EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62019CA0538

Sag C-538/19: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 6. oktober 2021 — TS, UT og VU mod Casa Naţională de Asigurări de Sănătate og Casa de Asigurări de Sănătate Constanţa (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Constanţa — Rumænien) (Præjudiciel forelæggelse – social sikring – sygeforsikring – forordning (EF) nr. 883/2004 – artikel 20, stk. 1 og 2 – lægebehandlinger modtaget i en anden medlemsstat end den, hvor den forsikrede person har bopæl – forudgående tilladelse – betingelser – krav om en erklæring udfærdiget af en læge under den offentlige nationale sygeforsikringsordning, der foreskriver en behandling – attest, i form af en yderligere lægelig udtalelse (second opinion), udfærdiget i en anden medlemsstat end den, hvor forsikringstageren har bopæl, vedrørende en anden behandling, der har den fordel, at den ikke medfører handicap – fuld godtgørelse af lægeudgifter i forbindelse med denne anden behandling – fri udveksling af tjenesteydelser – artikel 56 TEUF)

EUT C 481 af 29.11.2021, p. 10–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

29.11.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 481/10


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 6. oktober 2021 — TS, UT og VU mod Casa Naţională de Asigurări de Sănătate og Casa de Asigurări de Sănătate Constanţa (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Constanţa — Rumænien)

(Sag C-538/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - social sikring - sygeforsikring - forordning (EF) nr. 883/2004 - artikel 20, stk. 1 og 2 - lægebehandlinger modtaget i en anden medlemsstat end den, hvor den forsikrede person har bopæl - forudgående tilladelse - betingelser - krav om en erklæring udfærdiget af en læge under den offentlige nationale sygeforsikringsordning, der foreskriver en behandling - attest, i form af en yderligere lægelig udtalelse (second opinion), udfærdiget i en anden medlemsstat end den, hvor forsikringstageren har bopæl, vedrørende en anden behandling, der har den fordel, at den ikke medfører handicap - fuld godtgørelse af lægeudgifter i forbindelse med denne anden behandling - fri udveksling af tjenesteydelser - artikel 56 TEUF)

(2021/C 481/13)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Constanţa

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: TS, UT og VU

Sagsøgte: Casa Naţională de Asigurări de Sănătate og Casa de Asigurări de Sănătate Constanţa

Konklusion

Artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 988/2009 af 16. september 2009, sammenholdt med artikel 56 TEUF, skal fortolkes således, at en forsikret person, der i en anden medlemsstat end sin bopælsmedlemsstat har modtaget en behandling, som er opført under de ydelser, der er omfattet af bopælsmedlemsstatens lovgivning, har ret til fuld refusion af udgifterne til denne behandling på de betingelser, som er fastsat i denne forordning, når den pågældende person ikke har kunnet opnå en tilladelse fra den kompetente institution i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 20, stk. 1, med den begrundelse, at selv om diagnosen og behovet for en akut iværksættelse af behandling var blevet bekræftet af en læge, der er omfattet af sygeforsikringsordningen i bopælsmedlemsstaten, havde denne læge forskrevet en anden behandling end den, som den pågældende person valgte i overensstemmelse med en yderligere udtalelse fra en læge i en anden medlemsstat, og som til forskel fra den oprindelige behandling ikke ville medføre et handicap.


(1)  EUT C 357 af 21.10.2019.


Top