Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013

(COM(2018) 392 final — 2018/0216 (COD))

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013

(COM(2018) 393 final — 2018/0217 (COD))

og om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter, (EU) nr. 228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder og (EU) nr. 229/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav

(COM(2018) 394 final — 2018/0218 (COD))

(2019/C 62/35)

Ordfører:

John BRYAN

Anmodning om udtalelse	Europa-Parlamentet, 11.6.2018 Rådet, 22.6.2018
Retsgrundlag	Artikel 43, stk. 2, og artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Præsidiets beslutning	22.5.2018
Kompetence	Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
Vedtaget i sektionen	5.10.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen	17.10.2018
Plenarforsamling nr.	538
Resultat af afstemning (for/imod/hverken for eller imod)	201/11/19

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det er vigtigt for EU og alle dets borgere at have en stærk fælles landbrugspolitik med et stærkt budget baseret på den europæiske model for landbrug og fødevareproduktion, der understøtter en økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtig, europæisk landbrugspolitik og -sektor og opfylder de højeste standarder samt bidrager til at sikre en konkurrencedygtig landbrugssektor. Det er afgørende at modernisere og forenkle den fælles landbrugspolitik inden for rammerne af denne reform, således at den bedre kan opfylde behovet for en mere bæredygtig og levedygtig landbrugssektor overalt i Europa og tackle de nye klimaændrings- og miljøudfordringer.

1.2.

Forslagene om at beskære budgettet for den fælles landbrugspolitik er uacceptable. Det er en forudsætning for EU’s landbrugs (økonomiske, miljømæssige og sociale) bæredygtighed at bevare en passende finansiel ramme for den fælles landbrugspolitik for at bevare indkomster og beskæftigelse og sikre produktion af miljøvenlige offentlige goder og dermed bidrage afgørende til levedygtigheden i landdistrikterne og stabiliteten i økonomien som helhed. EØSU bakker op om, at EU's budget bør forhøjes til 1,3 % af BNI for at sikre passende midler til den fælles landbrugspolitik og de nye politiske mål og udfordringer.

1.3.

EØSU glæder sig over forslaget om en ny retning for den fælles landbrugspolitik på nærhedsområdet, idet medlemsstaterne tillægges større ansvar og fleksibilitet gennem de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik og den nye gennemførelsesplan, som er baseret på performance. EØSU er imidlertid meget opmærksom på at sikre, at den fælles landbrugspolitik forbliver en stærk fælles politik på tværs af alle medlemsstater, og at det indre marked bevares fuldt ud. Det er afgørende at holde fast i udformningen af den nuværende fælles landbrugspolitik med to søjler, hvor stærke direkte betalinger til støtte for landbrugsindkomsterne hører under søjle I, og foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne til støtte af sårbare sektorer, regioner og sociale infrastrukturer samt fremme af bedrifters overgang til mere bæredygtighed og innovation under søjle II. Den fælles markedsordning og et velfungerende indre marked er ligeledes vigtige.

1.4.

Det er positivt, at forslagene om den fælles landbrugspolitik lægger større vægt på miljø og klimaændringer og har højere ambitioner på dette område. De specifikke mål er klare og tydelige og omfatter vigtige spørgsmål som vand, luft og jord, landskaber og biodiversitet samt bæredygtig produktion af kvalitetsfødevarer. Forordningens foranstaltninger til opfyldelse af disse mål skal imidlertid beskrives langt mere klart og præcist. Et tilstrækkeligt budget for den fælles landbrugspolitik er afgørende for at nå disse mål med passende incitamenter til landbrugerne.

1.5.

40 % af landbrugsudgifterne skal gå til EU's klimamål. EØSU glæder sig over denne målsætning, men forventer, at EU opstiller et klart defineret sæt af foranstaltninger.

1.6.

I flere tidligere reformer af den fælles landbrugspolitik er der blevet lovet forenklinger på bedriftsniveau, og EØSU mener derfor, at det er helt nødvendigt at opfylde disse løfter under denne reform. EØSU er imidlertid bekymret for, at de nye bestemmelser om nærhed og konditionalitet, som indebærer strategiske planer under den fælles landbrugspolitik for både søjle I og søjle II og yderligere lovgivningsbestemte forvaltningskrav og normer for god landbrugs- og miljømæssig stand vil øge snarere end mindske den bureaukratiske byrde for de enkelte landbrugere.

1.7.

Direkte betalinger under den fælles landbrugspolitiks søjle I og finansieringen under søjle II skal beskyttes fuldt ud for at sikre levedygtige og bæredygtige bedrifter. Direkte betalinger bør udelukkende gå til egentlige landbrugere, og der bør vedtages klare objektive kriterier på EU-plan for bedre at definere en egentlig landbruger.

1.8.

Den øgede støtte til generationsskifte og unge landbrugere er et positivt tiltag. Denne øgede støtte skal ledsages af supplerende tiltag, som kan sikre et reelt generationsskifte.

1.9.

Forslag vedrørende intern og ekstern konvergens, faste takster, gradvis nedsættelse og omfordeling bør baseres på objektive og ikkediskriminerende kriterier og må hverken undergrave levedygtige bedrifter eller konkurrencevilkårene eller svække konkurrenceevnen hos landmænd i EU's forskellige regioner.

1.10.

Enhver nedskæring i finansieringen under søjle II er uacceptabel, da et stærkt program for udvikling af landdistrikter er af afgørende betydning for at støtte mere sårbare områder og sektorer og fører til en mere afbalanceret territorial udvikling.

2.   Centrale emner i reformen af den fælles landbrugspolitik 2021-2027

Indledning

2.1.

EØSU anerkender lovgivningsforslagene om reformen af den fælles landbrugspolitik og især den større vægt på og de større ambitioner for klimaændringer og miljø. EØSU er imod nedskæringerne i budgettet for den fælles landbrugspolitik, da der er brug for et stærkt budget for en bæredygtig landbrugssektor og for at opretholde landbrugernes indkomst. EØSU anerkender endvidere ændringerne, når det gælder nærhedsprincippet, og mener, at der bør leveres reelle resultater for så vidt angår forenkling på bedriftsniveau.

2.2.

EØSU giver følgende udtalelse om lovgivningsforslagene med en liste over detaljerede forslag til ændringer og anmoder om at blive inddraget i de fremtidige drøftelser i Europa-Parlamentet og Rådet.

Den europæiske model for landbrug og fødevareproduktion

2.3.

En stærk fælles landbrugspolitik, der understøtter en økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtig, europæisk landbrugspolitik og -sektor, er afgørende for Den Europæiske Union for så vidt angår fødevaresikkerhed og fødevaresuverænitet, men også for at dække EU's 512 mio. borgeres stigende efterspørgsel efter bedre fødevarer (1). Derudover bør EU være opmærksom på den globale befolkningstilvækst, der skønnes at nå 9,5 mia. inden 2050. Heraf bor 3,0 mia. i områder, hvor vandressourcerne er under pres, hvilket fører til øget fødevareknaphed og hungersnød. EØSU finder det derfor nødvendigt, at EU koncentrerer sig om overførsel af viden og erfaringsudveksling om, hvordan der på lokalt plan i andre dele af verden kan produceres flere og bedre fødevarer på bæredygtig vis.

2.4.

Den fælles landbrugspolitik skal være til gavn for alle EU-borgere og lokalsamfund i landdistrikterne i overensstemmelse med de oprindelige mål i Romtraktaten og imødegå de nye klima- og udviklingsudfordringer i EU's tilsagn i Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling.

2.5.

EØSU er af den faste overbevisning, at den fælles landbrugspolitik for 2021-2027 overalt i Europa bør støtte og fremme den europæiske model for landbrug og fødevareproduktion, der omfatter familiebedrifter, kooperativer, producentsammenslutninger og andre former for landbrug samt fødevarer produceret efter de højeste standarder i verden (2). Den nye fælles landbrugspolitik bør i højere grad tackle problemet med lave landbrugsindkomster og udligne den voksende indkomstkløft mellem landbrugernes lønninger og lønningerne i resten af økonomien (3). Den europæiske landbrugsmodel kan ikke realiseres på verdensmarkedsbetingelser og til verdensmarkedspriser. Den europæiske landbrugsmodel er i dag mere end nogensinde truet af den aktuelle udvikling, og må derfor støttes og fremmes gennem en stærk fælles landbrugspolitik (4).

2.6.

EØSU anerkender fordelene ved handel for landbrugssektoren, men samtidig er det afgørende, at EU's landbrugspolitik gennem den fælles landbrugspolitik beskytter de højeste standarder inden for landbrug, fødevareproduktion, miljøkontrol, sundhed og sikkerhed og arbejdstageres rettigheder i hele verden. EØSU mener, at der er behov for en meget mere sammenhængende EU-politiktilgang til internationale handelsaftaler inden for landbrugs- og fødevaresektoren og den fælles landbrugspolitik (5). Selv om den fælles landbrugspolitik søger at opretholde de højeste standarder i visse handelsforhandlinger som f.eks. Mercosur, accepterer EU import af fødevarer, som ikke lever op til EU's standarder for fødevaresikkerhed og fremstilles med lavere miljøstandarder. Globaliseringen må ikke føre til, at hverken de europæiske standarder, markeder eller EU-borgerne undermineres.

2.6.1.

Udvalget bemærker med bekymring det høje antal landbrugere i Det Forenede Kongerige, der stemte for brexit i juni 2016, tilsyneladende på grund af den fælles landbrugspolitiks indgribende og komplekse karakter i praksis. For at undgå lignende problemer i andre medlemsstater, hvilket kan øge populismen og skabe modstand mod EU, opfordrer udvalget Kommissionen til sikre, at reelle og praktiske forenklingsforanstaltninger på bedriftsniveau bliver en central del af forslagene om den fælles landbrugspolitik for 2021-2027.

2.7.

I betragtning af forskelligartetheden, når det gælder Europas landbrug, kulinariske arv og markedsudsigter, er kvalitetsdifferentiering et strategisk mål og en integreret del af det europæiske landbrugs fremtid sammen med bestræbelserne på at øge produktiviteten og konkurrenceevnen. Den fælles landbrugspolitik bør derfor tilvejebringe forskellige muligheder for at fremme en kvalitetspolitik, sådan som det har været tilfældet tidligere. For at opfylde dette mål bør kvalitet også fremhæves i udarbejdelsen af de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik.

2.8.

Enhver foreslået ændring af den fælles landbrugspolitik, der involverer nærhedsprincippet, bør sikre, at EU's indre marked ikke påvirkes, men fortsat er stærkt og velfungerende. Det er afgørende, at de nationale strategiske planer under den fælles landbrugspolitik ikke forstyrrer det indre markeds funktion.

Behov for et stærkt budget for den fælles landbrugspolitik

2.9.

EØSU kan ikke acceptere forslagene om at skære budgettet for den fælles landbrugspolitik ned fra 38 % af EU's budget i perioden 2014-2020 til 28,5 % i perioden 2021-2027, især i betragtning af at EU's samlede budget øges. Nedskæringerne i budgettet for den fælles landbrugspolitik ligger på 3-4 % i løbende priser og på 11-16 % i 2018-priser (under hensyntagen til inflationen på 2 % p.a.) afhængigt af den anvendte beregningsmetode (6). De foreslåede nedskæringer i midlerne til landdistriktsudvikling er i 2018-priser på mere end 25 %.

1 000 EUR	2014-2020 (EU28+EUF)	7 × 2020 EU27+EUF	2014-2020 (EU27+EUF)	2021-2027	Procentvis ændring vs. EU27 2020 × 7	Procentvis ændring vs. EU27 2014-2020
FFR (løbende priser)	1 115 919	1 151 866	1 063 101	1 279 408	+11 %	+20 %
% BNI	1,03  %	1,14  %	1,16  %	1,11  %
Den fælles landbrugspolitik (løbende priser)	420 015	394 659	391 849	378 920	–4 %	–3 %
FFR (2018-priser)	1 136 105	1 107 138	1 082 320	1 134 583	+2 %	+5 %
Den fælles landbrugspolitik (2018-priser)	428 354	379 334	399 608	336 623	–11 %	–16 %
Kilde: Kommissionens arbejdsdokument om sammenligning mellem den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 og den flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

2.10.

EØSU er ligesom Europa-Parlamentets Budgetudvalg af den opfattelse, at EU's budget bør forhøjes til 1,3 % af BNI. Budgettet for den fælles landbrugspolitik bør bevare sin nuværende procentdel af midlerne fra EU's budget. Dette ville sikre budgettet for den fælles landbrugspolitik tilstrækkelige midler til at nå målene og ambitionerne i den fælles landbrugspolitik og løfte andre store udfordringer som f.eks. brexit. Hvis der ikke er tilstrækkelige midler i den fælles landbrugspolitiks budget, er det ikke muligt at opfylde de mål, som Kommissionen opstiller i lovgivningsforslagene.

2.11.

Nedskæringerne i budgettet for den fælles landbrugspolitik er ikke i overensstemmelse med de politiske mål for den fælles landbrugspolitik, som er fastsat i artikel 39 i TEUF, navnlig når det gælder: — at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, især ved en forhøjelse af de individuelle indkomster for de i landbruget beskæftigede personer — at sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsvarer.

EØSU er stærkt imod nedskæringerne i midlerne til den fælles landbrugspolitiks søjle II (ELFUL), idet dette uforholdsmæssigt hårdt vil ramme mange medlemsstater, hvor søjle II-andelen af de samlede midler fra den fælles landbrugspolitik er højere. Udvalget påpeger desuden, at midlerne under søjle II går til støtte af de mere sårbare sektorer og områder samt investeringer, modernisering, videnopbygning, ressourceeffektivitet og dyrevelfærd i landbruget på tværs af den europæiske landbrugssektor.

Overførsler mellem søjler og samfinansiering

2.12.

EØSU er bekymret over omfanget af den fleksibilitet, medlemsstaterne har til at overføre midler mellem søjlerne under den fælles landbrugspolitik. For at hindre at medlemsstaterne søger at unddrage sig deres forpligtelser for så vidt angår samfinansiering under søjle II, er EØSU af den opfattelse, at medlemsstaterne kun bør kunne benytte fleksibiliteten til at overføre midler mellem søjlerne, hvis de samfinansierer disse overførsler fuldstændigt. EØSU går ikke ind for at tillade medlemsstaterne at overføre midler fra søjle II til søjle I (7).

Den fælles landbrugspolitiks struktur og nye foranstaltninger

2.13.

I overensstemmelse med kommissær Phil Hogans løfte om at denne reform er en evolution og ikke en revolution, fastholder lovgivningsforslagene den fælles landbrugspolitiks centrale komponenter (søjle I om direkte betalinger, søjle II om foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og den fælles markedsordning med tilhørende markedsstøtteforanstaltninger).

2.14.

EØSU bifalder forslaget i artikel 14 om at anvende i alt 4 forskellige former for afkoblede direkte betalinger i tillæg til koblede betalinger, hvilket skal bidrage til indkomststabilisering: — »grundlæggende indkomststøtte« — vigtigt: EØSU foreslår, at tilføjelsen »med henblik på bæredygtighed« udgår her og indarbejdes i overskriften til artikel 14. Kun ved hjælp af en reelt afbalanceret kombination af alle 4 afkoblede direkte betalinger kan der sikres en højere og tilstrækkelig grad af bæredygtighed. — »supplerende omfordelingsindkomststøtte« — også her bør tilføjelsen »med henblik på bæredygtighed« slettes og indarbejdes i overskriften i stedet for. — »supplerende indkomststøtte til unge landbrugere« og — »ordninger til gavn for klimaet og miljøet«.

2.15.

Forslagene indeholder nye foranstaltninger vedrørende miljø- og klimaændringskonditionalitet for alle betalinger under den fælles landbrugspolitik (søjle I og II) samt nye forslag om nærhedsprincippet med en ny gennemførelsesmodel (strategiske planer under den fælles landbrugspolitik), som skal give medlemsstaterne langt større ansvar og fleksibilitet med hensyn til, hvordan de vil opfylde specifikke mål, hvordan de vil tackle specifikke problemområder, og hvordan de vil gennemføre og anvende overensstemmelsesbestemmelserne. Denne styrkede nærhed bør ikke føre til en højere grad af renationalisering, men til at man i alle tilfælde tilpasser de generelle foranstaltninger til de specifikke omstændigheder i det berørte område.

2.16.

EØSU glæder sig over, at man bevarer de centrale aspekter af den fælles landbrugspolitik i form af betalinger under søjle I og II, og fremhæver de direkte betalingers betydning for landbrugerne og bedrifternes indkomst. EØSU glæder sig desuden over det øgede fokus på miljø- og klimaændringskonditionalitet og gennemførelse.

Øgede ambitioner med hensyn til miljø og klimaændringer

2.17.

EØSU minder om, at landbrugerne allerede bidrager til miljø- og klimabeskyttelse, men anerkender, at der i forslagene er lagt større vægt på og opstillet større ambitioner for miljø og klimaændringer og overensstemmelse med EU's forpligtelser i henhold til Parisaftalen og målene for bæredygtig udvikling. EØSU påpeger dog, at hvis disse ambitiøse mål skal nås, uden at sektorens konkurrenceevne hæmmes, kræver et passende budget for den fælles landbrugspolitik.

2.18.

Samfundet kræver en fødevareproduktion og et landbrug, som er miljømæssigt bæredygtige, og det er vigtigt, at den fælles landbrugspolitik bliver moderniseret og målrettet, så den kan opfylde disse krav. Bæredygtighed omfatter tre uadskillelige aspekter, nemlig det økonomiske, det sociale og det miljømæssige aspekt. Alle tre er lige vigtige. Det er afgørende, at den nye fælles landbrugspolitik lever op til kravene om miljøbeskyttelse og klimaindsats. EØSU glæder sig over, at et af de tre overordnede mål i forslagene er at »styrke miljøbeskyttelsen og klimaindsatsen og bidrage til opfyldelsen af Unionens miljø- og klimamålsætninger« (8). Disse tiltag bør være omfattet af tilstrækkelige budgetbevillinger, idet familielandbrugenes overordnede økonomiske levedygtighed ikke må bringes i fare.

2.19.

EØSU glæder sig over, at tre af de ni specifikke målsætninger i forslagene er viet til forbedringer inden for miljøbeskyttelse og klimaændringer. Specifikt har disse forslag til formål: — at bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer samt bæredygtig energi — at fremme bæredygtig udvikling og forvaltning af naturressourcerne såsom vand, jord og luft — at bidrage til beskyttelsen af biodiversitet, forbedre økosystemtjenesterne og bevare levesteder og landskaber — det er afgørende, at de relevante aktioner og programmer under klima- og miljøordningerne følges op med incitamenter med henblik på at fremme anvendelsen heraf blandt landbrugere og sende et stærkt signal til offentligheden.

2.20.

Den nye samlede fælles landbrugspolitiske tilgang, som skal indgå i medlemsstaternes strategiplaner, omfatter interventioner og konditionalitet under både søjle I og II. Den nye øgede konditionalitet omfatter supplerende krydsoverensstemmelseskrav og grønne krav, herunder: — modvirkning af klimaændringer i form af f.eks. opretholdelse af permanente græsarealer, passende beskyttelse af vådområder og tørveområder, forbud mod afbrænding af stubmarker — beskyttelse af vand gennem gennemførelse af Unionens vandpolitiske foranstaltninger, kontrol af fosfatforurening, nitratdirektivet og anlæggelse af bræmmer langs vandløb samt anvendelse af instrumentet for bedriftsbæredygtighed for næringsstoffer (planer for forvaltningen af næringsstoffer) — jordbeskyttelse og jordkvalitet med fokus på jordbearbejdning til mindskelse af risikoen for jordforringelse, ingen bar jord i de mest sårbare perioder og sædskifte.

2.21.

Hvad angår biodiversitet og landskab, fastsætter forslagene om konditionalitet de nærmere bestemmelser vedrørende bevaring af vilde fugle, levesteder samt vilde dyr og planter: en mindsteandel af landbrugsarealer afsat til ikkeproduktive landskabstræk eller områder, bevarelse af landskabstræk, forbud mod klipning af hække og træer i fuglenes yngletid og foranstaltninger til bekæmpelse af invasive arter (GLM 9), anlæggelse af bræmmer langs vandløb (GLM 4) eller vekseldrift (GLM 8). EØSU foreslår imidlertid, at EU opstiller klare kvantitative krav i tilknytning til GLM, som skal være obligatoriske for medlemsstaterne at leve op til.

2.22.

EØSU glæder sig over kravet om, at medlemsstaterne skal bruge mindst 30 % af ELFUL-budgettet på interventioner, som direkte er rettet mod miljø- og klimaændringer, og at 40 % af det samlede budget (EGFL og ELFUL) skal bruges i forbindelse med klimaændringer.

2.23.

40 % af landbrugsudgifterne skal gå til EU's klimamål. EØSU glæder sig over denne målsætning, men forventer, at EU opstiller et klart defineret sæt af foranstaltninger.

2.24.

EØSU understreger, at det er yderst vigtigt, at medlemsstaterne i deres strategiske planer prioriterer miljø- og klimaændringsinterventioner, der bidrager til bedrifternes modstandsdygtighed og langsigtede rentabilitet samt til bevarelse af arbejdspladser, og at der i gennemførelsen fokuseres på at opfylde målene.

Nærhedsprincippet — strategiske planer under den fælles landbrugspolitik og en ny gennemførelsesmodel

2.25.

EØSU støtter idéen om at ændre fokus for den fælles landbrugspolitik fra overholdelse til performance og give medlemsstaterne større fleksibilitet og ansvar gennem nærhedsprincippet under den nye gennemførelsesmodel og de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik.

2.26.

Det er imidlertid vigtigt for EØSU at sikre, at den fælles landbrugspolitik vedbliver at være en fælles politik på tværs af alle medlemsstater, og at det indre marked bevares i fuldt omfang. De strategiske planer under den fælles landbrugspolitik må ikke lade medlemsstaterne renationalisere markeder eller opsætte hindringer eller begrænsninger for fair konkurrence i det indre marked. Iværksættelsen af de strategiske planer må på ingen måde opfattes som et skridt hen imod medfinansiering af hele den fælles landbrugspolitik.

2.27.

Det er yderst vigtigt, at der opretholdes lige vilkår, når det gælder gennemførelse på bedriftsniveau, navnlig med hensyn til krydsoverensstemmelse og normerne for god landbrugs- og miljømæssig stand. Medlemsstaterne og regionerne skal forhindres i at udvide eller ændre gennemførelsesplanerne.

2.28.

EØSU glæder sig over, at det er et krav til de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, at medlemsstaterne skal have mulighed for at yde et større bidrag til at opnå de fastsatte specifikke miljø- og klimamål. Landbrugerne bør have valget mellem en række foranstaltninger for bedre at tilpasse dem eventuelle særlige forhold (f.eks. er vekseldrift ikke muligt i rismarker, eller når det drejer sig om flerårige eller permanente afgrøder).

2.29.

Forslaget om at medlemsstaterne skal udarbejde og indsende strategiske planer for både søjle I og II under den fælles landbrugspolitik vil indebære et system, som er mere komplekst end det nuværende. Det er vigtigt, at dette krav ikke får lov til at forsinke gennemførelsen, og det må under ingen omstændigheder forsinke en effektiv og rettidig gennemførelse af direkte betalinger til landbrugerne. Regionerne bør inddrages, og man bør trække mest muligt på deres knowhow.

2.30.

EØSU mener, at de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik på medlemsstatsniveau ligesom de centrale elementer i forslagene bør håndtere følgende emner: — hvordan en medlemsstat håndterer et landespecifikt spørgsmål i medlemsstaten, f.eks. opgivelse af jord/ørkendannelse i dele af Sydeuropa, vandkvalitet/nitrater i dele af Nordvesteuropa, tab af biodiversitet i Europa — en plan på medlemsstatsniveau for forenkling på bedriftsniveau — gennemførelsesplan og betalingsfrister for alle betalinger under den fælles landbrugspolitik — incitamentsordning vedrørende god performance på miljø- og klimaområdet — performance- og gennemførelsesmål på nationalt plan.

Forenkling og konditionalitet

2.31.

EØSU går varmt ind for forenkling og opfordrer til, at de politiske forpligtelser herom leveres på bedriftsniveau i forslagene til den nye fælles landbrugspolitik. Udvalget anerkender, at forslaget indeholder en række positive elementer, men navnlig den nye gennemførelsesmodels funktionsmåde, den øgede konditionalitet, indførelsen af indikatorer under søjle I og pligten til at udarbejde detaljerede strategiske planer for den fælles landbrugspolitik er bekymrende og modvirker reel forenkling.

2.32.

På trods af de positive forenklingsskridt i omnibusforordningen, udvidelsen af gult kort-ordningen og vedtagelsen af satellitteknologi til arealkontrol indeholder forslagene om den fælles landbrugspolitik stadig en stor mængde detaljerede krav, som medfører en tung bureaukratisk byrde for de enkelte landbrugere, hvoraf langt de fleste arbejder alene under et alvorligt indkomstpres.

2.33.

EØSU er bekymret for, at der er en uoverensstemmelse i tilgangen i Kommissionens forslag, når det gælder forenkling og nærhedsprincippet. På den ene side går Kommissionen ind for en forenkling, mens nye forslag vedrørende gennemførelsesmodellen og udvidelse af de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik til både søjle I og søjle II samt de yderligere og mere detaljerede lovgivningsbestemte forvaltningskrav og GLM-krav (bilag III) (9) på bedriftsniveau vil gøre politikken mere kompliceret og bureaukratisk at gennemføre både på medlemsstats- og bedriftsniveau. De forskellige fritagelseskategorier, som blev oprettet i forbindelse med den grønne omstilling 2014-2020, må nødvendigvis overføres til reglerne om konditionalitet for tiden efter 2020.

2.34.

Med henblik på at gennemføre en reel forenkling på bedriftsniveau og samtidig opretholde fuldstændige og tilstrækkelige kontroller er det nødvendigt at mindske den administrative byrde, der pålægges landbrugerne. Det nuværende system til gennemførelse af den fælles landbrugspolitik beror på detaljerede krav på EU-plan og omfatter strenge kontroller, sanktioner og revisionsordninger (10). Kontrolsystemet bør undergå en fuldstændig revision og omarbejdning på bedriftsniveau: den øgede brug af teknologi, satellitbaseret inspektion og telemåling samt øget tolerance og inspektion må ikke forsinke betalingerne (11). Med hensyn til den øgede brug af telemåling bør den korrekte identifikation af støtteberettigede arealer også henhøre under myndighederne med ansvaret for overvågningen.

2.35.

Den nuværende kontrol- og sanktionsordning er udformet med henblik på at udpege og sanktionere, ikke på at rette og forbedre. EØSU foreslår en ret til at korrigere sammen med en afviklingsmodel på bedriftsniveau, hvilket ville give landbrugerne mulighed for at rette op på utilsigtede overtrædelser uden sanktioner.

2.36.

Der er i høj grad brug for yderligere forenkling og mindre bureaukrati på EU- og medlemsstatsniveau, når det gælder den fælles landbrugspolitiks søjle II-programmer (12).

2.37.

Medlemsstaterne bør pålægges som del af deres strategiske plan at udarbejde et særligt afsnit om forenkling og om, hvordan de vil mindske den administrative byrde for landbrugerne, og skitsere, hvordan den adskiller sig fra den aktuelle ordning.

Generationsskifte

2.38.

EØSU bifalder det øgede fokus på generationsskifte og supplerende støtte, der er foreslået for unge landbrugere, som har brug for lettere adgang til landbrugsjord, uddannelse og finansiering. Det er vigtigt, at der gives incitamenter til de landbrugere, der går på pension og overdrager deres bedrift til en ung landbruger.

3.   Specifikke forslag fra EØSU

Egentlige landbrugere

3.1.

EØSU støtter varmt målsætningen om, at direkte betalinger kun bør gå til egentlige landbrugere. Ejerskab af jord bør ikke i sig selv kvalificere en person til at modtage direkte betalinger, hvis vedkommende ikke driver landbrug. Situationen bør dog anerkendes, idet det påvirker stort set alle bedrifter i EU.

3.2.

EØSU mener, at meget vigtige definitioner som f.eks. egentlige landbrugere og udvælgelseskriterier bør defineres klart, ufravigeligt og ensartet på EU-plan for at sikre lige vilkår, undgå konkurrencemæssige fordele/ulemper og forhindre enhver svækkelse af fælles regler.

3.3.

Ud over at forholde sig til indkomstvurderinger og forbrug af arbejdskraft på bedriften som foreslået bør definitionen af en egentlig landbruger også omfatte objektive og ikke-diskriminerende kriterier såsom indkomst, formue, tidsforbrug, output og uddannelseskriterier m.m. I overensstemmelse med de seneste ændringer af omnibusforordningen kan medlemsstaterne holde fast i fleksibiliteten, så støtteberettigelse i højere grad målrettes. Det bør således være muligt at fastlægge en fælles ramme med mulighed for at tilpasse definitionen til medlemsstatens reelle behov og forhold.

Unge landbrugere

3.4.

EØSU foreslår, at definitionen af unge landbrugere revideres for at sikre, at der kun foretages betalinger til egentlige unge landbrugere. Støtte til integration af nystartede bør være en prioriteret foranstaltning under søjle II.

Overordnede målsætninger

3.5.

EØSU ønsker at påpege, at det ikke er muligt at opnå de overordnede målsætninger med hensyn til en intelligent, robust og modstandsdygtig landbrugssektor, fødevaresikkerhed, miljøbeskyttelse og klimaindsats og styrkelse af landdistrikternes socioøkonomiske struktur, hvis ikke man som udgangspunkt har en økonomisk bæredygtig landbrugssektor. En levedygtig landbrugssektor bør være et overordnet mål for den fælles landbrugspolitik.

Specifikke målsætninger

3.6.

EØSU støtter fuldt ud de ni specifikke målsætninger for den fælles landbrugspolitik i forslaget. EØSU foreslår imidlertid, at afsnit f) også bør omfatte målsætningen om at undgå, at jord opgives, og at beskytte landbrugsjord mod overtagelse. Derudover mener EØSU, at en afbalanceret territorial udvikling bør være en del af de enkelte mål. EØSU håber samtidig, at målsætningen i artikel 6, stk. 1, litra b), om at »øge konkurrenceevnen« bør omformuleres på en mere inklusiv måde til »forbedre bedrifternes levedygtighed på de lokale, nationale eller internationale markeder«. EØSU foreslår endvidere at fremhæve målene om fremme af social inklusion og gøre udbygningen af den sociale infrastruktur til et specifikt støttemål.

Indikatorer

3.7.

EØSU mener, at forslaget om at indføre indikatorer for måling af opfyldelsen af målene med kvantificerede delmål og mål i forhold til detaljerede kriterier som fastsat i bilag I (13) kun bør finde anvendelse på nationalt plan, og det må ikke føre til øgede administrative byrder for landbrugerne. De nye indikatorer under den fælles landbrugspolitik bør være enkle, realistiske, let kvantificerbare, kontrollerbare og anvendelige under lokale forhold. De bør være direkte knyttet til den fælles landbrugspolitiks fastsatte mål.

GLM-normer

3.8.

EØSU foreslår, at der tages hensyn til en nedre og øvre grænse for belægningsgrad for græsarealer, når det drejer sig om at bevare jord i god landbrugs- og miljømæssig stand.

Bedriftsrådgivningstjenester

3.9.

Støtte til og videreudvikling af de landbrugsfaglige viden- og innovationsnetværk (»AKIS«), herunder rådgivningstjenester, videnudveksling og erhvervsuddannelse, er vigtige for at hjælpe landbrugere med bedre at udnytte innovation og nye teknologier, hvilket igen vil føre til en forbedring af deres konkurrenceevne og bæredygtighed. Alle EU-initiativer vedrørende rådgivningstjenester og innovationssystemer bør bygge videre på eksisterende systemer på medlemsstatsplan og fokusere på at skabe merværdi. Eftersom den fælles landbrugspolitiks budget er under pres, bør det i det lovgivningsmæssige forslag gøres klart, at der ikke må ske nogen udskilning af direkte betalinger under søjle I til aktører uden for landbrugssektoren.

Direkte betalinger

3.10.

EØSU anerkender fuldt ud og støtter, at direkte betalinger under den fælles landbrugspolitiks søjle I har afgørende betydning for at støtte bedrifternes indkomst. I denne henseende mener EØSU, at betalinger under den fælles landbrugspolitiks søjle I skal beskyttes fuldt ud, og at eventuelle justeringer af den nye grundlæggende indkomststøtte skal holdes på et absolut minimum.

Lofter over og nedsættelse af betalinger

3.11.

Kommissionens forslag indeholder to forskellige former for direkte betalinger, nærmere bestemt 4 forskellige afkoblede og diverse koblede betalinger.

3.12.

Hvad angår de afkoblede betalinger, har EØSU en klar holdning i tidligere udtalelser: »Der bør for direkte søjle 1-betalinger fastsættes et loft for individuelle landbrugere på et rimeligt og fornuftigt niveau (f.eks. på niveau med en sammenlignelig indkomst for en faglært arbejder). Det skal være muligt at foretage tilpasninger, og der bør tages højde for partnerskaber, kooperativer, virksomheder og antallet af medarbejdere, der skal forsikres.« (14)

3.13.

Udvalget anbefalede ligeledes, at loftet ikke anvendes ved betalinger, der belønner offentlige tjenesteydelser, navnlig ved betalinger på miljø- og klimaområdet, hvor udvalget efterlyste klare incitamenter.

3.14.

Udvalget gik desuden ind for en højere præmie for græsningsarealer.

3.15.

EØSU bifalder principielt inddragelsen af lønninger i henhold til artikel 15, stk. 2, litra a) og b), men mener ikke, at disse kan indgå med op til 100 %. Det er ikke berettiget, at de offentlige budgetter i fuldt omfang skal finansiere lønninger og de dermed forbundne afgifter for en specifik erhvervsgruppe, hvor sågar ulønnet arbejdskraft til fulde kan indgå i beregningen. EU bør fastlægge en beregningssats på under 100 %.

Konvergens, hvad angår betalinger

3.16.

EØSU støtter forslagene om ekstern konvergens for den fortsatte harmonisering af niveauet for direkte betalinger medlemsstaterne imellem. Forslaget sigter mod at lukke 50 % af det eksisterende hul mellem det nuværende gennemsnitlige medlemsstatsniveau for direkte betalinger og 90 % af EU-gennemsnittet for direkte betalinger fra 2021 til 2027. Med et tilstrækkeligt budget for den fælles landbrugspolitik kunne Kommissionens forslag imidlertid have været mere ambitiøst, især hvad angår de medlemsstater, der modtager mindst støtte. Udvalget mener, at niveauet for de direkte betalinger som minimum bør udgøre 85 % af EU-gennemsnittet ved udløbet af den næste budgetperiode.

3.17.

At sætte betalingsrettighederne til en fast sats er et meget voldsomt skridt og tager ikke højde for objektive kriterier såsom omfanget af investeringer på bedriften, produktionssystemet, indkomstniveau, arbejdsretlige krav, bedriftens fremtidige levedygtighed, hvor afhængig bedriften eventuelt er af direkte betalinger, samt landbrugerens engagement.

3.18.

For at landbrugerne skal kunne få del i den interne konvergens med henblik på at løfte niveauet for minimumsbetalingsrettigheder til 75 % af gennemsnittet i 2026, bør de pålægges at opfylde visse objektive kriterier.

Den nationale reserve

3.19.

EØSU støtter idéen om en national reserve for unge nye landbrugere og nystartede landbrugere. Kriterierne for tildeling fra den nationale reserve skal dog udformes således, at tildeling af betalingsrettigheder ikke bliver misbrugt, og at de kun tildeles til egentlige landbrugere på basis af klare og objektive kriterier såsom alder, indkomst, uddannelse, tidsforbrug og resultat.

3.20.

Desuden bør det være obligatorisk, at alle betalingsrettigheder, som tildeles fra den nationale reserve, aktiveres og bruges af modtageren i en minimumsperiode, der fastsættes af medlemsstaten, og det bør ikke være muligt for modtagere af midler fra den nationale reserve at sælge tildelte betalingsrettigheder, før denne periode er udløbet.

Supplerende omfordelingsindkomststøtte

3.21.

Omfordelingsindkomststøtten har i nogle lande vist vældig gode resultater, men i andre sammenhænge risikerer man yderligere at nedbringe niveauet for direkte betalinger og indkomst for de landbrugere — heraf mange fuldtidslandbrugere — hvis indkomst er mest afhængig af direkte betalinger, og omfordele betalingerne til deltidslandbrugere og landbrugere, hvis samlede indkomst er mindre afhængig af direkte betalinger.

3.22.

Forslagene belyser betydningen af direkte betalinger for bedrifternes indkomst og gør det klart, at det i fremtiden fortsat er vigtigt at sikre et tilstrækkeligt støtteniveau og dermed landbrugsindkomster for at garantere fødevaresikkerheden, ambitionerne på miljø- og klimaområdet og levedygtigheden i landdistrikterne. EØSU påpeger dog, at enhver løsning, der i væsentlig grad omfordeler direkte betalinger til bedrifter og regioner med lavere produktivitet, på kort sigt vil forringe EU's konkurrenceevne (15) på de internationale markeder. Dette stemmer samtidig i højere grad overens med forbrugernes og borgernes forventninger om at rette den fælles landbrugspolitik mere mod opfyldelsen af det indre markeds behov.

3.23.

EØSU mener, at den supplerende omfordelingsstøtte, hvis den anvendes, kun bør finansieres med midler, der frigøres fra lofterne, og for at mindske de store uligheder i sektoren bør den målrettes og ydes til landbrugere, hvis indkomst overvejende er afhængig af landbrugsaktiviteter.

Supplerende indkomststøtte til unge landbrugere

3.24.

EØSU støtter forslaget om supplerende indkomststøtte til unge landbrugere. For at sikre at dette ikke går ud over egentlige landbrugere, er det nødvendigt at indføre passende mekanismer, der kan undgå, at der tildeles økonomiske midler, der ikke relaterer sig til en egentlig landbrugsaktivitet.

Frivillig ordning for klima og miljø (»økoordning«)

3.25.

EØSU noterer sig indførelsen af en frivillig økoordning for klima og miljø på bedriftsniveau under søjle I. Det er imidlertid vigtigt, at den foreslåede økoordning under søjle I ikke afskrækker eller afholder landbrugere fra at søge om og deltage i vigtige miljø- og klimaændringsforanstaltninger under søjle II.

3.26.

Der bør under denne foranstaltning fastsættes bestemmelser for græsningsstøtte til husdyrproduktion med en minimums- og maksimumsbelægningsgrad. Derudover bør der også fastsættes bestemmelser om betalinger for dyrevelfærd beregnet pr. dyr, som det for øjeblikket er muligt med denne type ordning.

Koblede betalinger

3.27.

Koblede betalinger spiller en meget vigtig rolle, når det gælder beskyttelse af sårbare sektorer og områder. Koblede betalinger kan fungere som en vigtig målrettet og højere direkte støtte i lavindkomstsektorer såsom ekstensiv opdræt af ammekøer eller får, proteinafgrøder eller dyrehold i bjergområder, hvor dyrehold er af afgørende betydning for økosystemets balance. Muligheden for koblede betalinger bør generelt forblive begrænset, men skal kunne anvendes til at forhindre afvandring og til at fremme og tilskynde til græsmarksbrug (16).

Udvikling af landdistrikterne

3.28.

EØSU støtter de otte brede EU-interventioner under udvikling af landdistrikterne. Som tidligere anført er EØSU imod alle foreslåede nedskæringer af finansiering under søjle II, idet de vil ramme nogle medlemsstater uforholdsmæssigt hårdt og skabe tvivl om muligheden for at sikre en intelligent, bæredygtig og konkurrencedygtig udvikling af landbruget.

3.29.

EØSU mener, at der ligesom i den nuværende fælles landbrugspolitik bør være mulighed for specifikke dyrevelfærdsinterventioner under programmerne for udvikling af landdistrikterne, og at dette bør inkluderes under en af de brede interventioner.

3.30.

EØSU foreslår, at en større del af betalingen tildeles til transaktionsomkostninger eller incitamenter for at fremme landbrugernes deltagelse og anvendelse.

3.31.

EØSU mener, at miljø-, klima- og andre forvaltningsforpligtelser bør overvejes for perioder på over syv år, forudsat at der også er garanti for finansiering af disse forpligtelser.

3.32.

EØSU mener, at betalinger til områder med naturbetingede begrænsninger (17) bør være obligatoriske i de relevante områder med henblik på at forhindre opgivelse af jord i medlemsstaterne. Desuden bør foranstaltningerne indeholde nedre og øvre grænser for belægningsgrad og præcisere den periode, hvor dyrene bør være på græs. Betalinger til områder med naturbetingede begrænsninger bør kunne indgå som en del af miljøudgifterne under søjle II.

3.33.

Når det gælder forslagene om områder med naturbetingede eller andre arealbetingede begrænsninger, er det vigtigt at fastsætte et princip om »ingen begrænsninger uden kompensation«. For at ændre praksis er det meget vigtigt, at kompensationen beregnes for det fulde tab, og at betalingerne udgør reelle incitamenter.

3.34.

EØSU går ind for anvendelse af en positivliste over kriterier i modsætning til en negativliste.

3.35.

EØSU mener, at forslagene om risikostyringsværktøjer bør være frivillige og ikke obligatoriske på medlemsstatsniveau. Generelt er EØSU af den opfattelse, at den bedste beskyttelse mod svingende indkomst er stærke direkte betalinger under søjle I, og at disse på ingen måde undergraves for at overføre midler til forsikringsordninger eller gensidige fonde. EØSU foreslår desuden, at eventuelle midler til risikostyring bør være sektorspecifikke.

3.36.

EØSU hilser den nye fleksibilitet og støttemulighederne under de finansielle instrumenter velkommen.

Krisereserve

3.37.

EØSU anerkender behovet for en effektiv permanent krisereserve med de rette midler. EØSU foreslår, at finansiering af krisereserven bør komme fra en ny udgiftspost uden for den fælles landbrugspolitiks budget, som derfor ikke vil skære i de direkte betalinger til landbrugerne. I henhold til den nuværende fælles landbrugspolitik skal uudnyttede midler fra krisereserven for 2020 returneres til landbrugere i 2021.

Den fælles markedsordning

3.38.

Lovgivningsforslagene medfører stort set ingen ændringer for så vidt angår den fælles markedsordning, som indebærer et sikkerhedsnet af offentlig intervention og privat oplagring samt ekstraordinære foranstaltninger. Desuden fastsættes der i den fælles markedsordning markedsføringsstandarder og regler for landbrugernes samarbejde. EØSU mener, at Kommissionen bør overveje en yderligere stramning af markedernes regulering for bedre indkomster.

3.39.

EØSU mener, at forslagene bør gennemgå og på ny fastsætte referencepriserne — under hensyntagen til udviklingen i produktionsomkostningerne — og udløsningsniveauerne for indførelse af markedsstøtte på et mere praktisk niveau med henblik på at levere mere realistisk og nyttig markedsstøtte, når der er behov herfor. Kommissionen bør fokusere på markedsforvaltningsinstrumenter ved navnlig at begrænse prisudsving på landbrugsprodukter, da disse udgør landbrugernes vigtigste indtægtskilde.

Betalinger

3.40.

EØSU foreslår, at forskudsbetalingerne fra den 16. oktober hvert år sættes op til 80 % (i dag 50 %, men der gives normalt tilladelse til 70 %) for direkte betalinger og til 90 % (i dag 75 %, men der gives normalt tilladelse til 85 %) under foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne.

Tidsplan

3.41.

Tidsplanen for aftalen om den flerårige finansielle ramme og de nye forslag om den fælles landbrugspolitik er uklar, især for så vidt angår det kommende valg til Europa-Parlamentet. Med forslaget til reform indføres forskellige nyskabelser som den strategiske plan, der udgør et grundlæggende element i reformen, der ikke bliver nem at gennemføre for de nationale myndigheder, og en ny struktur for den fælles landbrugspolitik med visse forpligtelser for landbrugerne (ny øget konditionalitet i forhold til indikatorerne i den strategiske plan osv.), som landbrugerne skal have en vis tid til at forstå og gennemføre. EØSU anbefaler, at der indgås en aftale om den flerårige finansielle ramme inden Europa-Parlamentsvalget i maj 2019 og en rettidig aftale om den fælles landbrugspolitiks fremtid, således at landbrugere og landbrugssektoren kan planlægge fremtiden ordentligt og med vished. Det er derfor vigtigt, at der vedtages en fornuftig overgangsperiode på basis af det nuværende støttesystem i god tid forud for perioden efter 2020, og inden de nye ordninger træder i kraft.

Fødevarekæden

3.42.

EØSU gentager sin opfordring til, at der udvikles en samlet fødevarepolitik i EU (18). EØSU glæder sig navnlig over, at Kommissionen har fremhævet den vigtige rolle, som den fælles landbrugspolitik spiller i at fremme sundere kostvaner og gøre nærende fødevarer som f.eks. frugt og grønt tilgængelige for EU-borgerne. Konkrete forslag og anbefalinger herom vil blive fremstillet i en initiativudtalelse, der er under udarbejdelse. EØSU glæder sig over forslagene om at styrke landbrugernes position i fødevareforsyningskæden. En øget gennemsigtighed i markedspriserne på alle niveauer fra forbrugerne til den primære producent er afgørende. Der bør desuden indføres flere incitamenter og mere støtte til producentorganisationerne.

---

(1)  Eurostat — EU population, 1. januar 2017.

(2)  EØSU's udtalelse om En mulig omlægning af den fælles landbrugspolitik (EUT C 288 af 31.8.2017, s. 10).

(3)  Oplæg ved Ramon Sumoy, GD AGRI, kontor C.1, for EØSU's studiegruppe den 25. juni 2018.

(4)  EUT C 354 af 28.12.2010, s. 35.

(5)  EUT C 283 af 10.8.2018, s. 69, punkt 10.2, 10.3 og 10.4.

(6)  EU-arbejdsdokument om sammenligning mellem forslagene til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 og den flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

(7)  EUT C 283 af 10.8.2018, s. 69, punkt 7.13.

(8)  COM(2018) 392 final, artikel 5 — Overordnede målsætninger, s. 41.

(9)  COM(2018) 392 final, bilag III — Regler om konditionalitet som omhandlet i artikel 11.

(10)  COM(2018) 392 final, s. 3

(11)  EUT C 283 af 10.8.2018, s. 69, punkt 1.9 og 6.4.

(12)  Den fælles landbrugspolitiks søjle II-programmer — Efterfølgende evaluering af programmer for landdistriktsudvikling 2007-2013.

(13)  COM(2018) 392, bilag I — Effekt-, resultat- og outputindikatorer som omhandlet i artikel 7.

(14)  EUT C 288 af 31.8.2017, s. 10, og EUT C 283 af 10.8.2018, s. 69.

(15)  COM(2018) 392 final, s. 7.

(16)  The Policy Roadmap for the EU Sheep meat Sector — Anbefalinger fra EU's forum for fårekød, under ledelse af John Bryan.

(17)  Arealer med naturlige eller andre specifikke begrænsninger.

(18)  EUT C 129 af 11.4.2018, s. 18.