EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62008CA0545

Sag C-545/08: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 6. maj 2010 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen (Traktatbrud — elektroniske kommunikationsnet — direktiv 2002/21/EF og 2002/22/EF — udbyder af adgang til bredbåndstjenester — pålæg af forpligtelse til at indhente godkendelse af satserne for adgang til bredbåndstjenester og fastlæggelse af omkostningerne, der er forbundet med levering af disse tjenesteydelser — manglende markedsanalyse)

EUT C 179 af 3.7.2010, p. 8–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

3.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/8


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 6. maj 2010 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

(Sag C-545/08) (1)

(Traktatbrud - elektroniske kommunikationsnet - direktiv 2002/21/EF og 2002/22/EF - udbyder af adgang til bredbåndstjenester - pålæg af forpligtelse til at indhente godkendelse af satserne for adgang til bredbåndstjenester og fastlæggelse af omkostningerne, der er forbundet med levering af disse tjenesteydelser - manglende markedsanalyse)

(2010/C 179/11)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved A. Nijenhuis og K. Mojzesowicz, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Polen (ved M. Dowgielewicz og M. Szpunar, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 16 og 17 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EUT L 108, s. 51) og artikel 16 og 27 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (EUT L 108, s 33) — pålæg uden forudgående markedsanalyse af en forpligtelse for en operatør til at indhente godkendelse af satserne for adgang til bredbåndstjenester

Konklusion

1)

Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 16 og 17 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) og artikel 16 og 27 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet), idet den har fastsat detailtakster for levering af adgang til bredbåndstjenester uden forudgående markedsanalyse.

2)

Republikken Polen betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 82 af 4.4.2009.


Top