i)

Er det muligt at anvende princippet om overensstemmende fortolkning på direktivets artikel 23, stk. 4 (1), når de faktiske omstændigheder (således som det er tilfældet i den foreliggende sag, henset til datoen for begæringen om gældssanering) har fundet i sted i perioden mellem direktivets ikrafttrædelse og fristen for dets gennemførelse, og den gældende nationale lovgivning (den konsoliderede konkurslov, som affattet ved kongeligt lovdekret nr. 1/2020), ikke er den lovgivning, der gennemfører direktivet (lov nr. 16/22)?

ii)

Er en national lovgivning, såsom den spanske lovgivning, på de betingelser, der er fastsat i den konsoliderede konkurslov (som affattet ved kongeligt lovdekret nr. 1/2020), der ikke indeholder en begrundelse for udelukkelsen af offentligretlige fordringer fra gældssanering, forenelig med direktivets artikel 23, stk. 4 og med de principper, der ligger til grund for dette direktiv med hensyn til gældssanering? For så vidt som denne lovgivning udelukker offentligretlige fordringer fra gældssanering og ikke indeholder en behørig begrundelse, er den da til skade for, eller bringer den forfølgelsen af de i direktivet fastsatte mål i fare?

iii)

Indeholder direktivets artikel 23, stk. 4, en udtømmende og lukket liste over gældskategorier, der kan udelukkes fra gældssanering, eller udgør denne liste derimod blot eksempler, i hvilken forbindelse den nationale lovgiver har absolut frihed til efter eget skøn at bestemme hvilke gældskategorier, der skal kunne udelukkes, forudsat at disse kategorier er behørigt begrundede i henhold til national ret?