52022IP0034

Language
- My EUR-Lex
- Sign in
- Register
- My recent searches (0)

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52022IP0034 - EN

Document 52022IP0034

Help

Europa-Parlamentets beslutning af 16. februar 2022 om gennemførelsen af det sjette momsdirektiv: Hvad skal der til for at mindske momsgabet i Unionen? (2020/2263(INI))

EUT C 342 af 6.9.2022, p. 88–98 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
EUT C 342 af 6.9.2022, p. 77–87 (GA)

HTML

PDF

Official Journal

6.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 342/88

P9_TA(2022)0034

Gennemførelsen af det sjette momsdirektiv

Europa-Parlamentets beslutning af 16. februar 2022 om gennemførelsen af det sjette momsdirektiv: Hvad skal der til for at mindske momsgabet i Unionen? (2020/2263(INI))

(2022/C 342/10)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 4 og 14 i traktaten om Den Europæiske Union,

—	der henviser til artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (1) (det »sjette momsdirektiv«),

—	der henviser til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (2) (momsdirektivet),

—	der henviser til Rådets direktiv (EU) 2017/2455 af 5. december 2017 om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2009/132/EF for så vidt angår visse momsforpligtelser i forbindelse med levering af ydelser og fjernsalg af varer (3),

—	der henviser til Rådets direktiv (EU) 2018/1910 af 4. december 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår harmonisering og forenkling af visse regler i det fælles merværdiafgiftssystem for beskatning af samhandelen mellem medlemsstaterne (4),

—	der henviser til Rådets direktiv (EU) 2019/1995 af 21. november 2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår bestemmelserne om fjernsalg af varer og visse indenlandske leveringer af varer (5)

—

der henviser til Rådets direktiv (EU) 2020/285 af 18. februar 2020 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår særordningen for små virksomheder og forordning (EU) nr. 904/2010 for så vidt angår administrativt samarbejde og udveksling af oplysninger med henblik på at overvåge, om særordningen for små virksomheder anvendes korrekt (6),

—	der henviser til Rådets direktiv (EU) 2020/284 af 18. februar 2020 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår indførelse af visse krav til betalingstjenesteudbydere (7),

—	der henviser til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 af 15. marts 2011 om foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (8),

—	der henviser til Rådets forordning (EU) 2017/2454 af 5. december 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 904/2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift (9),

—	der henviser til Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2017/2459 af 5. december 2017 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 om foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (10),

—	der henviser til Rådets forordning (EU) 2018/1541 af 2. oktober 2018 om ændring af forordning (EU) nr. 904/2010 og (EU) 2017/2454 for så vidt angår foranstaltninger til styrkelse af det administrative samarbejde vedrørende merværdiafgift (11),

—

der henviser til Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/2026 af 21. november 2019 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 for så vidt angår levering af varer eller ydelser, der formidles ved brug af elektroniske grænseflader, og særordninger for afgiftspligtige personer, der leverer ydelser til ikkeafgiftspligtige personer, udfører fjernsalg af varer og visse indenlandske leveringer af varer (12),

—

der henviser til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/194 af 12. februar 2020 om nærmere regler for anvendelsen af Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 for så vidt angår særordninger for afgiftspligtige personer, der leverer ydelser til ikkeafgiftspligtige personer, udfører fjernsalg af varer og visse indenlandske leveringer af varer (13), der vedrører pakken om moms på e-handel,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/847 af 20. maj 2021 om fastlæggelse af »Fiscalisprogrammet« for samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1286/2013 (14),

—	der henviser til forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår satser for merværdiafgiften (COM(2018)0020),

—	der henviser til forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår særordningen for små virksomheder (COM(2018)0021),

—	der henviser til forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår indførelsen af de detaljerede tekniske foranstaltninger for den konkrete anvendelse af det endelige momssystem for beskatning af handel mellem medlemsstaterne (COM(2018)0329) (15),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. december 2011 med titlen »momssystemets fremtid, mod et enklere, mere robust og mere effektivt momssystem tilpasset det indre marked« (COM(2011)0851),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. oktober 2017 om »opfølgning på handlingsplanen for moms — Mod et fælles europæisk momsområde — Tid til handling« (COM(2017)0566),

—	der henviser til Kommissionens handlingsplan af 7. april 2016 om »En handlingsplan på momsområdet — Mod et fælles europæisk momsområde — De svære valg« (COM(2016)0148),

—	der henviser til sin holdning af 12. februar 2019 om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår indførelsen af de detaljerede tekniske foranstaltninger for den konkrete anvendelse af det endelige momssystem for beskatning af handel mellem medlemsstaterne (16),

—	der henviser til sin holdning af 10. marts 2021 om forslag til Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (17),

—

der henviser til sin holdning af 19. maj 2021 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af »Fiscalisprogrammet« for samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1286/2013(06116/1/2021 — C9-0179/2021 — 2018/0233(COD)) (18),

—	der henviser til sin beslutning af 13. oktober 2011 om momssystemets fremtid (19),

—	der henviser til sin beslutning af 24. november 2016 med titlen »På vej mod et endeligt momssystem og bekæmpelse af momssvig« (20),

—	der henviser til sin beslutning af 26. marts 2019 om økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse (21),

—	der henviser til sin beslutning af 20. maj 2021 med titlen »Europas digitale fremtid i støbeskeen: fjernelse af hindringerne for et velfungerende digitalt indre marked og forbedring af anvendelsen af AI for de europæiske forbrugeres (22)«,

—	der henviser til sin beslutning af 16. september 2021 om »gennemførelse af EU's krav om udveksling af skatteoplysninger: fremskridt, indhøstede erfaringer og forhindringer, som skal overvindes« (23),

—	der henviser til undersøgelsen af 30. august 2021 om momsgab, reducerede momssatser og deres indvirkning på efterlevelsesomkostningerne for virksomheder og forbrugere foretaget af DIW ECON og offentliggjort af Parlamentets Generaldirektorat for Parlamentarisk Forskning,

—

der henviser til Revisionsrettens udtalelse nr. 11/2020 (fremlagt i henhold til artikel 287, stk. 4, og artikel 322, stk. 2, i TEUF) af 11. december 2020 om forslaget til Rådets forordning (EU, Euratom) om ændring af forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 om den endelige ordning for ensartet opkrævning af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften,

—	der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 12/2019 af 16. juli 2019 med titlen »E-handel: Mange af udfordringerne med at opkræve moms og told er stadig ikke løst«,

—	der henviser til den offentlige høring, der var åben fra den 8. februar 2021 til den 3. maj 2021, om »reglerne for anvendelse af moms i finans- og forsikringssektoren — fornyet undersøgelse«,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54 og til artikel 1, stk. 1, litra e), og bilag 3 til Formandskonferencens afgørelse af 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til udarbejdelse af initiativbetænkninger,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0355/2021),

der henviser til, at Rådet i 1977 vedtog det sjette momsdirektiv, hvis formål er at opnå et ensartet grundlag for harmoniserede satser; der henviser til, at alle medlemsstater på daværende tidspunkt allerede havde indført et merværdiafgiftssystem i overensstemmelse med Rådets første (24) og andet (25) direktiv af 11. april 1967 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter; der henviser til, at medlemsstaterne for at opnå dette har besluttet at indføre en overgangsperiode, som siden er blevet forlænget;

der henviser til, at momsdirektivet omarbejder og ophæver det sjette momsdirektiv af klarhedshensyn; der henviser til, at overgangsreglerne i henhold til dette direktiv skal erstattes af et endeligt system, der er baseret på beskatning i oprindelseslandet; der henviser til, at overgangsordningen er kompleks, mangelfuld og strukturelt sårbar over for svig;

C.	der henviser til, at opkrævning af moms primært er den enkelte medlemsstats ansvar;

D.	der henviser til, at der i 2013 blev iværksat en omfattende revision på grundlag af en endelig ordning baseret på destinationsprincippet, som ville være mindre sårbar over for svig (26); der henviser til, at destinationsprincippet indebærer, at moms sendes til den endelige forbrugsmedlemsstat;

der henviser til forslaget til direktiv, der blev vedtaget den 25. maj 2018, og som indfører detaljerede foranstaltninger for det endelige momssystem for handel med varer mellem virksomheder inden for EU og afslutter »overgangsordningen« (27); der henviser til, at det vedtog sin holdning herom den 12. februar 2019; der henviser til, at Rådet endnu ikke har vedtaget sin; der henviser til, at denne blokering af beslutningsprocessen forsinker vigtige afgørelser om at tilpasse momsen til de udfordringer, vi står over for i forbindelse med genopretningen af EU’s økonomi, og at manglende handling betyder, at smuthuller, der kan give momsgabet mulighed for at vokse, ikke er blevet lukket;

der henviser til, at momsgabet i EU er blevet nedbragt fra 20 % i 2009 til 10 % i 2019, idet foreløbige skøn foretaget på daværende tidspunkt tyder på, at momsgabet vil kunne falde til under 130 mia.; der henviser til, at denne tendens, grundet pandemien og de socioøkonomiske konsekvenser heraf, er blevet vendt rundt i 2020; der henviser til, at tabet anslås til 164 mia. EUR, hvoraf en tredjedel falder i hænderne på svindlere og organiserede kriminelle netværk; der henviser til, at disse tab kan repræsentere et momsgab på 13,7 %; der henviser til, at dette scenarie kræver strategiske politiske muligheder;

G.	der henviser til, at momsgabet i medlemsstaterne ifølge den endelige rapport for 2020 af 10. september 2020 om undersøgelsen og rapporterne om momsgabet i EU-28-medlemsstaterne, som blev udarbejdet for Kommissionen, varierer betydeligt, fra mindre end 1 % til mere end 33 %;

H.	der henviser til, at dette tab er til skade for EU-budgettet (moms er EU's næststørste egenindtægt), de nationale budgetter, virksomhederne og for befolkningen i EU;

der henviser til, at Fiscalisprogrammet for 2021-2027 med et budget på 269 mio. EUR har til formål at bekæmpe skattemæssig uretfærdighed ved at hjælpe de nationale skattemyndigheder med at samarbejde bedre om at bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning; der henviser til, at det tidligere program tilførte EU 591 mio. EUR i indtægter;

der henviser til, at platformen af medlemsstaternes eksperter i bekæmpelse af svig, der blev skabt i 2010, for at være effektiv skal styrkes og tildeles tilstrækkelige ressourcer til at foretage fælles risikoanalyser, koordinere undersøgelser og samarbejde med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), Europol og Den Europæiske Anklagemyndighed, navnlig med henblik på at efterforske momssvig; der henviser til, at et system med differentierede momssatser og høje efterlevelsesomkostninger potentielt vil kunne øge forekomsten af svig;

der henviser til Revisionsrettens udtalelse nr. 11/2020 om den nye metode, der foreslås til at forenkle beregningen af momsbaserede egne indtægter; der henviser til, at det i denne udtalelse anføres, at forslaget i væsentlig grad forenkler beregningen af medlemsstaternes momsbaserede egne indtægter i forhold til den nuværende ordning, men identificerede risikoen for, at den endelige flerårige vægtede gennemsnitssats muligvis ikke er repræsentativ for alle medlemsstater;

L.	der henviser til, at den socioøkonomiske krise forårsaget af covid-19-pandemien har krævet en betydelig finanspolitisk og budgetmæssig indsats fra medlemsstaternes regeringers side, herunder i form af bistand til virksomheder;

M.	der henviser til, at de momsbaserede egne indtægter tegnede sig for 11 % af EU-budgettet i 2019 og for et samlet beløb på 17,8 mia. EUR;

der henviser til, at Kommissionens handlingsplan for fair og forenklet beskatning til støtte for genopretningsstrategien er en del af Den Europæiske Unions nye strategi med henblik på forenkling, tilpasning til digitaliseringen af økonomien og den miljømæssige omstilling af beskatningen samt bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse; der henviser til, at denne handlingsplan gør momsspørgsmålet til hovedprioritet med særlig fokus på bekæmpelse af momssvig og modernisering af moms på finansielle tjenesteydelser under hensyntagen til digitaliseringen af økonomien;

O.	der henviser til, at finansielle tjenesteydelser siden vedtagelsen af momsdirektivet med enkelte undtagelser har været fritaget for moms ud fra den begrundelse, at de er underlagt andre afgifter (f.eks. afgifter på forsikringspræmier);

der henviser til, at momsen som en indirekte skat, der opkræves af alle 27 medlemsstater via en række forskellige nationale ordninger, og at det i alle disse er muligt at finde gode praksisser, som kan anvendes i forbindelse med en EU-omfattende reform; der henviser til, at nationale eksempler bør betragtes som modeller, der skal tages i betragtning, og at Kommissionen skal fungere som en platform for udveksling af en sådan god praksis; der henviser til, at de lovgivningsmæssige ændringer, der er indført af en af medlemsstaterne, og som skabte incitamenter for forbrugerne til at kræve fakturering i sektorer, der er vanskelige at beskatte, er et sådant godt eksempel;

der henviser til, at det generelle mål om digitalisering af beskatning er afgørende for at sikre gennemsigtighed, ansvarlighed og automatiseret indberetning, og at det er væsentligt for en endelig, forenklet og fremtidssikret momsordning; der henviser til, at covid-19-pandemien har været en katalysator for digitaliseringsudviklingen for alle transaktioner; der henviser til, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) står i centrum af denne digitaliseringsproces og i denne forbindelse bør støttes i at erhverve den nyeste teknologi og knowhow;

R.	der henviser til, at moms i vid udstrækning er harmoniseret på EU-plan og er en egen indtægt for EU-budgettet og derfor kræver et omfattende samarbejde på EU-plan;

S.	der henviser til, at Parlamentet fuldt ud respekterer princippet om national suverænitet på skatteområdet;

Momssatser, beskatningsgrundlag og momsgab i medlemsstaterne

glæder sig over, at den generelle tendens er positiv, da momsgabet er faldet til 10 % i 2019 fra 20 % i 2009 i medlemsstaterne, hvilket tyder på, at momssvig i EU er faldende, og momsindtægterne som andel af bruttonationalproduktet er stigende;

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at analysere og udveksle bedste praksis i de medlemsstater, har haft held til undgå et stort momsgab; støtter målet om at finde frem til innovative skatteløsninger i overensstemmelse med de nye økonomiske, sociale og miljømæssige realiteter;

bemærker, at en indtægtsneutral skattereform ifølge nogle skøn kan føre til en nedsættelse af normalmomssatsen i EU-27 med gennemsnitligt 7 procentpoint ud over at reducere efterlevelsesomkostningerne; fremhæver, at reduktionens størrelse ifølge disse skøn varierer mellem EU's medlemsstater fra 2 (Estland) til 13 (Grækenland) procentpoint; bemærker, at dette ikke er det eneste svar på behovet for at tackle skattesystemets kompleksitet; bemærker, at en lavere normalmomssats vil kunne gavne forbrugerne, navnlig lavindkomsthusstande; bemærker, at medlemsstaterne har mulighed for at undersøge de fordele, en sådan reduceret normalsats ville have for en fair konkurrence på deres marked;

mener, at anvendelsen af en lang række forskellige reducerede satser har et legitimt formål i samfundet, navnlig at mindske momssystemets regressivitet og bidrage til at nå visse nationale politiske mål, såsom adgang til basale varer og sektorer, såsom sundhed og fødevarer, men at det også bidrager til at gøre skattesystemet komplekst og uigennemsigtigt, øger efterlevelsesomkostningerne og kan gøre det sårbart over for svig; mener, at anvendelsen af nedsatte satser kan føre til et fald i prisen for forbrugerne, men at den afhænger af adskillige andre faktorer; bemærker derfor, at der skal foretages en grundig analyse og konsekvensvurdering;

bemærker de betydelige forskelle mellem de normalsatser, der anvendes i medlemsstaterne, og den kompleksitet, som dette medfører for systemet, selvom det er begrundet i forskellige nationale økonomiske systemer; understreger, at denne kompleksitet øges af de forskellige måder, hvorpå de nedsatte satser anvendes, hvilket er berettiget med henblik på at forfølge sociale og miljømæssige mål; minder om, at muligheden for at anvende stærkt nedsatte satser (i fem medlemsstater) eller parkeringssatser (i fem medlemsstater) udgør en yderligere hindring for et sammenhængende og fuldt interoperabelt fælles system;

mener, at systemet bliver stadig mere kompliceret på grund af de forskellige satser, men også på grund af fritagelser og undtagelser, som skal være ekstraordinære foreteelser; minder om den særlige situation med ulige behandling af medlemsstater, som tiltrådte før og efter 1992, for hvilke der gælder forskellige regler; opfordrer Kommissionen til at tage dette spørgsmål op i fremtidige lovgivningsforslag;

bemærker, at Kommissionen i løbet af de seneste to årtier har indledt næsten 200 traktatbrudsprocedurer vedrørende moms; opfordrer den til at fremlægge et resumé af de vigtigste resultater af disse procedurer, der kan danne grundlag for fremtidige lovgivningsforslag, navnlig om nedsatte satser, undtagelser og manglende gennemførelse;

bemærker, at covid-19-pandemien retfærdiggjorde momsrelaterede undtagelsesregler, hvilket viser behovet for en vis fleksibilitet i forbindelse med akutte eller uventede omstændigheder; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage hensyn til dette i forbindelse med fremtidige lovgivningsforslag vedrørende moms;

bemærker, at momsgabet svinger i takt med de økonomiske konjunkturer; bemærker, at en lav efterlevelse af skattereglerne sommetider er forbundet med høje normalmomssatser, lavere juridisk effektivitet, svagere retslige institutioner, højere opfattede korruptionsniveauer og den sorte økonomis andel af økonomien i bredere forstand;

10.

bemærker med bekymring, at nogle medlemsstater generelt ikke fritager donationer i naturalier for moms, hvilket får virksomheder til at destruere forbrugsgoder, herunder navnlig returvarer, selv om en sådan fritagelse er mulig i henhold til det eksisterende momsdirektiv; opfordrer Kommissionen til at udstede retningslinjer til medlemsstaterne, der præciserer, at momsfritagelser for naturaliedonationer vil være forenelige med den eksisterende EU-lovgivning om moms, indtil Rådets forslag (COM(2018)0020, artikel 98, stk. 2), er vedtaget af medlemsstaterne;

11.

beklager manglen på tilgængelige data om regionale forskelle, der kunne udgøre en væsentlig begrænsning for målingen af momsgabet; opfordrer Kommissionen til at kontrollere, om foretagelse og offentliggørelse af målinger af regionale momsgab vil kunne være et værdifuldt redskab til at forbedre gennemsigtigheden og mindske momsgabet;

Virkningen af de mange forskellige reducerede satser for virksomhederne

12.

mener, at de mange forskellige nuværende reducerede satser pålægger virksomhederne yderligere administrative byrder; bemærker, at de samlede omkostninger for efterlevelse af momsreglerne varierer fra 1 % til 4 % af virksomhedernes omsætning i medlemsstaterne; bemærker, at digitaliseringen i høj grad kan bidrage til at reducere virksomhedernes efterlevelsesomkostninger;

13.

bemærker, at SMV'erne betaler forholdsvis højere efterlevelsesomkostninger, da disse omkostninger er faste og uafhængige af virksomhedens størrelse; henviser til, at høje efterlevelsesomkostninger udgør en hindring for adgang til EU's indre marked; mener derfor, at differentierede momsordninger inden for EU kan mindske incitamentet til samhandel inden for EU for alle virksomheder, især for SMV’er; bemærker dog, at den empiriske dokumentation ikke er entydig med hensyn til virkningerne af de differentierede momssystemer for den internationale handel, og hvorvidt de vil kunne skabe ulige konkurrencevilkår i denne handel, navnlig på grund af høje efterlevelsesomkostninger, fritagelser og mangelfulde refusionssystemer;

14.

bemærker digitaliseringens potentiale til at reducere efterlevelsesomkostningerne, selvom disse fordele ofte kun giver sig udslag på lang sigt; hævder, at digitale innovationer (28) har potentiale til at reducere efterlevelsesomkostninger, bidrage til gennemsigtighed i handelstransaktioner og begrænse bureaukratiet; understreger behovet for at sikre datasikkerhed og privatliv for enkeltpersoner samt fortrolighed for virksomhederne; insisterer på, at virksomheder skal støttes på en subsidiær måde (29) gennem EU-programmer, og at SMV’er og andre sårbare økonomiske aktører især skal støttes gennem EU-organiseret uddannelse i den digitale omstilling for at drage fordel af og bidrage til denne; understreger, at en sådan overordnet tilgang til at fremskynde digitaliseringen af SMV'ers knowhow og operationer på stedet i sidste ende vil gavne momsopkrævningen; fremhæver det potentiale, der ligger i distributed ledger-teknologi, til at forebygge momssvig — f.eks. MTIC-svig — og ser frem til lovgivningsforslaget om modernisering af momsindberetningsforpligtelserne; opfordrer endvidere Kommissionen til at udarbejde et initiativ, der fokuserer på, hvordan forhandlerne nemt kan anvende distributed ledger-teknologi, og mindske bureaukratiet;

15.

er af den opfattelse, at Kommissionen for at lette handelen og øge retssikkerheden i det indre marked i samarbejde med medlemsstaterne bør forbedre Taxes in Europe-databasen, en EU-webportal for momsinformation for virksomheder; understreger, at denne portal bør sørge for hurtig adgang til ajourførte og nøjagtige relevante oplysninger om gennemførelsen af momssystemet i de forskellige medlemsstater og navnlig om de korrekte momssatser for forskellige varer og tjenesteydelser i de forskellige medlemsstater og betingelserne for en nulmomssats; bemærker, at denne portal også kunne medvirke til at bekæmpe det nuværende momsgab; foreslår, at EU’s one-stop-shop indføres på EU’s webportal om moms;

16.

henviser til EU's one-stop-shop som et eksempel på digital innovation, der gør det muligt for EU-virksomheder at forenkle deres momsregninger og dermed efterlevelsesomkostningerne på området for e-handel i EU; bemærker, at en sådan reduktion af efterlevelsesomkostningerne især er til gavn for SMV’er; noterer sig Kommissionens vilje til for 2022/2023 at foreslå en ændring af momsdirektivet med henblik på yderligere at udvide anvendelsesområdet for one-stop-shoppen for moms; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan anvendelsesområdet for one-stop-shoppen kan udvides;

17.

opfordrer medlemsstaterne til at øge og forbedre samarbejdet indbyrdes og nøje anvende det regelsæt om udveksling af momsbetalingsdata, der blev vedtaget i februar 2020 for at lette afsløringen af skattesvig i forbindelse med grænseoverskridende e-handelstransaktioner;

18.

bemærker, at medlemsstaterne allerede anvender nye teknologier til at forbedre effektiviteten af kontrollen med indenlandske indkøb af skattemæssige grunde; forstår, at der skal tages hensyn til disse nationale foranstaltninger i forbindelse med enhver reform af momssystemet som god praksis, der skal tages i betragtning; går ind for en højere grad af koordinering mellem medlemsstaterne i denne henseende for at lette grænseoverskridende transaktioner uden uforholdsmæssigt store omkostninger for operatører og forbrugere; opfordrer Kommissionen til at forelægge konkrete forslag med henblik på at fremme et hurtigere system til udveksling af oplysninger om momstransaktioner inden for EU og gøre det interoperabelt med nationale mekanismer; går ind for udvidelse af e-fakturering og opfordrer til, at der indføres en EU-standard for e-fakturering, der navnlig harmoniserer oplysningerne indeholdt i en e-faktura for at fremme grænseoverskridende interoperabilitet, sikre overholdelse af lovgivningen, øge gennemsigtigheden i handelstransaktioner og dermed begrænse svig og fejl;

19.

understreger, at det haster med at tackle grænseoverskridende momssvig og karruselsvig gennem en korrekt gennemførelse af effektive mekanismer til udveksling af oplysninger og passende midler (både menneskelige, finansielle, tekniske og teknologiske) for nationale myndigheder og andre myndigheder såsom OLAF; understreger det værdifulde bidrag fra organismer som Eurofisc; minder om betalingstjenesteudbydernes rolle og behovet for at garantere høje standarder for indberetning af moms; mener, at det er nødvendigt at få en konsekvensanalyse fra Kommissionen for at vurdere indførelsen af en generel ordning for omvendt betalingspligt i flere medlemsstater efter gennemførelsen af Rådets direktiv om en midlertidig anvendelse af en generel ordning for omvendt betalingspligt ved levering af varer og ydelser over en bestemt værdi (30) med henblik på at bekæmpe svig i forbindelse med forsvundne forhandlere inden for Fællesskabet og navnlig vurdere dets indvirkning på bekæmpelsen af alle former for momssvig og konsekvenserne for virksomhedernes efterlevelsesomkostninger;

20.

bemærker, at diversificeringen af satserne kan bevirke prisfordrejning i det indre marked, hvilket skaber incitamenter til køb i andre lande; bemærker, at navnlig diversificeringen af momssatserne skaber et incitament til at udnytte prisforskellene mellem landene ved at flytte forbruget til medlemsstater med lavere momssatser og fordreje staternes opkrævning af indtægter;

21.

minder om, at virksomheder har behov for forenklet og centraliseret adgang til oplysninger om satser, de korrekte momssatser for forskellige varer og tjenesteydelser i de forskellige medlemsstater og betingelserne for nulsats samt klare og utvetydige momsregler for at motivere grænseoverskridende virksomheder og mindske deres administrative byrder; glæder sig i denne forbindelse over den forenklede og digitaliserede metode til registrering via en onlineportal af momsordningen for små virksomheder, der beskæftiger sig med grænseoverskridende aktiviteter, hvilket reducerer omkostninger og administrative byrder; bemærker, at 26 ud af 27 medlemsstater anvender nedsatte satser som led i deres skatte- og socialpolitikker; minder om, at en fælles webinformationsportal om gennemførelsen af momssystemer i forskellige medlemsstater vil tilskynde til grænseoverskridende aktiviteter og reducere virksomhedernes administrative byrder;

22.

glæder sig over den positive tendens til reducerede efterlevelsesomkostninger gennem digitaliseringen af virksomheder og den offentlige forvaltning; bemærker, at den tid, der er nødvendig for overholdelse af skattereglerne i OECD-landene, faldt fra 230 timer til 162 timer mellem 2006 og 2020, hovedsagelig på grund af indførelsen af elektroniske registrerings- og betalingssystemer (31);

23.

understreger, at et veludtænkt momssystem er neutralt og ikke bør påvirke handelen, men at dette princip i praksis er svært at kontrollere på globalt plan på grund af praksis med momsfritagelser, refusionssystemers ineffektivitet og de mange satser, der fører til efterlevelsesomkostninger; minder om, at et effektivt momssystem bidrager til bekæmpelsen af skatteunddragelse og skatteoptimering; understreger, at et voksende antal SMV'er er villige til at handle i hele EU, navnlig gennem onlinetransaktioner, og at EU's momssystem bør sigte mod at fremme en sådan grænseoverskridende vækst;

24.

bemærker, at empiriske data viser, at det nuværende system med flere momssatser er regressivt i medlemsstaterne, når de måles som en procentdel af den disponible indkomst, men har tendens til at være proportionalt eller en smule progressivt i de fleste medlemsstater, når de måles som en procentdel af udgifterne; bemærker endvidere, at de eksisterende nedsatte momssatser og nulsatser, når de måles som en del af udgifterne, bidrager til at gøre momsen mere progressiv i forhold til momssystemer med en enkelt sats; bemærker desuden, at der også er evidens for, at kun momssatser, der nedsættes med henblik på at støtte lavindkomsthusstande (f.eks. nedsatte fødevaresatser), gør momsen mere progressiv; opfordrer medlemsstaterne til i forbindelse med gennemførelsen af nedsatte momssatser at gøre dette med det specifikke mål at støtte husstande med lavere indkomster;

25.

understreger, at medlemsstaterne bør have mulighed for at anvende momssatser på nul på basale varer;

De reducerede satsers indvirkning på forbrugerne og sociale og miljømæssige mål

26.

bemærker, at anvendelsen af reducerede satser ikke systematisk bevirker permanente prisfald for forbrugerne, og at effektiviteten af en reduceret sats afhænger af flere faktorer, f.eks. i hvilken grad virksomheder videregiver den til forbrugerne, dens varighed, omfanget af nedsættelsen og kompleksiteten af momssystemet; bemærker, at en fuldstændig omstilling derfor er kompliceret og ikke bør gennemføres uden en grundig konsekvensanalyse; bemærker også, at selv om de eksisterende nedsatte momssatser og nulmomssatserne er forholdsmæssigt mere fordelagtige for lavindkomsthusstande i EU (målt som andel af udgifterne), er de typisk til større gavn for højindkomsthusstande i absolutte tal (rede penge); bemærker derfor, at der skal gennemføres omfattende analyser og konsekvensanalyser for at sikre, at reduktioner kun finder anvendelse, når de kan gavne lavindkomsthusstande;

27.

fremhæver, at nedsatte satser normalt forfølger det legitime formål at sikre, at basale varer er tilgængelige for alle; understreger, at nedsatte momssatser på nødvendighedsvarer (f.eks. fødevarer) har tendens til at gøre momsen mere progressiv; understreger, at reducerede satser kan være mere effektive i samfund med betydelige indkomstforskelle og en høj grad af social og økonomisk ulighed; bemærker, at den empiriske dokumentation for effektiviteten af reducerede momssatser med hensyn til at fremme socialt ønskelige eller miljømæssige varer er sparsom og tvivlsom;

28.

er dybt bekymret over den regressive karakter af forbrugsafgifter; understreger, at momsen bør holdes på et lavt niveau, da den i uforholdsmæssig grad belaster husstande med lavere indkomst, hvilket forværrer uligheden i fordelingen af velstand;

29.

bemærker, at effektiviteten af reducerede momssatser med hensyn til at fremme miljøvenlige varer stadig er vanskelig at vurdere på grund af manglende empirisk dokumentation, selv om der i visse casestudier og efter visse modeller kan måles positive virkninger; understreger imidlertid, at det for at fremme et miljøvenligt forbrug er af afgørende betydning for medlemsstaterne at udfase alle nulsatser og nedsatte satser for skadelige miljøvarer og -tjenester; opfordrer medlemsstaterne til at udfase reducerede satser for højforurenende varer og tjenesteydelser senest i 2030 for at nå EU’s klimamål, der er nedfældet i den europæiske grønne pagt; opfordrer medlemsstaterne til at undersøge gennemførelsen af kompensationsmekanismer for at hjælpe lavindkomsthusstande med at klare faldet i den disponible indkomst som følge af højere momssatser for forurenende varer og tjenesteydelser;

30.

understreger i denne forbindelse, at reducerede satser bør tage hensyn til de offentlige finansers holdbarhed; bemærker, at rationalisering med henblik på at opnå et ensartet momssystem bør tage hensyn til den historiske og midlertidige anvendelse af reducerede satser, forudsat at andre betingelser er opfyldt;

31.

understreger, at meget tyder på, at reducerede momssatser ofte er et temmelig ineffektivt instrument til at nå sociale eller miljømæssige målsætninger, eftersom de medfører betragtelige omkostninger for regeringerne som følge af forskellene i satserne, faldet i skatteindtægter, stigningen i administrative omkostninger, bekostelige kontroller og inspektioner, presset fra sociale og økonomiske repræsentanter, efterlevelsesomkostninger, økonomiske fordrejninger eller endog skatteunddragelse og vanskeligheden med at nå målgrupperne;

32.

bemærker, at det for fuldstændigt at vurdere effektiviteten og virkningerne af ikkestandardiserede momssatser er nødvendigt at sammenligne dem med alternative politikinstrumenter; mener, at disse foranstaltninger kan være mere effektive, fleksible, synlige og omkostningseffektive redskaber til at opnå disse sociale og miljømæssige mål, hvis regeringerne bruger dem på en effektiv måde; bemærker imidlertid, at disse instrumenter er kernen i den nationale suverænitet på skatteområdet og er omfattet af de nationale kompetencer, fordi der ikke er nogen EU-lovgivning, der harmoniserer dem; påpeger, at de ikke desto mindre skal respektere EU’s konkurrencepolitik;

33.

understreger, at et ensartet momssystem kombineret med alternative politikinstrumenter og en række sociale reformer og miljømæssige skatteinstrumenter alle er muligheder, der er værd at undersøge, når der skal udformes et effektivt økonomisk, socialt og grønt helhedsorienteret skattesystem, så længe de ikke lægger en urimelig byrde på lavindkomsthusstande; bemærker, at New Zealand har et enhedsmomssystem med en sats på 15 % og anvender skattefradrag for lavindkomsthusstande; bemærker, at bestræbelserne på at forenkle eller harmonisere momssystemet i EU ikke ville føre til højere standardmomssatser; minder om, at faste tilskud og oplysningskampagner fortsat kunne være en mulighed til fremme af meritgoder;

Konklusion

34.

minder om, at momsindtægterne er en af de vigtigste kilder til offentlige indtægter, og at de i gennemsnit udgør omkring 21 % af de samlede skatteindtægter i EU; bemærker, at momsgabet i gennemsnit er på 10 %, og at moms også udgør en egen indtægt for EU-budgettet; understreger, at enhver nedsættelse af momsgrundlaget kan føre til tab af indtægter for den offentlige økonomi; opfordrer de nationale skattemyndigheder til at tage initiativer til at reducere momsgabet for at forbedre de offentlige finanser, især i lyset af den økonomiske afmatning forårsaget af covid-19-pandemien, og øge EU's egne ressourcer;

35.

glæder sig i denne henseende over, at der er gjort betydelige fremskridt i samarbejdet mellem skattemyndighederne i medlemsstaterne i det seneste årti; støtter yderligere drøftelser blandt medlemsstaterne med henblik på at styrke det administrative samarbejde;

36.

gentager konklusionerne fra DIW ECON-undersøgelsen, der fremhæver, at normalsatsen i gennemsnit blev anvendt på 71 % af det samlede skattegrundlag i medlemsstaterne i 2019; minder om, at efterlevelsesomkostningerne ved diversificerede momssystemer kan reduceres betydeligt ved at fortsætte digitaliseringen af virksomheder og offentlige forvaltninger; påpeger, at omkostningerne ved diversificerede momssystemer for virksomheder, navnlig SMV’er, de forvridninger, de kan forårsage på det indre marked og inden for handel, og deres indvirkning på regeringerne i form af indtægtstab skal vurderes nøje for at opnå et sammenhængende, retfærdigt og effektivt momssystem i EU; bemærker, at reducerede satser på nødvendighedsvarer (f.eks. fødevarer) har tendens til at gøre momsen mere progressiv, og at lavindkomsthusstande nyder godt af reducerede momssatser, selv hvis de udgør et mindre effektivt middel til at opnå indtægtsfordeling eller nå miljømål;

37.

bemærker, at vanskelighederne ved at reducere momsgabet mellem medlemsstaterne skyldes en kombination af faktorer, såsom behovet for at beholde en række momsfritagelser for visse varer og tjenester og medlemsstaternes ønske om at opretholde reducerede satser på mindst 5 %; erkender, at det er nødvendigt for medlemsstaterne at bevare fleksibiliteten med hensyn til at bestemme, hvilken momssats der skal anvendes, i betragtning af dette værktøjs betydning som budgetinstrument;

38.

opfordrer til, at der etableres et forenklet og moderniseret momssystem, idet der indføres begrænsning af undtagelser og ikkestandardiserede satser med henblik på at fremme fair og effektive konkurrencevilkår for virksomhederne på det indre marked, idet efterlevelsesomkostningerne reduceres, og den frivillige efterlevelse forbedres; bemærker, at et sådant forenklet momssystem stadig vil nyde godt af en one-stop-shop for at reducere efterlevelsesomkostningerne for EU-virksomhederne og øge handelen inden for EU; noterer sig forslaget fra det tidligere portugisiske rådsformandskab og det nuværende slovenske rådsformandskab om at udfase alle nulmomssatser og reducerede satser for miljøskadelige varer og tjenesteydelser på medlemsstatsniveau, såsom fossile brændstoffer, kemiske pesticider og kunstgødning; opfordrer til, at gennemførelsen af sociale foranstaltninger for lavindkomsthusstande undersøges med henblik på at kompensere for faldet i den disponible indkomst som følge af højere momssatser for forurenende varer og tjenesteydelser; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til hurtigt at vedtage forslaget til et revideret direktiv om momssatser (32);

39.

understreger, at momsgabet i høj grad afhænger af en kombination af faktorer i de enkelte medlemsstater, såsom lovgivningsmæssige smuthuller, manglende ressourcer og digital effektivitet i skatteforvaltningerne, effektiviteten af foranstaltningerne til håndhævelse og kontrol af momsregler, især med hensyn til skattesvig og skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at forbedre det administrative samarbejde og forbedre de nationale skattemyndigheders effektivitet; glæder sig over Transaction Network Analysis-værktøjet og støtter etableringen af et styrket samarbejde mellem Eurofiscmedlemmer med henblik på hurtigt at opdage karrusellignende svig; opfordrer konferencen om Europas fremtid til at behandle dette spørgsmål i forbindelse med beskyttelsen af EU's finansielle interesser;

40.

anser det for nødvendigt at undersøge muligheden for en mere harmoniseret indførelse af elektronisk fakturering i alle medlemsstaterne, som rækker ud over den obligatoriske brug heraf i forbindelse med offentlige indkøb i hele EU, idet det har vist sig at være et effektivt instrument til bekæmpelse af svig og unddragelse i de lande, hvor det også er indført for andre typer af transaktioner og også har ført til større forenkling og en reduktion af efterlevelsesomkostningerne;

41.

minder om betydningen af uafhængigheden og den upartiske karakter af Det Europæiske Skatteobservatorium, som blev oprettet på Parlamentets initiativ; understreger, at Fiscalisprogrammet for 2021-2027 er et vigtigt værktøj til at sikre et hurtigt og konstruktivt samarbejde mellem skattemyndighederne;

42.

minder om, at effektiviteten af reducerede satser som et politisk værktøj altid skal vurderes i den specifikke sammenhæng med andre eksisterende politiske værktøjer; tilføjer, at reducerede satser ofte supplerer eksisterende social- og miljøpolitiske værktøjer, og at direkte skatteincitamenter er instrumenter, der mere effektivt er rettet mod lavindkomsthusstande — f.eks. en skattefrihedsgrænse og progressive skattesatser — og generelt er mindre bekostelige, forudsat at andre betingelser er opfyldt;

43.

insisterer på behovet for at skifte til et endeligt momssystem baseret på princippet om beskatning i destinationslandet; opfordrer Rådet til snarest muligt at vedtage forslaget til direktiv af 25. maj 2018 (COM(2018)0329) i betragtning af omfanget af tabet af nationale budgetmidler og EU-budgetmidler under den nuværende ordning; understreger i denne forbindelse grundprincipperne i et fremadrettet endeligt momssystem for grænseoverskridende beskatning på bestemmelsesstedet af vareleveringer inden for EU, hvor leverandøren pålægger og opkræver moms i destinationsmedlemsstaten;

44.

anmoder Kommissionen om at følge op på denne betænkning med konkrete lovgivningsforslag, der behandler de ovennævnte specifikke emner; anmoder Rådet om at evaluere dialogen og samarbejdet med Parlamentet om at opnå en ordentlig reform af momssystemet under hensyntagen til disse forslag og det grundlæggende behov for at sikre den demokratiske karakter af de ændringer af EU’s skattepolitik, der foretages;

45.

støtter Revisionsrettens forslag (33) om at overveje etableringen af en mekanisme, der reviderer den flerårige vægtede gennemsnitssats i løbet af den periode, der er omfattet af den flerårige finansielle ramme, for at undgå fordrejninger i momsbidragsniveauet i denne periode, såfremt en medlemsstat beslutter at ændre sin momspolitik;

46.

bemærker, at momsdirektivet skal vedtages enstemmigt i Rådet i henhold til artikel 113 i TEUF;

47.

minder om fordelene ved skatteregistreringsnummeret som et nyttigt instrument til at sikre overholdelse af og respekt for skatteforpligtelserne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge alle mulighederne i forbindelse med skatteidentifikationsnummeret som en mekanisme til at sikre høje effektivitetsstandarder i forbindelse med indberetning;

48.

støtter ideen om at udvide anvendelsesområdet for one-stop-shoppen på momsområdet, der har været gældende siden 2015 for angivelse og betaling af moms; understreger behovet for specifikt at rette blikket mod tilpasningen af one-stop-shoppen til det ekspanderende marked for e-handel;

49.

anmoder Kommissionen om at vurdere den nuværende ramme og forelægge konkrete lovgivningsforslag om kontrollen med grænseoverskridende transaktioner, der skal styrkes for at sikre momsen; påpeger i denne forbindelse behovet for særligt at undersøge de muligheder, der opstår som følge af brugen af nye digitale teknologier med høje standarder for databeskyttelse og privatliv, der har konsekvenser for skatteydernes rettigheder;

50.

erindrer om betydningen af at sikre fuld gennemførelse og ordentlig implementering af momspakken om elektronisk handel; opfordrer Kommissionen til at evaluere situationen på dette område og fremsætte konkrete forslag til tilpasning af reglerne, hvor dette er nødvendigt, under hensyntagen til e-handelens eksponentielle vækst; bemærker, at der er et betydeligt momsopkrævningsgab inden for e-handelssektoren; opfordrer Kommissionen til at se nærmere på konklusionerne i Revisionsrettens særberetning om emnet for at lukke opkrævningsgabet;

51.

erindrer om vigtigheden af en tættere dialog om moms med internationale partnere, navnlig de mest relevante handelspartnere; mener, at dette samarbejde bør tage udgangspunkt i og være baseret på princippet om administrativt samarbejde for at sikre en effektiv udveksling af oplysninger, der kan øge kampen mod ordninger, der fører til svig eller unddragelse;

52.

noterer sig Kommissionens ønske om at ændre Momsudvalgets karakter og dets målsætninger med et kommende »komitologiudvalg« for øje; understreger nødvendigheden af at kunne regne med, at Parlamentets holdning i denne sag tages i betragtning; erindrer om behovet for at sikre fuld respekt for EU’s institutionelle ramme for beskatning og kompetencefordelingen vedrørende indirekte beskatning;

o o

53.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1.

(2) EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1.

(3) EUT L 348 af 29.12.2017, s. 7.

(4) EUT L 311 af 7.12.2018, s. 3.

(5) EUT L 310 af 2.12.2019, s. 1.

(6) EUT L 62 af 2.3.2020, s. 13.

(7) EUT L 62 af 2.3.2020, s. 7.

(8) EUT L 77 af 23.3.2011, s. 1.

(9) EUT L 348 af 29.12.2017, s. 1.

(10) EUT L 348 af 29.12.2017, s. 32.

(11) EUT L 259 af 16.10.2018, s. 1.

(12) EUT L 313 af 4.12.2019, s. 14.

(13) EUT L 40 af 13.2.2020, s. 114.

(14) EUT L 188 af 28.5.2021, s. 1.

(15) Ikrafttrædelse udskudt til 1. juli 2022.

(16) EUT C 449 af 23.12.2020, s. 295.

(17) EUT C 474 af 24.11.2021, s. 182.

(18) EUT C 15 af 12.1.2022, s. 270.

(19) EUT C 94 E af 3.4.2013, s. 5.

(20) EUT C 224 af 27.6.2018, s. 107.

(21) EUT C 108 af 26.3.2021, s. 8.

(22) EUT C 15 af 12.1.2022, s. 204.

(23) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0392.

(24) EFT 71 af 14.4.1967, s. 1301.

(25) EFT 71 af 14.4.1967, s. 1303.

(26) Som beskrevet i EU's handlingsplan om et fælles momsområde.

(27) COM(2018)0329.

(28) Såsom kunstig intelligens, big data og blockchain-teknologi.

(29) Det betyder, at støtten først kommer fra medlemsstaterne og derefter fra EU.

(30) Rådets direktiv (EU) 2018/2057 af 20. december 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, for så vidt angår en midlertidig anvendelse af en generel ordning for omvendt betalingspligt ved levering af varer og ydelser over en bestemt værdi (EUT L 329 af 27.12.2018, s. 3).

(31) PwC’s og Verdensbankens undersøgelse af 26. november 2019 med titlen: »Paying Taxes 2020: The changing landscape of tax policy and administration across 190 economies’«, s. 27.

(32) COM(2018)0020.

(33) Udtalelse nr. 11/2020.

Top