EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62009CN0139

Sag C-139/09: Sag anlagt den 16. april 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien

EUT C 141 af 20.6.2009, p. 33–33 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/33


Sag anlagt den 16. april 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien

(Sag C-139/09)

2009/C 141/58

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved L. de Schietere de Lophem og A. Marghelis, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustrien og om ændring af direktiv 2004/35/EF (1) idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2006/21/EF udløb den 30. april 2008. På tidspunktet for denne sags anlæggelse havde sagsøgte imidlertid endnu ikke truffet de nødvendige foranstaltninger for at gennemføre direktivet eller under alle omstændigheder ikke underrettet Kommissionen herom.


(1)  EUT L 102, s. 15.


Top