EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 12003TN08/10/B

Akt vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union - Bilag VIII: Liste omhandlet i artikel 24 i tiltrædelsesakten: Letland - 10. Miljø - B. Affaldshåndtering

EUT L 236 af 23.9.2003, p. 832–832 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

12003TN08/10/B

Akt vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union - Bilag VIII: Liste omhandlet i artikel 24 i tiltrædelsesakten: Letland - 10. Miljø - B. Affaldshåndtering

EU-Tidende nr. L 236 af 23/09/2003 s. 0832 - 0832


B. AFFALDSHÅNDTERING

1. 31993 R 0259: Rådets forordning (EØF) nr. 259/93 af 1. februar 1993 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab (EFT L 30 af 6.2.1993, s. 1), senest ændret ved:

- 32001 R 2557: Kommissionens forordning (EF) nr. 2557/2001 af 28.12. 2001 (EFT L 349 af 31.12.2001, s. 1).

a) Indtil den 31. december 2010 skal alle overførsler til Letland af affald til nyttiggørelse, der er anført i bilag II, III og IV til forordning (EØF) nr. 259/93, og overførsler af affald til nyttiggørelse, der ikke er anført i disse bilag, anmeldes til de kompetente myndigheder og forarbejdes i overensstemmelse med artikel 6, 7 og 8 i forordningen.

b) Som en undtagelse fra artikel 7, stk. 4, i forordning (EØF) 259/93 skal de kompetente myndigheder gøre indsigelse mod overførsler af affald med henblik på nyttiggørelse, som er anført i bilag II, III og IV til forordningen, samt overførsler af affald med henblik på nyttiggørelse, som ikke er anført i disse bilag, og som er bestemt for anlæg, der midlertidigt er undtaget fra visse bestemmelser i direktiv 96/61/EF [5] om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, i den periode, den midlertidige fritagelse gælder for bestemmelsesanlægget.

2. 31994 L 0062: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 10).

Som en undtagelse fra artikel 6, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 94/62/EF skal Letland nå nyttiggørelses- og genanvendelsesmålene for følgende emballagematerialer inden den 31. december 2007 i overensstemmelse med følgende mellemliggende mål:

- genanvendelse af plast: 11 vægtprocent inden tiltrædelsen, 12 vægtprocent i 2004, 13 vægtprocent i 2005 og 14 vægtprocent i 2006;

- samlet nyttiggørelsesprocent: 33 vægtprocent inden tiltrædelsen, 37 vægtprocent i 2004, 42 vægtprocent i 2005 og 46 vægtprocent i 2006.

3. 31999 L 0031: Rådets direktiv 1999/31/EF af 26.4.1999 om deponering af affald (EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1).

Med forbehold af direktiv 75/442/EØF [6] om affald og direktiv 91/689/EØF [7] om farligt affald og som en undtagelse fra artikel 2, litra g), andet led, i direktiv 1999/31/EF anses et permanent anlæg, som anvendes til midlertidig opbevaring af farligt affald, der er produceret i Letland, ikke som et deponeringsanlæg i Letland før den 31. december 2004.

[5] EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26.

[6] EFT L 194 af 25.7.1975, s. 39. Senest ændret ved Kommissionens beslutning 96/350/EF (EFT L 135 af 6.6.1996, s. 32).

[7] EFT L 377 af 31.12.1991, s. 20. Senest ændret ved Rådets direktiv 94/31/EF (EFT L 168 af 2.7.1994, s. 28).

--------------------------------------------------

Top