EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 12016E039

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
TREDJE DEL - UNIONENS INTERNE POLITIKKER OG FORANSTALTNINGER
AFSNIT III - LANDBRUG OG FISKERI
Artikel 39 (tidl. artikel 33 i TEF)

EUT C 202 af 7.6.2016, p. 62–63 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/treaty/tfeu_2016/art_39/oj

7.6.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 202/62


Artikel 39

(tidl. artikel 33 i TEF)

1.   Den fælles landbrugspolitik har til formål:

a)

at forøge landbrugets produktivitet ved fremme af den tekniske udvikling, ved rationalisering af landbrugsproduktionen og ved den bedst mulige anvendelse af produktionsfaktorerne, især arbejdskraften

b)

herigennem at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, især ved en forhøjelse af de individuelle indkomster for de i landbruget beskæftigede personer

c)

at stabilisere markederne

d)

at sikre forsyningerne

e)

at sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsvarer.

2.   Ved udarbejdelsen af den fælles landbrugspolitik og de særlige foranstaltninger, som den kan medføre, tages der hensyn til:

a)

landbrugserhvervets særlige karakter, der følger af landbrugets sociale struktur og af de strukturelle og naturbetingede forskelle mellem de forskellige landbrugsområder

b)

nødvendigheden af, at ønskelige tilpasninger gennemføres gradvis

c)

den kendsgerning, at landbruget i medlemsstaterne udgør en sektor, som er snævert forbundet med økonomien som helhed.


Top