EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62016CN0093

Sag C-93/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Audiencia Provincial de Alicante, Ottende Afdeling (Spanien) den 15. februar 2016 — The Irish Dairy Board Co-operative Limited mod Tindale & Stanton Ltd España, S.L.

EUT C 156 af 2.5.2016, p. 28–29 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

2.5.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/28


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Audiencia Provincial de Alicante, Ottende Afdeling (Spanien) den 15. februar 2016 — The Irish Dairy Board Co-operative Limited mod Tindale & Stanton Ltd España, S.L.

(Sag C-93/16)

(2016/C 156/37)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Audiencia Provincial de Alicante, Ottende Afdeling

Parter i hovedsagen

Sagsøger: The Irish Dairy Board Co-operative Limited

Sagsøgt: Tindale & Stanton Ltd España, SL

Præjudicielle spørgsmål

1)

Når artikel 9, stk. 1, litra b), i EF-varemærkeforordningen (1) opstiller et krav om, at der skal foreligge en risiko for forveksling, for at indehaveren af et EF-varemærke kan forbyde tredjemand, der ikke har hans samtykke, at gøre erhvervsmæssig brug af et tegn i de tilfælde, der er fastsat i den nævnte bestemmelse, kan bestemmelsen da fortolkes således, at den gør det muligt at udelukke risiko for forveksling, såfremt det ældre EF-varemærke i flere år i to af Unionens medlemsstater har sameksisteret fredeligt, idet indehaveren har tålt det, med lignende nationale varemærker, således at den manglende risiko for forveksling i de to stater overføres til andre medlemsstater eller til hele Unionen under hensyn til den enhedsbehandling, som EF-varemærket indebærer?

2)

I det tilfælde, der er fastsat i den ovennævnte bestemmelse, kan der da tages hensyn til geografiske, demografiske, økonomiske eller andre omstændigheder i de stater, hvor sameksistensen har foreligget, for at foretage vurderingen af risikoen for forveksling, således at den manglende risiko for forveksling kan overføres til en tredje stat eller hele Unionen?

3)

Skal artikel 9, stk. 1, litra c), i EF-varemærkeforordningen, i et tilfælde, hvor det ældre varemærke har sameksisteret med det omtvistede tegn i et nærmere bestemt antal år i to af Unionens medlemsstater uden indsigelse fra indehaveren af det ældre varemærke, fortolkes således, at den omstændighed, at indehaveren således har tålt brugen af det yngre tegn i disse to stater, kan overføres til resten af Unionens område med henblik på at afgøre, om tredjemands samtidige brug af et yngre tegn er lovlig, henset til den enhedsbehandling, som EF-varemærket indebærer?


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).


Top