6.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 257/38

—

der henviser til Kommissionens statusrapport 2011 for Tyrkiet (SEC(2011)1201),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "Udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer 2011-2012" (COM(2011)0666),

—

der henviser til sine tidligere beslutninger af 27. september 2006 om Tyrkiets fremskridt imod tiltrædelse (1), af 24. oktober 2007 om forbindelserne mellem EU og Tyrkiet (2), af 21. maj 2008 om statusrapport 2007 for Tyrkiet (3), af 12. marts 2009 om statusrapport 2008 for Tyrkiet (4), og af 10. februar 2010 om statusrapport 2009 for Tyrkiet (5), og af 9. marts 2011 om statusrapport 2010 for Tyrkiet (6), af 6. juli 2005 (7) og af 13. februar 2007 (8) om kvinders rolle i det sociale, økonomiske og politiske liv i Tyrkiet,

—

der henviser til forhandlingsrammen for Tyrkiet af 3. oktober 2005,

—

der henviser til Rådets afgørelse 2008/157/EF af 18. februar 2008 om principperne, prioriteterne og betingelserne for tiltrædelsespartnerskabet med Republikken Tyrkiet (9) ("tiltrædelsespartnerskabet") samt til Rådets tidligere afgørelser om tiltrædelsespartnerskabet af 2001, 2003 og 2006,

—

der henviser til Rådets konklusioner 14. december 2010 og 5. december 2011,

—

der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.

der henviser til, at der indledtes tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet den 3. oktober 2005 efter Rådets godkendelse af forhandlingsrammerne, og at indledningen af disse forhandlinger har været udgangspunktet for en langvarig og tidsubegrænset proces baseret på streng konditionalitet og reformvilje;

B.

der henviser til, at Tyrkiet har givet tilsagn om reformer, gode naboskabsforbindelser og en gradvis tilpasning til EU, og at disse bestræbelser skal opfattes som en mulighed for Tyrkiet selv til at gennemføre moderniseringer samt konsolidere og videreudvikle sine demokratiske institutioner, retsstaten og overholdelsen af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder;

C.

der henviser til, at fuldstændig overholdelse af alle Københavnskriterierne og EU's integrationskapacitet i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i december 2006 stadig er grundlaget for tiltrædelse af EU, som er et fællesskab baseret på fælles værdier, oprigtigt samarbejde og gensidig solidaritet mellem alle dets medlemsstater;

D.

der henviser til, at Kommissionen i sin statusrapport 2011 konkluderede, at Tyrkiet var et land af stor betydning for Den Europæiske Unions sikkerhed og velstand, at Tyrkiets bidrag til Den Europæiske Union på en række afgørende områder vil være fuldt ud effektivt med en positiv dagsorden og en troværdig tilgang til forhandlingsprocessen, at det stadig var afgørende, at Tyrkiet fortsætter sine reformer vedrørende de politiske kriterier, og at der var brug for en yderligere indsats for at garantere grundlæggende rettigheder;

E.

der henviser til, at Kommissionen har lanceret en fornyet, positiv dagsorden mellem EU og Tyrkiet for i fællesskab at påvirke fremtiden proaktivt; der henviser til, at denne positive dagsorden bygger på de faste grundlæggende principper i forbindelserne mellem EU og Tyrkiet og driver reformprocessen fremad; der henviser til, at dette nye initiativ ikke erstatter tiltrædelsesforhandlingerne, men supplerer dem med henblik på at støtte reformer og udbygge de tyrkiske borgeres rettigheder og friheder;

F.

der henviser til, at Tyrkiet for sjette år i træk stadig ikke har gennemført bestemmelserne i henhold til associeringsaftalen mellem EF og Tyrkiet og den tilhørende tillægsprotokol;

G.

der henviser til, at Tyrkiet for sin egen skyld og med henblik på at øge stabiliteten og fremme gode naboskabsforbindelser samt et positivt politisk og økonomisk partnerskab er nødt til at styrke sin indsats for at finde en løsning på endnu ikke afklarede bilaterale spørgsmål, herunder uafklarede retlige forpligtelser, stridigheder om landegrænser, maritime grænser og luftrum med landets umiddelbare naboer i overensstemmelse med bestemmelserne i FN-charteret og folkeretten;

H.

der henviser til, at Tyrkiets økonomi er tredoblet i løbet af de sidste ti år og er vokset med næsten 10 % i det seneste år og anses for en af de hurtigst voksende økonomier i verden og en af verdens syv største nye vækstøkonomier; der henviser til, at handlen mellem Den Europæiske Union og Tyrkiet i 2010 samlet udgjorde 103 mia. EUR, hvilket gør Tyrkiet til EU's syvendestørste handelspartner og EU til Tyrkiets største, samtidigt med at 80 % af de direkte udenlandske investeringer i Tyrkiet kommer fra EU; der henviser til, at EU's virksomheder har oprettet mere end 13 000 selskaber i Tyrkiet; der imidlertid henviser til, at Tyrkiets BNP pr. indbygger stadig er lavt sammenlignet med de fleste medlemsstater, navnlig de mere konkurrencedygtige medlemsstater; der henviser til, at et relativt lavt BNP pr. indbygger i et stort kandidatland skaber særlige udfordringer inden for områderne økonomisk og social konvergens med de nuværende medlemsstater; der henviser til, at økonomisk vækst også bør respektere princippet om miljømæssig bæredygtighed; der henviser til, at Tyrkiet og EU begge står til at vinde ved fortsat økonomisk integration;

I.

der henviser til, at EU's dialog og samarbejde med Tyrkiet om stabilitet, demokrati og sikkerhed i Mellemøsten i bredere forstand er af strategisk betydning; der henviser til, at Tyrkiet som solid sekulær stat i forbindelse med en effektiv reformproces kan vise sig at være en inspirationskilde for demokratiserende arabiske lande for at færdiggøre af deres demokratiske overgang og socioøkonomiske reformer; der henviser til, at en struktureret dialog mellem EU og Tyrkiet om den stigende koordination af de respektive udenrigs- og naboskabspolitikker vil kunne give enestående synergivirkninger, navnlig til støtte for demokratisering og socioøkonomiske reformer i hele Middelhavsområdet og i Mellemøsten generelt og med hensyn til de udfordringer Iran frembyder;

J.

der henviser til, at Tyrkiet fungerer som en betydelig EU's energikorridor for olie- og gasressourcer fra Kaukasus og Det Kaspiske Hav og ligger strategisk tæt på Irak og dets voksende marked for råolie og naturgas; der henviser til, at den planlagte Nabucco-rørledning fortsat er et af EU's højest prioriterede energiforsyningsprojekter; der henviser til, at Tyrkiet og Aserbajdsjan den 25. oktober 2011 indgik en aftale om transit af gas fra Aserbajdsjan gennem tyrkisk område, hvilket vil åbne den sydlige gaskorridor samt øge gasforsyningerne til Nabucco-rørledningen og den planlagte ITGI-gastransitkorridor (sammenkoblingsprojekt mellem Tyrkiet, Grækenland og Italien), hvorved EU's energiforsyningssikkerhed øges; der henviser til, at Tyrkiet har et betydeligt potentiale for vedvarende energikilder fra landets betydelige sol-, vind- og geotermiske energikilder;

K.

der henviser til, at varig fred, stabilitet og velstand på Balkan er strategisk vigtigt for både EU og Tyrkiet;

1.

understreger den gensidige afhængighed mellem EU og EU-medlemsstaterne og Tyrkiet; anerkender Tyrkiets økonomiske potentiale og vækstpotentiale samt landets betydelige rolle for regional stabilitet og energiforsyningssikkerheden; understreger, at denne gensidige afhængighed suppleres af værdien af potentielle synergivirkninger mellem EU's og Tyrkiets udenrigs- og sikkerhedspolitik og naboskabspolitik med fordele og øget indflydelse for begge parter; er imidlertid af den opfattelse, at denne gensidige afhængighed kun kan give positive resultater, hvis den sættes ind i en samlet ramme for gensidig forpligtelse, strategisk dialog, effektivt samarbejde, gode resultater i reformprocessen og gennemførelsen af reformer og gode forbindelser mellem Tyrkiet og de tilstødende medlemsstater;

2.

glæder sig over og støtter Kommissionens indsats for at udvikle en ny positiv dagsorden, som omfatter en lang række områder af fælles interesse og har til formål at skabe ny dynamik i forbindelserne mellem EU og Tyrkiet, konkrete resultater og fordele for begge parter og muligheden for, at EU kan være referencepunkt for fortsatte reformer i Tyrkiet og bevæge Tyrkiet i retning af at opfylde de nødvendige kriterier for tiltrædelse; støtter en dialog med Tyrkiet om frihandelsaftaler, som er undertegnet af EU, og som har en potentiel indvirkning på Tyrkiet inden for rammerne af toldunionen; mener, at der på ny bør sættes ind for at få skabt grundlag for åbning af kapitler på området retlige anliggender og grundlæggende rettigheder; insisterer på, at forbindelserne mellem Tyrkiet og de tilstødende medlemsstater udgør en hjørnesten for revisionen af forhandlinger og dialog;

3.

bemærker, at Tyrkiet er det eneste kandidatland, som ikke har visumliberalisering; understreger vigtigheden af at lette adgangen til EU for forretningsfolk, akademikere, studerende og repræsentanter for civilsamfundet; støtter Kommissionens og medlemsstaternes bestræbelser på at gennemføre visumkodeksen gennem en harmonisering og forenkling af visumkravene og ved at oprette nye visumcentre i Tyrkiet; opfordrer indtrængende Tyrkiet til straks at undertegne og gennemføre tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet og til at sikre, at de eksisterende bilaterale aftaler gennemføres fuldt ud, indtil denne aftale træder i kraft; understreger betydningen af at intensivere samarbejdet mellem EU og Tyrkiet om forvaltning af indvandring, bekæmpelse af menneskehandel og grænsekontrol, bl.a. i betragtning af den store procentdel af illegale indvandrere, som kommer ind i EU via Tyrkiet; anmoder om en stigende konvergens i Tyrkiets og EU's visumpolitik over for borgere fra tredjelande; er af den opfattelse, at når tilbagetagelsesaftalen først er undertegnet, bør Rådet give Kommissionen mandat til at igangsætte visumdialogen og fastlægge køreplanen for visumliberalisering;

4.

roser Tyrkiet for valgprocessen i forbindelse med parlamentsvalget i juni 2011, hvor valgdeltagelsen var høj, og som af internationale observatører rostes for at være demokratiske og udtryk for et levende civilsamfund; understreger på ny vigtigheden af en reform af loven om politiske partier og valgloven med nedsættelse af spærregrænsen på 10 % for repræsentation i parlamentet, hvilket er den højeste spærregrænse blandt Europarådets medlemslande, og som ikke kan afspejle det tyrkiske samfunds mangfoldighed; kræver en fjernelse af alle hindringer for oprettelse af politiske grupper i Tyrkiets Store Nationalforsamling;

5.

glæder sig over den beslutning, som den nye regering for Republikken Tyrkiet har truffet om at oprette et ministerium for EU-anliggender, hvilket afspejler en bevidsthed om den afgørende betydning af fornyet indsats, engagement og dialog;

6.

minder om den fundamentale rolle, som Tyrkiets Store Nationalforsamling spiller som centrum for Tyrkiets demokratiske system, og understreger derfor behovet for at give Tyrkiets Store Nationalforsamling en vigtig rolle ved at være en platform for alle politiske partier, baseret på princippet om kontrol og modkontrol, deres bidrag til demokratisk dialog og fremme af en inklusiv reformproces;

7.

erindrer om nødvendigheden af at fortsætte arbejdet med at gennemføre forfatningsreformpakken fra 2010 og opfordrer Kommissionen til at medtage en detaljeret analyse af gennemførelsesprocessen i statusrapporten for 2012;

8.

udtrykker sin fulde støtte til udarbejdelse af en ny civil forfatning for Tyrkiet som en enestående mulighed for reelle forfatningsreformer, fremme demokrati, retsstatsprincippet, garantier for grundlæggende rettigheder og friheder (navnlig ytringsfriheden og mediefriheden), pluralisme, inddragelse af alle parter, god regeringsførelse, ansvarlighed og sammenhold i det tyrkiske samfund i fuld overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; opfordrer alle berørte politiske partier og aktører til at støtte og indtage en positiv og konstruktiv tilgang til forhandlingerne om den nye forfatning, der bygger på konsensus og et konstruktivt kompromis; understreger behovet for at fortsætte det forberedende arbejde i udarbejdelsesprocessen og udtrykker tilfredshed med beslutningen om at sikre lige repræsentation for alle politiske kræfter i det konstitutionelle forligsudvalg og forpligtelsen til under udarbejdelsesprocessen at foretage den bredest mulige høring af alle samfundslag inden for rammerne af en proces, der reelt inddrager det tyrkiske civilsamfund; understreger, at den nye forfatning bør værne om alle gruppers og individers rettigheder i Tyrkiet, garantere magtens tredeling, sikre retssystemets uafhængighed og upartiskhed, sikre fuldt civilt tilsyn med militæret og fremme et inklusivt syn på et tyrkisk statsborgerskab;

9.

opfordrer Tyrkiet til at benytte processen med at udarbejde forfatningen som en mulighed for at udvikle en mere realistisk og demokratisk identitet, der åbner mulighed for fuld anerkendelse af alle landets etniske og religiøse samfund, at anerkende, at et moderne statsborgerskab bør være af ikke-etnisk karakter, og indarbejde sproglige rettigheder om beskyttelse af modersmålet i den nye civile forfatning;

10.

understreger betydningen af fredelige og konstruktive forbindelser mellem regering og opposition som en forudsætning for en effektiv reformproces; minder om, at et virkeligt demokratisk og pluralistisk samfund til hver en tid må hvile på de to søjler, regering og opposition, og på vedvarende dialog og samarbejde mellem de to; udtrykker i denne forbindelse sin bekymring over de igangværende retssager og de lange varetægtsfængslinger, der rammer medlemmer af Tyrkiets Store Nationalforsamling og over den retlige undersøgelse, der er blevet iværksat for at ophæve den parlamentariske immunitet for Kemal Kılıçdaroğlu, lederen af det største oppositionsparti; understreger, at demokrati, ytringsfrihed ikke er sikret, når medlemmer af parlamentet må varetage deres opgaver under trussel om retsforfølgelse;

11.

udtrykker tilfredshed med de fortsatte bestræbelser på at forbedre det civile tilsyn med militæret, navnlig vedtagelsen af loven af december 2010 om revisionsretten til sikring af civilt tilsyn med militærudgifterne; opfordrer revisionsretten til at føre fuldstændig tilsyn med militærets udgifter; opfordrer til, at gendarmeriet og de væbnede styrker overføres til civil jurisdiktion, og at gendarmeriet skal kontrolleres af Ombudsmanden; understreger nødvendigheden af at sikre de væbnede styrkers operationelle kapacitet som følge af betydningen af Tyrkiets medlemskab af NATO;

12.

understreger, at reformen af retssystemet er en ufravigelig forudsætning for Tyrkiets modernisering, og at denne reform må føre til et moderne, effektivt, fuldstændig uafhængigt og upartisk retssystem, som sikrer alle borgere en retfærdig procedure; udtrykker i denne forbindelse tilfredshed med vedtagelsen af lovgivningen om det høje råd af dommere og anklagere (HSYK) og om forfatningsdomstolen i tæt samarbejde med Den Europæiske Kommission for Demokrati gennem Ret (Venedigkommissionen); opfordrer den tyrkiske regering til at gennemføre Venedigkommissionens anbefalinger fra 2011, såsom udvælgelsesmetoden til HSYK, justitsministerens rolle i organet og måden, hvorpå dommere og anklagere udnævnes; kræver, at der træffes foranstaltninger til at sikre, at HSYK's afgørelser er gennemsigtige og genstand for domstolskontrol; påpeger nødvendigheden af at tage yderligere skridt i retning af at sikre muligheden for prøvelse af alle Det Høje Råds førsteinstansbeslutninger om forfremmelse, overførelse til andre områder og disciplinære sanktioner; glæder sig over justitsministeriets beslutning om at oprette et generaldirektorat for menneskerettigheder, der er ansvarligt for, at Tyrkiet fuldt ud, effektivt og rettidigt gennemfører Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme; beklager i denne forbindelse det stigende antal nye klager til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol; sætter pris på nye forslag til at reformere retssystemet, navnlig med hensyn til kriterier for varetægtsfængsling som et første skridt i den rigtige retning;

13.

er af den opfattelse, at den nye lovgivning om forfatningsdomstolen bør sikre, at denne retsinstans har kompetence til at vurdere og undersøge foreneligheden af den tyrkiske lovgivning med internationale aftaler, som Tyrkiet har ratificeret, såsom den europæiske menneskerettighedskonvention;

14.

udtrykker bekymring over den senest afsagte dom i Hrant Dink-sagen; understreger den afgørende betydning af en fuld efterforskning af mordet på Hrant Dink og af at bringe alle ansvarlige personer for en domstol og understreger i denne forbindelse Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom fra 2010, hvori det fastsloges, at Tyrkiet ikke havde foretaget en effektiv efterforskning af mordet på Hrant Dink; betragter denne retssag som en test af retsstaten og retssystemets uafhængighed i Tyrkiet;

15.

gentager sin bekymring over, at de retlige procedurer stadig ikke har vist sig tilstrækkeligt forbedrede med hensyn til deres effektivitet og bestemmelser til at sikre retten til en retfærdig og rettidig rettergang, herunder retten til at få adgang til belastende bevismateriale i retssagens tidlige faser og tilstrækkelige garantier for alle mistænkte; gentager sin alvorlige bekymring over de alt for lange varetægtsfængslingsperioder, som i den nuværende situation kan vare op til ti år, og som de facto udgør en straf uden rettergang; opfordrer indtrængende Tyrkiets Store Nationalforsamling i denne forbindelse til at reformere lovgivningen i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols normer ved at bringe de maksimale varetægtsfængslingsperioder i Tyrkiet på linje med de gennemsnitlige varetægtsfængslingsperioder i Den Europæiske Union; opfordrer indtrængende regeringen til at fortsætte sine reformer og revidere antiterrorlovgivningen og den tyrkiske straffelov; minder om, at Parlamentets ad hoc-delegation for observation af retssager mod journalister i Tyrkiet fortsat vil følge udviklingen; er stærkt foruroliget over det høje antal mindreårige indsatte i fængslerne, der udgør 2 500 personer i aldersgruppen 12-18 år;

16.

opfordrer den tyrkiske regering til snarest muligt at få de regionale appeldomstole, som ifølge lovgivningen skulle have været operationelle senest i juni 2007, til at være operationelle, så de kan tage sig af den konstante pukkel af sager, og til at uddanne dommere med dette for øje;

17.

understreger betydningen af enhver borgers ret til et ordentligt forsvar i retssager og minder om statens ansvar for at sikre adgang til en forsvarer; minder endvidere om, at advokater bør have civil- og strafferetlig immunitet for bemærkninger, der fremsættes i god tro i skriftlige eller mundtlige indlæg, eller når de under udøvelse af deres profession giver møde for en domstol, et tribunal eller en anden retlig eller administrativ myndighed; anmoder Tyrkiet om at sikre, at advokater kan udføre alle de funktioner, der hører ind under deres fag, uden at blive udsat for trusler, modarbejdelse, chikane eller utilbørlig indblanding;

18.

understreger, at efterforskningen af påståede tilfælde af kupplaner, såsom sagerne om "Ergenekon" og "Sledgehammer" skal demonstrere de tyrkiske demokratiske institutioners og retssystemets styrke og vise, at disse fungerer på korrekt, uafhængig, upartisk og gennemsigtig vis, og at de klart og ubetinget slutter op om respekten for de grundlæggende rettigheder; er bekymret over den påståede brug af usammenhængende bevismateriale mod de anklagede i disse sager; opfordrer Kommissionen til at følge de ovennævnte sager tæt og offentliggøre resultaterne mere detaljeret i et bilag til sin statusrapport for 2012;

19.

udtrykker sin lettelse over løsladelsen, indtil til retssagen af journalisterne, Ahmet Șik, Nedim Șener, Muhammet Sait Çakir og Coșkun Musluk som et vigtigt skridt for genoprettelsen af respekten for grundlæggende friheder i Tyrkiet; understreger imidlertid, at deres løsladelse ikke bør kaste en skygge over det forhold, at yderligere snesevis af journalister stadig er fængslet;

20.

gentager sin bekymring over praksis med at retsforfølge menneskerettighedsforkæmpere, aktivister og journalister, som viderebringer beviser for overtrædelser af menneskerettighederne eller tager andre emner af offentlig interesse op som et bidrag til debatten i et pluralistisk samfund; understreger, at disse retsforfølgninger påvirker befolkningens opfattelse af retssystemets uafhængighed og upartiskhed; anser kriminaliseringen af holdninger for at være en central hindring for en fuldstændig beskyttelse af menneskerettighederne i Tyrkiet og tager kraftigt afstand fra urimelig begrænsning af ytrings-, forenings- og forsamlingsfriheden;

21.

er bekymret over den brede margen for fortolkning og anvendelse, der gives i den tyrkiske antiterrorlov og i den tyrkiske straffelov, navnlig i sager, hvor medlemskab af en terrororganisation ikke er bevist, og hvor en handling eller en udtalelse bedømmes som værende i overensstemmelse med en terrororganisations mål; udtrykker bekymring over de vedvarende rapporter om tortur og mishandling på politistationer og i fængsler, politifolks overdrevne brug af magt under demonstrationer og de manglende fremskridt med hensyn til at få stillet statsansatte tjenestemænd for en domstol for påståede menneskerettighedskrænkelser; opfordrer indtrængende Tyrkiet til hurtigst muligt at revidere antiterrorlovgivningen og nøje overholde sine internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet ved at ændre sin relevante lovgivning; glæder sig over beslutningen om at give dommere og anklagere efteruddannelse i emner som ytringsfrihed og pressefrihed samt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols fundamentale rolle; opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til systematisk og på hensigtsmæssig vis at undervise politifolk i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis; fremhæver behovet for at indføre en effektiv politiklageordning; ser frem til yderligere foranstaltninger til forbedring af de enkelte borgeres direkte adgang til de tyrkiske domstole for at forsvare deres rettigheder med henblik på at reducere antallet af sager, der indbringes for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg;

22.

insisterer på, at de igangværende retssager mod journalister bør gennemføres på en gennemsigtig måde, som respekterer retsstatsprincippet og sikrer rimelige forhold, som f.eks. at der tilvejebringes lokaler, der er passende til den type retsmøder, der skal afholdes, at der udleveres præcise anklageskrifter til de tilbageholdte og gives oplysninger til journalisterne om de anklager, der er fremsat imod dem, således at det sikres, at forholdene omkring retssagen ikke får negativ indvirkning på dommen; er dybt bekymret over de forhold, under hvilke de tilbageholdte journalister er anbragt; beklager manglen på præcise tal for antallet af journalister, der tilbageholdes, og antallet af sager, der i øjeblikket er indledt mod journalister; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at gøre disse oplysninger tilgængelige for offentligheden;

23.

minder om, at ytringsfrihed og mediepluralisme udgør centrale europæiske værdier, og at et sandt demokratisk, frit og pluralistisk samfund kræver ægte ytringsfrihed; gør opmærksom på, at ytringsfrihed ikke kun gælder for oplysninger eller ideer, der modtages positivt eller anses for uskadelige, men ifølge den europæiske menneskerettighedskonvention også for dem, der krænker, chokerer eller forstyrrer staten eller en befolkningsgruppe; beklager, at en række love, herunder artikel 301 og 318 og artikel 220, stk. 6, sammenholdt med artikel 314, stk. 2, artikel 285 og artikel 288 i straffeloven, såvel som artikel 6 og artikel 7, stk. 2, i antiterrorloven fortsat begrænser ytringsfriheden; understreger, at der hurtigst muligt bør træffes foranstaltninger for at afskaffe lovgivning, som gør det muligt at pålægge medierne uforholdsmæssig store bøder - der i nogle tilfælde kan føre til lukning af medierne eller selvcensur fra journalisters eller deres redaktørers side - og at reformere lov 5651/2007 om internettet, som begrænser ytringsfriheden, indskrænker borgernes ret til information og gør det muligt at forbyde websteder i uforholdsmæssig stor udstrækning og varighed; gentager derfor sine tidligere opfordringer til regeringen om at færdiggøre sin gennemgang af de retlige rammer for ytringsfriheden og hurtigst muligt bringe disse i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention og Menneskerettighedsdomstolens retspraksis;

24.

støtter Kommissionens nye tilgang med at tage fat på spørgsmål i forbindelse med retssystemet og grundlæggende rettigheder samt retlige og indre anliggender tidligt i forhandlingsprocessen, at åbne dermed forbundne kapitler på basis af klare og detaljerede handlingsplaner og at afslutte disse kapitler som de sidste på grundlag af fuldstændig overbevisende gode opnåede resultater; er af den opfattelse, at der på grund at den afgørende betydning af fortsat reform af retssystemet i Tyrkiet og fuld overholdelse af menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder, navnlig ytringsfrihed og pressefrihed, bør iværksættes fornyede bestræbelser med henblik på at udarbejde screeningrapporten om kapitel 23 om retssystemet og grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen i overensstemmelse med den positive dagsorden til at overveje skridt, der kan føre til åbning af kapitel 24 om retlige og indre anliggender;

25.

opfordrer indtrængende Tyrkiet til at anerkende retten til at nægte tvungen militærtjeneste af samvittighedsgrunde i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse i sagen Erçep mod Tyrkiet; konstaterer med bekymring, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom fra 2006 i sagen Ülke mod Tyrkiet, der krævede gennemførelse af lovgivning til forebyggelse af den gentagne forfølgelse af personer, der af samvittighedsgrunde nægter at gøre tvungen militærtjeneste, ikke er blevet fulgt;

26.

glæder sig over, at næsten alle anbefalinger i 2005-evalueringsrapporterne fra Europarådets Sammenslutning af Stater mod Korruption (Greco) er blevet gennemført; understreger behovet for yderligere fremskridt inden for lovgivning og generelle forholdsregler mod korruption og opfordrer til, at man øger styrken og uafhængigheden af de institutioner, som deltager i bekæmpelsen af korruption; opfordrer regeringen til at gennemføre de resterende Greco-anbefalinger;

27.

opfordrer indtrængende til den fulde anvendelse af forfatningsmæssige bestemmelser til sikring af retten til at afholde fredelige demonstrationer og anmoder indenrigsministeriet om at færdiggøre reformen af loven om afholdelse af møder og demonstrationer;

28.

glæder sig over vedtagelsen i august 2011 af den nye lovgivning til ændring af loven fra februar 2008 om fonde og udvidelsen af anvendelsesområdet for genetablering af ikke-muslimske samfundsgruppers ejendomsrettigheder og understreger behovet for, at den gennemføres fuldstændig; erindrer dog om det påtrængende behov for at fortsætte det vitale og betydelige reformarbejde på området for tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed, især ved at gøre det muligt for religiøse samfund at få status som juridisk person, ved at fjerne alle begrænsninger for uddannelsen, ansættelsen og afløsningen af gejstlige, ved at anerkende Alevi-steder for gudstjenester og ved at efterleve Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols relevante domme og lade Venedigkommissionens holdninger afspejle sig i de juridiske rammer, og om behovet for fuldt ud at anerkende alle religiøse samfunds rettigheder; opfordrer den tyrkiske regering til at sikre, at Skt. Gabriel-klosteret, som blev grundlagt i 397, ikke fratages sine jordbesiddelser, og at det beskyttes i sin helhed;

29.

erindrer om, at uddannelse spiller en nøglerolle i processen for opbygningen af et inklusivt og mangfoldigt samfund baseret på respekt for religiøse samfund og minoriteter; opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til at være særlig opmærksom på skolernes undervisningsmaterialer, som bør afspejle det tyrkiske samfunds etniske, religiøse og trosmæssige mangfoldighed, nedbryde forskelsbehandling og fordomme og fremme fuld accept af alle religiøse samfund og minoriteter, og understreger nødvendigheden af upartisk undervisningsmateriale; glæder sig over oprettelsen af ligestillingskommissionen under undervisningsministeriet; er lettet over, at studerende, som var uretmæssigt fængslet i 18 måneder, efter at de havde krævet fri uddannelse, nu er løsladt;

30.

understreger på ny behovet for at styrke samhørigheden mellem de tyrkiske regioner og mellem by- og landområder; fremhæver i denne forbindelse den særlige rolle, som uddannelse spiller, og behovet for at tackle vedvarende og væsentlige regionale forskelle for så vidt angår uddannelseskvalitet og optagelsesprocenter;

31.

opfordrer den tyrkiske regering til at opfylde sine forpligtelser til høje tal for skolegang og sikre, at de nye uddannelsesreformer afspejler behovet for at beholde børn, navnlig piger i landdistrikterne i skolesystemet ud over minimumsniveauet for skolegang og give børn mulighed for at træffe beslutninger om deres uddannelsesvalg i en alder, hvor de er i stand til at træffe informerede valg;

32.

opfordrer regeringen til at gøre ligestilling mellem kønnene til en prioritet i sine reformbestræbelser og bekæmpe fattigdom blandt kvinder samt øge kvindernes sociale inklusion og deltagelse i arbejdsmarkedet; gentager sit forslag om at gå videre med indførelsen af en kvoteordning med henblik på at sikre en passende repræsentation af kvinder på alle niveauer i erhvervslivet, i den offentlige sektor og i politik; glæder sig over den tyrkiske regerings indsats for at øge skolegangen for piger, som har resulteret i, at kløften mellem drenge og piger på grunduddannelsestrinnet næsten er forsvundet, og opfordrer regeringen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for også at mindske kløften mellem kønnene på sekundærtrinnet; glæder sig også over, at antallet af kvinder i Tyrkiets Store Nationalforsamling er øget siden valget i juni 2011, og opfordrer de politiske partier til yderligere at styrke kvindernes aktive engagement og deltagelse i det politiske liv;

33.

glæder sig over, at Tyrkiet den 24. november 2011 har undertegnet og ratificeret Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet; opfordrer indtrængende regeringen til at indføre en nultolerancepolitik over for vold mod kvinder og fortsat at styrke sine præventive foranstaltninger på alle niveauer til bekæmpelsen af æresdrab, vold i hjemmet og fænomenet med tvangsægteskaber og barnebrude, især ved at samarbejde og nå frem til en bred konsensus med kvinderettighedsgrupper ved at ændre lov nr. 4320 om beskyttelse af familien for at sikre bred anvendelse uanset ægteskabelig status og karakteren af forholdet mellem offer og gerningsmand, ved at indføje effektive retsmidler og beskyttelsesmekanismer, ved nøje at overvåge politiets fulde gennemførelse af lov nr. 4320 og ved effektivt at overvåge kommunernes forpligtelse til at oprette et tilstrækkeligt antal krisecentre for udsatte kvinder og mindreårige, ved at garantere krisecentrenes sikkerhed og ansætte passende socialarbejdere og ved at indføre en ordning med opfølgende støtte til kvinder og mindreårige, der forlader krisecentrene, med henblik på at give dem psykologisk og juridisk bistand samt sundhedsydelser og muligheden for at blive socialt og økonomisk genintegreret i samfundet; glæder sig over indsatsen fra ministeriet for familie- og socialpolitik for at øge antallet og kvaliteten af krisecentrene samt ministeriets beslutning om at tillade private foretagender at åbne krisecentre som en yderligere hjælp til udsatte kvinder og mindreårige; glæder sig over det nye cirkulære nr. 18 fra det høje råd af dommere og anklagere, som fastsætter, at gennemførelsen af beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med sager om vold i hjemmet ikke længere vil blive udsat, indtil retssagen er afsluttet; glæder sig over den tyrkiske regerings indsats for at styrke samarbejdet mellem de statslige myndigheder om integration af kønsaspektet;

34.

er foruroliget over den uforholdsmæssigt høje fattigdomsrate blandt børn; opfordrer Tyrkiet til at udvikle en omfattende strategi til bekæmpelse af børnefattigdom og børnearbejde; glæder sig over ratifikationen af Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at forstærke indsatsen for at bekæmpe vold mod børn i hjemmet;

35.

opfordrer indtrængende regeringen til at sikre, at lighed uanset køn, kønsidentitet, race eller etnisk oprindelse, religion eller overbevisning, handicap, alder og seksuel orientering garanteres i lovgivningen og reelt håndhæves, herunder respekteres af politiet; opfordrer Tyrkiets regering til at tilnærme den tyrkiske lovgivning til gældende EU-ret og vedtage lovgivning om oprettelse af et organ for ligestilling og bekæmpelse af diskrimination; bemærker, at der er behov for at gøre en yderligere indsats til bekæmpelse af homofobi og enhver form for diskrimination, chikane eller vold på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet, navnlig ved at indarbejde disse forhold i loven om bekæmpelse af forskelsbehandling; udtrykker dyb bekymring over den almindelige forfølgelse af lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle på grundlag af loven om mindre forseelser og bestemmelserne om "umoralsk adfærd"; gentager på ny sin opfordring til den tyrkiske regering om at beordre de tyrkiske væbnede styrker til at ophøre med at kategorisere homoseksualitet som en "psykoseksuel lidelse";

36.

opfordrer Tyrkiet til at udvise modstandskraft og intensivere sine bestræbelser på at finde en politisk løsning på det kurdiske spørgsmål og anmoder alle politiske kræfter om sammen at arbejde hen imod målet om en styrkelse af den politiske dialog og indledningen af en proces med yderligere politisk, kulturel og socioøkonomisk integration og deltagelse af borgere med kurdisk oprindelse for at sikre retten til ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed; mener i denne forbindelse, at retten til undervisning på modersmålet er afgørende; opfordrer den tyrkiske regering til at forstærke sine bestræbelser på yderligere at fremme den socioøkonomiske udvikling i det sydøstlige område; er af den opfattelse, at forfatningsreformen udgør en meget anvendelig ramme for en fremme af demokratisk åbning; erindrer om, at en politisk løsning kun kan findes gennem en åben og sand demokratisk drøftelse af det kurdiske spørgsmål, og udtrykker bekymring over, at der i forbindelse med KCK-retssagen og andre politiaktioner er blevet indledt et stort antal sager mod forfattere og journalister, der skriver om det kurdiske spørgsmål, og at flere kurdiske politikere, lokalt valgte borgmestre og medlemmer af kommunalbestyrelser, advokater, demonstranter og menneskerettighedsforkæmpere er blevet fængslet; opfordrer den tyrkiske regering til at skabe et fredeligt klima for kurdiske politiske ledere for at have en fri og pluralistisk debat; understreger betydningen af at fremme diskussionen af det kurdiske spørgsmål i de demokratiske institutioner, navnlig i Tyrkiets Store Nationalforsamling;

37.

fordømmer på det kraftigste de seneste angreb på tyrkiske avisers europæiske kontorer og kræver en koordineret efterforskning af disse angreb;

38.

glæder sig over og forventer en hurtig gennemførelse af den tyrkiske regerings nylige erklæring om, at den vil genåbne det græske mindretals skole på øen Gökçeada (Imbros), hvilket er et positivt skridt til bevarelse af den bikulturelle karakter, der præger de tyrkiske øer Gökçeada (Imbros) and Bozcaada (Tenedos), i overensstemmelse med Europarådets Parlamentariske Forsamlings resolution 1625 (2008); konstaterer imidlertid, at der er behov for yderligere tiltag med henblik på at løse det græske mindretals problemer med hensyn til deres ejendomsrettigheder;

39.

understreger, at det er påtrængende nødvendigt at tilnærme den retlige ramme for arbejdstager- og fagforeningsrettigheder til EU's standarder, Europarådets instrumenter og ILO's konventioner og anvende dem i fuldt omfang i praksis, eftersom fjernelsen af samtlige hindringer for fuld udøvelse af disse rettigheder vil sikre, at de nuværende betydelige økonomiske fremskridt går hånd i hånd med en bredere fordeling i det tyrkiske samfund af den velstand, som den økonomiske vækst bringer med sig, og dermed skaber mere vækstpotentiale; opfordrer derfor alle parter i Det Økonomiske og Sociale Råd til at styrke deres engagement og samarbejde med henblik på at opfylde kriterierne for åbning af kapitel 19 om socialpolitik og beskæftigelse;

40.

udtrykker bekymring over, at der, navnlig inden for uddannelsessektoren, indledes straffesager mod fagforeningsfolk, som gør en aktiv indsats for at opnå bedre arbejds-, uddannelses- og levevilkår, og som rapporterer om menneskerettighedskrænkelser i arbejdstagernes og offentlighedens interesse og som et bidrag til et pluralistisk samfund;

41.

opfordrer den tyrkiske regering til at fremme forbrugerorganisationernes aktive og fulde deltagelse i den lovgivningsmæssige og politiske høringsproces om forbrugerbeskyttelse og træffe alle nødvendige foranstaltninger for at støtte og styrke forbrugerbevægelsen; opfordrer forbrugerorganisationerne til at samarbejde for at gøre dem mere repræsentative;

42.

glæder sig over diversificeringen af det tyrkiske energimarked, men opfordrer også den tyrkiske regering til behørigt at undersøge risici og ansvar i forbindelse med de aktuelle atomkraftværksprojekter som f.eks. projektet i Akkuyu; understreger i denne forbindelse nødvendigheden af at bevare natur- og kulturarven samt den arkæologiske arv i fuld overensstemmelse med europæiske standarder;

43.

støtter kraftigt de igangværende forhandlinger under ledelse af FN's generalsekretær om genforeningen af Cypern; understreger, at der nu snarest muligt må findes en retfærdig og holdbar løsning på Cypern-spørgsmålet, og opfordrer Tyrkiet og alle implicerede parter til med god vilje at arbejde intensivt på at nå frem til en samlet aftale; opfordrer den tyrkiske regering til at begynde at trække sine tropper tilbage fra Cypern og at overføre Famagusta til De Forenede Nationer i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 550 (1984); opfordrer parallelt hermed Republikken Cypern til at åbne havnen i Famagusta for EU's toldtilsyn som et bidrag til at fremme et godt forhandlingsklima, der kan føre til et positivt udfald af de igangværende forhandlinger om genforening og give tyrkiske cyprioter mulighed for at handle direkte på lovlig vis og med alles accept;

44.

opfordrer Tyrkiet til at intensivere sin støtte til Komitéen for Forsvundne Personer på Cypern;

45.

opfordrer Tyrkiet til at afholde sig fra ulovlige nye bosættelser af tyrkiske statsborgere på Cypern, da dette ville fortsætte med at ændre den demografiske balance og mindske tilknytningsforholdet for øens borgere til en fremtidig fælles stat baseret på den fælles fortid;

46.

beklager Tyrkiets udtalelser om, at landet vil nedtone forbindelserne med EU's formandskab i anden halvdel af 2012, hvis ikke der inden da er blevet fundet en løsning på Cypern-spørgsmålet; erindrer om, at Den Europæiske Union er grundlagt på principperne om oprigtigt samarbejde og gensidig solidaritet mellem alle medlemslandene, og at Tyrkiet som kandidatland må sikre harmoniske forbindelser med Den Europæiske Union og alle dens medlemsstater; erindrer yderligere om, at formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union er nedfældet i traktaten om Den Europæiske Union;

47.

opfordrer Tyrkiet til gennem en ophævelse af sit veto mod EU-NATO-samarbejdet, der inkluderer Cypern, at tillade en politisk dialog mellem EU og NATO, og opfordrer således også Republikken Cypern til at ophæve sit veto mod tyrkisk deltagelse i Det Europæiske Forsvarsagentur;

48.

noterer sig den fortsatte intensiverede indsats fra Tyrkiets og Grækenlands side for at forbedre deres bilaterale forbindelser; finder det dog beklageligt, at truslen om en krigsanledning mod Grækenland, som Tyrkiets Store Nationalforsamling; har fremsat, endnu ikke er trukket tilbage, og mener, at forbedringen af de bilaterale forbindelser mellem de to lande bør føre til, at denne trussel trækkes tilbage; opfordrer den tyrkiske regering til at indstille de gentagne krænkelser af det græske luftrum og tyrkiske militærflys flyvninger over græske øer;

49.

understreger, at FN's havretskonvention (UNCLOS) er undertegnet af EU, dets 27 medlemsstater og alle andre kandidatlande og udgør en del af den gældende EU-ret; opfordrer derfor den tyrkiske regering til at undertegne og ratificere den ud uden yderligere forsinkelse; henviser til, at Republikken Cyperns eksklusive økonomiske zone i henhold til UNCLOS er fuldt legitim;

50.

opfordrer indtrængende Tyrkiet og Armenien til at normalisere deres indbyrdes forbindelser gennem en ubetinget ratifikation af protokollerne og en åbning af grænserne;

51.

mener, at Tyrkiet er en vigtig partner for EU i Sortehavsområdet, der er af strategisk betydning for EU; opfordrer Tyrkiet til at støtte og aktivt bidrage til gennemførelsen af EU's politikker og programmer i Sortehavsområdet;

52.

beklager Tyrkiets afvisning af at opfylde sin forpligtelse over for alle medlemsstaterne til at sikre en fuldstændig og ikke-diskriminerende gennemførelse af tillægsprotokollen til associeringsaftalen mellem EF og Tyrkiet; minder om, at denne afvisning stadig i høj grad påvirker forhandlingsprocessen, og opfordrer den tyrkiske regering til straks at gennemføre protokollen fuldt ud;

53.

understreger, at toldunionen mellem EU og Tyrkiet har gjort det muligt for Tyrkiet at opnå en høj grad af tilpasning på området fri bevægelighed for varer og fortsat sætter skub i den bilaterale handel mellem EU og Tyrkiet, som samlet udgjorde 103 mia. EUR i 2010; bemærker imidlertid, at Tyrkiet ikke gennemfører toldunionen fuldt ud og fastholder lovgivning, som krænker landets forpligtelser til fjerne tekniske handelshindringer, såsom importlicenser, begrænsninger på import af varer fra tredjelande, som frit kan omsættes i EU, statsstøtte, håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, krav til registrering af nye lægemidler og diskriminerende afgiftsmæssig behandling;

54.

fordømmer igen på det kraftigste de fortsatte terroristiske voldshandlinger begået af PKK, som er opført på EU's liste over terrororganisationer, og giver udtryk for sin fulde solidaritet med Tyrkiet; opfordrer medlemsstaterne til i tæt samarbejde med EU's antiterrorkoordinator og Europol samt under nøje overholdelse af menneskerettighederne, de grundlæggende friheder og folkeretten at intensivere samarbejdet med Tyrkiet om bekæmpelsen af terror og bekæmpelsen af organiseret kriminalitet som kilde til finansiering af terror; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre det lettere at føre en hensigtsmæssig informativ dialog og udveksling af oplysninger med Tyrkiet om tyrkiske anmodninger om udlevering, der ikke kan fremmes på et retligt eller proceduremæssigt grundlag;

55.

beklager forsinkelserne i Tyrkiets Store Nationalforsamlings behandling af lovgivning om beskyttelse af flygtninge og asylansøgere; udtrykker bekymring over de fortsatte indberetninger om personer, som sendes tilbage til lande, hvor der er risiko for, at de bliver udsat for tortur eller andre menneskerettighedskrænkelser på grund af en vilkårlig nægtelse af adgang til asylproceduren;

56.

glæder sig over de fremskridt, som Tyrkiet har gjort på området for vedvarende energi, og støtter ligeledes indsatsen for at øge udnyttelsen af vedvarende energikilder inden for alle sektorer; fremhæver Tyrkiets potentiale for vedvarende energi med betydelige sol-, vind- og geotermiske energikilder og EU's muligheder for at importere elektricitet fra vedvarende energikilder i Tyrkiet via højspændingstransmissionslinjer med jævnstrøm over lange distancer og dermed bidrage til ikke kun energiforsyningssikkerheden i EU, men også til EU's mål for vedvarende energi;

57.

minder om Tyrkiets centrale rolle som EU's energikorridor for olie- og gasressourcer fra Kaukasus og Det Kaspiske Hav og Tyrkiets strategiske nærhed til Irak og dets voksende marked for råolie; understreger den strategiske rolle, som den planlagte Nabucco-rørledning og andre gasrørledninger, såsom ITGI-gastransitkorridoren (sammenkoblingsprojekt mellem Tyrkiet, Grækenland og Italien), spiller for EU's energiforsyningssikkerhed; er af den overbevisning, at der i betragtning af Tyrkiets strategiske rolle og potentiale, herunder for EU-investeringer og yderligere samarbejde med EU, indledningsvist bør gøres overvejelser om værdien af at indlede forhandlinger om kapitel 15 om energi for at fremme den strategiske dialog om energi mellem EU og Tyrkiet;

58.

understreger Tyrkiets strategiske rolle, både politisk og geografisk, for EU's udenrigspolitik og dens naboskabspolitik; erindrer om Tyrkiets rolle som vigtig regional aktør i Mellemøsten, det vestlige Balkan, Afghanistan/Pakistan, det sydlige Kaukasus, Centralasien og Afrikas Horn samt Tyrkiets rolle som inspirationskilde til demokrati i de arabiske stater på væsentlige politiske områder, der omfatter politiske og økonomiske reformer og institutionsopbygning; udtrykker sin støtte til Tyrkiets bestræbelser på at bidrage til fremme af dialogen og samarbejdet på højt plan mellem Afghanistan og Pakistan og glæder sig over Istanbulprocessen, som blev indledt for at fremme regionalt samarbejde mellem Afghanistan og nabolandene; støtter Tyrkiets faste holdning og forpligtelse over for de demokratiske kræfter i Syrien og minder om landets vigtige rolle for beskyttelsen af syriske flygtninge; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og det internationale samfund til at støtte Tyrkiets indsats for at håndtere den stigende humanitære dimension som følge af krisen i Syrien; opfordrer EU og Tyrkiet til at forstærke deres eksisterende politiske dialog om udenrigspolitiske valg og mål af gensidig interesse; opfordrer Tyrkiet til at udvikle sin udenrigspolitik inden for rammerne af en dialog og koordination med Den Europæiske Union og gradvis tilnærme landets udenrigspolitik til EU's, så der kan skabes værdifulde synergivirkninger og øge mulighederne for at udøve en positiv indflydelse;

59.

minder om betydningen af tæt koordinering og samarbejde mellem Tyrkiet og EU vedrørende spørgsmålet om spredning af nukleare våben i Iran og mener, at Tyrkiet spiller en vigtig og konstruktiv rolle med hensyn til at lette og fremme dialogen med Iran om en omgående løsning og sikre fuld støtte til sanktionerne mod Iran;

60.

minder om Tyrkiets ambition om at inspirere til og fremme overgangen til demokrati og socioøkonomiske reformer i det sydlige naboområde; konstaterer, at tyrkiske institutioners og ngo'ers deltagelse i ENP-instrumenter vil kunne give enestående synergivirkninger, navnlig på områder såsom institutionsopbygning, socioøkonomisk udvikling og udvikling af civilsamfundet; mener, at det praktiske samarbejde bør suppleres af en struktureret dialog mellem EU og Tyrkiet for at koordinere deres respektive naboskabspolitikker;

61.

glæder sig over Tyrkiets ratifikation den 27. september 2011 af den valgfri protokol til FN's konvention mod tortur (OPCAT) og opfordrer Tyrkiet til hurtigt at gennemføre dens krav i national lovgivning; tilskynder Tyrkiet til straks at vedtage en national gennemførelsesmekanisme; anmoder Tyrkiet om at give internationale observatører adgang til sine fængsler;

62.

opfordrer på ny den tyrkiske regering til at undertegne og forelægge statutten for Den Internationale Straffedomstol til ratifikation og således yderligere øge Tyrkiets bidrag til og inddragelse i det globale, multilaterale system;

63.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Europarådets generalsekretær, præsidenten for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Tyrkiets regering og parlament.