29.11.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 297/4

1.

Det fremgår klart af De Europæiske Fællesskabers Domstols retspraksis (1), at kompensation for offentlig tjeneste ikke udgør statsstøtte efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1, hvis den opfylder visse betingelser. Opfylder kompensationen for offentlig tjeneste ikke disse betingelser, og er de almindelige betingelser for anvendelse af artikel 87, stk. 1, opfyldt, udgør en sådan kompensation derimod statsstøtte.

2.

Kommissionens beslutning nr. 2005/842/EF af 28. november 2005 om anvendelse af bestemmelserne i EF-traktatens artikel 86, stk. 2, på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (2) fastsætter betingelserne for, hvornår visse former for kompensation for offentlig tjeneste udgør statsstøtte, der er forenelig med artikel 86, stk. 2, og fritager kompensation, der opfylder disse betingelser, for forhåndsanmeldelsespligten. Kompensation for offentlig tjeneste, der udgør statsstøtte og ikke falder ind under beslutning nr. 2005/842/EF om anvendelse af bestemmelserne i EF-traktatens artikel 86, stk. 2, på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, skal fortsat forhåndsanmeldes. Formålet med disse rammebestemmelser er at klarlægge, på hvilke betingelser en sådan statsstøtte kan være forenelig med fællesmarkedet i henhold til artikel 86, stk. 2.

3.

Disse rammebestemmelser finder anvendelse på kompensation for offentlig tjeneste ydet til virksomheder i forbindelse med aktiviteter, der er underlagt reglerne i EF-traktaten, med undtagelse af transportsektoren samt public service-radio- og tv-sektoren, der er omfattet af meddelelsen fra Kommissionen om anvendelse af statsstøttereglerne på public service-radio- og tv-virksomhed (3).

4.

Disse rammebestemmelser finder anvendelse, medmindre andet gælder i henhold til særlige, mere restriktive bestemmelser om forpligtelser til offentlig tjeneste, der er indeholdt i fællesskabsretsakter og fællesskabsforanstaltninger for bestemte sektorer.

5.

Disse rammebestemmelser finder anvendelse, medmindre andet gælder i henhold til de gældende fællesskabsbestemmelser om offentlige indkøb og konkurrencereglerne (særlig EF-traktatens artikel 81 og 82).

6.

I sin dom i Altmark fastlagde Domstolen følgende betingelser for, hvornår kompensation for offentlig tjeneste ikke udgør statsstøtte:

»[…] For det første skal den pågældende virksomhed faktisk være pålagt at opfylde forpligtelser til offentlig tjeneste, og disse forpligtelser skal være klart defineret. […]

[…] For det andet skal de kriterier, der er grundlaget for beregningen af kompensationen, være fastlagt på forhånd på en objektiv og gennemsigtig måde for at undgå, at kompensationen indebærer en økonomisk fordel, der kan begunstige den pågældende virksomhed i forhold til de konkurrerende virksomheder. Følgelig udgør en medlemsstats kompensation af de af en virksomhed lidte tab i den situation, hvor det efterfølgende viser sig, at en virksomhed med udførelse af visse tjenesteydelser i forbindelse med opfyldelsen af forpligtelser til offentlig tjeneste ikke er økonomisk levedygtig, uden at kriterierne for en sådan kompensation er fastlagt på forhånd, en økonomisk foranstaltning, som henhører under begrebet statsstøtte i traktatens artikel 87, stk. 1's forstand.

[…] Kompensationen må for det tredje ikke overstige, hvad der er nødvendigt for helt eller delvis at dække de udgifter, der er afholdt ved opfyldelsen af forpligtelserne til offentlig tjeneste, idet der skal tages hensyn til de hermed forbundne indtægter og til en rimelig fortjeneste ved opfyldelsen af forpligtelserne. […]

[…] Når udvælgelsen af den virksomhed, der skal overdrages en forpligtelse til offentlig tjeneste, i et konkret tilfælde ikke gennemføres inden for rammerne af en procedure for tildeling af offentlige kontrakter, som giver mulighed for at udvælge den ansøger, der kan levere de pågældende ydelser til de laveste omkostninger for samfundet, skal størrelsen af den nødvendige kompensation for det fjerde fastlægges på grundlag af en analyse af de omkostninger, som en gennemsnitsvirksomhed, der er veldrevet og tilstrækkeligt udstyret med transportmidler til at kunne opfylde de stillede krav til den offentlige tjeneste, ville have ved at opfylde forpligtelserne, idet der skal tages hensyn til de hermed forbundne indtægter og til en rimelig fortjeneste ved opfyldelsen af forpligtelserne«.

7.

Når disse fire kriterier er opfyldt, anses kompensation for offentlig tjeneste ikke for at udgøre statsstøtte, og bestemmelserne i EF-traktatens artikel 87 og 88 finder ikke anvendelse. Hvis medlemsstaterne ikke overholder disse kriterier, og de almindelige betingelser for anvendelse af EF-traktatens artikel 87, stk. 1, er opfyldt, udgør kompensation for offentlig tjeneste derimod statsstøtte.

8.

Kommissionen finder, at på fællesmarkedets nuværende udviklingsstade kan en sådan statsstøtte erklæres for forenelig med traktaten i henhold til EF-traktatens artikel 86, stk. 2, hvis den er nødvendig for udførelsen af de pågældende tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse og ikke påvirker udviklingen i samhandelen på en måde, der er i strid med Fællesskabets interesse. Følgende betingelser skal være opfyldt herfor.

9.

Det fremgår klart af Domstolens retspraksis, at med undtagelse af de sektorer, hvor der findes fællesskabsregler på området, har medlemsstaterne vide skønsbeføjelser hvad angår arten af de tjenesteydelser, der kan betegnes som værende af almindelig økonomisk interesse. Det er derfor Kommissionens opgave at sikre, at disse skønsbeføjelser anvendes på en måde, der ikke er åbenlyst forkert hvad angår definitionen af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse.

10.

Det følger af artikel 86, stk. 2, at virksomheder (4), der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, har fået overdraget en »særlig opgave«. Ved fastlæggelsen af forpligtelserne til offentlig tjeneste og ved vurderingen af, om de pågældende virksomheder opfylder disse forpligtelser, opfordres medlemsstaterne til at foretage brede høringer, især af brugerne.

11.

Begrebet tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse i EF-traktatens artikel 86 indebærer, at de pågældende virksomheder af staten har fået overdraget en særlig opgave (5). Undtagen i de sektorer, hvor der findes fællesskabsregler på området, er det de offentlige myndigheder, der har ansvaret for at fastsætte de kriterier og betingelser, hvorunder disse tjenester skal udføres, uanset hvilken retlig status tjenesteyderen har, og uanset om tjenesten udføres i fri konkurrence eller ej. Heraf følger, at en overdragelse af en offentlig opgave er nødvendig for at definere disse virksomheders og statens respektive forpligtelser. Ved staten forstås centraladministrationen og regionale eller lokale myndigheder.

12.

Udførelsen af tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse skal være overdraget virksomheden ved en eller flere officielle retsakter, hvis form kan fastlægges af den enkelte medlemsstat. Denne eller disse retsakter skal bl.a. angive:

13.

Ved fastlæggelsen af forpligtelserne til offentlig tjeneste og ved vurderingen af, om de involverede virksomheder opfylder disse forpligtelser, opfordres medlemsstaterne til at foretage brede høringer, især af brugerne.

14.

Kompensationen må ikke overstige, hvad der er nødvendigt til dækning af de omkostninger, der er forbundet med at opfylde forpligtelserne til offentlig tjeneste, under hensyn til de hermed forbundne indtægter og til en rimelig fortjeneste ved opfyldelsen af disse forpligtelser. I kompensationen indregnes alle fordele ydet af staten eller med statsmidler af en hvilken som helst art. Den rimelige fortjeneste kan omfatte alle eller nogle af de produktivitetsgevinster, de pågældende virksomheder har opnået i en aftalt begrænset periode, uden at det forringer kvalitetsniveauet i de tjenesteydelser, virksomheden af staten har fået overdraget at udføre.

15.

Enhver kompensation skal reelt anvendes til udførelsen af den pågældende tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse. Kompensation for offentlig tjeneste, som er ydet til udførelsen af en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse, men reelt anvendes til aktiviteter på andre markeder, er ikke berettiget og udgør som følge heraf uforenelig statsstøtte. Virksomheder, der modtager kompensation for offentlig tjeneste, har dog ret til at oppebære en rimelig fortjeneste.

16.

De omkostninger, der skal tages hensyn til i den forbindelse, er alle omkostningerne ved udførelsen af tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse. Når denne tjenesteydelse er den pågældende virksomheds eneste aktivitet, kan der tages hensyn til alle dens omkostninger. Har virksomheden andre aktiviteter ud over tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse, kan kun de omkostninger, der er knyttet til denne tjenesteydelse, tages i betragtning. De omkostninger, der henføres under tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse, kan omfatte alle variable omkostninger ved udførelsen af denne tjenesteydelse, et passende bidrag til de faste omkostninger, der er fælles for både tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse og andre aktiviteter, og en passende forrentning af den egenkapital, der er afsat til tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse (6). Omkostningerne ved investeringer, bl.a. i infrastruktur, kan medregnes, når de er nødvendige for udførelsen af tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse. De omkostninger, der henføres under enhver anden aktivitet uden tilknytning til tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse, skal omfatte alle de variable omkostninger, et passende bidrag til de fælles faste omkostninger og en rimelig kapitalforrentning. Disse omkostninger må under ingen omstændigheder henføres under tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse. Omkostningerne skal beregnes efter de kriterier, der er defineret ovenfor, og på grundlag af almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, som Kommissionen skal underrettes om ved den anmeldelse, der skal indgives efter EF-traktatens artikel 88, stk. 3.

17.

De indtægter, der skal tages hensyn til, skal mindst omfatte alle indtægterne ved tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse. Har den pågældende virksomhed fået indrømmet særlige eller eksklusive rettigheder i forbindelse med en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse, der giver en fortjeneste, som overstiger den rimelige fortjeneste, eller har staten indrømmet den andre fordele, skal disse også tages i betragtning, uanset hvordan de klassificeres i forhold til EF-traktatens artikel 87, og lægges til virksomhedens indtægter. Medlemsstaten kan også bestemme, at fortjeneste fra anden virksomhed end tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse helt eller delvis skal medgå til finansiering af tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse.

18.

Ved »rimelig fortjeneste« forstås en forrentning af egenkapitalen, der tager hensyn til virksomhedens risiko eller manglende risiko som følge af statens intervention, navnlig hvis staten indrømmer den særlige eller eksklusive rettigheder. Denne forrentning må normalt ikke overstige den gennemsnitlige kapitalforrentning i den pågældende sektor i de senere år. I sektorer, hvor der ikke findes nogen virksomhed, der kan sammenlignes med den, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse, kan sammenligningen foretages med virksomheder i andre medlemsstater eller om nødvendigt i andre sektorer, forudsat at der tages hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i hver sektor. Ved fastlæggelsen af, hvad der udgør en rimelig fortjeneste, kan medlemsstaten indføre incitamentsbaserede kriterier, bl.a. i forhold til servicekvalitet og produktivitetsgevinster.

19.

Udøver en virksomhed aktiviteter, der både falder ind under og uden for tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse, skal omkostninger og indtægter ved tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse og omkostninger og indtægter ved de andre aktiviteter samt parametrene for fordelingen af omkostninger og indtægter fremgå særskilt af dens interne regnskaber. Hvis en virksomhed har fået overdraget at udføre flere tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, enten fordi de er tildelt af forskellige myndigheder, eller fordi der er tale om tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse af forskellig art, skal dens interne regnskaber give mulighed for at forvisse sig om, at der ikke er forekommet overkompensation inden for hver af tjenesteydelserne. Disse principper finder anvendelse, medmindre andet gælder i henhold til bestemmelserne i direktiv 80/723/EØF, hvor dette direktiv finder anvendelse.

20.

Medlemsstaten skal med jævne mellemrum foretage eller lade foretage kontrol med henblik på at sikre, at der ikke forekommer overkompensation. Overkompensation er ikke nødvendig for udførelsen af tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse og udgør derfor en uforenelig statsstøtte, der skal tilbagebetales til staten, og parametrene for kompensationens beregning skal opdateres.

21.

Overstiger overkompensationen ikke 10 % af den årlige kompensation, kan den fremføres til det efterfølgende år. Inden for nogle tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse kan omkostningerne variere betydeligt fra det ene år til det andet, navnlig når der er foretaget særlige investeringer. I så fald kan det for udførelsen af tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse være nødvendigt, at der undtagelsesvis overkompenseres med over 10 % i nogle år. Der skal i anmeldelsen til Kommissionen redegøres for de særlige forhold, der kan begrunde en overkompensation med over 10 %. Situationen skal dog revurderes med intervaller, der er afpasset efter den enkelte sektor, men som under ingen omstændigheder bør overstige fire år. Enhver overkompensation, der konstateres efter udløbet af denne periode, skal tilbagebetales.

22.

Overkompensation kan anvendes til at finansiere en anden tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse udført af samme virksomhed, men en sådan overførsel skal fremgå af den pågældende virksomheds regnskaber og være foretaget i overensstemmelse med de regler og principper, der opstilles i disse rammebestemmelser, især hvad angår anmeldelse. Medlemsstaten skal sikre en effektiv kontrol med sådanne overførsler. Gennemsigtighedsreglerne i direktiv 80/723/EØF finder anvendelse.

23.

En overkompensation kan ikke forblive til en virksomheds rådighed under henvisning til, at der er tale om en statsstøtte, der kan anses for at være forenelig med traktaten (f.eks. miljøstøtte, beskæftigelsesstøtte og støtte til små og mellemstore virksomheder). Hvis en medlemsstat ønsker at yde en sådan støtte, skal den overholde reglerne om forhåndsanmeldelse efter EF-traktatens artikel 88, stk. 3. Støtten må ikke udbetales, medmindre den er blevet godkendt af Kommissionen. Kan en sådan støtte falde ind under en gruppefritagelsesforordning, skal betingelserne i den relevante gruppefritagelsesforordning være opfyldt.

24.

I henhold til artikel 7, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (7) kan Kommissionen til en positiv beslutning knytte betingelser, hvorved støtte anses for at være forenelig med fællesmarkedet, og påbud, hvorved det kan sikres, at beslutningen overholdes. For tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse kan det være nødvendigt at fastsætte betingelser og påbud, bl.a. for at sikre, at støtte til de involverede virksomheder ikke i realiteten fører til overkompensation. I lyset af den konkrete situation, der gør sig gældende for den enkelte tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse, kan det i forbindelse hermed være nødvendigt at kræve periodiske rapporter eller pålægge andre påbud.

25.

Disse rammebestemmelser finder anvendelse i en periode på seks år fra datoen for deres offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende. Kommissionen kan efter høring af medlemsstaterne ændre rammebestemmelserne, før de udløber, hvis vigtige hensyn knyttet til udviklingen på fællesmarkedet tilsiger det. Fire år efter datoen for offentliggørelse af disse rammebestemmelser foretager Kommissionen en konsekvensanalyse på grundlag af faktuelle oplysninger og resultaterne af de brede høringer, den vil foretage på grundlag af data fra medlemsstaterne. Konsekvensanalysens resultater vil blive forelagt for Europa-Parlamentet, Regionsudvalget, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og medlemsstaterne.

26.

Kommissionen vil anvende disse rammebestemmelser på alle anmeldte statsstøtteprojekter og træffe en beslutning om projekterne efter rammebestemmelsernes offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende, også selv om de pågældende projekter blev anmeldt forud for denne offentliggørelse. Hvad uanmeldt støtte angår, vil Kommissionen anvende:

27.

Som foranstaltninger efter EF-traktatens artikel 88, stk. 1, foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne bringer deres gældende ordninger for kompensation for offentlig tjeneste i overensstemmelse med disse rammebestemmelser senest 18 måneder efter deres offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende. Senest en måned efter rammebestemmelsernes offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende bør medlemsstaterne over for Kommissionen bekræfte, at de er indforstået med de foreslåede foranstaltninger. I mangel af svar vil Kommissionen antage, at den pågældende medlemsstat ikke er indforstået.