52009DC0467

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 11.9.2009

KOM(2009) 467 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG

Bedre håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder: realisering af et langsigtet engagement 3

2. Analyse af udfordringerne og risikobegrænsning: et europæisk observationscenter for varemærkeforfalskning og piratkopiering 5

2.1. Støtte til håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder gennem omfattende oplysning og udveksling af bedste praksis 6

2.2. Udformning af observationscentret som en platform for berørte parter og medlemsstater 8

3. Fremme af det administrative samarbejde i hele Europa 8

3.1. Øget gennemsigtighed i de nationale strukturer og systemer 9

3.2. Fremme af samarbejdet på tværs af grænserne ved hjælp af moderne værktøjer til informationsudveksling 9

4. Opbygning af koalitioner: fremme at frivillige ordninger mellem berørte parter 10

4.1. Fokus på de berørte parters fælles interesser 10

4.2. Bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder gennem dialog mellem de berørte parter 10

4.3. Bekæmpelse af salget af kopivarer på internettet 11

5. Konklusion 12

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG

Bedre håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked

1. HÅNDHÆVELSE AF INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER: REALISERING AF ET LANGSIGTET ENGAGEMENT

De intellektuelle ejendomsrettigheder er i vores nuværende videnbaserede samfund en meget vigtig driftskapital, der tilskynder til innovation og kreativitet, fordi de sikrer en rimelig forrentning af investeringerne. De intellektuelle ejendomsrettigheder spiller en stadig større rolle, idet de bidrager til den økonomiske vækst ved at beskytte opfindere, designere og kunstnere og giver dem mulighed for at drage fordel af deres værkers kommercielle værdi. Dette resulterer i en værdifuld cyklus af erhvervsudvikling, viden og løbende innovation. Desuden kan især varemærker have en gavnlig virkning i forhold til forbrugere, idet de i mange tilfælde er ensbetydende med kvalitet og en garanti for, at de varer eller ydelser, som de køber, er lovlige, sikre og pålidelige.

EU er hjemsted for nogle af verdens største og mest succesfulde virksomheder, der betragter de intellektuelle ejendomsrettigheder som nogle af deres mest værdifulde kommercielle aktiver. I det indre marked er de intellektuelle ejendomsrettigheder imidlertid lige så vigtige for de små og mellemstore virksomheder, der anvender dem til at beskytte deres immaterielle aktiver og til at få adgang til start- og venturekapital. Det er vigtigt, at Den Europæiske Union fortsat støtter disse mekanismer ved at sikre en høj standard af intellektuel ejendomsret, der beskytter og skaber muligheder for europæisk kreativitet og talent.

De intellektuelle ejendomsrettigheders stigende værdi er en indikator for succes. Det gør imidlertid også de pågældende varer mere attraktive for producenter af varemærkeforfalskede og piratkopierede varer, der ofte er velfinansierede og i stigende grad velorganiserede og dygtige erhvervsdrivende, som opererer i industriel målestok. Disse falsknere anvender til fulde alle teknologiske og kommercielle muligheder og gør brug af moderne forretningsprincipper til at kontrollere produktion, distribution og salg af ulovlige varer på tværs af grænser og kontinenter. Blandt andet internettet bliver brugt til at drive en verdensomspændende handel med ulovlige varer, hvilket hæmmer innovation og truer beskæftigelsen.

I Europa har varemærkeforfalskning og piratkopiering[1] en både dramatisk og ødelæggende virkning på erhvervslivet, og denne praksis kan potentielt blive endnu mere problematisk som følge af den seneste økonomiske tilbagegang og det stadig større udvalg af kopivarer. Mens det traditionelt er gået ud over luksusvarer, mode, musik og filmprodukter, rammer varemærkeforfalskning og piratkopiering i dag en langt bredere vifte af masseproducerede varer, f.eks. fødevarer, kosmetik, hygiejneprodukter, reservedele til biler, legetøj og forskellige typer teknisk eller elektronisk udstyr[2]. Dette har medført en risiko for EU-borgernes sundhed og sikkerhed. Særlig stigningen i mængden af forfalskede medicinalvarer[3] vækker bekymring[4]. Kommissionen har indført en række retlige bestemmelser inden for det indre marked, der giver mulighed for at håndhæve de intellektuelle ejendomsrettigheder på rimelig og effektiv vis og på en måde, der står i forhold til formålet. En af hjørnestenene på dette område er direktivet om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder[5]. Dette direktiv har resulteret i en harmonisering af medlemsstaternes lovgivning med hensyn til civilretlige foranstaltninger til håndhævelse af alle intellektuelle ejendomsrettigheder, og Rådet behandler i øjeblikket et forslag vedrørende strafferetlige sanktioner[6].

EU's toldforordning, der giver mulighed for at tilbageholde varer, der mistænkes for at krænke intellektuelle ejendomsrettigheder, er en anden hjørnesten[7] i dette lovkompleks. Kommissionen foretager i øjeblikket en høring af medlemsstater og berørte parter om, hvorledes denne forordning kan forbedres.

De grundlæggende retlige rammer er således på plads, og Kommissionen foreslår derfor at supplere disse bestemmelser med ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger i tråd med Rådets resolution af 25. september 2008 om en omfattende europæisk handlingsplan til bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering.

Det er i denne henseende meget vigtigt at give den nødvendige støtte til små og mellemstore virksomheder. Det bekræftes således i en undersøgelse, foretaget på vegne af Kommissionen i 2007, at krænkelserne af intellektuelle ejendomsrettigheder medfører alvorlige problemer for Europas små og mellemstore virksomheder, som ofte ikke har de nødvendige ressourcer eller finansielle midler til at retsforfølge de ansvarlige[8]. Kommissionen har derfor sat fokus på at øge støtten på dette område, hvilket er i overensstemmelse med den store betydning, der tillægges de intellektuelle ejendomsrettigheder og videnforvaltning efter relanceringen af Lissabon-strategien i 2005. I april 2009 fremkom den rådgivende ekspertgruppe, som Kommissionen havde nedsat, med en endelig rapport indeholdende en række anbefalinger om den støtte, der bør gives små og mellemstore virksomheder[9]. Kommissionen har i overensstemmelse med rapportens konklusioner løbende gennemført en række beslægtede projekter med henblik på at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at gennemføre deres innovationsstrategier og forretningsplaner.

Kommissionen har på globalt plan udviklet en langsigtet strategi for håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande[10]. Der er inden for rammerne af denne strategi opstillet en liste over "prioriterede lande", der løbende føres ajour[11]. Af andre større initiativer kan nævnes forhandlingerne om en handelsaftale vedrørende bekæmpelse af varemærkeforfalskning (ACTA) og en fælles handlingsplan for EU og Kina om øget toldsamarbejde med henblik på beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Hertil kommer, at Kommissionen har lanceret en Kina-helpdesk om intellektuelle ejendomsrettigheder for små og mellemstore virksomheder. De små og mellemstore virksomheder har således adgang til de værktøjer, som er nødvendige for at udvikle deres intellektuelle ejendomsrettigheder og forvalte de hermed forbundne risici.

Det er ligeledes vigtigt at styrke offentlig-private partnerskaber. I maj 2008 blev der afholdt en konference på højt plan om varemærkeforfalskning og piratkopiering sammen med medlemmer af Europa-Parlamentet med henblik på at lancere en bæredygtig EU-strategi med større inddragelse af de berørte parter[12]. Konferencen blev efterfulgt af Kommissionens meddelelse om en europæisk strategi for industriel ejendomsret[13] og vedtagelsen af Rådets resolution om en global europæisk plan for bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering[14]. Rådets konklusioner bekræftede behovet for en bedre og mere effektiv håndhævelse af de intellektuelle rettigheder i det indre marked ved at supplerede lovgivningen med en række ikke-forskriftsmæssige foranstaltninger. Rådet opfordrede ligeledes Kommissionen til fortsat at sætte fokus på grænsekontrollen i form af en toldplan for bekæmpelse af varemærkeforfalskning for perioden 2009-2012. Denne plan er udarbejdet af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne[15].

2. ANALYSE AF UDFORDRINGERNE OG RISIKOBEGRÆNSNING: ET EUROPÆISK OBSERVATIONSCENTER FOR VAREMÆRKEFORFALSKNING OG PIRATKOPIERING

De omfattende skadelige virkninger af krænkelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder er i store træk veldokumenterede. Det har imidlertid været vanskeligt at indsamle fyldestgørende oplysninger med henblik på at udvikle prioriteter og gøre en mere specifik indsats med hensyn til håndhævelse, og således bane vejen for bedre samarbejde og mere evidensbaserede politikker.

I en rapport fra OECD[16] fra 2006 hedder det således, at en af de største udfordringer for regeringer og erhvervslivet er at finde pålidelige og ajourførte oplysninger om omfanget af varemærkeforfalskning og piratkopiering og om konsekvenserne for vores økonomier og samfund, herunder beskæftigelsen i Europa. Til trods for det arbejde, der er foretaget inden for visse sektorer med henblik på at analysere problemets natur og omfang, er tallene baseret på forskellige metoder og kilder, hvilket gør det svært at sammenholde data.

Hertil kommer, at de nationale håndhævelsesorganer, de europæiske og nationale myndigheder med ansvar for intellektuelle ejendomsrettigheder og visse erhvervsorganisationer ligger inde med en lang række oplysninger. Det er ofte vanskeligt at sammenholde disse data. En af de mere pålidelige informationskilder offentliggøres af Kommissionen og bygger på årlige oplysninger om beslaglagte varer ved EU's grænser[17]. De varer, der beslaglægges ved grænserne, er dog kun en del af det samlede billede, eftersom de kun er udtryk for de varer, der kommer ind i eller forlader EU. Det er nødvendigt at udvide det generelle videngrundlag for på fyldestgørende vis at kunne vurdere de økonomiske og sociale konsekvenser af varemærkeforfalskning og piratkopiering og for at kunne forstå, hvorfor visse varer, sektorer og geografiske områder i EU er mere sårbare end andre. Det vil også ved hjælp af fyldestgørende og sammenlignelige data være muligt at fastsætte fælles prioriteter og programmer, målsætninger for håndhævelse og mere målrettede forbrugerkampagner.

For at opnå dette anbefaler Rådet (konkurrenceevne) at oprette et europæisk observationscenter for varemærkeforfalskning og piratkopiering som det vigtigste EU-instrument til " på grundlag af oplysninger, som den offentlige og den private sektor ønsker at give, at gøre det muligt at få en løbende vurdering af omfanget af varemærkeforfalskningen og piratkopieringen samt en mere præcis analyse af disse fænomener"[18] .

2.1. Støtte til håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder gennem omfattende oplysning og udveksling af bedste praksis

Kommissionen opretter nu et observationscenter, der skal fungere som centralt organ til indsamling, overvågning og rapportering af oplysninger og data om alle former for krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder. Observationscentret bør dog spille en mere omfattende rolle og blive en platform for repræsentanter fra nationale myndigheder og berørte parter med henblik på udveksling af idéer og ekspertise om bedste praksis, udvikling af fælles håndhævelsesstrategier og udformning af anbefalinger til beslutningstagere.

For at sikre, at observationscentret kan blive en fælleseuropæisk videnbank og en central kilde for berørte parter og offentlige myndigheder, der beskæftiger sig med håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, vil det kræve et tæt samarbejde mellem Kommissionen, medlemsstaterne og den private sektor. Målet er derfor at inddrage repræsentanter fra den offentlige og den private sektor i hele EU og at bringe dem sammen i et partnerskab med forbrugerne for at fostre en bredere forståelse af problemerne på området. Dette vil fremme udviklingen af praktiske løsninger, mere målrettede oplysningsstrategier og mere samarbejdsbaseret handling. Et synligt resultat kunne være en offentligt tilgængelig årsberetning fra Kommissionen med specifikke oplysninger om de centrale arbejdsområder.

Observationscentret skal navnlig:

- forbedre indsamlingen og anvendelsen af uafhængige og pålidelige oplysninger og data ved:

- at udvikle en benchmarkingmetode for indsamling, analyse og rapportering af uafhængige data vedrørende krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, som sikrer at oplysningerne sammenholdes og anvendes på en objektiv og afbalanceret måde

- at udføre detaljerede analyser og give løbende vurderinger af de økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser, herunder indvirkningen på innovation, konkurrenceevne og beskæftigelse i Europa, forekomsten af organiseret kriminalitet og risikoen for EU-borgernes sundhed og sikkerhed

- at anvende fyldestgørende data fra offentlige myndigheder og private organisationer til at vurdere de svage og stærke sider ved håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked

- at levere regelmæssige og specifikke rapporter til at identificere svagheder i det indre marked, sætte fokus på eventuelle trusler og udfordringer samt gennemføre evidensbaserede håndhævelsesstrategier. De offentligt tilgængelige rapporter vil give et solidt videngrundlag og udgøre et centralt værktøj i fastsættelsen af prioriteter og til måling af fremskridt

- fremme og udbrede bedste praksis blandt offentlige myndigheder ved:

- at beskrive og vurdere medlemsstaternes koordination af håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder

- at fremme og udbrede bedste praksis, især gennem innovative og vellykkede samarbejdsinitiativer mellem forskellige håndhævelsesmyndigheder og andre relevante nationale myndigheder

- at identificere og dokumentere uddannelsesprogrammer inden for håndhævelse i de forskellige medlemsstater og udbredelse af bedste praksis

- at opfordre til, at offentligt finansierede projekter på ingen måde krænker intellektuelle ejendomsrettigheder

- at fremme samarbejde mellem den offentlige og private sektor, særlig med hensyn til oplysningsprogrammer og uddannelse af håndhævelsesorganer

- udbrede vellykkede strategier fra den private sektor ved:

- at identificere og vurdere vellykkede strategier og aktioner til bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering, der er iværksat af den private sektor, og udbrede bedste praksis

- at nå ud til en bred vifte af berørte parter i distributionskæden, herunder arrangører af handelsmesser, transport- og logistikselskaber samt betalingsudbydere

- at opfordre til at forbedre kvaliteten af de intellektuelle ejendomsrettigheder for at opnå en effektiv håndhævelse deraf

- at identificere vellykkede offentlige oplysningskampagner, udvikle strategier og initiativer samt udbrede bedste praksis inden for alle økonomiske sektorer og på tværs af nationale grænser

- at undersøge mulighederne for at informere og uddanne de unge inden for intellektuelle ejendomsrettigheder

- identificere, rapportere og foreslå løsninger til centrale problemer ved:

- at analysere og sætte fokus på problemer i specifikke geografiske områder og inden for specifikke sektorer samt give anbefalinger til beslutningstagere, håndhævelsesorganer og berørte parter.

2.2. Udformning af observationscentret som en platform for berørte parter og medlemsstater

Rådet foreslår i sin resolution, at observationscentret bør være baseret på eksisterende strukturer i Kommissionen, der bør være lette og fleksible og i givet fald gøre brug af ekstern ekspertise. Kommissionen vil således levere de nødvendige administrative ressourcer. Medlemsstaternes repræsentanter og de berørte parter vil dog spille en væsentlig rolle i observationscentrets arbejde og i gennemførelsen af dets målsætninger.

Medlemsstaterne vil blive anmodet om at udpege nationale repræsentanter og de berørte parters deltagelse vil skulle afspejle en bred vifte af europæiske og nationale organer, som repræsenterer de forskellige økonomiske sektorer, der er mest berørt af og har den største erfaring inden for bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering. De europæiske forbrugere bør ligeledes være repræsenteret på passende vis og blive opfordret til at spille en aktiv rolle. Observationscentret kan på denne måde hjælpe forbrugerne med at blive aktive og ansvarlige partnere. Der skal desuden lægges særlig vægt på de små og mellemstore virksomheders repræsentation.

3. FREMME AF DET ADMINISTRATIVE SAMARBEJDE I HELE EUROPA

Det administrative samarbejde mellem forskellige håndhævelsesmyndigheder bør forbedres for at sikre en ensartet og effektiv håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i hele det indre marked. Krænkelserne af de intellektuelle ejendomsrettigheder er af international karakter, og det er således ikke blot et lovgivningsmæssigt krav at forbedre det interne grænseoverskridende samarbejde, det er helt klart en nødvendighed, og mens der allerede findes et administrativt samarbejde inden for toldanliggender, mangler det helt tydeligt på andre områder, hvorfor det bør udvikles yderligere[19].

Et mere omfattende administrativt samarbejde inden for håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder bør ligeledes ses i en bredere kontekst af et partnerskab mellem Kommissionen og medlemsstaterne i gennemførelsen af et indre marked uden grænser[20]. Til dette formål er det vigtigt med et effektivt netværk af kontaktpunkter i hele EU for at fremme en hurtig udveksling af oplysninger om mistænkte varer, produktionsanlæg, distributionsveje og vigtigste salgspunkter. Dette vil skabe synergi, der vil bidrage til at koordinere de nationale politikker og sikre gensidig bistand.

Det er ligeledes nødvendigt at sikre en bedre koordinering mellem de parter, der beskæftiger sig med håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i de enkelte medlemsstater. For at sikre en mere effektiv udveksling af information bør de nationale myndigheder være i løbende kontakt med hinanden og med relevante organer i den private sektor. Medlemsstaterne opfordres derfor til at udnævne nationale koordinatorer med et klart mandat til at koordinere de forskellige aspekter af håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder mellem deres nationale håndhævelsesorganer. Disse nationale koordinatorer bør være direkte knyttet til hinanden gennem et centralt system og bør fungere som "kvikskranker" for erhvervsorganisationer, skabe kontakt til de berørte parter og fremme samarbejdet på tværs af grænserne.

De nationale organer for intellektuelle ejendomsrettigheder kan i deres egenskab af nationale centre med ekspertise om intellektuelle ejendomsrettigheder komme med et vigtigt bidrag. De kan spille en vigtig rolle i udformningen af platforme og strategier med henblik på en koordineret indsats og udbredelse af bedste praksis. Denne rolle kan eventuelt udvides til nye funktioner som f.eks. oplysningskampagner, særlig støtte til små og mellemstore virksomheder og koordinering. Andre internationale kontaktpunkter, herunder Den Europæiske Patentmyndighed, vil muligvis også kunne bidrage med deres ekspertise og bedste praksis. Hvad angår varemærker og design kan samarbejdet mellem Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked og de nationale organer udvides yderligere til også at omfatte fremtidige håndhævelsesprogrammer og – aktioner.

3.1. Øget gennemsigtighed i de nationale strukturer og systemer

Gennemsigtigheden skal forbedres for så vidt angår de nationale strukturer for at give passende støtte til de berørte parter på tværs af grænserne, særlig de små og mellemstore virksomheder. Efter en omfattende høringsrunde, hvor alle medlemsstater har deltaget og leveret oplysninger, analyserer Kommissionen nu de strukturer, som medlemsstaterne har iværksat for at bekæmpe krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder. Dette vil resultere i en rapport, der beskriver de eksisterende rammer og strategier og indeholder indikatorer for bedste praksis. Rapporten vil blive fremlagt på møder med de berørte parter og medlemsstaterne inden for rammerne af observationscentrets aktiviteter i andet halvår 2009.

3.2. Fremme af samarbejdet på tværs af grænserne ved hjælp af moderne værktøjer til informationsudveksling

Det har altafgørende betydning at forbedre udvekslingen af ajourførte oplysninger for at fremme samarbejdet på tværs af grænserne. Rådet (konkurrenceevne) opfordrer i sin resolution Kommissionen til at etablere et netværk til hurtig udveksling af nøgleoplysninger ved anvendelse af de nationale kontaktpunkter og moderne værktøjer til informationsudveksling.

For at opfylde denne målsætning er det nødvendigt at stille et elektronisk netværk til informationsudveksling om krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked til rådighed for en lang række nationale organer, herunder forskellige håndhævelsesorganer og nationale organer for intellektuelle ejendomsrettigheder. Det vil skulle give mulighed for:

- at udveksle realtidsoplysninger om varer og tjenester, der krænker intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked

- hurtigt at udveksle advarsler om specifikke varer, tendenser og potentielle trusler

- at fjerne sprogbarrierer for nationale myndigheder.

Kommissionen er på grundlag af sine erfaringer med andre systemer i det indre marked, herunder informationssystemet for det indre marked (IMI)[21] og informationssystemet om markedsovervågning (ICSMS)[22] i øjeblikket i færd med at analysere, hvordan et moderne system bedst kan udformes til at varetage brugernes behov i form af en grænseflade for væsentlige oplysninger, der bør udveksles, og hvorledes det kan bygge videre på eksisterende netværk, f.eks. IMI.

4. OPBYGNING AF KOALITIONER: FREMME AT FRIVILLIGE ORDNINGER MELLEM BERØRTE PARTER

4.1. Fokus på de berørte parters fælles interesser

Kampen mod varemærkeforfalskning og piratkopiering er ikke kun til fordel for rettighedshaverne, det er ligeledes i andre berørte parters interesser, herunder importører, arrangører af handelsmesser, detailhandlende og e-handelsplatforme.

Varemærkeforfalskning og piratkopiering er til stor skade for tilliden i forbindelse med handelen med varer og tjenester, særlig på internettet eller på tværs af grænserne. Det kan for erhvervslivet resultere i tabte muligheder. Varemærkeforfalskning kan gøre forbrugerne tilbageholdne med hensyn til at udnytte alle mulighederne ved de nye distributionskanaler eller drage fordel af gode tilbud i det indre marked.

Det store udvalg af kopivarer, der udgør en potentiel fare for EU-borgernes sundhed og sikkerhed, herunder falske medicinalvarer, fødevarer, kosmetik, hygiejneprodukter, elektronisk og teknisk udstyr samt reservedele til biler osv., viser desuden, at det er i alles interesse at samarbejde for at bekæmpe dette voksende problem.

Rettighedshavere og andre berørte parter bør derfor opfordres til at drage fordel af de potentielle muligheder ved et samarbejde og til i højere grad at forene deres kræfter for i deres fælles interesse at bekæmpe varemærkeforfalskning og piratkopiering, idet de ligeledes bør udnytte mulighederne for alternativ tvistbilæggelse.

4.2. Bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder gennem dialog mellem de berørte parter

Det større fokus på de fælles interesser bør bane vejen for udviklingen af frivillige ordninger mellem berørte parter og således også for at finde praktiske løsninger på de gældende problemer. Frivillige ordninger til bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering i praksis kan give de berørte parter større fleksibilitet til hurtigt at tilpasse sig den løbende teknologiske udvikling. Denne fremgangsmåde giver desuden de berørte parter selv mulighed for at finde frem til de mest optimale foranstaltninger, særlig teknologiske løsninger. Det er også nemmere at udbrede frivillige ordninger uden for EU, således at de kan danne basis for bedste praksis i kampen mod varemærkeforfalskning og piratkopiering på globalt plan.

For kunne opnå enighed og gennemføre frivillige ordninger er det vigtigt for de berørte parter at indgå i konstruktiv dialog og fokusere på konkrete problemer samt brugbare og praktiske løsninger, der skal være realistiske, afbalancerede, stå i forhold til formålet og rimelige for alle berørte parter. Frivillige ordninger mellem industriens parter skal være i overensstemmelse med de eksisterende lovbestemmelser og bør på ingen måde krænke EU-borgeres grundlæggende rettigheder, herunder ytrings- og informationsfriheden, retten til privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger,[23] eller være i strid med det lovgivningsmæssige arbejde på EU-niveau. Kommissionen tilbyder at fungere som formidler for sådanne dialoger mellem berørte parter om konkrete emner ved at invitere parterne til at mødes, organisere møder, sørge for den administrative og logistiske støtte og ved i givet fald at sikre et rimeligt og afbalanceret forhold mellem alle de interesser, der gør sig gældende, herunder EU-borgernes legitime rettigheder og forventninger. Kommissionen vil omhyggeligt overvåge de frivillige ordningers udvikling og anvendelse, og den er indstillet på at overveje alternative fremgangsmåder, som på et senere tidspunkt måtte vise sig at være nødvendige.

4.3. Bekæmpelse af salget af kopivarer på internettet

Som et første eksempel kan nævnes, at Kommissionen har iværksat en dialog mellem berørte parter om salg af kopivarer på internettet. Internettet er ikke i sig selv en kilde til varemærkeforfalskning, men det er imidlertid blevet et vigtigt redskab for salget af falske varer på verdensplan. Det er verdensomspændende og tilgængeligt for alle, hvilket giver forhandlere mulighed for at forblive anonyme og for hurtigt at komme ind på markedet og ud igen, hvorfor det er blevet et af de mest attraktive redskaber til salg af kopivarer. Dette er et stadig stigende problem og udgør således et prioriteret indsatsområde. Det er ligeledes et område, hvor frivillige ordninger kunne vise sig at være særlig lovende på grund af den hastige teknologiske udvikling og det heraf følgende behov for praktiske teknologibaserede løsninger.

Både varemærkeejere og internetvirksomheder har anerkendt dette og har forpligtet sig til i samarbejde at finde passende løsninger på problemet. Kommissionen har derfor arrangeret en struktureret dialog mellem de berørte parter for at fremme gensidig forståelse og finde løsninger, der kan være i alle parters interesse. Der er allerede blevet afholdt en række møder for at behandle specifikke aspekter af salget af kopivarer på internettet. Der er planlagt yderligere møder inden årets udgang, der kan føre til et aftalememorandum, som omfatter aspekter som forebyggelse, identifikation og fjernelse af ulovlige tilbud (f.eks. procedurer for anmeldelse og fjernelse) og forhandlere fra internetplatforme. Hvis det imidlertid ikke er muligt at nå til enighed om frivillige ordninger, vil Kommissionen overveje lovgivningsmæssige løsninger, særlig inden for rammerne af direktivet om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder[24].

5. KONKLUSION

De intellektuelle ejendomsrettigheder er et incitament til at skabe, innovere og drive forretning og er således en af hjørnestenene i et konkurrencepræget, velstandsskabende og videnbaseret samfund. Krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder er skadelige for økonomien på verdensplan, og det stigende antal kopivarer udgør en reel fare for forbrugernes sundhed og sikkerhed. Det er derfor i alle berørte parters og forbrugernes interesse at have et effektivt håndhævelsessystem, der er både solidt, rimeligt og står i forhold til formålet.

Kommissionen ønsker at sikre dette ved at supplere de eksisterende lovbestemmelser med ikke-forskriftsmæssige foranstaltninger for at opnå en mere samarbejdsbaseret og målrettet håndhævelse i det indre marked, særlig ved:

- at støtte håndhævelsen gennem et europæisk observationscenter for varemærkeforfalskning og piratkopiering

- at fremme administrativt samarbejde i hele det indre marked

- at fremme frivillige ordninger mellem berørte parter.

Kommissionen er overbevist om, at disse foranstaltninger på betydelig vis vil styrke kampen mod varemærkeforfalskning og piratkopiering i EU-borgernes, erhvervslivets og hele økonomiens fælles interesse.

[1] I denne meddelelse skal termerne "varemærkeforfalskning og piratkopiering" forstås således, at det omfatter overtrædelsen af alle intellektuelle ejendomsrettigheder som anført i Kommissionens erklæring vedrørende artikel 2 i direktiv 2004/48/EF, EUT L 94 af 13.4.2005, s. 37.

[2] Den seneste toldrapport fra Kommissionen advarer om, at forbrugernes sundhed og sikkerhed er truet på stadig mere dramatisk vis, hvilket understreges af, at der er blevet beslaglagt dobbelt så mange artikler i 2008, nemlig 178 millioner, hvoraf omkring 20 millioner (11 % af alle beslaglagte varer) var potentielt farlige for EU-borgernes sundhed eller sikkerhed; IP/09/1106 af 9.7.2009.

[3] Se http://www.ip-talk.eu/?p=607 – resultater af Medi-Fake-aktionen (februar 2009) – over 34 millioner ulovlige medicinalvarer beslaglagt.

[4] http://www.interpol.int/Public/ICPO/PressReleases/PR2008/PR200865.asp og http://www.icc-ccs.co.uk/bascap/article.php?articleid=780

[5] Direktiv 2004/48/EF af 29.4.2004, EUT L 157 af 30.4.2004, s. 16.

[6] KOM(2006) 168 af 26.4.2006.

[7] Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 af 22.7.2003, EUT L 196 af 2.8.2003, s. 7.

[8] Technopolis, "Effects of counterfeiting on EU SMEs". http://ec.europa.eu/enterprise/enterprise_policy/industry/doc/Counterfeiting_Main%20Report_Final.pdf

[9] http://ec.europa.eu/enterprise/enterprise_policy/industry/index_en.htm

[10] KOM(2004) 749 af 8.11.2004, EUT C 129 af 26.5.2005, s. 3.

[11] http://ec.europa.eu/trade/issues/sectoral/intell_property/ipr_epc_countries_en.htm

[12] Pressemeddelelse IP/08/652.

[13] KOM(2008) 465 af 16.7.2008.

[14] Rådets resolution af 25.9.2008, EUT C 253 af 4.10.2008, s. 1.

[15] EUT C 71 af 25.3.2009, s. 1.

[16] OECD, "The Economic Impact of Counterfeiting and Piracy" (2006); http://www.oecd.org/sti/counterfeiting.

[17] Rapport om toldvæsenets håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i EU; resultater ved EU's grænser – 2008: http://ec.europa.eu/taxation_customs/.

[18] Jf. fodnote 14 ovenfor, punkt 15.

[19] EF-traktatens artikel 10, direktiv 2004/48/EF, artikel 19.

[20] Kommissionens henstilling nr. 2009/524/EF af 29.6.2009 om foranstaltninger til fremme af det indre marked, EUT L 176 af 7.7.2009, s. 17.

[21] http://ec.europa.eu/idabc/en/document/5378/5970.

[22] http://www.icsms.org/icsms/App/index.jsp.

[23] Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 7, 8 og 11, EUT C 303 af 14.12.2007, s. 4.

[24] Jf. fodnote 5 ovenfor.