—

Den appellerede dom ophæves.

—

Pollinis France tilpligtes at betale de omkostninger, der er afholdt i forbindelse med de forenede sager T-371/20 og T-554/20 og appellen.

1.

Retten anlagde en urigtig fortolkning af begrebet »sag, hvori der endnu ikke er truffet afgørelse af institutionen« som omhandlet i artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 1049/2001.

Retten foretog en urigtig anvendelse af begrebet »sag, hvori der endnu ikke er truffet afgørelse af institutionen«, ved at begrænse anvendelsen af artikel 4, stk. 3, første afsnit, i forordning nr. 1049/2001 til de sager, der er forelagt til drøftelse i institutionen, eller som snarest vil blive forelagt til drøftelse.

2.

Retten begik en retlig fejl, da den foretog en vurdering af, om »dokumentets udbredelse ville være til alvorlig skade for institutionens beslutningsproces« som omhandlet i artikel 4, stk. 3, første afsnit, i forordning nr. 1049/2001. Det andet anbringende er opdelt i to led.

For det første foretog Retten sin egen fortolkning af de omtvistede afgørelser og anførte en selvmodsigende begrundelse.

For det andet afviste Retten med urette, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser, og standardforretningsordenen for udvalg var relevante for vurderingen af, om »dokumentets udbredelse ville være til alvorlig skade for institutionens beslutningsproces«. Desuden anvendte Retten ikke de korrekte retlige kriterier til at vurdere de relevante omstændigheder, og den undlod at vurdere de relevante omstændigheder som led i en række samstemmende indicier.