EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32023R0440

Kommissionens forordning (EU) 2023/440 af 28. februar 2023 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 og af bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 for så vidt angår anvendelsen af carbomer i kosttilskud (EØS-relevant tekst)

C/2023/1288

EUT L 64 af 1.3.2023, p. 4–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/440/oj

1.3.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 64/4


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2023/440

af 28. februar 2023

om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 og af bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 for så vidt angår anvendelsen af carbomer i kosttilskud

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer (1), særlig artikel 10, stk. 3, og artikel 14,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 af 16. december 2008 om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer (2), særlig artikel 7, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 indeholder en EU-liste over fødevaretilsætningsstoffer, der er godkendt til anvendelse i fødevarer, og deres anvendelsesbetingelser.

(2)

I Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 (3) fastsættes der specifikationer for fødevaretilsætningsstoffer, herunder farvestoffer og sødestoffer, der er opført i bilag II og III til forordning (EF) nr. 1333/2008.

(3)

Disse lister kan opdateres i overensstemmelse med den fælles procedure, jf. artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1331/2008, enten på Kommissionens initiativ eller som følge af en ansøgning.

(4)

Den 22. april 2020 blev der indgivet en ansøgning om godkendelse af anvendelsen af carbomer som fyldemiddel og stabilisator i kosttilskud i fast form og som stabilisator og fortykningsmiddel i flydende kosttilskud. Ansøgningen blev forelagt medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EF) nr. 1331/2008.

(5)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet evaluerede sikkerheden ved krydsforbundne polyacrylsyrepolymerer (carbomer), når de anvendes som fødevaretilsætningsstof (4), og konkluderede, at anvendelsen heraf i flydende kosttilskud ved det maksimale anvendelsesniveau på 30 000 mg/kg og i kosttilskud i fast form ved det typiske anvendelsesniveau på 200 000 mg/kg ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder.

(6)

Carbomer er beregnet til anvendelse i kosttilskud i fast form til kontrolleret udvidet frigivelse af næringsstoffer, hvilket giver mindre tabletter, som er lettere for forbrugerne at sluge. I flydende kosttilskud er carbomer beregnet til anvendelse i formuleringer med en lang række flowegenskaber og reologiske egenskaber, der er stabile med et lavere polymerindhold.

(7)

Fødevaretilsætningsstoffet »carbomer« (E 1210) bør derfor godkendes som fyldemiddel og stabilisator i fast form samt som stabilisator og fortykningsmiddel i flydende kosttilskud.

(8)

Specifikationerne for carbomer (E 1210) bør indarbejdes i forordning (EU) nr. 231/2012, da det optages på EU-listen over fødevaretilsætningsstoffer i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 for første gang.

(9)

Forordning (EF) nr. 1333/2008 og (EU) nr. 231/2012 bør derfor ændres.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 ændres som angivet i bilag I til nærværende forordning.

Artikel 2

Bilaget til forordning (EU) nr. 231/2012 ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. februar 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 354 af 31.12.2008, s. 16.

(2)  EUT L 354 af 31.12.2008, s. 1.

(3)  Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 af 9. marts 2012 om specifikationer for fødevaretilsætningsstoffer opført i bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 (EUT L 83 af 22.3.2012, s. 1).

(4)  EFSA Journal 2021;19(8):6693.


BILAG I

I bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 foretages følgende ændringer:

a)

I del B, punkt 3, »Andre tilsætningsstoffer end farvestoffer og sødestoffer«, indsættes følgende række efter rækken vedrørende fødevaretilsætningsstoffet E 1209:

»E 1210

Carbomer«

b)

I del E foretages følgende ændringer:

1)

I fødevarekategori 17.1 »Kosttilskud i fast form, undtagen kosttilskud til spædbørn og småbørn« indsættes følgende række efter rækken vedrørende fødevaretilsætningsstoffet E 1209:

 

»E 1210

Carbomer

200 000 «

 

 

2)

I fødevarekategori 17.2 »Kosttilskud i flydende form, undtagen kosttilskud til spædbørn og småbørn« indsættes følgende række efter rækken vedrørende fødevaretilsætningsstoffet E 969:

 

»E 1210

Carbomer

30 000 «

 

 


BILAG II

I bilaget til forordning (EU) nr. 231/2012 indsættes følgende række efter rækken vedrørende E 1209:

 

»E 1210 CARBOMER

Synonymer

carbomer, carboxypolymethylen, carbomerhomopolymer

Definition

Højmolekylære massepolymerer fremstillet ved polymerisering af acrylsyre og krydsforbindelse med allylpentaerythritol. Polymererne syntetiseres i ethylacetat ved hjælp af et peroxid til at initiere fri radikal-polymerisering.

CAS-nr.

9007-20-9 (primær CAS), 9003-01-4 (sekundær CAS)

Kemisk navn

Carbomer homopolymer, allylpentaerythritol tværbundet

Kemisk formel

-(CH2-CH) m -(XM) p

COOH

m: antal monomerenheder XM: krydslinker, p: antal krydslinkerenheder, med m>>p

Vægtmiddelmolekylvægt

 

Indhold

Carboxylsyreindhold ikke under 56 % og ikke over 68 % (på tørstof)

Beskrivelse

Hvidt eller næsten hvidt, flydende, hygroskopisk pulver eller granulat

Identifikation

 

Svækket total reflekterende infrarød spektroskopi

Protonkernemagnetisk resonansspektroskopi

Karakteristisk for forbindelsen

Viskositet (Brookfield viskosimetri, 20 o/m) 25 °C

Type B

Type A

Type A

29 400 -39 400 mPa.s

4 000 -11 000 mPa.s

Fysisk form

pulver

pulver

granulat

Passerer gennem maskestørrelse 40, % 425 μm

-

-

min. 95

Passerer gennem maskestørrelse 100, % 150 μm

-

-

maks. 10

Opløselighed

Uopløseligt i vand. Kan kvælde i vand og danner hydrogeler i vandige dispersioner.

Renhed

 

Restmonomerer

Acrylsyre ikke over 100 mg/kg

Restkrydsbinder

Tri- og tetraallylpentaerythritol ikke over 1 000  mg/kg

Opløsningsmiddelrester

Ethylacetat ikke over 0,5 % w/w

2-ethylhexanol

ikke over 100 mg/kg

2-ethylhexylacetat

ikke over 100 mg/kg

Nedre molekylevægtfraktion < 1 000 Da

Ikke over 0,75 % w/w

Tørringstab

Ikke over 2 %

Sulfataske

Ikke over 2,5 %«


Top