EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62010TN0434

Sag T-434/10: Sag anlagt den 17. september 2010 — Václav Hrbek trading as BODY-HF mod KHIM — The Outdoor Group (ALPINE PRO SPORTSWEAR & EQUIPMENT)

EUT C 328 af 4.12.2010, p. 33–34 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

4.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/33


Sag anlagt den 17. september 2010 — Václav Hrbek trading as BODY-HF mod KHIM — The Outdoor Group (ALPINE PRO SPORTSWEAR & EQUIPMENT)

(Sag T-434/10)

()

2010/C 328/57

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Václav Hrbek trading as BODY-HF (Prag, Den Tjekkiske Republik) (ved advokat C. Jäger)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: The Outdoor Group Ltd (Northampton, Det Forenede Kongerige)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 8. juli 2010 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1441/2009-2) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes ikke at tage indsigelse nr. B1276692 til følge og at registrere ansøgning nr. 5779351 i sin helhed.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder dem, som er pådraget sagsøgeren i forbindelse med sagen for appelkammeret og Indsigelsesafdelingen, hvis parten beslutter at indtræde i sagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Václav Hrbek trading as BODY-HF

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »ALPINE PRO SPORTSWEAR &

EQUIPMENT« for varer i klasse 18, 24, 25 og 28 — EF-varemærkeansøgning nr. 5779351

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: The Outdoor Group Ltd

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-varemærkeregistrering nr. 2165017 af figurmærket »alpine« for varer i klasse 18 og 25

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen delvist taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Sagsøgeren gør gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter artikel 65, stk. 2, og artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009, da appelkammeret begik magtfordrejning ved udstedelsen af den anfægtede afgørelse, idet denne ikke har noget objektivt eller retligt grundlag, og idet appelkammeret anvendte kriterierne for at bevise, at der var risiko for forveksling mellem det ældre varemærke og det anfægtede varemærke, fejlagtigt.


Top