51998IP0369(01)

A4-0369/98

Beslutning om faengselsforholdene i Den Europaeiske Union: Indretning og alternativer til straf

Europa-Parlamentet,

* der henviser til traktaten om Den Europaeiske Union,

* der henviser til udkastet til Amsterdam-traktaten,

* der henviser til verdenserklaeringen om menneskerettigheder og den afledte retspraksis,

* der henviser til den europaeiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlaeggende frihedsrettigheder og de dertil knyttede protokoller,

* der henviser til Den Europaeiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis,

* der henviser til de standardminimumsregler for behandlingen af indsatte, som Europaraadet vedtog i 1973,

* der henviser til Europaraadets resolutioner og henstillinger om varetaegtsfaengsling (R(80)11), udgang fra faengsler (R(82)16), forvaring og behandling af farlige fanger (R(82)17) og om udenlandske fanger (R(84)12) samt om samfundstjeneste (R(92)16),

* der henviser til den europaeiske konvention af 1983 om overfoerelse af domfaeldte,

* der henviser til den europaeiske konvention af 1987 til forebyggelse af tortur og umenneskelig eller vanaerende behandling,

* der henviser til henstilling nr. R(87)3 vedtaget af Europaraadets Ministerkomité den 12. februar 1987 om de europaeiske faengselsregler,

* der henviser til rapporten af 14. maj 1998 fra den europaeiske komité for forebyggelse af tortur og umenneskelig eller vanaerende behandling under Europaraadet,

* der henviser til sin beslutning af 12. april 1989 om vedtagelse af erklaeringen om de grundlaeggende frihedsrettigheder ((EFT C 120 af 16.05.1989, s. 51.)),

* der henviser til sine beslutninger af 17. september 1996 ((EFT C 320 af 28.10.1996, s. 36.)), 8. april 1997 ((EFT C 132 af 28.04.1997, s. 31.)) og 17. februar 1998 ((EFT C 80 af 16.03.1998, s. 43.)) om respekten for menneskerettighederne i Den Europaeiske Union,

* der henviser til sin beslutning af 18. januar 1996 om daarlige faengselsforhold i Den Europaeiske Union ((EFT C 32 af 05.02.1996, s. 102. )),

* der henviser til forslag til beslutning af Vandemeulebroucke og Aelvoet om indsatte og deres besoegsret, navnlig i Storbritannien (B4-1022/97),

* der henviser til forretningsordenens artikel 148,

* der henviser til betaenkning fra Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender (A4-0369/98),

A. der henviser til, at indespaerring, ud over sin funktion som straf, boer bidrage til saavel genoprettelse af ro og orden i samfundet gennem beskyttelse af ejendom og effektiv beskyttelse af de personlige rettigheder som til ansvarliggoerelse og reintegration i samfundslivet af de domfaeldte,

B. der i hoej grad tager hensyn til ofrenes rettigheder og laegger vaegt paa genoprettelse af de skader, som disse er paafoert af de domfaeldte,

C. der henviser til de betydelige forskelle, der findes mellem de rets- og afsoningssystemer, der anvendes i Unionens medlemsstater, navnlig hvad angaar anvendelsen af alternativer til indespaerring og til straffe af kort varighed,

D. der henviser til, at faengselsstraf ofte i sidste instans er den eneste foreskrevne straf, og at der er en risiko for, at alternativer til faengsling eller straf forbliver marginale og ikke finder forstaaelse i offentligheden,

E. der beklager den begraensede brug af alternativer til straf, der navnlig kan anvendes ved straffe paa under et aar, som udgoer det store flertal i naesten alle Unionens medlemsstater,

F. der gaar ind for en udbredelse i de forskellige systemer af alternativer til faengsling og straf som fleksible midler til sikring af straffuldbyrdelse,

G. der er bevidst om det hensigtsmaessige i systematisk at sammenholde udviklingen i forskellige rets- og afsoningssystemer, herunder anvendelsen af alternative foranstaltninger og alternativer til straffe af kort varighed, og om noedvendigheden af at opnaa konvergens mellem de maader, som retten udoeves paa i medlemsstaterne, trods de dermed forbundne vanskeligheder,

H. der er bekymret over de meget utilfredsstillende forhold, der stadig findes i en lang raekke europaeiske afsoningsinstitutioner, og navnlig over, at de grundlaeggende menneskerettigheder i modstrid med de internationale konventioner og medlemsstaternes forfatninger ikke overholdes, hvilket er til alvorlig skade for den senere reintegration i samfundslivet,

I. der fuldt ud kan tilslutte sig de maal, som Europaraadet har opstillet, herunder navnlig nedbringelse til et minimum af de skadelige virkninger ved faengsling og noedvendigheden af, at straffene goeres mere humane,

J. der glaeder sig over de bestraebelser, som flere medlemsstater har udfoldet for at forbedre faengselssystemets effektivitet med henblik paa at goere det mere retfaerdigt og humant, baade hvad angaar faengsling, resocialisering af de indsatte og opfoerelse af moderne faengsler,

K. der navnlig er foruroliget over overbelaegningen af faengslerne i flere af Unionens medlemsstater, fordi den paa grund af foelgevirkningerne for de indsattes fysiske og mentale sundhed er til alvorlig skade for deres muligheder for reintegration i samfundslivet og samtidig vanskeliggoer personalets arbejdsvilkaar og mulighederne for faglige, uddannelsesmaessige, kulturelle og sportslige aktiviteter,

L. der henviser til, at et betydeligt antal indsatte er afhaengige af indtagelsen af ulovlige stoffer, og at de udgoer en fare for sig selv og deres medfanger samt paa laengere sigt er en risikofaktor for dysfunktion i afsoningsinstitutionerne (forsoeg paa bestikkelse osv.),

M. der er meget bekymret over den seneste stigning i antallet af selvmord i afsoningsinstitutionerne i flere europaeiske lande,

N. der er foruroliget over den hyppige anvendelse af varetaegtsfaengslinger og disses varighed; der henviser med bestemthed til det almindelige princip om, at enhver person, der er under tiltale i en straffesag, er fri og i besiddelse af sine fulde rettigheder, samt til at varetaegtsfaengsling ikke blot foregriber en eventuel domfaeldelse og paafoerer en ubestridelig personlig skade, men ogsaa er en opgivelse af den grundlaeggende ret til formodning om uskyld og derfor kun er legitim, naar den er absolut noedvendig, begrundet og proportional i forhold til beskyttelsen af de interesser, rettigheder og vaerdier, der er omfattet af de paagaeldende strafferetlige regler,

1. kraever, at medlemsstaterne fuldt ud gennemfoerer bestemmelserne i Europaraadets faengselsregler, navnlig reglerne om minimumssundhedskrav, herunder vedroerende cellernes indretning, ernaering, beklaedning, opvarmning, hygiejne, adgang til sanitaere installationer, deltagelse i arbejde, almen og erhvervsmaessig uddannelse og socialpaedagogiske, kulturelle og sportslige aktiviteter, som alle er elementer, der bidrager til de indsattes vaerdighed og reintegration i samfundslivet; opfordrer desuden medlemsstaterne til noeje at efterleve anbefalingerne fra Europaraadets komité til forebyggelse af tortur og umenneskelig eller vanaerende behandling eller straf og noeje at gennemfoere de anbefalinger, der er rettet til dem;

2. insisterer paa, at der medmindre praecise og begrundede forhold taler imod det (eventuel meddelagtighed i forbrydelser, mafioese organisationer, saerlige former for terrorisme osv.), tages hensyn til de domfaeldtes familiemaessige miljoe, navnlig ved at tilgodese afsoning naer familiens bopael og ved at skabe gode betingelser for familiebesoeg og intim kontakt gennem indretning af saerlige rum, da aegtefaeller og boern altid spiller en meget gavnlig rolle for de indsattes forbedring, ansvarliggoerelse og reintegration i samfundslivet; kraever yderligere, at man, saafremt begge aegtefaeller er frihedsberoevede, tilgodeser deres fulde samliv gennem indretning af blandede afdelinger, medmindre behandlingsmaessige og sikkerhedsmaessige grunde taler imod det;

3. minder om, at beroevelse af retten til at faerdes frit ikke indebaerer beroevelse af alle de grundlaeggende frihedsrettigheder; tanke-, menings- og ytringsfriheden og retten til frit at tilhoere politiske og religioese sammenslutninger boer respekteres strengt; det samme gaelder de borgerlige rettigheder, navnlig retten til at raade over sin ejendom, medmindre domstolene udtrykkeligt har nedlagt forbud herimod;

4. kraever, at alle medlemsstaterne i Den Europaeiske Union udarbejder en forfatningsmaessig lov om afsoningsinstitutioner, som fastlaegger en ramme, der regulerer saavel den interne (materielle) retsordning som den eksterne retsordning, klageretten og de indsattes pligter, og hvori det fastsaettes, at der oprettes et uafhaengigt tilsynsorgan, som de indsatte kan henvende sig til i tilfaelde af kraenkelse af deres rettigheder;

5. mener, at saerlige sikkerhedsordninger kun boer anvendes i afsoningsinstitutionerne i undtagelsestilfaelde og med hjemmel i love, der fastsaetter betingelserne for anvendelse af saadanne ordninger, deres maksimale varighed og de indsattes indsigelses- og klageret;

6. fordoemmer enhver form for diskrimination af indsatte paa grund af race eller etnisk, nationalt eller religioest tilhoersforhold, og kraever navnlig beskyttelse af saarbare grupper mod fjendtlige holdninger fra medfanger eller faengselspersonale;

7. understreger betydningen af, at enhver anmodning vedroerende faengselsstraffe, navnlig hvad angaar nedsaettelse eller aendring af fuldbyrdelsesvilkaarene, behandles af et saerligt retsorgan, som er et andet end det, hvor dommen er afsagt;

8. anmoder de offentlige myndigheder om at paase, at der tilbydes maksimale muligheder i faengslerne for arbejde og kulturel og sportslig dannelse, hvilket er ubetinget noedvendigt for effektivt at forberede de indsatte paa at vende tilbage til samfundslivet;

9. understreger, at det, saafremt det ikke kan undgaas, at flere fanger deler celle, er noedvendigt at foretage en omhyggelig fordeling;

10. opfordrer medlemsstaterne til at traeffe alle behoerige foranstaltninger for at loese problemerne i forbindelse med trusler og overgreb mod personale og fanger;

11. minder om, at afsoningsinstitutionernes laegetjenester skal tilbyde de indsatte ydelser paa et niveau, der svarer til det, der tilbydes landets oevrige indbyggere, navnlig mulighed for oejeblikkelig adgang til laegevagt om natten;

12. kraever, at der ved indsaettelsen foretages en fyldestgoerende helbredsundersoegelse af hver enkelt fange og opfordrer til undervisning i sundhedslaere og kendskab til egen krop; insisterer desuden paa betydningen af opfoelgning fra laegelig side i forbindelse med loesladelsen;

13. understreger de forvaredes saerlige situation og kraever, at deres vilkaar i faengslerne, herunder adgang til passende psykiatrisk hjaelp, er i overensstemmelse hermed;

14. kraever, at medlemsstaterne rigoristisk gennemfoerer Verdenssundhedsorganisationens direktiv om principperne for bekaempelse af hiv og aids i faengselsmiljoeet;

15. opfordrer indtraengende medlemsstaterne til af humanitaere grunde og af hensyn til den menneskelige vaerdighed at indfoere lovbestemmelser, der giver mulighed for, at meget alvorligt og uhelbredeligt syge indsatte kan tilbringe deres sidste tid i deres sociale og familiemaessige omgivelser, og at kriminalforsorgen, saafremt en placering hos familien ikke er mulig, etablerer de noedvendige kontakter med foreninger og ngo'er, der tager sig af denne form for syge;

16. henleder opmaerksomheden paa kvinders saerlige behov i faengslerne, navnlig i forbindelse med graviditet, barsel og smaa boern, og kraever, at indsatte kvinders boern faar adgang til pasnings- og plejetilbud paa stedet, indtil en alder af mindst to aar; understreger desuden, at det for at undgaa enhver form for forskelsbehandling i det omgivende samfund og i skolen af de boern, som opholder sig hos moderen, er vigtigt, saafremt moderens situation goer det muligt, at drage omsorg for, at moder og barn overfoeres til specialenheder uden for afsoningsinstitutionerne;

17. mener ikke, at mindreaarige hoerer hjemme i afsoningsinstitutioner, og gaar ind for indfoerelse i medlemsstaterne af saavel en konstruktiv og menneskelig strafferet for unge, som tager udgangspunkt i deres ansvarlighed og faerdigheder, og som fastsaetter alternativer til faengsling af unge med henblik paa saa vidt muligt at afhjaelpe de foelelses- og opdragelsesmaessige savn, som ofte er aarsag til de holdninger, de laegges til last;

18. anbefaler, at indsatte narkomaner faar tilbudt saerlig bistand internt eller udefra efter aftale med afsoningsinstitutionen, og at de under iagttagelse af stramme betingelser faar mulighed for at deltage i eksterne frivillige rehabiliteringsprogrammer;

19. er bekymret over det store antal indsatte, som er afhaengige af ulovlige stoffer, og kraever, at der i alle faengsler fastlaegges en politik til bekaempelse af narkotikamisbrug og -indsmugling;

20. minder om, at varetaegtsfaengsling maa og skal bevare sin karakter af undtagelsesforanstaltning, og at den under ingen omstaendigheder maa anvendes som pressionsmiddel til at aftvinge tilstaaelser;

21. beklager, at anvendelsen af alternative foranstaltninger ofte vanskeliggoeres af utilstraekkelige ressourcer hos tilsynsmyndighederne, alt for bureaukratiske eller lidet selektive retsprocedurer og uvidenhed om adgangen til saadanne foranstaltninger;

22. anser det for noedvendigt at foretage en tilbundsgaaende undersoegelse af alternative foranstaltninger og alternativer til straffe af kort varighed for at klarlaegge deres effektivitet, graden af tilbagefald og det civile samfunds medvirken;

23. mener, at alle planer for reintegration i samfundslivet samt alternative foranstaltninger og alternativer til faengselsstraf boer goeres til genstand for et snaevert samarbejde mellem de forskellige faggrupper inden for faengsels- og retsvaesenet og de frivillige organisationer;

24. insisterer paa den betydning, der skal tillaegges fremskyndelsen af forundersoegelsesprocedurerne, navnlig i de tilfaelde, hvor den sigtede er varetaegtsfaengslet;

25. henleder opmaerksomheden paa, at en personliggoerelse af straffen boer prioriteres, saaledes at planer for straffuldbyrdelse, som udarbejdes af den ansvarlige retsmyndighed og kriminalforsorgen under alle omstaendigheder tager hensyn til de domfaeldtes udtalelse; understreger, at en alternativ straf eller en faengselsstraf boer give gerningsmanden mulighed for at genoprette den skade, ofret er blevet paafoert;

26. understreger, at strafnedsaettelser, amnestier og benaadninger af en hvilken som helst art boer vaere meningsfyldte og forstaaelige for de paagaeldende parter og for offentligheden, hvilket vil sige, at de boer tilpasses de beroertes personlige situation;

27. insisterer paa, at alternativer til frihedsstraf boer anvendes i alle tilfaelde, hvor hensynet til beskyttelsen af ejendom og personer tillader det;

28. opfordrer de offentlige myndigheder til at anvende straffuldbyrdelse i delvis frihed eller i aabne miljoeer paa grundlag af praecise, kodificerede kriterier og drage omsorg for, at saadanne ordninger kan anvendes under iagttagelse af borgernes sikkerhed og de domfaeldtes personlige ansvar;

29. opfordrer indtraengende medlemsstaternes offentlige myndigheder til at give de indsatte udgangstilladelser dels som et led i forberedelsen paa livet i frihed og dels, for at de kan deltage i begivenheder af saerlig personlig eller familiemaessig betydning, forudsat at det ikke er sandsynligt, at de begaar nye forbrydelser;

30. anbefaler staerkt anvendelse af alternativer til straf i forbindelse med straffe af kort varighed, navnlig af de sanktionsformer, som har vist sig effektive i visse af Unionens medlemsstater, som f.eks. samfundstjeneste, dagboeder i Tyskland og elektronisk overvaagning i Sverige; anfoerer i den forbindelse, at elektronisk overvaagning ikke boer anvendes i stedet for varetaegtsfaengsling, proeveloesladelse, betingede domme, de almindeligt benyttede alternative sanktioner eller udsaettelse af straffastsaettelsen, men snarere forbeholdes domfaeldte i den sidste fase af afsoningen;

31. insisterer paa betydningen af at oplyse den brede offentlighed om straffens formaal og midler, saaledes at bestraebelserne paa fangernes reintegration i samfundet moedes af en medborgerlig solidarisk holdning i den almindelige befolkning;

32. anmoder de offentlige institutioner i Den Europaeiske Union og navnlig medlemsstaternes regeringer om at fastlaegge konkrete politikker, der tilgodeser de indsattes reintegration i arbejdslivet efter strafafsoning, og om at afskaffe enhver forskelsbehandling, som desvaerre er hyppigt forekommende i dag, og som i praksis afskaerer dem fra enhver mulighed for arbejdsmaessig reintegration inden for den store sektor af offentlige virksomheder og forvaltninger;

33. anerkender faengselspersonalets vanskelige arbejdsvilkaar; insisterer paa vigtigheden af grunduddannelse og efteruddannelse af personalet og forbedring af arbejdsvilkaarene samt tilskynder til oprettelse af netvaerk til fremme af udveksling af erfaringer;

34. mener, at de indsatte boer have mulighed for at udfoere et vaerdigt arbejde til en passende betaling;

35. opfordrer Unionens medlemsstater og regeringer til yderligere at styrke indsatsen for at ansaette, uddanne og goere brug af socialpaedagogisk stoettepersonale i saavel afsoningsinstitutioner som i aabne miljoeer og i forbindelse med opfoelgningen efter afsoningen;

36. mener, at der boer anvendes andre sanktionsformer som alternativ til faengselsstraf for narkomaner for at nedbringe overbelaegningen og samtidig hjaelpe narkomanerne med at bekaempe deres misbrug;

37. fastslaar, at det er noedvendigt, at regeringerne bevarer det fulde og hele ansvar for organisation og levevilkaar i afsoningsinstitutionerne og understreger faren for at uddelegere dette ansvar i forbindelse med alt vedroerende straffuldbyrdelse, disciplin og sikkerhed i institutionerne;

38. henleder de offentlige myndigheders opmaerksomhed paa vigtigheden af det arbejde, der udfoeres af foreninger og ikke-statslige organisationer med tilknytning til faengselsmiljoeet, som spiller en uundvaerlig rolle i forbindelse med stoetteindsatsen over for de indsatte og disses reintegration i samfundslivet, og anmoder om oeget stoette til dette arbejde;

39. opfordrer medlemsstaterne til at traeffe de fornoedne foranstaltninger vedroerende tilbageholdelsescentre og opsamlingslejre for at sikre, at de personer, der tilbageholdes, underrettes behoerigt om deres rettigheder og har mulighed for at udoeve dem;

40. anmoder Kommissionen om at foelge udviklingen inden for rets- og afsoningssystemerne og i forbindelse med den aarlige betaenkning om menneskerettighederne goere rede for gennemfoerelsen af de faengselsregler, som er fastsat af Europaraadet og i denne beslutning, samt for de foranstaltninger, der er truffet med henblik paa indbyrdes tilnaermelse af de forskellige gaeldende lovgivninger;

41. kraever, at dets medlemmer faar besoegs- og tilsynsret i afsoningsinstitutioner og lukkede flygtningelejre paa Den Europaeiske Unions omraade;

42. paalaegger sin formand at sende denne beslutning til Raadet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.