28.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/22

1)

Finder artikel 15 i forordning 2201/2003 (1) anvendelse på plejesager indledt af en lokal myndighed i en medlemsstat, når det vil nødvendiggøre, at et andet organ indleder særskilte retsforhandlinger i medfør af en anden lovgivning og muligvis, hvis ikke sandsynligvis, vedrørende andre faktiske omstændigheder, hvis retten i en anden medlemsstat påtager sig kompetencen?

2)

Hvis dette er tilfældet, i hvilket omfang, om overhovedet, bør en ret tage hensyn til den sandsynlige indvirkning, som en anmodning i henhold til artikel 15 vil have på de pågældende personers ret til fri bevægelighed, hvis den tages til følge?

3)

Hvis »barnets bedste« i artikel 15, stk. 1, i forordning 2201/2003 kun henviser til afgørelsen af værneting, hvilke faktorer kan en ret da tage hensyn til i denne forbindelse, som ikke allerede er blevet taget i betragtning ved afgørelsen af, om en anden ret er »bedre egnet«?

4)

Kan en ret med henblik på artikel 15 i forordning 2201/2003 tage hensyn til materiel ret, processuelle bestemmelser eller retspraksis fra retterne i den relevante medlemsstat?

5)

I hvilket omfang bør en national ret ved en prøvelse i henhold til artikel 15 i forordning 2201/2003 tage hensyn til de specifikke omstændigheder i sagen, herunder moderens ønske om at flytte til et sted, hvor de sociale myndigheder i hendes hjemland ikke kan nå hende, for derefter at føde sit barn i en anden jurisdiktion med et socialt forsorgssystem, som hun anser for at være mere gunstigt?

6)

Præcis hvilke forhold skal en national ret tage hensyn til ved afgørelsen af, hvilken ret der er bedst egnet til at behandle sagen?