52008PC0761

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 28.11.2008

KOM(2008) 761 endelig

2008/0225 (CNS)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav

(Kodificeret udgave) (forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. I forbindelse med Borgernes Europa lægger Kommissionen stor vægt på at forenkle fællesskabslovgivningen for at gøre den klarere og lettere tilgængelig for almindelige borgere, således at de får nye muligheder og kan udnytte de specifikke rettigheder, som fællesskabslovgivningen giver dem.

Dette mål kan ikke nås, så længe en lang række bestemmelser, som er blevet ændret gentagne gange, ofte ganske væsentligt, stadig ikke er samlet, men skal findes dels i den oprindelige retsakt, dels i senere ændringsretsakter. Det er således nødvendigt at foretage omfattende undersøgelser af mange forskellige dokumenter, der skal sammenholdes, før det kan fastslås, hvilke regler der gælder.

Som følge heraf er det af afgørende betydning, at bestemmelser, der ofte er blevet ændret, kodificeres, hvis fællesskabslovgivningen skal være klar og gennemsigtig.

2. Den 1. april 1987 besluttede Kommissionen[1] derfor at pålægge sine medarbejdere at kodificere alle retsakter senest efter den tiende ændring af dem, idet den understregede, at dette var et minimumskrav, og at tjenestegrenene skulle bestræbe sig på at kodificere de tekster, de var ansvarlige for, med endnu kortere mellemrum for at sikre, at fællesskabsreglerne var klare og lette at forstå.

3. Dette blev bekræftet i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Edinburgh (december 1992)[2], hvori det understreges, at en kodifikation er vigtig, fordi den giver sikkerhed med hensyn til, hvilke retsforskrifter der gælder vedrørende et bestemt spørgsmål på et bestemt tidspunkt.

Kodifikationen skal foretages under fuldstændig overholdelse af Fællesskabets normale lovgivningsprocedure.

Eftersom der ved kodifikation ikke må foretages nogen ændringer af indholdet i de kodificerede retsakter, har Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i en interinstitutionel aftale af 20. december 1994 fastsat, at der kan anvendes en hasteprocedure til hurtig vedtagelse af de kodificerede retsakter.

4. Formålet med dette forslag er at foretage en kodifikation af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav[3]. Den nye forordning træder i stedet for de forskellige retsakter, som er indarbejdet i den[4]; forslaget ændrer ikke indholdet af de retsakter, der kodificeres, men er blot en sammenskrivning af dem, og der foretages kun de formelle ændringer , der er nødvendige af hensyn til selve kodifikationen.

5. Forslaget til kodifikation er udarbejdet på grundlag af en foreløbig konsolidering på alle de officielle sprog af forordning (EF) nr. 539/2001 og retsakterne om ændring heraf, som er foretaget af Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer ved hjælp af et edb system . Hvor artiklerne har fået nye numre, vises sammenhængen mellem de gamle og de nye numre i en tabel i bilag IV til den kodificerede forordning.

ê 539/2001

2008/0225 (CNS)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (kodificeret udgave)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 62, nr. 2, litra b), nr. i),

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet[5],

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[6], og

ud fra følgende betragtninger:

ê

(1) Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav[7] er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder[8]. Forordningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

ê 2414/2001 Artikel 1, nr. 1 (tilpasset)

(2) Denne forordning Ö bør Õ indebære en fuldstændig harmonisering for så vidt angår de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af Ö medlemsstaternes Õ ydre grænser, og de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav.

ê 539/2001 Betragtning 5, første punktum (tilpasset)

(3) For at afgøre om statsborgere fra et givet tredjeland er underlagt visumpligt eller er fritaget for dette krav, foretages der en individuel vurdering under anvendelse af forskellige kriterier, Ö blandt andet Õ vedrørende illegal indvandring, offentlig orden og sikkerhed, samt Den Europæiske Unions forbindelser med det pågældende tredjeland, samtidig med at der også tages hensyn til den regionale sammenhæng og til gensidighedsprincippet.

ê 539/2001 Betragtning 6 (tilpasset)

(4) Da den frie bevægelighed for statsborgere fra Island, Liechtenstein og Norge er sikret i medfør af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, Ö bør Õ disse lande ikke Ö være Õ opført på listen Ö over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for visumpligt Õ.

ê 453/2003 Betragtning 3 (tilpasset)

(5) Da Ö aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer Õ indeholder bestemmelser om, at statsborgere fra Schweiz og fra medlemsstaterne er fritaget for visumpligt, Ö bør Õ Schweiz ikke Ö være opført på listen over tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for visumpligt Õ.

ê 539/2001 Betragtning 8 (tilpasset)

(6) I særlige tilfælde, der berettiger til en særordning på visumområdet, Ö bør Õ medlemsstaterne Ö kunne Õ fritage visse personkategorier for visumpligten eller omvendt pålægge dem visumpligt i overensstemmelse med Ö folkeretlige Õ bestemmelser eller sædvane.

ê 539/2001 Betragtning 7 (tilpasset)

(7) Med forbehold af de forpligtelser, der følger af internationale aftaler, som medlemsstaterne har undertegnet, navnlig den europæiske overenskomst om ophævelse af visumpligt for flygtninge, undertegnet den 20. april 1959 i Strasbourg, Ö bør beslutningen om visumpligt eller visumfritagelse for statsløse og konventionsflygtninge Õ træffes på grundlag af det tredjeland, hvor disse personer har bopæl, og som har udstedt deres rejsedokumenter. I betragtning af forskellene mellem medlemsstaternes lovgivning Ö vedrørende Õ statsløse Ö personer Õ og konventionsflygtninge Ö bør Õ medlemsstaterne dog Ö kunne Õ afgøre, om disse Ö persongrupper bør være Õ underlagt visumpligt Ö , hvis det tredjeland, hvor de har deres bopæl, og som har udstedt deres rejsedokumenter, er et tredjeland, hvis statsborgere er fritaget fra visumpligt Õ.

ê 1932/2006 Betragtning 7 (tilpasset)

(8) Ö I overensstemmelse med Õ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1931/2006 af 20. december 2006 om fastsættelse af regler for lokal grænsetrafik ved medlemsstaternes ydre landgrænser og om ændring af Schengen-konventionen[9] Ö bør Õ en fritagelse for visumpligt for indehavere af en tilladelse til mindre grænsetrafik Ö fastsættes Õ.

ê 1932/2006 Betragtning 5 (tilpasset)

(9) Medlemsstaterne Ö bør kunne Õ fastsætte undtagelser fra visumpligten for indehavere af visse andre pas end almindelige pas.

ê 1932/2006 Betragtning 6 (tilpasset)

(10) Medlemsstaterne Ö bør have Õ mulighed for at fritage konventionsflygtninge, alle statsløse Ö personer Õ, både dem, der falder ind under konventionen om statsløse personers retsstilling af 28. september 1954, og dem, der ikke gør, og skoleelever, der deltager i en skolerejse, når Ö de Õ personer, der er omfattet af disse kategorier, har bopæl i et tredjeland Ö, hvis statsborgere er fritaget fra visumpligt for ophold af højst tre måneders varighed som anført i nærværende forordning Õ.

(11) Ö En generel Õ fritagelse for visumpligt bør Ö også fastsættes Õ for personer i disse kategorier, når de har bopæl i en medlemsstat, som endnu ikke er optaget i Schengen-området, for så vidt angår deres indrejse eller genindrejse i en anden medlemsstat, der er omfattet af Schengen-reglerne.

ê 1932/2006 Betragtning 8 (tilpasset)

(12) Ö De ordninger, der regulerer Õ undtagelser fra visumpligten, bør fuldt ud afspejle de faktiske forhold. Ö I Õ visse medlemsstater Ö er Õ statsborgere fra tredjelande Ö, der er opført på listen over tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum, når de passerer medlemsstaternes ydre grænser Õ, Ö som Õ er medlemmer af de væbnede styrker og rejser inden for rammerne af Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO) eller Partnerskab for Fred, Ö fritaget Õ for visumpligt. Af Ö hensyn til retssikkerheden Õ bør der i Ö denne Õ forordning henvises til disse fritagelser, som er baseret på internationale forpligtelser, der ligger uden for fællesskabsrettens område.

ê 539/2001 Betragtning 9 (tilpasset)

(13) For at sikre, at Ö ordningen administreres på en gennemskuelig måde Õ, og at de berørte personer modtager oplysninger, Ö bør Õ medlemsstaterne meddele Ö Kommissionen og Õ de øvrige medlemsstater Ö de Õ foranstaltninger de træffer Ö i medfør af Õ denne forordning. Ö Af samme grunde bør Õ disse oplysninger ligeledes offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende .

ê 539/2001 Betragtning 5, andet punktum (tilpasset)

(14) Der bør indføres en fællesskabsmekanisme for iværksættelse af Ö gensidighedsprincippet Õ for det tilfælde, at et af de tredjelande, der er opført på listen Ö over tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for visumpligt Õ, beslutter at indføre visumpligt for statsborgere fra en eller flere medlemsstater.

ê 851/2005 Betragtning 2 (tilpasset)

(15) Ensidig indførelse af visumpligt er en alvorlig situation, og det er derfor vigtigt, at den eller de berørte medlemsstater ubetinget giver meddelelse herom. For at sikre, at det pågældende tredjeland på ny fritager statsborgere fra de berørte medlemsstater for visumpligt, bør der indføres en mekanisme, der kombinerer foranstaltninger på forskelligt niveau og af forskellig intensitet, som kan iværksættes hurtigt. Kommissionen bør således omgående henvende sig til det pågældende tredjeland, aflægge rapport til Rådet og have mulighed for på et hvilket som helst tidspunkt at foreslå Rådet at træffe midlertidige Ö foranstaltninger med henblik på Õ genindførelse af visumpligt for statsborgere fra det pågældende tredjeland. Vedtagelsen af en sådanne midlertidige Ö foranstaltninger Õ bør ikke være til hinder for, at det pågældende tredjeland kan overføres til Ö listen over tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum, når de passerer medlemsstaternes ydre grænser i bilag I til Õ denne forordning. Ö Ikrafttrædelsen af Õ den midlertidige foranstaltning og et eventuelt forslag om overførsel af Ö tredjelandet Õ til Ö listen i det pågældende Õ bilag bør desuden knyttes tidsmæssigt sammen.

ê 539/2001 Betragtning 10 (tilpasset)

(16) Betingelserne for indrejse på medlemsstaternes område eller udstedelse af visa Ö bør ikke Õ berøre de gældende regler for anerkendelse af rejsedokumenters gyldighed.

ê 539/2001 Betragtning 2 og 3 (tilpasset)

(17) Denne forordning er et led i udbygningen af Schengen-reglerne i overensstemmelse med protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, i det følgende benævnt »Schengen-protokollen«. Den Ö bør ikke Õ berøre medlemsstaternes forpligtelser i henhold til Schengen-reglerne, således som de fremgår af bilag A til Rådets afgørelse 1999/435/EF af 20. maj 1999 om definition af Schengen-reglerne med henblik på, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten om Den Europæiske Union, at fastsætte retsgrundlaget for de bestemmelser og afgørelser, der udgør Schengen-reglerne[10]. Denne forordning er en videreudvikling af de bestemmelser, for hvilke Schengen-protokollen giver mulighed for et tættere indbyrdes samarbejde.

ê 851/2005 Betragtning 7

(18) For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udbygning af bestemmelserne i Schengen-reglerne i overensstemmelse med den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne[11], der falder ind under artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale[12].

ê 1932/2006 Betragtning 12 (tilpasset)

(19) For så vidt angår Schweiz er denne forordning en videreudvikling af bestemmelserne i Schengen-reglerne i henhold til aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, der falder ind under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Ö Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne[13] Õ.

ê 2414/2001 Betragtning 4 (tilpasset)

(20) I medfør af artikel 1 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Irland og Det Forenede Kongerige ikke i vedtagelsen af denne forordning. Bestemmelserne i denne forordning Ö bør Õ derfor hverken Ö gælde Õ for Irland eller for Det Forenede Kongerige, jf. dog bestemmelserne i artikel 4 i nævnte protokol.

ê 539/2001 (tilpasset)

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I denne forordning forstås ved »visum« en tilladelse, der er udstedt af en medlemsstat, eller en afgørelse, der er truffet af en medlemsstat, og som kræves i forbindelse med:

a) indrejse med henblik på et planlagt ophold i den Ö pågældende Õ medlemsstat eller i flere medlemsstater på højst tre måneder i alt

b) indrejse med henblik på transit gennem den Ö pågældende Õ medlemsstats eller flere medlemsstaters områder, bortset fra lufthavnstransit.

Artikel 2

ê 539/2001

1. Statsborgere fra tredjelande, der er opført på listen i bilag I, skal være i besiddelse af visum, når de passerer medlemsstaternes ydre grænser.

ê 1932/2006 Artikel 1, stk. 1, litra a) (tilpasset)

2. Med forbehold af de forpligtelser, som følger af den europæiske overenskomst om ophævelse af visumpligt for flygtninge, der blev undertegnet i Strasbourg den 20. april 1959, skal konventionsflygtninge og statsløse Ö personer Õ være i besiddelse af visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser, hvis det tredjeland, hvor de har deres bopæl, og som har udstedt deres rejsedokument, er et tredjeland, der er opført på listen i bilag I til denne forordning.

ê 539/2001

è1 2414/2001 Artikel 1, nr. 2

Artikel 3

è1 Statsborgere fra tredjelande, der er opført på listen i bilag II, er fritaget for det i artikel 2, stk. 1, omhandlede krav i forbindelse med ophold på højst tre måneder. ç

ê 1932/2006 Artikel 1, nr. 1, litra b) (tilpasset)

Desuden er følgende fritaget for visumpligt:

a) statsborgere i et tredjeland, der er opført på listen i bilag I til denne forordning, som er indehavere af en tilladelse for lokal grænsetrafik, der er udstedt af medlemsstaterne i henhold til forordning (EF) nr. 1931/2006, når disse indehavere udøver deres ret inden for ordningen for lokal grænsetrafik

b) skoleelever, som er statsborgere i et tredjeland, der er opført på listen i bilag I Ö til denne forordning Õ, og som har bopæl i en medlemsstat, der anvender Rådets afgørelse 94/795/RIA[14], når disse skoleelever deltager i en organiseret skolerejse og ledsages af en lærer fra institutionen

c) konventionsflygtninge og statsløse Ö personer Õ og andre personer uden noget statsborgerskab, som har bopæl i en medlemsstat, og som er indehavere af et rejsedokument, der er udstedt af den Ö pågældende Õ medlemsstat.

ê 539/2001 (tilpasset)

Artikel 4

Statsborgere fra nye tredjelande, der er opstået af lande, som er opført på listerne i bilag I og II, er underlagt kravene i henholdsvis artikel 2 og 3, indtil Rådet træffer anden afgørelse efter proceduren i den relevante artikel i traktaten.

Artikel 5

1. En medlemsstat kan fastsætte undtagelser fra visumpligten Ö nævnt Õ i artikel 2, eller fra visumfritagelsen Ö nævnt Õ i artikel 3, for Ö så vidt angår Õ:

ê 1932/2006 Artikel 1, nr. 3, litra a) (tilpasset)

a) indehavere af diplomatpas, tjenestepas/officielle pas eller særlige pas Ö efter Õ en af procedurerne i artikel 1, stk. 1, og artikel 2, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 789/2001[15]

ê 539/2001

b) besætningen inden for civil luft- og skibsfart

c) flybesætningen og det ledsagende personale på nødhjælps- eller redningsflyvninger og andet hjælpepersonale i katastrofe- og ulykkestilfælde

d) besætningen på skibe i international flodtransport

e) indehavere af laissez-passer, som visse mellemstatslige internationale organisationer udsteder til deres ansatte.

ê 1932/2006 Artikel 1, nr. 3, litra b) (tilpasset)

2. En medlemsstat kan fritage følgende for visumpligt:

a) skoleelever, som er statsborgere i et tredjeland, der er opført på listen i bilag I, og som har bopæl i et tredjeland, der er opført på listen i bilag II, eller i Schweiz eller Liechtenstein, når disse skoleelever deltager i en organiseret skolerejse og ledsages af en lærer fra institutionen

b) konventionsflygtninge og statsløse Ö personer Õ, hvis det tredjeland, hvor de har deres bopæl, og som har udstedt deres rejsedokument, er et af de tredjelande, der er opført på listen i bilag II

c) medlemmer af de væbnede styrker, der rejser inden for rammerne af NATO eller Partnerskab for Fred og er indehavere af de identitetskort og marchordrer, som er omhandlet i overenskomsten af 19. juni 1951 mellem deltagerne i Den Nordatlantiske Traktats Organisation vedrørende status for deres styrker.

ê 539/2001 (tilpasset)

3. En medlemsstat kan fravige visumfritagelsen i artikel 3, for personer, der udøver lønnet beskæftigelse under Ö deres Õ ophold.

Artikel 6

1. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater de foranstaltninger, de Ö træffer Õ i medfør af artikel 5, Ö senest fem arbejdsdage efter vedtagelsen af de pågældende foranstaltninger Õ.

ê 539/2001

2. Meddelelserne i stk. 1 offentliggøres af Kommissionen til orientering i Den Europæiske Unions Tidende .

ê 851/2005 Artikel 1, nr. 1 (tilpasset)

Artikel 7

1. Hvis et tredjeland, der er opført på listen i bilag II, indfører visumpligt for en medlemsstats statsborgere, Ö finder Õ bestemmelserne Ö i andet til femte afsnit i dette stykke samt i stk. 2 til 5 anvendelse Õ.

Senest 90 dage efter, at det pågældende tredjeland har indført visumpligt eller har Ö meddelt, at det indfører Õ en sådan pligt, giver den berørte medlemsstat Rådet og Kommissionen skriftlig meddelelse herom; denne meddelelse offentliggøres i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende . I meddelelsen specificeres det, fra hvilken dato foranstaltningen får virkning, og hvilken type rejsedokumenter og visa der er omfattet.

Hvis Ö det pågældende Õ tredjeland beslutter at ophæve visumpligten, inden Ö nævnte Õ tidsfrist udløber, er meddelelse Ö ikke nødvendig Õ.

Kommissionen tager umiddelbart efter Ö datoen for Õ offentliggørelsen af meddelelsen og i samråd med den berørte medlemsstat kontakt til det pågældende tredjelands myndigheder for at få visumpligten ophævet.

Senest 90 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse aflægger Kommissionen i samråd med den berørte medlemsstat rapport til Rådet. Rapporten kan være ledsaget af et forslag om midlertidig genindførelse af visumpligten for det pågældende tredjelands statsborgere. Kommissionen kan også fremsætte dette forslag, efter at Rådet har drøftet rapporten. Rådet træffer med kvalificeret flertal afgørelse om forslaget Ö inden for Õ tre måneder.

2. Hvis Kommissionen finder det Ö nødvendigt Õ, kan den fremsætte forslag om midlertidig genindførelse af visumpligten for det pågældende tredjelands statsborgere som Ö nævnt Õ i Ö stk. 1, femte afsnit, Õ uden forudgående rapport. Proceduren i nævnte afsnit finder anvendelse på forslaget. Den berørte medlemsstat kan angive, hvorvidt den ønsker, at Kommissionen afholder sig fra midlertidigt at genindføre en sådan visumpligt uden forudgående rapport.

3. Proceduren i Ö stk. 1, femte afsnit, Õ og Ö stk. 2 Õ berører ikke Kommissionens beføjelser til at fremsætte et forslag til ændring af denne forordning med henblik på at overføre det pågældende tredjeland til Ö listen i Õ bilag I.

Kommissionen skal i de tilfælde, hvor der er truffet afgørelse om en midlertidig foranstaltning som Ö nævnt Õ i Ö stk. 1, femte afsnit, Õ og Ö stk. 2 Õ, senest ni måneder efter Ö ikrafttrædelsen af Õ den midlertidige foranstaltning fremsætte forslag til ændring af denne forordning.

Et sådant forslag skal desuden indeholde bestemmelser om ophævelse af midlertidige foranstaltninger, der måtte være indført efter procedurerne i Ö stk. 1, femte afsnit, Õ og Ö stk. 2 Õ. Kommissionen fortsætter i mellemtiden sine bestræbelser på at få det pågældende tredjelands myndigheder til at ophæve visumpligten for den berørte medlemsstats statsborgere.

4. Hvis Ö et Õ tredjeland Ö, der er opført på listen i bilag I, og som kræver visum for en medlemsstats statsborgere, Õ ophæver visumpligten, giver medlemsstaten omgående Rådet og Kommissionen meddelelse herom.

Meddelelsen offentliggøres i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende . En midlertidig foranstaltning, som truffet i medfør af Ö stk. 2 Õ, ophæves syv dage efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende . Hvis det pågældende tredjeland har indført visumpligt for to eller flere medlemsstaters statsborgere, ophæves den midlertidige foranstaltning først efter den Ö seneste Õ offentliggørelse.

ê 851/2005 Artikel 1, nr. 2

5. Så længe der foreligger en situation med manglende gensidighed med hensyn til visumfritagelse for så vidt angår et tredjeland, der er opført på listen i bilag II, i forhold til en medlemsstat, aflægger Kommissionen rapport til Europa- Parlamentet og Rådet inden den 1. juli i år med lige årstal om den manglende gensidighed og fremsætter om nødvendigt passende forslag.

ê 539/2001

Artikel 8

Denne forordning berører ikke medlemsstaternes beføjelser til at anerkende stater og territoriale enheder samt pas, rejse- og identitetsdokumenter, som udstedes af deres myndigheder.

ê 1932/2006 Artikel 2, stk. 2 (tilpasset)

Artikel 9

Medlemsstaterne indfører visumfritagelse for statsborgere fra Antigua og Barbuda, Bahamas, Barbados, Mauritius, Saint Christopher og Nevis og Seychellerne fra Ö den Õ dato Ö , hvor en aftale om Õ visumfritagelse, som Fællesskabet har indgået med det pågældende tredjeland Ö , træder i kraft Õ.

ê

Artikel 10

Forordning (EF) nr. 539/2001 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag IV.

ê 2414/2001 Artikel 1, nr. 3

Artikel 11

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

ê 539/2001

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Udfærdiget i Bruxelles, den […]

På Rådets vegne

Formand

[…]

ê 539/2001 (tilpasset)

BILAG I

Ö Liste over tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum, når de passerer medlemsstaternes ydre grænser Õ

1) STATER

Afghanistan

Albanien

Algeriet

Angola

Armenien

Aserbajdsjan

Bahrain

Bangladesh

Belarus

Belize

Benin

Bhutan

ê 1932/2006 Artikel 1, nr. 4, litra a), nr. i)

Bolivia

ê 539/2001

Bosnien-Hercegovina

Botswana

Burkina Faso

Burundi

Cambodja

Cameroun

Centralfrikanske Republik, Den

Colombia

Comorerne

Congo

Congo, Den Demokratiske Republik

Côte d'Ivoire

Cuba

Djibouti

Dominica

Dominikanske Republik, Den

ê 453/2003 Artikel 1, nr. 1, litra b)

Ecuador

ê 539/2001 (tilpasset)

Egypten

Eritrea

Etiopien

Fiji

Filippinerne

Forenede Arabiske Emirater

Gabon

Gambia

Georgien

Ghana

Grenada

Guinea

Guinea-Bissau

Guyana

Haiti

Indien

Indonesien

Irak

Iran

Jamaica

Jordan

Kap Verde

Kasakhstan

Kenya

Kina

Kirgisistan

Kiribati

Kuwait

Laos

Lesotho

Libanon

Liberia

Libyen

Madagaskar

Makedonien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik

Malawi

Maldiverne

Mali

Marokko

Marshalløerne

Mauretanien

Mikronesien

Ö Republikken Õ Moldova

Mongoliet

ê 1932/2006 Art. 1, nr. 4, litra a), nr. iv)

Montenegro

ê 539/2001 (tilpasset)

Mozambique

Ö Myanmar Õ

Namibia

Nauru

Nepal

Niger

Nigeria

Nordkorea

Nordmarianerne

Oman

Pakistan

Palau

Papua Ny Guinea

Peru

Qatar

Rusland

Rwanda

Saint Lucia

Saint Vincent og Grenadinerne

Salomonøerne

ê 1932/2006 Art. 1, nr. 4, litra a), nr. v)

Samoa

ê 539/2001

São Tomé og Príncipe

Saudi-Arabien

Senegal

ê 1932/2006 Art. 1, nr. 4, litra a), nr. iv)

Serbien

ê 539/2001

Sierra Leone

Somalia

Sudan

Sri Lanka

Surinam

Swaziland

Sydafrika

Syrien

Tadsjikistan

Tanzania

Tchad

Thailand

Togo

Tonga

Trinidad og Tobago

Tunesien

Turkmenistan

Tuvalu

Tyrkiet

Uganda

Ukraine

Usbekistan

Vanuatu

Vietnam

Yemen

Zambia

Zimbabwe

Ækvatorialguinea

ê 1932/2006 Art. 1, nr. 4, litra a), nr. iii) (tilpasset)

Ö Østtimor Õ

ê 539/2001

2) TERRITORIALE ENHEDER OG MYNDIGHEDER, DER IKKE ER ANERKENDT SOM STATER AF MINDST EN MEDLEMSSTAT

Den Palæstinensiske Myndighed

Taiwan

ê 1932/2006 Art. 1, nr. 4, litra b)

3) BRITISKE STATSBORGERE, DER IKKE ER STATSBORGERE I DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND I HENHOLD TIL FÆLLESSKABSRETTEN:

British Overseas Territories Citizens, der ikke har ret til bopæl i Det Forenede Kongerige

British Overseas Citizens

British Subjects, der ikke har ret til bopæl i Det Forenede Kongerige

British Protected Persons.

_______________

ê 539/2001 (tilpasset)

BILAG II

Ö Liste over tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for visumpligt i forbindelse med ophold på højst tre måneder Õ

1. STATER

Andorra

ê 1932/2006 Art. 1, nr. 5, litra a), punkt ii) og iii) (tilpasset)

Antigua og Barbuda Ö [16] Õ

ê 539/2001

Argentina

Australien

ê 1932/2006 Art. 1, nr. 5, litra a), nr. ii) og iii)

Bahamas[17]

Barbados[18]

ê 539/2001

Brasilien

ê 1932/2006 Art. 1, nr. 5, litra a), nr. iv)

Brunei Darussalam

ê 539/2001

Canada

Chile

Costa Rica

El Salvador

Forenede Stater, De

Guatemala

Honduras

Israel

Japan

Kroatien

Malaysia

ê 1932/2006 Art. 1, nr. 5, litra a), nr. ii) og iii)

Mauritius[19]

ê 539/2001

Mexico

Monaco

New Zealand

Nicaragua

Panama

Paraguay

San Marino

ê 1932/2006 Art. 1, nr. 5, litra a), nr. ii) og iii)

Saint Christopher og Nevis[20]

Seychellerne[21]

ê 539/2001

Singapore

Sydkorea

Uruguay

Vatikanstaten

Venezuela

2. FOLKEREPUBLIKKEN KINAS SÆRLIGE ADMINISTRATIVE OMRÅDER

SAR Hongkong[22]

SAR Macao[23]

ê 1932/2006 Art. 1, nr. 5, litra b)

3. BRITISKE STATSBORGERE, DER IKKE ER STATSBORGERE I DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND I HENHOLD TIL FÆLLESSKABSRETTEN

British Nationals (Overseas).

_____________

é

BILAG III

Ophævet forordning med oversigt over ændringer

Rådets Forordning (EF) nr. 539/2001 (EFT L 81 af 21.3.2001, s. 1) |

Rådets Forordning (EF) nr. 2414/2001 (EFT L 327 af 12.12.2001, s. 1) |

Rådets Forordning (EF) nr. 453/2003 (EUT L 69 af 13.3.2003, s. 10) |

Tiltrædelsesakt af 2003, Bilag II, nr. 18, litra B, (EUT L 236, 23.9.2003, s. 718) |

Rådets Forordning (EF) nr. 851/2005 (EUT L 141 af 4.6.2005, s. 3) |

Rådets Forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1) | Kun artikel 1, stk. 1, ellevte led, for så vidt angår forordning (EF) nr. 539/2001 og nr. 11, litra B), stk. 3, i bilaget. |

Rådets Forordning (EF) nr. 1932/2006 (EUT L 405 af 30.12.2006, s. 23) |

_______________

BILAG IV

Sammenligningstabel

Forordning (EF) nr. 539/2001 | Nærværende forordning |

Artikel 1, stk. 1, første afsnit | Artikel 2, stk. 1 |

Artikel 1, stk. 1, andet afsnit | Artikel 2, stk. 2 |

Artikel 1, stk. 2, første afsnit | Artikel 3, stk. 1 |

Artikel 1, stk. 2, andet afsnit, indledende tekst | Artikel 3, stk. 2, indledende tekst |

Artikel 1, stk. 2, andet afsnit, første led | Artikel 3, stk. 2, litra a) |

Artikel 1, stk. 2, andet afsnit, andet led | Artikel 3, stk. 2, litra b) |

Artikel 1, stk. 2, andet afsnit, tredje led | Artikel 3, stk. 2, litra c) |

Artikel 1, stk. 3 | Artikel 4 |

Artikel 1, stk. 4, indledende tekst | Artikel 7, stk. 1, første afsnit |

Artikel 1, stk. 4, litra a), første og andet punktum | Artikel 7, stk. 1, andet afsnit |

Artikel 1, stk. 4, litra a), tredje punktum | Artikel 7, stk. 1, tredje afsnit |

Artikel 1, stk. 4, litra b) | Artikel 7, stk. 1, fjerde afsnit |

Artikel 1, stk. 4, litra c) | Artikel 7, stk. 1, femte afsnit |

Artikel 1, stk. 4, litra d) | Artikel 7, stk. 2 |

Artikel 1, stk. 4, litra e), første punktum | Artikel 7, stk. 3, første afsnit |

Artikel 1, stk. 4, litra e), andet punktum | Artikel 7, stk. 3, andet afsnit |

Artikel 1, stk. 4, litra e), tredje og fjerde punktum | Artikel 7, stk. 3, tredje afsnit |

Artikel 1, stk. 4, litra f), første punktum | Artikel 7, stk. 4, første afsnit |

Artikel 1, stk. 4, litra f), andet og tredje punktum | Artikel 7, stk. 4, andet afsnit |

Artikel 1, stk. 5 | Artikel 7, stk. 5 |

Artikel 2, indledende tekst | Artikel 1, indledende tekst |

Artikel 2, første led | Artikel 1, litra a) |

Artikel 2, andet led | Artikel 1, litra b) |

Artikel 4 | Artikel 5 |

Artikel 5 | Artikel 6 |

Artikel 6 | Artikel 8 |

Artikel 7 | - |

- | Artikel 9 |

- | Artikel 10 |

Artikel 8 | Artikel 11 |

Bilag I | Bilag I |

Bilag II | Bilag II |

- | Bilag III |

- | Bilag IV |

_____________

[1] KOM(87) 868 PV.

[2] Se bilag 3 til del A i konklusionerne.

[3] Foretaget i henhold til meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet - Kodificering af gældende fællesskabsret, KOM(2001) 645 endelig.

[4] Se bilag III til dette forslag.

[5] EUT C […], […], s. […].

[6] EUT C […], […], s. […].

[7] EFT L 81 af 21.3.2001, s. 1.

[8] Se bilag III.

[9] EUT L 405 af 30.12.2006, s. 1.

[10] EFT L 176 af 10.7.1999, s. 1.

[11] EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

[12] EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.

[13] EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1.

[14] EFT L 327 af 19.12.1994, s. 1.

[15] EFT L 116 af 26.4.2001, s. 2.

[16] Visumfritagelsen træder i kraft på datoen for ikrafttrædelsen af en visumfritagelsesaftale med Det Europæiske Fællesskab.

[17] Visumfritagelsen træder i kraft på datoen for ikrafttrædelsen af en visumfritagelsesaftale med Det Europæiske Fællesskab.

[18] Visumfritagelsen træder i kraft på datoen for ikrafttrædelsen af en visumfritagelsesaftale med Det Europæiske Fællesskab.

[19] Visumfritagelsen træder i kraft på datoen for ikrafttrædelsen af en visumfritagelsesaftale med Det Europæiske Fællesskab.

[20] Visumfritagelsen træder i kraft på datoen for ikrafttrædelsen af en visumfritagelsesaftale med Det Europæiske Fællesskab.

[21] Visumfritagelsen træder i kraft på datoen for ikrafttrædelsen af en visumfritagelsesaftale med Det Europæiske Fællesskab.

[22] Visumfritagelsen finder kun anvendelse på indehavere af pas udstedt af »Hong Kong Special Administrative Region«.

[23] Visumfritagelsen finder kun anvendelse på indehavere af pas udstedt af »Região Administrativa Especial de Macau«.