(1)

Formålet med dette direktiv er at bidrage til et velfungerende indre marked gennem indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser for så vidt angår tilgængelighedskrav for visse produkter og tjenester, navnlig ved at fjerne og forhindre barrierer for den frie bevægelighed for visse tilgængelige produkter og tjenester, der skyldes divergerende tilgængelighedskrav i medlemsstaterne. Dette vil forbedre adgangen til tilgængelige produkter og tjenester i det indre marked og forbedre tilgængeligheden af relevante oplysninger.

(2)

Efterspørgslen efter tilgængelige produkter og tjenester er stor, og antallet af personer med handicap forventes at stige betydeligt. Et miljø, hvor produkter og tjenester er mere tilgængelige, giver et mere inklusivt samfund og gør det lettere for personer med handicap at leve uafhængigt. I denne forbindelse bør det erindres, at flere kvinder end mænd i Unionen har et handicap.

(3)

Dette direktiv definerer personer med handicap i overensstemmelse med De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap, vedtaget den 13. december 2006 (UNCRPD), som Unionen har været part i siden den 21. januar 2011, og som samtlige medlemsstater har ratificeret. UNCRPD fastsætter, at personer med handicap »omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre«. Dette direktiv fremmer fuld og effektiv deltagelse på lige fod ved at forbedre adgangen til traditionelle produkter og tjenester, som gennem deres oprindelige design eller efterfølgende tilpasning tilgodeser de særlige behov hos personer med handicap.

(4)

Andre personer, der oplever funktionelle begrænsninger, f.eks. ældre personer, gravide kvinder eller personer, der rejser med bagage, vil også drage nytte af dette direktiv. Begrebet »personer med funktionelle begrænsninger« som omhandlet i dette direktiv omfatter personer med en fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelser, aldersrelateret handicap eller andre permanente eller midlertidige legemlige begrænsninger, som i samspil med forskellige barrierer medfører, at deres adgang til produkter og tjenester begrænses, og at sådanne produkter og tjenester skal tilpasses disse personers særlige behov.

(5)

Uoverensstemmelserne mellem medlemsstaternes love og administrative bestemmelser vedrørende produkters og tjenesters tilgængelighed for personer med handicap, skaber barrierer for den frie bevægelighed for produkter og tjenester og fordrejer effektiv konkurrence i det indre marked. Der vil formentlig ske en stigning i antallet af disse uoverensstemmelser i Unionen vedrørende visse produkter og tjenester efter UNCRPD's ikrafttræden. Erhvervsdrivende, navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er), er i særlig grad påvirket af disse barrierer.

(6)

Som følge af forskellene mellem de nationale tilgængelighedskrav afskrækkes navnlig individuelle erhvervsdrivende, SMV'er og mikrovirksomheder fra at etablere en virksomhed uden for deres eget hjemmemarked. De nationale eller endog regionale eller lokale tilgængelighedskrav, som medlemsstaterne har indført, er i øjeblikket forskellige, både hvad angår dækning og detaljeringsgrad. Disse forskelle har en negativ indvirkning på konkurrenceevne og vækst som følge af de ekstra omkostninger, der er forbundet med udvikling og markedsføring af tilgængelige produkter og tjenester for hvert nationalt marked.

(7)

Forbrugere af tilgængelige produkter og tjenester og af kompenserende teknologier oplever høje priser på grund af begrænset konkurrence mellem leverandørerne. Uensartede regler i medlemsstaterne reducerer de potentielle fordele ved at dele erfaringer med nationale og internationale fagfæller vedrørende reaktionen på den samfundsmæssige og teknologiske udvikling.

(8)

En indbyrdes tilnærmelse af de nationale foranstaltninger på EU-plan er derfor nødvendig for et velfungerende indre marked og for at sætte en stopper for fragmentering af markedet for tilgængelige produkter og tjenester, skabe stordriftsfordele, lette grænseoverskridende handel og mobilitet samt hjælpe de erhvervsdrivende med at koncentrere ressourcerne om innovation i stedet for at anvende disse ressourcer til at dække udgifter, som opstår på grund af uensartet lovgivning i hele Unionen.

(9)

Fordelene ved harmonisering af tilgængelighedskravene i det indre marked er blevet påvist gennem anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/33/EU (3) om elevatorer og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 (4) på transportområdet.

(10)

I erklæring nr. 22 om handicappede, der er knyttet som bilag til Amsterdamtraktaten, vedtog man på konferencen mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, at Unionens institutioner i forbindelse med udarbejdelsen af foranstaltninger i henhold til artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal tage hensyn til behovene hos personer med handicap.

(11)

Det overordnede mål med Kommissionens meddelelse af 6. maj 2015»strategien for et digitalt indre marked i EU« er at opnå bæredygtige økonomiske og sociale fordele på grundlag af et forbundet digitalt indre marked og dermed lette handelen og styrke beskæftigelsen i Unionen. I Unionen drager forbrugerne endnu ikke fuldt ud fordel af de priser og det udvalg, som det indre marked kan tilbyde, fordi omfanget af grænseoverskridende onlinetransaktioner stadig er meget begrænset. Fragmenteringen begrænser også efterspørgslen efter e-handelstransaktioner på tværs af grænserne. Der er endvidere behov for en samordnet indsats for at sikre, at elektronisk indhold, elektroniske kommunikationstjenester og adgang til audiovisuelle medietjenester er fuldt tilgængeligt for personer med handicap. Det er derfor nødvendigt at harmonisere tilgængelighedskravene i det digitale indre marked og sikre, at alle Unionens borgere uanset deres kvalifikationer kan udnytte fordelene.

(12)

Siden Unionen er blevet part i UNCRPD, er bestemmelserne heri blevet en integrerende del af Unionens retsorden og er bindende for EU-institutionerne og medlemsstaterne.

(13)

I UNCRPD fastsættes det, at dens parter skal træffe passende foranstaltninger for at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre har adgang til det fysiske miljø, transport, information og kommunikation, herunder informations- og kommunikationsteknologier og -systemer, samt til andre faciliteter og tjenester, der er åbne for eller leveres til offentligheden, både i byområder og i landdistrikter. FN's Komité for Rettigheder for Personer med Handicap har identificeret behovet for at skabe lovgivningsmæssige rammer med konkrete, eksigible og tidsbestemte benchmarks for overvågning af den gradvise indførelse af tilgængelighed.

(14)

I UNCRPD opfordres dens deltagerstater til at iværksætte eller fremme forskning og udvikling af, og fremme tilgængeligheden og anvendelsen af ny teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi, mobilitetsfremmende hjælpemidler, udstyr og kompenserende teknologier, som er egnet for personer med handicap. I UNCRPD opfordres der desuden til, at der lægges særlig vægt på prismæssigt overkommelig teknologi.

(15)

Ikrafttrædelsen af UNCRPD i medlemsstaternes retsorden medfører et behov for at vedtage supplerende nationale bestemmelser om produkters og tjenesters tilgængelighed. Uden Unionens tiltag ville disse bestemmelser øge uoverensstemmelserne mellem medlemsstaternes love og administrative bestemmelser yderligere.

(16)

Det er derfor nødvendigt at fremme gennemførelsen i Unionen af UNCRPD gennem fastsættelse af fælles EU-regler. Dette direktiv støtter også medlemsstaterne i deres indsats for at leve op til deres nationale forpligtelser og deres forpligtelser i medfør af UNCRPD, hvad angår tilgængelighed på en harmoniseret måde.

(17)

Kommissionens meddelelse af 15. november 2010»Den europæiske handicapstrategi 2010-2020: et nyt tilsagn om et Europa uden barrierer« udpeger i overensstemmelse med UNCRPD tilgængelighed som et af de otte aktionsområder, anfører, at det er en grundlæggende forudsætning for at kunne deltage i samfundet, og tager sigte på at sikre tilgængelighed i forbindelse med produkter og tjenester.

(18)

Fastlæggelsen af de produkter og tjenester, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, er baseret på en screening i forbindelse med udarbejdelsen af konsekvensanalysen, hvor der blev udpeget produkter og tjenester, som er relevante for personer med handicap, og for hvilke medlemsstaterne har vedtaget eller sandsynligvis vil vedtage divergerende nationale tilgængelighedskrav, der forstyrrer det indre markeds funktion.

(19)

Med henblik på at sikre tilgængeligheden af de tjenester, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, bør det kræves, at produkter anvendt i forbindelse med leveringen af de tjenester, som forbrugeren interagerer med, også opfylder de gældende tilgængelighedskrav i dette direktiv.

(20)

Selv hvis en tjeneste, eller en del af en tjeneste, leveres af en tredjepartsunderleverandør, bør det ikke berøre tilgængeligheden af den pågældende tjeneste, og tjenesteyderne bør overholde forpligtelserne i dette direktiv. Tjenesteydere bør også sikre relevant og løbende uddannelse af deres medarbejdere, så de ved, hvordan tilgængelige produkter og tjenester skal bruges. Denne uddannelse bør omfatte aspekter som informationsformidling, rådgivning og markedsføring.

(21)

Tilgængelighedskrav bør indføres på den mindst byrdefulde måde for de erhvervsdrivende og medlemsstaterne.

(22)

Det er nødvendigt at præcisere tilgængelighedskravene i forbindelse med omsætning af produkter og tjenester, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, for at sikre deres frie bevægelighed i det indre marked.

(23)

Dette direktiv bør gøre funktionelle tilgængelighedskrav obligatoriske og de bør formuleres i form af generelle mål. Disse krav bør være præcise nok til at skabe retligt bindende forpligtelser og tilstrækkeligt detaljerede til at gøre det muligt at vurdere overensstemmelsen med henblik på at sikre et velfungerende indre marked for produkter og tjenester, der er omfattet af dette direktiv, og tillade en vis grad af fleksibilitet for at åbne mulighed for innovation.

(24)

Dette direktiv indeholder en række funktionelle resultatkriterier vedrørende betjeningsmåderne for produkter og tjenester. Disse kriterier er ikke tænkt som et generelt alternativ til de tilgængelighedskrav, der er fastsat i dette direktiv, men bør alene anvendes under ganske særlige omstændigheder. Disse kriterier bør gælde for produkternes eller tjenesternes særlige funktioner eller funktionaliteter med henblik på at gøre dem tilgængelige, når tilgængelighedskravene i dette direktiv ikke omhandler en eller flere af produkternes eller tjenesternes særlige funktioner eller funktionaliteter. I det tilfælde, at et tilgængelighedskrav indeholder særlige tekniske krav, og der i produktet eller tjenesten findes en alternativ teknisk løsning for de pågældende tekniske krav, bør denne alternative tekniske løsning desuden stadig opfylde de relevante tilgængelighedskrav og bør føre til tilsvarende eller øget tilgængelighed under anvendelse af de relevante funktionelle resultatkriterier.

(25)

Dette direktiv bør omfatte forbrugerorienterede computerhardwaresystemer til generelle formål. For at disse systemer kan fungere på en tilgængelig måde, bør deres operativsystemer også være tilgængelige. Sådanne computerhardwaresystemer er kendetegnet ved deres multifunktionelle karakter og deres evne til med den rette software at udføre de mest almindelige computeropgaver, som forbrugerne efterspørger, og er beregnet til at skulle betjenes af forbrugerne. PC'er, herunder stationære computere, bærbare computere, smartphones og tablets er eksempler på sådanne computerhardwaresystemer. Specialiserede computere i forbrugerelektronikprodukter udgør ikke forbrugerorienterede computerhardwaresystemer til generelle formål. Dette direktiv bør ikke på individuelt grundlag omfatte enkelte komponenter med særlige funktioner som f.eks. et bundkort eller en hukommelseschip, der anvendes eller kan anvendes i sådanne systemer.

(26)

Dette direktiv bør også omfatte betalingsterminaler, herunder både deres hardware og software, og visse interaktive selvbetjeningsterminaler, herunder både deres hardware og software, som er beregnet til levering af tjenester, der er omfattet af dette direktiv, f.eks. pengeautomater, billetautomater, der udsteder fysiske billetter, som giver adgang til tjenester, såsom automater til køb af rejsehjemmel, nummerautomater i banker, selvbetjeningsautomater til check-in og interaktive selvbetjeningsterminaler, der leverer oplysninger, herunder interaktive informationsskærme.

(27)

Visse interaktive selvbetjeningsterminaler, der leverer oplysninger, som er installeret som en integreret del af køretøjer, luftfartøjer, skibe eller rullende materiel, bør dog udelukkes fra dette direktivs anvendelsesområde, eftersom de er en del af de køretøjer, luftfartøjer og skibe eller det rullende materiel, der ikke er omfattet af dette direktiv.

(28)

Dette direktiv bør endvidere omfatte elektroniske kommunikationstjenester, herunder alarmkommunikation, som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 (5). De foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet for at give personer med handicap adgang, er i øjeblikket forskellige og er ikke harmoniserede i hele det indre marked. Ved at sikre, at de samme tilgængelighedskrav finder anvendelse i hele Unionen, opnås stordriftsfordele for erhvervsdrivende, der er aktive i mere end én medlemsstat, og den effektive adgang for personer med handicap både i deres egen medlemsstat, og når de rejser mellem medlemsstater, lettes. For at elektroniske kommunikationstjenester, herunder alarmkommunikation, kan være tilgængelige, bør tjenesteyderen, foruden tale, tilbyde tekst, i realtid og totale konversationstjenester, når de leverer video, og sikre synkroniseringen af alle disse kommunikationsmidler. Medlemsstaterne bør ud over kravene i nærværende direktiv i overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/1972 kunne fastsætte en relætjenesteyder, som kan anvendes af personer med handicap.

(29)

Dette direktiv harmoniserer tilgængelighedskrav for elektroniske kommunikationstjenester og relaterede produkter og supplerer direktiv (EU) 2018/1972, som fastsætter krav vedrørende lige adgangs- og valgmuligheder for slutbrugere med handicap. Direktiv (EU) 2018/1972 fastsætter i overensstemmelse med forsyningspligten også krav vedrørende en overkommelig pris for internetadgang og talekommunikation og en overkommelig pris for og adgang til relevant terminaludstyr, specifikt udstyr og specifikke tjenester for forbrugere med handicap.

(30)

Dette direktiv bør endvidere dække forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehandlingskapacitet, der primært forventes at blive anvendt til at få adgang til elektroniske kommunikationstjenester. Med henblik på dette direktiv bør dette udstyr anses for at omfatte udstyr, der anvendes som led i konfigurationen for at få adgang til elektroniske kommunikationstjenester, f.eks. en router eller et modem.

(31)

Med henblik på dette direktiv bør der ved adgang til audiovisuelle medietjenester forstås, at adgangen til audiovisuelt indhold er tilgængelig, og det samme gælder mekanismer, der giver brugere med handicap mulighed for at anvende deres kompenserende teknologier. Tjenester, der giver adgang til audiovisuelle medietjenester, kan omfatte websteder, onlineapplikationer, set-top-boks-baserede applikationer, applikationer, som kan downloades, tjenester til mobile enheder, herunder mobilapplikationer og tilhørende medieafspillere samt forbundne TV-tjenester. Audiovisuelle medietjenesters tilgængelighed reguleres ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU (6) med undtagelse af tilgængeligheden af elektroniske programoversigter (EPG'er), der er omfattet af definitionen af tjenester, der giver adgang til audiovisuelle medietjenester, som nærværende direktiv finder anvendelse på.

(32)

I forbindelse med personbefordring med fly, bus, tog og skib bør dette direktiv bl.a. omfatte levering af information om transporttjenester, herunder rejseinformation i realtid, via websteder, tjenester til mobile enheder, interaktive informationsskærme og interaktive selvbetjeningsterminaler, som er påkrævet, for at passagerer med handicap kan rejse. Dette kunne omfatte tjenesteyderens personbefordringsprodukter og -tjenester, information før og under rejsen og information, når en tjeneste er aflyst, eller dens afgang er forsinket. Andre informationer kunne også være oplysninger om priser og tilbud.

(33)

Dette direktiv bør også omfatte websteder, tjenester til mobile enheder, herunder mobilapplikationer, der udvikles eller stilles til rådighed af personbefordringsvirksomheder inden for dette direktivs anvendelsesområde eller på deres vegne, elektroniske billettjenester, elektroniske billetter og interaktive selvbetjeningsterminaler.

(34)

Fastsættelsen af anvendelsesområdet for dette direktiv for så vidt angår personbefordring med fly, bus, tog og skib bør baseres på den nugældende sektorspecifikke lovgivning vedrørende passagerrettigheder. I det omfang dette direktiv ikke finder anvendelse på visse typer transporttjenester, bør medlemsstaterne tilskynde tjenesteydere til at anvende de relevante tilgængelighedskrav i dette direktiv.

(35)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 (7) forpligter allerede offentlige organer, der leverer transporttjenester, herunder transporttjenester i byer og forstæder og regionale transporttjenester, til at gøre deres websteder tilgængelige. Nærværende direktiv indeholder undtagelser for mikrovirksomheder, der leverer tjenester, herunder transporttjenester i byer og forstæder og regionale transporttjenester. Desuden forpligter nærværende direktiv til at sikre, at e-handelswebsteder er tilgængelige. Eftersom nærværende direktiv forpligter langt størstedelen af de private transporttjenesteydere til at gøre deres websteder tilgængelige, når de sælger billetter online, er det ikke nødvendigt at indføre yderligere krav for websteder tilhørende transporttjenesteydere i byer og forstæder og regionale transporttjenesteydere i nærværende direktiv.

(36)

Visse elementer af tilgængelighedskravene, navnlig hvad angår levering af oplysninger som omhandlet i dette direktiv, er allerede omfattet af gældende EU-ret på personbefordringsområdet. Der er tale om elementer i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 (8), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2006 (9), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 (10) for så vidt angår jernbanetransport, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1177/2010 (11) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 181/2011 (12). Dette omfatter også relevante retsakter, som er vedtaget på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF (13). For at sikre reguleringsmæssig konsekvens bør tilgængelighedskravene i disse forordninger og disse retsakter fortsat finde anvendelse som hidtil. De yderligere krav i nærværende direktiv vil imidlertid supplere de eksisterende krav og dermed forbedre det indre markeds funktion på transportområdet og være til fordel for personer med handicap.

(37)

Visse elementer af transporttjenester bør ikke være omfattet af dette direktiv, når de leveres uden for medlemsstaternes område, selv når tjenesten har været rettet mod EU-markedet. Med hensyn til disse aspekter bør en personbefordringsvirksomhed kun være forpligtet til at sikre, at kravene i dette direktiv er opfyldt for så vidt angår den del af tjenesten, der udbydes inden for Unionens område. Hvad angår lufttransport, bør EU-luftfartsselskaber være forpligtede til at sikre, at de relevante krav i dette direktiv også opfyldes med hensyn til flyvninger fra en lufthavn, der er beliggende i et tredjeland, til en lufthavn beliggende på en medlemsstats område. Desuden bør alle luftfartsselskaber, herunder luftfartsselskaber, der ikke har licens i Unionen, sikre, at de relevante krav i dette direktiv opfyldes i situationer, hvor et fly afgår fra Unionens område og flyver til et tredjelands område.

(38)

Bymyndighederne bør tilskyndes til at integrere barrierefri tilgængelighed til bytransporttjenester i deres planer for bæredygtig bytrafik og til regelmæssigt at offentliggøre oversigter over bedste praksis med hensyn til barrierefri tilgængelighed til offentlig bytransport og -mobilitet.

(39)

EU-retten om banktjenester og finansielle tjenester tager sigte på at beskytte og informere forbrugere af disse tjenester over hele Unionen, men omfatter ikke tilgængelighedskrav. Med henblik på at gøre det muligt for personer med handicap at bruge disse tjenester i hele Unionen, herunder når de leveres via websteder og mobilbaserede applikationer, at træffe velinformerede beslutninger og at sikre, at de beskyttes ordentligt på lige fod med andre forbrugere og sørge for ensartede spilleregler for tjenesteyderne, bør dette direktiv fastsætte fælles tilgængelighedskrav for visse banktjenester og finansielle tjenester, der leveres til forbrugerne.

(40)

De nødvendige tilgængelighedskrav bør også gælde identifikationsmetoder, elektronisk signatur og betalingstjenester, eftersom de er nødvendige for at foretage forbrugerorienterede banktransaktioner.

(41)

E-bogsfiler er baseret på en elektronisk computerkodning, der muliggør udbredelse og konsultation af et overvejende tekstligt eller grafisk intellektuelt værk. Denne kodnings præcisionsgrad bestemmer e-bogsfilers tilgængelighed, navnlig med hensyn til definitionen af de forskellige elementer, som arbejdet består af, og den standardiserede beskrivelse af dets struktur. Interoperabiliteten med hensyn til tilgængelighed bør optimere disse filers kompatibilitet med brugeragenterne og med eksisterende og fremtidige kompenserende teknologier. Specifikke karakteristika ved særlige bogudgivelser såsom tegneserier, børnebøger og kunstbøger bør overvejes i lyset af alle gældende tilgængelighedskrav. Divergerende tilgængelighedskrav i medlemsstaterne ville gøre det vanskeligt for forlæggere og andre erhvervsdrivende at udnytte det indre markeds fordele, kunne skabe interoperabilitetsproblemer med e-læsere og ville begrænse adgangen for forbrugere med handicap. I forbindelse med e-bøger kan tjenesteyderkonceptet omfatte forlæggere og andre erhvervsdrivende, der er involveret i distributionen heraf.

Det anerkendes, at personer med handicap fortsat møder barrierer for adgang til indhold, der er beskyttet af ophavsret og beslægtede rettigheder, og at der allerede er truffet visse foranstaltninger for at afhjælpe denne situation f.eks. gennem vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1564 (14) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1563 (15), og at der i fremtiden kan træffes yderligere EU-foranstaltninger i denne henseende.

(42)

Dette direktiv definerer e-handelstjenester som en tjeneste, der teleformidles via websteder og tjenester til mobile enheder ad elektronisk vej efter individuel anmodning fra en forbruger med henblik på at indgå en forbrugeraftale. I denne definition betyder »teleformidling«, at tjenesten leveres, uden at parterne er til stede samtidig; »ad elektronisk vej« betyder, at tjenesten sendes fra afsendelsesstedet og modtages på bestemmelsesstedet ved hjælp af elektronisk udstyr til behandling (herunder digital komprimering) og lagring af data og sendes, formidles og modtages i sin helhed via tråd, radio, optiske midler eller andre elektromagnetiske midler; »efter individuel anmodning fra en forbruger« betyder, at tjenesten leveres efter individuel anmodning. I betragtning af e-handelstjenesters større betydning og deres stærkt teknologiske karakter er det vigtigt at have harmoniserede krav om deres tilgængelighed.

(43)

De tilgængelighedsforpligtelser vedrørende e-handelstjenester, der er fastsat i dette direktiv, bør finde anvendelse på onlinesalg af alle produkter og tjenester og bør derfor også finde anvendelse på salg af et produkt eller en tjeneste, der specifikt er omfattet af dette direktiv.

(44)

De foranstaltninger, der vedrører tilgængelighed af besvarelse af alarmkommunikation, bør vedtages, uden at det indskrænker eller har nogen indvirkning på tilrettelæggelsen af beredskabstjenesterne, der forbliver under medlemsstaternes enekompetence.

(45)

Medlemsstaterne skal i overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/1972 sikre, at slutbrugere med handicap har adgang til beredskabstjenester via alarmkommunikation svarende til, hvad der gælder for andre slutbrugere i overensstemmelse med EU-retten, der harmoniserer tilgængelighedskrav for produkter og tjenester. Kommissionen og de nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder skal træffe passende foranstaltninger med det formål at sikre, at slutbrugere med handicap har adgang til beredskabstjenester på lige fod med andre slutbrugere, når de rejser i en anden medlemsstat, så vidt muligt uden forudgående registrering. Disse foranstaltninger tilstræber at sikre interoperabilitet på tværs af medlemsstaterne og skal i videst mulig udstrækning baseres på europæiske standarder eller specifikationer, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 39 i direktiv (EU) 2018/1972. Sådanne foranstaltninger er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan vedtage yderligere krav for at forfølge målene i nævnte direktiv. Som alternativ til opfyldelse af de tilgængelighedskrav med hensyn til besvarelse af alarmkommunikation for brugere med handicap, der er fastsat i dette direktiv, bør medlemsstaterne kunne fastsætte en tredjepartsrelætjenesteyder, som kan anvendes af personer med handicap til at kommunikere med alarmcentralen, indtil alarmcentralerne er i stand til at anvende elektroniske kommunikationstjenester gennem internetprotokoller til sikring af tilgængelighed af besvarelse af alarmkommunikation. Under alle omstændigheder bør de forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv, ikke fortolkes således, at de begrænser eller mindsker forpligtelserne til fordel for slutbrugere med handicap, herunder den lige adgang til elektroniske kommunikationstjenester og beredskabstjenester samt tilgængelighedsforpligtelser, der er fastsat i direktiv (EU) 2018/1972.

(46)

Direktiv (EU) 2016/2102 fastsætter tilgængelighedskravene til offentlige organers websteder, mobilapplikationer og andre relaterede aspekter, navnlig kravene vedrørende de relevante websteders og mobilapplikationers opfyldelse af kravene. Direktivet indeholder dog også en særlig liste over undtagelser. Lignende undtagelser er relevante for nærværende direktiv. Visse aktiviteter, der finder sted via offentlige organers websteder og mobilapplikationer, såsom personbefordring eller e-handelstjenester, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, bør tillige opfylde de gældende tilgængelighedskrav, der er fastsat i dette direktiv, for at sikre, at onlinesalg af produkter og tjenester er tilgængeligt for personer med handicap, uanset om sælger er en offentlig eller en privat erhvervsdrivende. De tilgængelighedskrav, der er fastsat i dette direktiv, bør tilpasses til kravene i direktiv (EU) 2016/2102 til trods for forskelle med hensyn til f.eks. overvågning, rapportering og håndhævelse.

(47)

De fire principper for tilgængelighed for websteder og mobilapplikationer, der anvendes i direktiv (EU) 2016/2102, er: opfattelighed, dvs. at oplysninger og brugergrænsefladekomponenter skal kunne præsenteres for brugerne på måder, som de kan opfatte; anvendelighed, dvs. at brugergrænsefladekomponenter og -navigation skal kunne anvendes; forståelighed, dvs. at oplysninger og betjening af brugergrænsefladen skal være forståelig; og robusthed, dvs. at indhold skal være robust nok til at kunne fortolkes stabilt af en bred vifte af brugeragenter, herunder kompenserende teknologier. Disse principper er også relevante for nærværende direktiv.

(48)

Medlemsstaterne bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den frie bevægelighed inden for Unionen for produkter og tjenester, der er omfattet af dette direktiv, og som opfylder de gældende tilgængelighedskrav, ikke hindres som følge af spørgsmål vedrørende tilgængelighedskrav.

(49)

I nogle situationer vil fælles tilgængelighedskrav for det byggede miljø lette den frie bevægelighed for relaterede tjenester og for personer med handicap. Derfor bør dette direktiv gøre det muligt for medlemsstaterne at medtage det byggede miljø, der anvendes til levering af de tjenester, der er omfattet af dette direktiv, og således sikre opfyldelse af tilgængelighedskravene i bilag III.

(50)

Tilgængelighed bør opnås ved systematisk at fjerne og forebygge barrierer, helst gennem et universelt design eller en »design for alle«-tilgang, der bidrager til at sikre adgang for personer med handicap på lige fod med andre. I henhold til UNCRPD indebærer denne tilgang »udformning af produkter, omgivelser, ordninger og tilbud, således at de i videst muligt omfang kan anvendes af alle personer uden behov for tilpasning eller særlig udformning«. Begrebet »universelt design« må i tråd med UNCRPD ikke udelukke kompenserende redskaber til særlige grupper af personer, herunder personer med handicap, når der er behov herfor. Endvidere bør tilgængelighed ikke udelukke tilpasninger i rimeligt omfang, når det kræves i EU-retten eller national ret. Tilgængelighed og universelt design bør fortolkes i overensstemmelse med generel kommentar nr. 2 (2014) om konventionens artikel 9, som FN's Komité for Rettigheder for Personer med Handicap har udarbejdet.

(51)

Produkter og tjenester, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, er ikke automatisk omfattet af anvendelsesområdet for Rådets direktiv 93/42/EØF (16). Nogle kompenserende teknologier, der er medicinsk udstyr, kan dog være omfattet af anvendelsesområdet for nævnte direktiv.

(52)

De fleste job i Unionen tilvejebringes af SMV'er og mikrovirksomheder. De har en afgørende betydning for den fremtidige vækst, men stilles meget ofte over for forhindringer og problemer i forbindelse med udviklingen af deres produkter eller tjenester, navnlig i grænseoverskridende sammenhæng. Det er derfor nødvendigt at lette arbejdet for SMV'erne og mikrovirksomhederne ved at harmonisere de nationale bestemmelser om tilgængelighed, samtidig med at de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger opretholdes.

(53)

For at mikrovirksomheder og SMV'er kan drage nytte af dette direktiv, skal de reelt opfylde kravene i Kommissionens henstilling 2003/361/EF (17) og den relevante retspraksis, der sigter mod at forhindre, at dens regler omgås.

(54)

Med henblik på at sikre sammenhæng i EU-retten bør dette direktiv baseres på Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF (18), da det vedrører produkter, der allerede er omfattet af andre EU-retsakter, samtidig med at de særlige karakteristika ved tilgængelighedskravene i dette direktiv anerkendes.

(55)

Alle erhvervsdrivende, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde og indgår i forsynings- og distributionskæden, bør sikre, at de kun gør produkter, som er i overensstemmelse med dette direktiv, tilgængelige på markedet. Det samme bør gælde erhvervsdrivende, der leverer tjenester. Det er nødvendigt at fastlægge en klar og forholdsmæssig fordeling af forpligtelserne svarende til hver enkelt erhvervsdrivendes rolle i forsynings- og distributionsprocessen.

(56)

De erhvervsdrivende bør være ansvarlige for at sikre produkters og tjenesters opfyldelse i henhold til deres rolle i forsyningskæden, således at der sikres et højt niveau af beskyttelse af tilgængelighed og fair konkurrencebetingelser på EU-markedet.

(57)

De i dette direktiv fastsatte forpligtelser bør finde ens anvendelse på erhvervsdrivende fra den offentlige og den private sektor.

(58)

Fabrikanten er med sin detaljerede viden om design- og fremstillingsprocessen den, der bedst kan stå for den fuldstændige overensstemmelsesvurdering. Selv om ansvaret for produkternes overensstemmelse påhviler fabrikanten, bør markedsovervågningsmyndighederne spille en afgørende rolle i kontrollen af, om produkter, der gøres tilgængelige i Unionen, er fremstillet i henhold til EU-retten.

(59)

Distributører og importører bør derfor inddrages i de markedsovervågningsopgaver, der udføres af nationale myndigheder, og bør bidrage aktivt ved at give de kompetente myndigheder alle nødvendige oplysninger om det pågældende produkt.

(60)

Importører bør sikre, at produkter fra tredjelande, der kommer ind på EU-markedet, overholder dette direktiv, og navnlig at fabrikanterne har underkastet produkterne hensigtsmæssige overensstemmelsesvurderingsprocedurer.

(61)

Når importører bringer et produkt i omsætning på markedet, bør de på produktet anføre deres navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og den adresse, hvorpå de kan kontaktes.

(62)

Distributører bør sikre, at deres håndtering af produktet ikke indvirker negativt på produktets opfyldelse af tilgængelighedskravene i dette direktiv.

(63)

En erhvervsdrivende, der enten bringer et produkt i omsætning under sit eget navn eller varemærke eller ændrer et produkt, der allerede er bragt i omsætning, på en sådan måde, at opfyldelsen af de gældende krav kan blive berørt, bør anses for at være fabrikanten og påtage sig en fabrikants forpligtelser.

(64)

Af hensyn til proportionaliteten bør tilgængelighedskrav kun finde anvendelse, i det omfang de ikke medfører en uforholdsmæssig stor byrde for den pågældende erhvervsdrivende eller i det omfang, at de ikke kræver en væsentlig ændring af de pågældende produkter og tjenester, som vil medføre en grundlæggende ændring i forhold til dette direktiv. Ikke desto mindre bør der indføres kontrolmekanismer med henblik på at verificere, at en undtagelse fra anvendelsen af tilgængelighedskravene er berettiget.

(65)

Dette direktiv bør følge princippet om »tænk småt først« og tage hensyn til de administrative byrder, som påhviler SMV'er. Det bør fastsætte ikkevidtgående regler med hensyn til overensstemmelsesvurdering og bør indføre beskyttelsesklausuler for de erhvervsdrivende frem for at foreskrive generelle undtagelser og fritagelser for sådanne virksomheder. Følgelig bør der ved fastsættelsen af reglerne for udvælgelse og gennemførelse af de mest hensigtsmæssige overensstemmelsesvurderingsprocedurer tages hensyn til SMV'ernes situation, og forpligtelsen til at vurdere tilgængelighedskravenes overensstemmelse bør begrænses, således at den ikke udgør en uforholdsmæssig stor byrde for SMV'erne. Desuden bør markedsovervågningsmyndigheder udføre deres arbejde på en forholdsmæssigt afpasset måde, dvs. under hensyn til virksomhedernes størrelse og til, at de pågældende produkter kun i mindre omfang eller slet ikke er seriefremstillede, uden at der skabes unødvendige hindringer for SMV'er og uden at bringe beskyttelsen af offentlige interesser i fare.

(66)

I de særlige tilfælde, hvor overholdelsen af tilgængelighedskravene i dette direktiv vil medføre en uforholdsmæssig stor byrde for de erhvervsdrivende, bør det kun forlanges, at erhvervsdrivende opfylder kravene, i det omfang de ikke medfører en uforholdsmæssig stor byrde. I sådanne behørigt begrundede tilfælde er det ikke med rimelighed muligt for en erhvervsdrivende fuldt ud at anvende et eller flere af tilgængelighedskravene i dette direktiv. Den erhvervsdrivende bør dog gøre en tjeneste eller et produkt, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, så tilgængelig som muligt ved at opfylde de pågældende krav, i det omfang de ikke medfører en uforholdsmæssig stor byrde. De tilgængelighedskrav, som den erhvervsdrivende ikke mente ville medføre en uforholdsmæssig stor byrde, bør gælde fuldt ud. Undtagelser for så vidt angår opfyldelse af et eller flere tilgængelighedskrav på grund af den uforholdsmæssig store byrde, som de medfører, bør ikke gå videre, end hvad der er strengt nødvendigt for at begrænse denne byrde med hensyn til netop det pågældende produkt eller den pågældende tjeneste i hvert enkelt tilfælde. Ved foranstaltninger, som vil medføre en uforholdsmæssig stor byrde, bør forstås foranstaltninger, som vil pålægge en erhvervsdrivende en yderligere uforholdsmæssig stor organisatorisk eller økonomisk byrde, under hensyn til de sandsynlige resulterende fordele for personer med handicap i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i dette direktiv. Der bør defineres kriterier på grundlag af disse betragtninger med henblik på at gøre det muligt for både erhvervsdrivende og relevante myndigheder at sammenligne forskellige situationer og vurdere på en systematisk måde, om der foreligger en uforholdsmæssig stor byrde. Kun rimelige grunde bør tages i betragtning ved en vurdering af, i hvilket omfang tilgængelighedskravene ikke kan opfyldes, fordi de vil medføre en uforholdsmæssig stor byrde. Manglende prioritering, tid eller viden bør ikke betragtes som rimelige grunde.

(67)

Den overordnede vurdering af en uforholdsmæssig stor byrde bør foregå under anvendelse af de i bilag VI fastsatte kriterier. Vurderingen af en uforholdsmæssig stor byrde bør dokumenteres af den erhvervsdrivende under hensyn til de relevante kriterier. Tjenesteydere bør forny deres vurdering af en uforholdsmæssig stor byrde mindst hvert femte år.

(68)

Den erhvervsdrivende bør informere de relevante myndigheder om, at denne har baseret sig på dette direktivs bestemmelser vedrørende grundlæggende ændring og/eller uforholdsmæssig stor byrde. Den erhvervsdrivende bør kun efter anmodning fra de relevante myndigheder fremlægge en kopi af vurderingen med forklaring på, hvorfor dennes produkt eller tjeneste ikke er fuldt tilgængelig, og med bevis for den uforholdsmæssig store byrde eller grundlæggende ændring.

(69)

Hvis en tjenesteyder på grundlag af den påkrævede vurdering konkluderer, at det ville udgøre en uforholdsmæssig stor byrde at kræve, at alle selvbetjeningsterminaler, der anvendes ved levering af de tjenester, der er omfattet af dette direktiv, opfylder tilgængelighedskravene i dette direktiv, bør tjenesteyderen stadig anvende disse krav, i det omfang disse krav ikke pålægger dem en sådan uforholdsmæssig stor byrde. Tjenesteyderen bør derfor vurdere, i hvilket omfang et begrænset tilgængelighedsniveau i alle selvbetjeningsterminaler eller et begrænset antal fuldt tilgængelige selvbetjeningsterminaler vil gøre det muligt for dem at undgå en uforholdsmæssig stor byrde, som de ellers ville blive pålagt, og bør kun kræves at opfylde tilgængelighedskravene i dette direktiv i dette omfang.

(70)

Mikrovirksomheder adskiller sig fra alle andre virksomheder i kraft af deres begrænsede menneskelige ressourcer, den årlige omsætning eller årlige balance. Byrden i forbindelse med opfyldelse af tilgængelighedskravene for mikrovirksomheder vil derfor generelt lægge beslag på en større andel af deres finansielle og menneskelige ressourcer i forhold til andre virksomheder og er mere tilbøjelig til at udgøre en uforholdsmæssig stor andel af omkostningerne. En væsentlig andel af omkostningerne for mikrovirksomheder udspringer af udfyldelse af papirer og registerføring for at dokumentere, at de forskellige krav i EU-retten er opfyldt. Selv om alle erhvervsdrivende, der er omfattet af dette direktiv, bør være i stand til at vurdere proportionaliteten i opfyldelsen af tilgængelighedskravene i dette direktiv, og kun bør opfylde dem, for så vidt som de ikke er uforholdsmæssig store, ville et krav om en sådan vurdering fra mikrovirksomheder, der leverer tjenester, i sig selv udgøre en uforholdsmæssig stor byrde. Kravene og forpligtelserne i dette direktiv bør derfor ikke finde anvendelse på mikrovirksomheder, der leverer tjenester inden for dette direktivs anvendelsesområde.

(71)

For mikrovirksomheder, der handler med produkter, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, bør kravene og forpligtelserne i dette direktiv være lempeligere for at mindske den administrative byrde.

(72)

Selv om nogle mikrovirksomheder er undtaget fra dette direktivs forpligtelser, bør alle mikrovirksomheder tilskyndes til at fremstille, importere eller distribuere produkter og levere tjenester, der opfylder dette direktivs tilgængelighedskrav, for at øge deres konkurrenceevne og vækstpotentiale i det indre marked. Medlemsstaterne bør derfor give mikrovirksomhederne retningslinjer og redskaber for at lette anvendelsen af nationale foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv.

(73)

Alle erhvervsdrivende bør handle ansvarligt og i fuld overensstemmelse med de gældende lovgivningsmæssige krav, når de bringer produkter i omsætning eller gør dem tilgængelige på markedet eller leverer tjenester på markedet.

(74)

Med henblik på at gøre det lettere at vurdere overensstemmelsen med de gældende tilgængelighedskrav er det nødvendigt at fastsætte bestemmelser om en formodning om overensstemmelse for produkter og tjenester, som er i overensstemmelse med frivillige harmoniserede standarder, der er vedtaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 (19), når der skal udarbejdes detaljerede tekniske specifikationer. Kommissionen har allerede udstedt en række standardiseringsanmodninger til de europæiske standardiseringsorganisationer vedrørende tilgængelighed, f.eks. standardiseringsmandat M/376, M/473 og M/420, som ville være relevante ved udarbejdelsen af harmoniserede standarder.

(75)

Forordning (EU) nr. 1025/2012 fastsætter en procedure for formel indsigelse mod harmoniserede standarder, der anses for ikke at opfylde kravene i dette direktiv.

(76)

Europæiske standarder bør være markedsbaserede, tage hensyn til den offentlige interesse samt de politiske målsætninger, som er anført klart i Kommissionens anmodning til en eller flere europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde harmoniserede standarder, og være konsensusbaserede. Hvis der ikke findes harmoniserede standarder, og hvis sådanne er nødvendige med harmonisering på det indre marked for øje, bør Kommissionen i visse tilfælde kunne vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger tekniske specifikationer for tilgængelighedskravene i dette direktiv. Anvendelse af tekniske specifikationer bør begrænses til sådanne tilfælde. Kommissionen bør kunne vedtage tekniske specifikationer, f.eks. når standardiseringsprocessen er blokeret på grund af manglende enighed mellem interessenterne, eller der er unødige forsinkelser i fastlæggelsen af en harmoniseret standard, f.eks. fordi den påkrævede kvalitet ikke er opnået. Kommissionen bør afsætte tilstrækkelig tid mellem vedtagelsen af en anmodning til en eller flere europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde harmoniserede standarder og vedtagelsen af tekniske specifikationer vedrørende det samme tilgængelighedskrav. Kommissionen bør ikke kunne vedtage tekniske specifikationer, hvis den ikke tidligere har forsøgt at få tilgængelighedskravene omfattet af det europæiske standardiseringssystem, medmindre den kan påvise, at de tekniske specifikationer opfylder kravene i bilag II til forordning (EU) nr. 1025/2012.

(77)

Med henblik på at fastsætte harmoniserede standarder og tekniske specifikationer, der overholder tilgængelighedskravene i dette direktiv for produkter og tjenester så effektivt som muligt, bør Kommissionen, hvor det er praktisk gennemførligt, inddrage de europæiske paraplyorganisationer, der repræsenterer personer med handicap, og alle andre relevante interessenter i beslutningsprocessen.

(78)

For at sikre effektiv adgang til oplysninger i markedsovervågningsøjemed bør alle oplysninger, der er nødvendige for en erklæring om overensstemmelse med alle EU-retsakter, som finder anvendelse, gøres tilgængelige i en enkelt EU-overensstemmelseserklæring. For at mindske den administrative byrde for de erhvervsdrivende bør de kunne lade den enkelte EU-overensstemmelseserklæring omfatte alle relevante individuelle overensstemmelseserklæringer.

(79)

Hvad angår overensstemmelsesvurdering af produkter, bør dette direktiv følge proceduren for intern produktionskontrol af »modul A«, der er fastsat i bilag II til afgørelse nr. 768/2008/EF, da den gør det muligt for de erhvervsdrivende at påvise og for de kompetente myndigheder at sikre, at produkter, der gøres tilgængelige på markedet, opfylder tilgængelighedskravene, uden at der pålægges en urimelig byrde.

(80)

Når myndighederne foretager markedsovervågning af produkter og kontrollerer tjenesters opfyldelse af kravene, bør de også kontrollere overensstemmelsesvurderingerne, herunder om den relevante vurdering af den grundlæggende ændring den uforholdsmæssige store byrde er foretaget korrekt. Når de udfører deres opgaver, bør myndighederne også gøre det i samarbejde med personer med handicap og de organisationer, der repræsenterer dem og deres interesser.

(81)

Hvad angår tjenester, bør de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere overensstemmelsen med tilgængelighedskravene i dette direktiv, gives i dokumentet med de almindelige betingelser eller i et tilsvarende dokument, jf. dog Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU (20).

(82)

CE-mærkningen er et udtryk for produktets overensstemmelse med tilgængelighedskravene i dette direktiv og det synlige resultat af en omfattende proces med overensstemmelsesvurdering i bred forstand. Dette direktiv bør følge de generelle principper for anvendelse af CE-mærkningen i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 (21) om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter. Ud over at udarbejde EU-overensstemmelseserklæringen bør fabrikanten på en omkostningseffektiv måde oplyse forbrugerne om tilgængeligheden af sine produkter.

(83)

I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 765/2008 erklærer fabrikanten ved at anbringe CE-mærkningen på et produkt, at det opfylder alle gældende tilgængelighedskrav, og at fabrikanten påtager sig det fulde ansvar herfor.

(84)

I overensstemmelse med afgørelse nr. 768/2008/EF er medlemsstaterne ansvarlige for at sikre en omfattende og effektiv markedsovervågning af produkter på deres område og bør tildele deres markedsovervågningsmyndigheder tilstrækkelige beføjelser og ressourcer.

(85)

Medlemsstaterne bør kontrollere, at tjenesterne overholder forpligtelserne i dette direktiv og bør følge op på klager eller indberetninger vedrørende manglende overholdelse med henblik på at sikre, at der er truffet korrigerende foranstaltninger.

(86)

Kommissionen kan, hvis det er relevant, vedtage ikkebindende retningslinjer i samråd med interessenter, hvilket vil støtte koordinering blandt markedsovervågningsmyndighederne og myndighederne med ansvar for tjenesters opfyldelse af kravene. Kommissionen og medlemsstaterne bør kunne iværksætte initiativer med henblik på at dele myndighedernes ressourcer og ekspertise.

(87)

Medlemsstaterne bør sikre, at markedsovervågningsmyndighederne og myndighederne med ansvar for tjenesters opfyldelse af kravene kontrollerer, at de erhvervsdrivende opfylder de kriterier, der er omhandlet i bilag VI i overensstemmelse med kapitel VIII og IX. Medlemsstaterne bør være i stand til at udpege et særligt organ til at varetage de forpligtelser, som markedsovervågningsmyndighederne eller myndighederne med ansvar for tjenesters opfyldelse af kravene har i henhold til dette direktiv. Medlemsstaterne bør være i stand til at beslutte, at et sådant særligt organs kompetencer bør være begrænset til dette direktivs anvendelsesområde eller visse dele deraf, og at det med forbehold af medlemsstaternes forpligtelser i henhold til forordning (EF) nr. 765/2008.

(88)

Der bør fastsættes en beskyttelsesprocedure, som finder anvendelse i tilfælde af uenighed mellem medlemsstaterne om en foranstaltning truffet af en medlemsstat, hvorved de berørte parter orienteres om påtænkte foranstaltninger vedrørende produkter, der ikke opfylder dette direktivs tilgængelighedskrav. Beskyttelsesproceduren bør give markedsovervågningsmyndighederne i samarbejde med de relevante erhvervsdrivende mulighed for i en tidligere fase at gribe ind over for sådanne produkter.

(89)

I tilfælde, hvor medlemsstaterne og Kommissionen er enige om berettigelsen af en foranstaltning truffet af en medlemsstat, bør Kommissionen ikke inddrages yderligere, medmindre manglende opfyldelse af kravene kan tillægges mangler ved harmoniserede standarder eller tekniske specifikationer.

(90)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU (22) og 2014/25/EU (23) om offentlige udbud, der fastlægger procedurer for udbud af offentlige kontrakter og projektkonkurrencer for visse varer (produkter), tjenester og bygge- og anlægsarbejder, fastsætter, at de tekniske specifikationer ved alle udbud, der er beregnet til at blive anvendt af fysiske personer, hvad enten det er offentligheden eller personale ved den ordregivende myndighed eller enhed, undtagen i behørigt begrundede tilfælde skal fastlægges således, at der tages hensyn til kriterier vedrørende adgangsmuligheder for personer med handicap eller design for alle brugere. Endvidere kræver disse direktiver, at tekniske specifikationer, hvis der er indført obligatoriske tilgængelighedskrav ved en EU-retsakt, hvad angår tilgængelighed for personer med handicap eller design for alle, skal fastsættes med reference hertil. Nærværende direktiv bør fastsætte obligatoriske tilgængelighedskrav for de produkter og tjenester, der er omfattet heraf. For produkter og tjenester, der ikke henhører under nærværende direktivs anvendelsesområde, er dets tilgængelighedskrav ikke bindende. Anvendelsen af disse tilgængelighedskrav til at opfylde de relevante forpligtelser i andre EU-retsakter end nærværende direktiv vil imidlertid lette indførelsen af tilgængelighed og bidrage til retssikkerhed og tilnærmelse af tilgængelighedskrav i hele Unionen. Myndighederne bør ikke hindres i at fastsætte tilgængelighedskrav, der går videre end de tilgængelighedskrav, der er fastsat i bilag I til nærværende direktiv.

(91)

Dette direktiv bør ikke ændre på den obligatoriske eller frivillige karakter af bestemmelserne vedrørende tilgængelighed i andre EU-retsakter.

(92)

Dette direktiv bør kun gælde for udbudsprocedurer, hvor indkaldelsen af tilbud er udsendt, eller, såfremt der ikke kræves en indkaldelse af tilbud, hvor den ordregivende myndighed eller enhed har indledt udbudsproceduren efter datoen for dette direktivs anvendelse.

(93)

For at sikre korrekt anvendelse af dette direktiv bør Kommissionen have delegeret beføjelse til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med hensyn til: præcisering af de tilgængelighedskrav, der i sagens natur ikke kan have den tilsigtede virkning, medmindre de præciseres i bindende EU-retsakter; ændring af den periode, hvor de erhvervsdrivende skal kunne identificere andre erhvervsdrivende, der har leveret et produkt til dem, eller som de har leveret et produkt til; og præcisering af de relevante kriterier, som den erhvervsdrivende skal tage i betragtning ved vurdering af, om opfyldelsen af tilgængelighedskravene vil medføre en uforholdsmæssig stor byrde. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (24). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(94)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på fastlæggelse af tekniske specifikationer. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (25).

(95)

Medlemsstaterne bør sørge for, at der findes tilstrækkelige og effektive midler til kontrol med overholdelsen af bestemmelserne i dette direktiv, og bør derfor således etablere passende kontrolmekanismer, f.eks. markedsovervågningsmyndighedernes efterfølgende kontrol af, at en undtagelse fra anvendelsen af tilgængelighedskravene er berettiget. Ved behandlingen af klager vedrørende tilgængelighed bør medlemsstaterne overholde det generelle princip om god forvaltning og navnlig deres embedsmænds forpligtelse til at sikre, at der træffes afgørelse i hver enkelt klage inden for en rimelig tidsfrist.

(96)

For at fremme en ensartet gennemførelse af dette direktiv bør Kommissionen nedsætte en arbejdsgruppe bestående af relevante myndigheder og interessenter, som skal lette udvekslingen af oplysninger og bedste praksis og yde rådgivning. Samarbejdet mellem myndigheder og relevante interessenter, herunder personer med handicap og organisationer, der repræsenterer dem, bør fremmes, bl.a. for at forbedre sammenhængen i anvendelsen af bestemmelserne i dette direktiv vedrørende tilgængelighedskravene og overvåge gennemførelsen af dets bestemmelser om grundlæggende ændring og uforholdsmæssig stor byrde.

(97)

I betragtning af den eksisterende retlige ramme for retsmidler på de områder, der er omfattet af direktiv 2014/24/EU og 2014/25/EU, bør bestemmelserne i nærværende direktiv vedrørende håndhævelse og sanktioner ikke finde anvendelse på udbudsprocedurer omfattet af de forpligtelser, der pålægges ved nærværende direktiv. En sådan undtagelse berører ikke medlemsstaternes forpligtelser i medfør af traktaterne til at træffe alle foranstaltninger, der er nødvendige for at garantere EU-rettens anvendelse og effektivitet.

(98)

Sanktionerne bør stå i et rimeligt forhold til karakteren af overtrædelserne og til sagens omstændigheder, så de ikke fungerer som et alternativ til erhvervsdrivendes opfyldelse af deres forpligtelse til at gøre deres produkter eller tjenester tilgængelige.

(99)

Medlemsstaterne bør sikre, at der i overensstemmelse med gældende EU-ret findes alternative tvistbilæggelsesmekanismer, som giver mulighed for at bilægge tvister om påstået manglende overholdelse af dette direktiv, før en sag indbringes for domstolene eller de kompetente administrative myndigheder.

(100)

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (26) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.

(101)

For at give tjenesteyderne tilstrækkelig tid til at tilpasse sig kravene i dette direktiv er det nødvendigt at indføre en overgangsperiode på fem år efter anvendelsesdatoen for dette direktiv, hvor produkter, der anvendes til levering af en tjeneste, som blev bragt i omsætning før denne dato, ikke behøver at opfylde tilgængelighedskravene i dette direktiv, medmindre tjenesteyderne udskifter dem i løbet af overgangsperioden. Som følge af selvbetjeningsterminalers pris og lange livscyklus er det hensigtsmæssigt at fastsætte, at sådanne terminaler, når de anvendes til levering af tjenester, kan anvendes indtil slutningen af deres økonomiske levetid, så længe de ikke udskiftes i den periode, dog ikke længere end 20 år.

(102)

Tilgængelighedskravene i dette direktiv bør gælde for produkter, der bringes i omsætning på markedet, og tjenester, der leveres efter anvendelsesdatoen for de nationale foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv, herunder for brugte produkter, der importeres fra tredjelande og bringes i omsætning på markedet efter denne dato.

(103)

Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der navnlig er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«). Direktivet sigter navnlig mod at sikre fuld overholdelse af retten for mennesker med handicap til at nyde godt af foranstaltninger, der skal sikre deres uafhængighed, deres sociale og erhvervsmæssige integration og deres deltagelse i samfundslivet samt fremme anvendelsen af artikel 21, 25 og 26 i chartret.

(104)

Målet for dette direktiv, nemlig at fjerne barriererne for den frie bevægelighed for visse tilgængelige produkter og tjenester med henblik på at bidrage til et velfungerende indre marked, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, da det kræver harmonisering af forskellige regler, der på nuværende tidspunkt findes i deres respektive retssystemer, men kan gennem fastlæggelse af fælles tilgængelighedskrav og regler for det indre markeds funktion bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —