EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62023CN0044
Case C-44/23 P: Appeal brought on 27 January 2023 by Kurdistan Workers’ Party (PKK) against the judgment of the General Court (Fourth Chamber, Extended Composition) delivered on 30 November 2022 in joined Cases T-316/14 RENV and T-148/19, PPK v Council
Sag C-44/23 P: Appel iværksat den 27. januar 2023 af Kurdistan Workers’ Party (PKK) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Udvidede Afdeling) den 30. november 2022 i de forenede sager T-316/14 RENV og T-148/19, PKK mod Rådet
Sag C-44/23 P: Appel iværksat den 27. januar 2023 af Kurdistan Workers’ Party (PKK) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Udvidede Afdeling) den 30. november 2022 i de forenede sager T-316/14 RENV og T-148/19, PKK mod Rådet
EUT C 112 af 27.3.2023, p. 27–29
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
27.3.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 112/27 |
Appel iværksat den 27. januar 2023 af Kurdistan Workers’ Party (PKK) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Udvidede Afdeling) den 30. november 2022 i de forenede sager T-316/14 RENV og T-148/19, PKK mod Rådet
(Sag C-44/23 P)
(2023/C 112/36)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Kurdistan Workers’ Party (PKK) (ved advocates A.M. van Eik og T. Buruma)
De andre parter i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen, Den Franske Republik, Kongeriget Nederlandene
Appellanten har nedlagt følgende påstande
— |
Rettens dom afsagt den 30. november 2022 i de forenede sager T-316/14 RENV og T-148/19 ophæves, for så vidt som den vedrører frifindelse af Rådet i de søgsmål, som appellanten havde anlagt med påstand om annullation af Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/513 (1) af 26. marts 2015, Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/1325 (2) af 31. juli 2015, Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/2425 (3) af 21. december 2015, Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2016/1127 (4) af 12. juli 2016, Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2017/150 (5) af 27. januar 2017, Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 2017/1420 (6) af 4. august 2017, Rådets afgørelse (FUSP) 2019/25 (7) af 8. januar 2019, og Rådets afgørelse (FUSP) 2019/1341 (8) af 8. august 2019, for så vidt som de vedrører PKK (alias KADEK alias KONGRA-GEL). |
— |
Der træffes endelig afgørelse i de forhold, der er omhandlet i nærværende appelsag, og disse gennemførelsesforordninger og afgørelser annulleres, for så vidt som de vedrører PKK (alias KADEK alias KONGRA-GEL). |
— |
Rådet tilpligtes at betale appellantens sagsomkostninger i forbindelse med nærværende appelsag og de forenede sager T-316/14 RENV og T-148/19, med tillæg af renter. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har gjort gældende, at Retten begik fejl i den appellerede dom på de følgende punkter:
I. |
Retten begik en retlig fejl vedrørende artikel 1, stk. 3, første afsnit, i fælles holdning (9) 2001/931 navnlig for så vidt angår den fortolkning, der skulle anlægges af »formålene« hermed, og dens anvendelse på sagen. Retten konkluderede fejlagtigt, at anbringendet om tilsidesættelse af fælles holdning 2001/931 skulle forkastes. |
II. |
Retten fastslog fejlagtigt, at Rådet kunne støtte sig på kendelsen af 29. marts 2001 fra Det Forenede Kongeriges indenrigsminister (herefter »2001-afgørelsen«) som den afgørelse, der er omhandlet i artikel 1, stk. 4, i fælles holdning 2001/931, idet det ikke er klart, om de forhold, der er nævnt i begrundelsen i forbindelse med 2001-afgørelsen, underbygger 2001-afgørelsen, og idet disse forhold er forældede og ikke understøtter konklusionen om, at appellanten var en terroristgruppe som omhandlet i denne artikel. Retten konkluderede fejlagtigt, at anbringendet vedrørende tilsidesættelse af artikel 1, stk. 3 og 4, i fælles holdning 2001/931, for så vidt som de omtvistede foranstaltninger er baseret på 2001-afgørelsen, måtte forkastes. |
III. |
Retten fastslog fejlagtigt, at Rådets fornyede gennemgang opfyldte forpligtelserne i henhold til artikel 1, stk. 6, i fælles holdning 2001/931, at gennemgangen blev foretaget på behørig vis, og at appellantens anbringende om, at artikel 1, stk. 6, var blevet tilsidesat af Rådet, skulle forkastes for så vidt angik foranstaltningerne for 2015-2017 og afgørelserne for 2019. |
IV. |
Retten begik en retlig fejl vedrørende proportionalitetsprincippet og anvendte det forkert på den foreliggende sag. |
V. |
Retten fandt fejlagtigt, at Rådet havde opfyldt sin begrundelsespligt. |
(1) Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/513 af 26.3.2015 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 790/2014 (EUT 2015, L 82, s. 1).
(2) Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/1325 af 31.7.2015 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2015/513 (EUT 2015, L 206, s. 12).
(3) Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/2425 af 21.12.2015 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2015/1325 (EUT 2015, L 334, s. 1).
(4) Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2016/1127 af 12.7.2016 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2015/2425 (EUT 2016, L 188, s. 1).
(5) Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2017/150 af 27.1.2017 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2016/1127 (EUT 2017, L 23, s. 3).
(6) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 2017/1420 af 4.8.2017 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2017/15 (EUT 2017, L 204, s. 3).
(7) Rådets afgørelse (FUSP) 2019/25 af 8.1.2019 om ændring og ajourføring af listen over personer, grupper og enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2018/1084 (EUT 2019, L 6, s. 6).
(8) Rådets afgørelse (FUSP) 2019/1341 af 8.8.2019 om ajourføring af listen over personer, grupper og enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2019/25 (EUT 2019, L 209, s. 15).
(9) Rådets fælles holdning af 27.12.2001 om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme (EFT 2001, L 344, s. 93).