EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52012AP0104

Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013 ***II Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 29. marts 2012 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af beslutning nr. 573/2007/EF om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (06444/2/2012 - C7-0072/2012 - 2009/0127(COD))
BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

EUT C 257E af 6.9.2013, p. 94–95 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

6.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 257/94


Torsdag den 29. marts 2012
Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013 ***II

P7_TA(2012)0104

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 29. marts 2012 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af beslutning nr. 573/2007/EF om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (06444/2/2012 - C7-0072/2012 - 2009/0127(COD))

2013/C 257 E/17

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (06444/2/2012 - C7-0072/2012),

der henviser til sin holdning ved førstebehandling (1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2009)0456),

der henviser til artikel 294, stk. 7, og artikel 78, stk.2, litra g), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

der henviser til forretningsordenens artikel 72 og 37,

der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0063/2012),

1.

godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.

godkender den erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

3.

tager Rådets og Kommissionens erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

4.

konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

5.

pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

6.

pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

7.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.


(1)  EUT C 161 E af 31.5.2011, s. 161.


Torsdag den 29. marts 2012
BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Erklæring fra Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet konstaterer, at denne beslutning i sine disposive bestemmelser konkret giver udtryk for princippet om solidaritet, nemlig i form af nye finansielle incitamenter fra medlemsstaternes side til at fremme genbosættelse. For at sikre en øjeblikkelig vedtagelse har Europa-Parlamentet tilsluttet sig ordlyden i beslutningen i dens nuværende form for at nå frem til et kompromis, hvor den eksplicitte henvisning til artikel 80 i TEUF er begrænset til en af beslutningens betragtninger. Europa-Parlamentet bekræfter, at vedtagelsen af denne beslutning ikke berører rækken af tilgængelige retsgrundlag, navnlig vedrørende den fremtidige anvendelse af artikel 80 i TEUF.

Erklæring fra Rådet

Denne afgørelse foregriber ikke forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 og dermed heller ikke forhandlingerne om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en asyl- og migrationsfond for perioden 2014-2020 (COM(2011)0751), herunder hvilke specifikke fælles EU-prioriteter for genbosættelse, bl.a. på grundlag af geografiske kriterier, der skal fastsættes i forordningen om en asyl- og migrationsfond for perioden 2014-2020.

Erklæring fra Kommissionen

Kommissionen tilslutter sig den endelige tekst i en kompromissøgende ånd og for at sikre, at forslaget kan vedtages straks; den gør dog opmærksom på, at dette på ingen måde tilsidesætter dens initiativret med hensyn til valg af retsgrundlag, navnlig med hensyn til den fremtidige brug af artikel 80 i TEUF.


Top