EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 12003TN07/07

Akt vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union - Bilag VII: Liste omhandlet i artikel 24 i tiltrædelsesakten: Cypern - 7. Fiskale bestemmelser

EUT L 236 af 23.9.2003, p. 820–821 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

12003TN07/07

Akt vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union - Bilag VII: Liste omhandlet i artikel 24 i tiltrædelsesakten: Cypern - 7. Fiskale bestemmelser

EU-Tidende nr. L 236 af 23/09/2003 s. 0820 - 0821


7. FISKALE BESTEMMELSER

1. 31977 L 0388: Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145 af 13.6.1977, s. 14), senest ændret ved:

- 32002 L 0038: Rådets direktiv 2002/38/EF af 7.5.2002 (EFT L 128 af 15.5.2002, s. 41).

Uanset artikel 12, stk. 3, litra a), i direktiv 77/388/EØF kan Cypern opretholde afgiftsfritagelser med tilbagebetaling af den i tidligere omsætningsled erlagte afgift for leverancer af farmaceutiske produkter og fødevarer bortset fra konsumis, ispinde, frosset yoghurt, vandis og lignende varer samt snacks (kartoffelchips/stænger, popkorn og lignende varer i pakninger til konsum uden yderligere tilberedelse) indtil den 31. december 2007.

Uanset artikel 12, stk. 3, litra a), i direktiv 77/388/EØF kan Cypern opretholde en reduceret momssats på mindst 5 % på restaurationsydelser indtil den 31. december 2007, eller indtil udløbet af den overgangsperiode, der er nævnt i artikel 28 l, i direktivet, afhængig af hvilken dato der kommer først.

Med forbehold af proceduren i artikel 27 i direktiv 77/388/EØF kan Cypern fortsat anvende en forenklet procedure for merværdiafgift med hensyn til anvendelse af en kontantordning og med hensyn til værdien af leverancer mellem tilknyttede personer indtil et år efter tiltrædelsesdatoen.

Ved anvendelse af artikel 28, stk. 3, litra b), i direktiv 77/388/EØF kan Cypern momsfritage leveringer af byggegrunde omhandlet i punkt 16 i bilag F til direktivet indtil den 31. december 2007.

Denne undtagelse må ikke få nogen indvirkning på beregningsgrundlaget for egne indtægter i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 om den endelige ordning for ensartet opkrævning af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften [2].

Ved anvendelse af artikel 28, stk. 3, litra b), i direktiv 77/388/EØF kan Cypern fortsat momsfritage international personbefordring omhandlet i punkt 17 i bilag F til direktivet, indtil betingelsen i direktivets artikel 28, stk. 4, er opfyldt, eller så længe den samme fritagelse anvendes af en af de nuværende medlemsstater, afhængig af hvilken dato der kommer først.

2. 31992 L 0081: Rådets direktiv 92/81/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier (EFT L 316 af 31.10.1992, s. 12), senest ændret ved:

- 31994 L 0074: Rådets direktiv 94/74/EF (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 46).

Med forbehold af en formel afgørelse, der skal vedtages i henhold til proceduren i artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/81/EØF, kan Cypern anvende fritagelse for punktafgifter på mineralolie, der anvendes i cementproduktion indtil et år efter tiltrædelsesdatoen.

Med forbehold af en formel afgørelse, der skal vedtages i henhold til proceduren i artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/81/EØF, kan Cypern anvende fritagelse for ekstra punktafgifter på alle former brændstof, der anvendes til lokal personbefordring indtil et år efter tiltrædelsesdatoen.

[2] EFT L 155 af 23.3.1992, s. 9. Senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1026/1999 (EFT L 126 af 20.5.1999, s. 1).

--------------------------------------------------

Top