41998A0716(01)

BILAG

KONVENTION udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union, om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER i denne konvention, Den Europæiske Unions medlemsstater,

SOM HENVISER TIL Rådets retsakt af 28. maj 1998 om udarbejdelse af en konvention på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union, om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager,

SOM ØNSKER at fastlægge regler for afgørelse af medlemsstaternes retters kompetence i sager vedrørende skilsmisse, separation og omstødelse af ægteskab,

SOM ERKENDER, at det er vigtigt at fastlægge regler for afgørelse af kompetencen i spørgsmål om forældremyndigheden over ægtefællernes fælles børn i forbindelse med sager vedrørende opløsning eller slækkelse af de ægteskabelige bånd,

SOM ØNSKER at sikre en forenkling af de formaliteter, der gælder for anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sådanne sager inden for Den Europæiske Unions område,

SOM TAGER HENSYN TIL de principper, der ligger til grund for konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, som blev undertegnet den 27. september 1968 i Bruxelles,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at det i henhold til artikel K.3, stk. 2, litra c), i traktaten om Den Europæiske Union i konventioner, som er udarbejdet på grundlag af traktatens artikel K.3, kan bestemmes, at De Europæiske Fællesskabers Domstol efter de nærmere regler, som er fastsat i sådanne konventioner, har kompetence til at fortolke disses bestemmelser -

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:

AFSNIT I ANVENDELSESOMRÅDE

Artikel 1

1. Denne konvention finder anvendelse på:

a) civile sager vedrørende skilsmisse, separation og omstødelse af ægteskab

b) civile sager vedrørende forældremyndighed over ægtefællernes fælles børn i forbindelse med ægteskabssager som omhandlet i litra a).

2. Andre procedurer, som er officielt anerkendt i en medlemsstat, sidestilles med retssager. Udtrykket »ret« dækker alle de myndigheder, der i medlemsstaterne har kompetence i sådanne spørgsmål.

AFSNIT II KOMPETENCE

AFDELING 1 ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 2 Skilsmisse, separation og omstødelse af ægteskab

1. Kompetencen til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende skilsmisse, separation og omstødelse af ægteskab ligger hos retterne i den medlemsstat:

a) på hvis område

- ægtefællerne har deres sædvanlige opholdssted, eller

- ægtefællerne havde deres sidste sædvanlige opholdssted, for så vidt som en af dem stadig opholder sig dér, eller

- sagsøgte har sit sædvanlige opholdssted, eller

- en af ægtefællerne, i tilfælde af fælles begæring, har sit sædvanlige opholdssted, eller

- sagsøgeren har sit sædvanlige opholdssted, hvis vedkommende har opholdt sig dér i mindst et år umiddelbart forud for indgivelsen af begæringen, eller

- sagsøgeren har sit sædvanlige opholdssted, hvis vedkommende har opholdt sig dér i mindst seks måneder umiddelbart forud for indgivelsen af begæringen og er enten statsborger i den pågældende medlemsstat eller har bopæl dér

b) hvis nationalitet begge ægtefæller har, eller hvor begge ægtefællers faste og varige bopæl er beliggende.

2. Hver medlemsstat præciserer i en erklæring, der afgives samtidig med den i artikel 47, stk. 2, omhandlede notifikation, om den anvender nationalitetskriteriet eller bopælskriteriet, jf. stk. 1.

3. I denne konvention svarer udtrykket »bopæl« til det domicilbegreb, der anvendes i retsordenerne i Det Forenede Kongerige og Irland.

Artikel 3 Forældremyndighed

1. Den medlemsstats retter, der i medfør af artikel 2 har kompetence til at træffe afgørelse om en begæring om skilsmisse, separation eller omstødelse af ægteskab, har kompetence i spørgsmål vedrørende forældremyndigheden over et fælles barn, når barnet har sit sædvanlige opholdssted i den pågældende medlemsstat.

2. Har barnet ikke sit sædvanlige opholdssted i den i stk. 1 omhandlede medlemsstat, har retterne i denne stat kompetence i sådanne spørgsmål, hvis barnet har sit sædvanlige opholdssted i en medlemsstat, og:

a) mindst en af ægtefællerne har forældremyndighed over barnet, og

b) disse retters kompetence er accepteret af ægtefællerne og tjener barnets tarv.

3. Den i stk. 1 og 2 omhandlede kompetence ophører:

a) så snart der er truffet endelig afgørelse om imødekommelse eller afvisning af begæringen om skilsmisse, separation eller omstødelse af ægteskabet, eller

b) så snart der, såfremt der verserer en sag om forældremyndighed på det i litra a) nævnte tidspunkt, er truffet endelig afgørelse i denne sag, eller

c) så snart de i litra a) og b) nævnte sager er afsluttet af anden grund.

Artikel 4 Barnebortførelser

De kompetente retter i henhold til artikel 3 udøver deres kompetence i overensstemmelse med Haag-konventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser, særlig artikel 3 og 16.

Artikel 5 Modkrav

Den ret, ved hvilken en sag verserer på grundlag af artikel 2, 3 og 4, er også kompetent til at behandle et modkrav, for så vidt som dette falder ind under denne konventions anvendelsesområde.

Artikel 6 Ændring af separation til skilsmisse

Den ret i en medlemsstat, der har truffet afgørelse om separation, er også kompetent til at ændre en sådan separation til skilsmisse, såfremt lovgivningen i den pågældende medlemsstat giver hjemmel hertil, jf. dog artikel 2.

Artikel 7 De i artikel 2-6 indeholdte reglers karakter af eneste anvendelige

En ægtefælle,

a) som har sit sædvanlige opholdssted på en medlemsstats område, eller

b) som er statsborger i en medlemsstat eller har sin bopæl på en medlemsstats område, jf. artikel 2, stk. 2

kan kun sagsøges i en anden medlemsstat i overensstemmelse med artikel 2-6.

Artikel 8 Anden kompetence

1. Hvis ingen ret i en medlemsstat er kompetent i medfør af artikel 2-6, afgøres kompetencen i hver enkelt medlemsstat efter statens egen lovgivning.

2. En statsborger i en medlemsstat, der har sit sædvanlige opholdssted på en anden medlemsstats område, kan i lighed med denne medlemsstats egne statsborgere påberåbe sig de kompetenceregler, som gælder i denne stat, over for en sagsøgt, der ikke har sit sædvanlige opholdssted på en medlemsstats område, og som ikke enten er statsborger i en medlemsstat eller har sin bopæl i en medlemsstat, jf. artikel 2, stk. 2.

AFDELING 2 PRØVELSE AF KOMPETENCEN OG AF SAGENS ANTAGELSE TIL PÅKENDELSE

Artikel 9 Prøvelse af kompetencen

En ret i en medlemsstat, for hvilken der indbringes en sag, som den pågældende ret ikke er kompetent til at påkende i medfør af denne konvention, og som en ret i en anden medlemsstat er kompetent til at påkende i medfør af denne konvention, skal på embeds vegne erklære sig inkompetent.

Artikel 10 Prøvelse af sagens antagelse til påkendelse

1. Såfremt en sagsøgt ikke giver møde, skal den kompetente ret udsætte påkendelsen, indtil det er fastslået, at sagsøgte har haft mulighed for at modtage det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument i så god tid, at vedkommende har kunnet varetage sine interesser under sagen, eller at alle hertil fornødne foranstaltninger har været truffet.

2. Bestemmelserne i artikel 19 i konventionen af 26. maj 1997 om forkyndelse i Den Europæiske Unions medlemsstater af retslige og udenretslige dokumenter i civile eller kommercielle anliggender skal anvendes i stedet for bestemmelserne i stk. 1, såfremt det indledende processkrift i sagen skal fremsendes i medfør af nævnte konvention.

AFDELING 3 LITISPENDENS OG INDBYRDES SAMMENHÆNGENDE KRAV

Artikel 11

1. Såfremt krav, der har samme genstand og hviler på samme grundlag, fremsættes mellem de samme parter for retter i forskellige medlemsstater, skal den anden ret, ved hvilken sagen anlægges, på embeds vegne udsætte påkendelsen, indtil det er fastslået, at den ret, ved hvilken sagen først er anlagt, er kompetent.

2. Fremsættes der begæringer om skilsmisse, separation og omstødelse af ægteskab, som ikke har samme genstand og hviler på samme grundlag, mellem de samme parter for retter i forskellige medlemsstater, skal den anden ret, ved hvilken sagen anlægges, på embeds vegne udsætte påkendelsen, indtil det er fastslået, at den ret, ved hvilken sagen først er anlagt, er kompetent.

3. Når det er fastslået, at den ret, ved hvilken sagen først er anlagt, er kompetent, skal den anden ret erklære sig inkompetent til fordel for den første.

Den part, der anlagde sagen ved den anden ret, kan da fremsætte sin begæring for den ret, ved hvilken sagen først er anlagt.

AFDELING 4 FORELØBIGE, HERUNDER SIKRENDE RETSMIDLER

Artikel 12

Denne konventions bestemmelser er ikke til hinder for, at retterne i en medlemsstat i hastetilfælde kan anvende de foreløbige, herunder sikrende retsmidler, der er fastsat i denne stats lovgivning, over for personer eller formuegoder i denne stat, selv om en ret i en anden medlemsstat i medfør af denne konvention er kompetent til at påkende sagens realitet.

AFSNIT III ANERKENDELSE OG FULDBYRDELSE

Artikel 13 Retsafgørelser

1. I denne konvention forstås ved »retsafgørelse« enhver afgørelse om skilsmisse, separation eller omstødelse af ægteskab truffet af en ret i en medlemsstat samt enhver afgørelse om ægtefællernes forældremyndighed, der træffes i forbindelse med sådanne ægteskabssager, uanset hvorledes den betegnes såsom dom eller kendelse.

2. Bestemmelserne i dette afsnit finder ligeledes anvendelse på fastsættelse af sagsomkostninger i forbindelse med de af denne konvention omfattede sager og på fuldbyrdelse af enhver kendelse om sådanne sagsomkostninger.

3. Ved anvendelsen af denne konvention skal officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt og eksigible i en medlemsstat, samt forlig, der er indgået for retten under en retssag, og som er eksigible i den medlemsstat, hvor de er indgået, anerkendes og erklæres for eksigible på samme vilkår som de i stk. 1 nævnte afgørelser.

AFDELING 1 ANERKENDELSE

Artikel 14 Anerkendelse af retsafgørelser

1. Retsafgørelser, der er truffet i en medlemsstat, skal anerkendes i de øvrige medlemsstater, uden at der stilles krav om anvendelse af en særlig fremgangsmåde.

2. Der må navnlig ikke stilles krav om anvendelse af en særlig fremgangsmåde i forbindelse med ajourføring af en medlemsstats civilstandsregister på grundlag af en retsafgørelse om skilsmisse, separation eller omstødelse af ægteskab, der er truffet i en anden medlemsstat, når den pågældende afgørelse ikke længere kan gøres til genstand for appel eller genoptagelse i henhold til sidstnævnte medlemsstats lovgivning, jf. dog stk. 3.

3. En berettiget part kan efter fremgangsmåden i afdeling 2 og 3 i dette afsnit få fastslået, at en retsafgørelse skal anerkendes, eller at en retsafgørelse ikke skal anerkendes.

4. Gøres anerkendelsen af en retsafgørelse gældende under en verserende sag ved en ret i en medlemsstat, kan dette ret træffe afgørelse i spørgsmålet.

Artikel 15 Grunde til ikke-anerkendelse

1. En retsafgørelse om skilsmisse, separation eller omstødelse af ægteskab kan ikke anerkendes:

a) såfremt en anerkendelse klart vil stride mod grundlæggende retsprincipper i den medlemsstat, som begæringen rettes til

b) såfremt det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument ikke forskriftsmæssigt er blevet forkyndt eller meddelt den udeblevne sagsøgte i så god tid, at denne har kunnet varetage sine interesser under sagen, medmindre det fastslås, at sagsøgte utvetydigt har accepteret afgørelsen

c) såfremt den er uforenelig med en afgørelse, der er truffet i en sag mellem de samme parter i den medlemsstat, som begæringen rettes til

d) såfremt den er uforenelig med en afgørelse, der tidligere er truffet i en anden medlemsstat eller i en ikke-medlemsstat mellem de samme parter, og denne sidstnævnte afgørelse opfylder de nødvendige betingelser for at blive anerkendt i den medlemsstat, som begæringen rettes til.

2. En retsafgørelse om ægtefællernes forældremyndighed, der træffes i forbindelse med ægteskabssager som omhandlet i artikel 13, kan ikke anerkendes:

a) såfremt en anerkendelse klart vil stride mod grundlæggende retsprincipper i den medlemsstat, som begæringen rettes til, idet der samtidig skal tages hensyn til barnets tarv

b) såfremt den, bortset fra i hastetilfælde, er truffet, uden at barnet har haft mulighed for at blive hørt, i strid med grundlæggende retsplejeprincipper i den medlemsstat, som begæringen rettes til

c) såfremt det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument ikke forskriftsmæssigt er blevet forkyndt eller meddelt den udeblevne person i så god tid, at denne har kunnet varetage sine interesser under sagen, medmindre det fastslås, at vedkommende utvetydigt har accepteret afgørelsen

d) på anmodning af en person, der gør gældende, at afgørelsen krænker vedkommendes forældremyndighed, såfremt afgørelsen er truffet, uden at vedkommende har haft mulighed for at blive hørt

e) såfremt den er uforenelig med en afgørelse om forældremyndighed, der efterfølgende er truffet i den medlemsstat, som begæringen rettes til, eller

f) såfremt den er uforenelig med en afgørelse om forældremyndighed, der efterfølgende er truffet i en anden medlemsstat eller i den ikke-medlemsstat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted, og denne sidstnævnte afgørelse opfylder de nødvendige betingelser for at blive anerkendt i den medlemsstat, som begæringen rettes til.

Artikel 16 Ikke-anerkendelse og faktiske omstændigheder

1. En retsafgørelse kan endvidere ikke anerkendes i det tilfælde, som omfattes af artikel 43.

2. Ved prøvelsen af kompetencereglerne i det i stk. 1 omhandlede tilfælde er den ret, som begæringen er indgivet til, bundet af de faktiske omstændigheder, på hvilke retten i domsstaten har støttet sin kompetence.

3. Kompetencen for retterne i domsstaten kan ikke efterprøves, jf. dog i stk. 1. Kompetencereglerne i artikel 2-8 er ikke omfattet af de i artikel 15, stk. 1, litra a), og stk. 2, litra a), omhandlede grundlæggende retsprincipper.

Artikel 17 Forskelle i anvendelig lov

Anerkendelse af en retsafgørelse om skilsmisse, separation eller omstødelse af ægteskab kan ikke nægtes under henvisning til, at lovgivningen i den medlemsstat, som begæringen rettes til, ikke tillader skilsmisse, separation eller omstødelse af ægteskab på samme grundlag.

Artikel 18 Ingen efterprøvelse med hensyn til sagens realitet

En retsafgørelse kan i intet tilfælde efterprøves med hensyn til sagens realitet.

Artikel 19 Udsættelse

1. Gøres anerkendelse af en retsafgørelse, der er truffet i en medlemsstat, gældende ved en ret i en anden medlemsstat, kan denne udsætte sagen, såfremt afgørelsen er blevet anfægtet ved ordinær appel eller genoptagelse.

2. Gøres anerkendelse af en retsafgørelse, der er truffet i Irland eller Det Forenede Kongerige, gældende ved en ret i en anden medlemsstat, kan denne udsætte sagen, såfremt fuldbyrdelsen er udsat i domsstaten ved iværksættelse af appel eller genoptagelse.

AFDELING 2 FULDBYRDELSE

Artikel 20 Eksigible retsafgørelser

1. De i en medlemsstat trufne retsafgørelser om udøvelse af forældremyndigheden over et fælles barn, som er eksigible i den pågældende stat, kan fuldbyrdes i en anden medlemsstat, når de på begæring af en berettiget part er blevet erklæret for eksigible i denne stat.

2. I Det Forenede Kongerige kan sådanne retsafgørelser dog fuldbyrdes i England og Wales, Skotland eller Nordirland, når de på begæring af en berettiget part er blevet registreret med henblik på fuldbyrdelse i den pågældende del af Det Forenede Kongerige.

Artikel 21 Rettens stedlige kompetence

1. Begæringen skal fremsættes:

- i Belgien, over for »Tribunal de première instance«/»Rechtbank van eerste aanleg« eller »Erstinstanzliche Gericht«

- i Danmark, over for byretten (fogedretten)

- i Forbundsrepublikken Tyskland, over for »Familiengericht«

- i Grækenland, over for »ÌïíïìåëÝò Ðñùôïäéêåßï«

- i Spanien, over for »Juzgado de Primera Instancia«

- i Frankrig, over for præsidenten for »Tribunal de grande instance«

- i Irland, over for »High Court«

- i Italien, over for »Corte d'appello«

- i Luxembourg, over for præsidenten for »Tribunal d'arrondissement«

- i Nederlandene, over for præsidenten for »Arrondissementsrechtbank«

- i Østrig, over for »Bezirksgericht«

- i Portugal, over for »Tribunal de Comarca« eller »Tribunal de Familia«

- i Finland, over for »Käräjäoikeus«/»Tingsrätten«

- i Sverige, over for »Svea hovrätt«

- i Det Forenede Kongerige:

a) i England og Wales, over for »High Court of Justice«

b) i Skotland, over for »Court of Session«

c) i Nordirland, over for »High Court of Justice«.

2. a) Rettens stedlige kompetence i forbindelse med en begæring om fuldbyrdelse afgøres efter den parts sædvanlige opholdssted, mod hvem fuldbyrdelsen begæres, eller efter det sædvanlige opholdssted for det barn, som måtte være berørt af begæringen.

b) Hvis ingen af de i litra a) nævnte steder er beliggende i den medlemsstat, som begæringen rettes til, afgøres rettens stedlige kompetence efter stedet for fuldbyrdelsen.

3. I forbindelse med de fremgangsmåder, der er omhandlet i artikel 14, stk. 3, afgøres rettens stedlige kompetence efter den interne lovgivning i den medlemsstat, hvor begæringen om anerkendelse eller om ikke-anerkendelse fremsættes.

Artikel 22 Fremgangsmåde ved fuldbyrdelse

1. Fremgangsmåden ved fremsættelse af begæringen afgøres efter lovgivningen i den medlemsstat, som begæringen rettes til.

2. Den, som fremsætter begæringen, skal vælge en processuel bopæl i retskredsen for den ret, som begæringen er indgivet til. Såfremt lovgivningen i den medlemsstat, som begæringen rettes til, ikke har regler om et sådant valg af bopæl, skal den, som fremsætter begæringen, udpege en procesfuldmægtig.

3. De i artikel 33 og 34 nævnte dokumenter skal vedlægges begæringen.

Artikel 23 Rettens afgørelse

1. Den ret, som behandler begæringen, skal træffe sin afgørelse snarest muligt. Den person, mod hvem fuldbyrdelsen begæres, kan ikke på dette tidspunkt af sagens behandling fremsætte bemærkninger over for retten.

2. Begæringen kan kun afslås af en af de i artikel 15 og 16 anførte grunde.

3. En retsafgørelse kan i intet tilfælde efterprøves med hensyn til sagens realitet.

Artikel 24 Underretning om afgørelsen

Justitssekretæren drager omsorg for, at den, der har fremsat begæringen, straks og på den måde, der er foreskrevet i lovgivningen i den medlemsstat, som begæringen rettes til, får underretning om den afgørelse, der er truffet vedrørende begæringen.

Artikel 25 Appel eller genoptagelse af afgørelsen om fuldbyrdelse

1. Såfremt fuldbyrdelse tillades, kan den person, mod hvem fuldbyrdelsen begæres, anfægte afgørelsen ved appel eller genoptagelse inden en måned, efter at afgørelsen er forkyndt.

2. Såfremt vedkommende person har sit sædvanlige opholdssted i en anden medlemsstat end den, hvor afgørelsen, der tillader fuldbyrdelse, er truffet, er fristen for appel eller genoptagelse to måneder regnet fra den dag, hvor afgørelsen er blevet forkyndt for vedkommende personligt eller på vedkommendes bopæl. Denne frist kan ikke forlænges på grund af afstanden.

Artikel 26 Appel- eller genoptagelsesinstanser samt retsmidler

1. Appel skal ske, og begæring om genoptagelse skal indgives i overensstemmelse med reglerne om kontradiktorisk procedure:

- i Belgien, til »Tribunal de première instance«/»Rechtbank van eerste aanleg« eller »Erstinstanzliche Gericht«

- i Danmark, til landsretten

- i Forbundsrepublikken Tyskland, til »Oberlandesgericht«

- i Grækenland, til »Åöåôåßï«

- i Spanien, til »Audiencia Provincial«

- i Frankrig, til »Cour d'appel«

- i Irland, til »High Court«

- i Italien, til »Corte d'appello«

- i Luxembourg, til »Cour d'appel«

- i Nederlandene, til »Arrondissementsrechtbank«

- i Østrig, til »Bezirksgericht«

- i Portugal, til »Tribunal da Relação«

- i Finland, til »Hovioikeus«/»Hovrätten«

- i Sverige, til »Svea hovrätt«

- i Det Forenede Kongerige:

a) i England og Wales, til »High Court of Justice«

b) i Skotland, til »Court of Session«

c) i Nordirland, til »High Court of Justice«.

2. Den afgørelse, der træffes i appel- eller genoptagelsessagen, kan kun anfægtes:

- i Belgien, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg og Nederlandene, ved en kassationsappel

- i Danmark, ved appel til Højesteret med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet

- i Forbundsrepublikken Tyskland, ved en »Rechtsbeschwerde«

- i Irland, ved appel vedrørende et retligt spørgsmål til »Supreme Court«

- i Østrig, ved en »Revisionsrekurs«

- i Portugal, ved en »recurso restrito à matéria de direito«

- i Finland, ved appel til »Korkein oikeus«/»Högsta domstolen«

- i Sverige, ved appel til »Högsta domstolen«

- i Det Forenede Kongerige, ved én enkelt appel vedrørende et retligt spørgsmål.

Artikel 27 Udsættelse

1. Den ret, der behandler appel- eller genoptagelsessagen, kan efter begæring fra den part, som har indbragt sagen, udsætte sagen, såfremt afgørelsen i domsstaten er anfægtet ved ordinær appel eller genoptagelse, eller såfremt fristen herfor endnu ikke er udløbet. I sidstnævnte tilfælde kan retten fastsætte en frist for iværksættelse af appel eller indgivelse af begæring om genoptagelse.

2. Såfremt afgørelsen er truffet i Irland eller Det Forenede Kongerige, skal enhver form for appel eller genoptagelse i den pågældende domsstat anses som et ordinært retsmiddel ved anvendelsen i stk. 1.

Artikel 28 Appel- eller genoptagelsesinstanser vedrørende en afgørelse om ikke-fuldbyrdelse

1. Såfremt begæringen afslås, kan den, som fremsatte begæringen, appellere eller indgive begæring om genoptagelse:

- i Belgien, til »Cour d'appel«/»Hof van Beroep«

- i Danmark, til landsretten

- i Forbundsrepublikken Tyskland, til »Oberlandesgericht«

- i Grækenland, til »Åöåôåßï«

- i Spanien, til »Audiencia Provincial«

- i Frankrig, til »Cour d'appel«

- i Irland, til »High Court«

- i Italien, til »Corte d'appello«

- i Luxembourg, til »Cour d'appel«

- i Nederlandene, til »Gerechtshof«

- i Østrig, til »Bezirksgericht«

- i Portugal, til »Tribunal da Relação«

- i Finland, til »Hovioikeus«/»Hovrätten«

- i Sverige, til »Svea hovrätt«

- i Det Forenede Kongerige:

a) i England og Wales, til »High Court of Justice«

b) i Skotland, til »Court of Session«

c) i Nordirland, til »High Court of Justice«.

2. Den person, mod hvem fuldbyrdelsen begæres, skal tilsiges til at give møde ved den ret, for hvilken appel- eller genoptagelsessagen er indbragt. Såfremt vedkommende ikke giver møde, finder bestemmelserne i artikel 10 anvendelse.

Artikel 29 Anfægtelse af afgørelsen i en appel- eller genoptagelsessag

Den afgørelse, der træffes i den i artikel 28 nævnte appel- eller genoptagelsessag, kan kun anfægtes:

- i Belgien, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg og Nederlandene, ved en kassationsappel

- i Danmark, ved appel til Højesteret med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet

- i Forbundsrepublikken Tyskland, ved en »Rechtsbeschwerde«

- i Irland, ved appel vedrørende et retligt spørgsmål til »Supreme Court«

- i Østrig, ved en »Revisionsrekurs«

- i Portugal, ved en »recurso restrito à matéria de direito«

- i Finland, ved appel til »Korkein oikeus«/»Högsta domstolen«

- i Sverige, ved appel til »Högsta domstolen«

- i Det Forenede Kongerige, ved én enkelt appel vedrørende et retligt spørgsmål.

Artikel 30 Delvis fuldbyrdelse

1. Såfremt der ved en retsafgørelse er taget stilling til flere krav, og fuldbyrdelse ikke kan tillades for så vidt angår dem alle, skal retten tillade fuldbyrdelse af et eller flere af kravene.

2. Den, som fremsætter begæringen, kan begære delvis fuldbyrdelse.

Artikel 31 Fri proces

1. Den, som fremsætter begæringen, og som i domsstaten helt eller delvis har haft fri proces eller har været fritaget for gebyrer og omkostninger, skal i forbindelse med den i artikel 21-24 fastlagte fremgangsmåde have meddelt fri proces eller fritagelse for gebyrer og sagsomkostninger i videst muligt omfang efter lovgivningen i den medlemsstat, som begæringen rettes til.

2. Den, som fremsætter begæring om fuldbyrdelse af en afgørelse, der er truffet af en administrativ myndighed i Danmark, kan i den medlemsstat, som begæringen rettes til, påberåbe sig de i stk. 1 nævnte fordele, såfremt vedkommende fremlægger en erklæring fra det danske justitsministerium, som bekræfter, at vedkommende opfylder de økonomiske betingelser for helt eller delvis at få meddelt fri proces eller blive fritaget for gebyrer og omkostninger.

Artikel 32 Sikkerhed eller depositum

Det kan ikke pålægges den part, som i en medlemsstat begærer fuldbyrdelse af en retsafgørelse, der er truffet i en anden medlemsstat, at stille sikkerhed eller depositum af nogen art med den begrundelse, at vedkommende er udlænding eller ikke har bopæl eller sædvanligt opholdssted i den pågældende medlemsstat.

AFDELING 3 FÆLLES BESTEMMELSER

Artikel 33 Dokumenter

1. Den part, der søger eller anfægter anerkendelse af en retsafgørelse eller begærer fuldbyrdelse af en sådan, skal fremlægge:

a) en genpart af afgørelsen, der opfylder de nødvendige betingelser med hensyn til godtgørelse af dens ægthed

b) i givet fald et dokument, der godtgør, at vedkommende er meddelt fri proces i domsstaten.

2. Hvor det drejer sig om en udeblivelsesdom, skal den part, der søger anerkendelse eller begærer fuldbyrdelse af en retsafgørelse, desuden fremlægge:

a) det originale dokument eller en bekræftet genpart, hvoraf det fremgår, at det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument er blevet forkyndt for eller meddelt den udeblevne part, eller

b) et dokument, der angiver, at sagsøgte utvetydigt har accepteret afgørelsen.

3. En person, som kræver ajourføring af en medlemsstats civilstandsregister som omhandlet i artikel 14, stk. 2, skal tillige fremlægge et dokument, der angiver, at afgørelsen ikke længere kan gøres til genstand for appel eller genoptagelse i henhold til domstatens lovgivning.

Artikel 34 Andre dokumenter

Den part, der begærer fuldbyrdelse af en retsafgørelse, skal endvidere fremlægge et dokument, hvoraf det fremgår, at afgørelsen efter domstatens lovgivning er eksigibel og er forkyndt.

Artikel 35 Manglende fremlæggelse af dokumenter

1. Såfremt de i artikel 33, stk. 1, litra b), eller stk. 2, nævnte dokumenter ikke fremlægges, kan retten fastsætte en frist for deres tilvejebringelse eller anerkende tilsvarende dokumenter eller, såfremt den anser sagen for tilstrækkeligt oplyst, fritage for kravet om en sådan fremlæggelse.

2. Såfremt retten kræver det, skal der foretages en oversættelse af dokumenterne. Oversættelsen skal bekræftes af en person, der er bemyndiget hertil i en af medlemsstaterne.

Artikel 36 Legalisering eller opfyldelse af tilsvarende formalitet

Der kræves ingen legalisering eller opfyldelse af tilsvarende formalitet med hensyn til de i artikel 33 og 34 og artikel 35, stk. 2, nævnte dokumenter eller eventuelle procesfuldmagter.

AFSNIT IV OVERGANGSBESTEMMELSER

Artikel 37

1. Bestemmelserne i denne konvention finder kun anvendelse på retssager, der er anlagt, og på officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt, samt på forlig, der er indgået for retten under en retssag, efter at konventionen er trådt i kraft i domsstaten og, såfremt anerkendelse eller fuldbyrdelse af en retsafgørelse eller af et officielt bekræftet dokument påberåbes, i den medlemsstat, som begæringen rettes til.

2. Retsafgørelser, som er truffet, efter at denne konvention er trådt i kraft i forholdet mellem domstaten og den medlemsstat, som begæringen rettes til, i sager, der er anlagt før dette tidspunkt, skal dog anerkendes og fuldbyrdes efter bestemmelserne i afsnit III, såfremt de anvendte kompetenceregler er i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i afsnit II i denne konvention eller i en konvention, der, da sagen blev anlagt, var gældende mellem domsstaten og den medlemsstat, som begæringen rettes til.

AFSNIT V ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 38 Forholdet til andre konventioner

1. Med forbehold af artikel 37 og 40 og nærværende artikels stk. 2 træder denne konvention for så vidt angår de medlemsstater, der er parter i den, i stedet for konventioner indgået mellem to eller flere medlemsstater, som gælder på tidspunktet for denne konventions ikrafttræden, og som angår sagsområder, der er omfattet af denne konvention.

2. a) Danmark, Finland og Sverige kan samtidig med afgivelsen af den i artikel 47, stk. 2, omhandlede notifikation erklære, at konventionen af 6. februar 1931 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige indeholdende international-privatretslige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål, med tilhørende slutprotokol, helt eller delvis skal finde anvendelse på deres indbyrdes forbindelser i stedet for bestemmelserne i denne konvention. Denne erklæring kan på ethvert tidspunkt trækkes helt eller delvis tilbage.

b) Princippet om ikke-forskelsbehandling af unionsborgerne på grundlag af nationalitet skal overholdes, og overholdelsen underlægges Domstolens kontrol efter de procedurer, der fastsættes i protokollen om Domstolens fortolkning af denne konvention.

c) Kompetencereglerne i alle fremtidige aftaler, der indgås mellem de i litra a) nævnte medlemsstater, og som angår sagsområder, der er omfattet af denne konvention, skal afstemmes med kompetencereglerne i denne konvention.

d) Afgørelser, der i en af de nordiske stater, som har fremsat den i litra a) omhandlede erklæring, er truffet af en kompetent myndighed svarende til en af dem, der er omhandlet i denne konventions afsnit II, anerkendes og fuldbyrdes i de øvrige medlemsstater efter bestemmelserne i denne konventions afsnit III.

3. Efter denne konventions ikrafttræden kan medlemsstaterne i deres indbyrdes forbindelser kun indgå eller anvende aftaler, som supplerer denne konventions bestemmelser, eller som letter gennemførelsen af principperne i den.

4. Medlemsstaterne tilsender denne konventions depositar:

a) en kopi af de i stk. 2, litra a) og c), samt stk. 3 omhandlede aftaler og ensartede lovgivninger til gennemførelse af disse aftaler, og

b) meddelelse om alle opsigelser af eller ændringer i sådanne aftaler eller ensartede lovgivninger.

Artikel 39 Forholdet til visse multilaterale konventioner

Denne konventioner har i forbindelserne mellem de medlemsstater, der er parter i den, forrang frem for følgende konventioner, for så vidt disse angår sagsområder, som er omfattet af denne konvention:

- Haag-konventionen af 5. oktober 1961 om myndighedernes kompetence og lovvalget i sager vedrørende beskyttelse af mindreårige

- Luxembourg-konventionen af 8. september 1967 om anerkendelse af afgørelser om ægteskabs gyldighed

- Haag-konventionen af 1. juni 1970 om anerkendelse af skilsmisser og separationer

- den europæiske konvention af 20. maj 1980 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed

- Haag-konventionen af 19. oktober 1996 om retternes kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsakter samt om samarbejde vedrørende forældremyndighed og foranstaltninger til beskyttelse af mindreårige, forudsat at det berørte barn har sit sædvanlige opholdssted i en medlemsstat.

Artikel 40 Gyldighed

1. De aftaler og konventioner, der er nævnt i artikel 38 og 39, bevarer deres gyldighed på sagsområder, som ikke er omfattet af denne konvention.

2. De bevarer ligeledes deres gyldighed for så vidt angår retsafgørelser, der er truffet, og officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt før denne konventions ikrafttræden.

Artikel 41 Aftaler mellem medlemsstater

Med forbehold af de i afsnit III nævnte grunde til at afslå anerkendelse skal retsafgørelser, der er truffet i henhold til aftaler omhandlet i artikel 38, stk. 3, anerkendes og fuldbyrdes i medlemsstater, der ikke er parter i de pågældende aftaler, såfremt de er truffet af en kompetent myndighed svarende til en af dem, der er omhandlet i afsnit II.

Artikel 42 Traktater med Pavestolen

1. Anvendelsen af denne konvention berører ikke den internationale traktat (konkordat) mellem Pavestolen og Den Portugisiske Republik, undertegnet den 7. maj 1940 i Vatikanstaten.

2. Afgørelser om et ægteskabs ugyldighed, som træffes i henhold til den i stk. 1 nævnte traktat, anerkendes i medlemsstaterne på de i afsnit III i denne konvention anførte vilkår.

3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ligeledes anvendelse på følgende internationale traktater (konkordater) med Pavestolen:

- Concordato lateranense af 11. februar 1929 mellem Den Italienske Republik og Pavestolen som ændret ved den aftale med tillægsprotokol, der blev undertegnet den 18. februar 1984 i Rom

- aftalen af 3. januar 1979 mellem Pavestolen og den spanske stat om retlige anliggender.

4. Medlemsstaterne tilsender denne konventions depositar

a) en kopi af de i stk. 1 og 3 omhandlede traktater, og

b) meddelelse om alle opsigelser af eller ændringer i sådanne traktater.

Artikel 43 Ikke-anerkendelse og ikke-fuldbyrdelse af retsafgørelser baseret på artikel 8

Denne konvention er ikke til hinder for, at en medlemsstat inden for rammerne af en konvention om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser over for en ikke-medlemsstat forpligter sig til ikke at anerkende en retsafgørelse, som er truffet i en anden medlemsstat, såfremt afgørelsen i et af de i artikel 8 nævnte tilfælde kun har kunnet støttes på andre kompetenceregler end de i artikel 2-7 omhandlede.

Artikel 44 Medlemsstater med to eller flere retsordener

For så vidt angår en medlemsstat, hvor to eller flere retsordener eller regelsæt vedrørende sagsområder, der er omfattet af denne konvention, finder anvendelse i forskellige territoriale enheder:

a) forstås en henvisning til sædvanligt opholdssted i denne medlemsstat som en henvisning til sædvanligt opholdssted i en territorial enhed

b) forstås en henvisning til nationalitet som en henvisning til tilhørsforhold til en territorial enhed som fastsat efter den pågældende medlemsstats lovgivning

c) forstås en henvisning til de myndigheder i denne medlemsstat, som behandler en begæring om skilsmisse, separation eller omstødelse af ægteskab, som en henvisning til de myndigheder i den territoriale enhed, som behandler begæringen

d) forstås en henvisning til reglerne i denne medlemsstat som en henvisning til reglerne i den territoriale enhed, hvor kompetence, anerkendelse eller fuldbyrdelse gøres gældende.

AFSNIT VI DOMSTOLEN

Artikel 45

De Europæiske Fællesskabers Domstol har kompetence til at træffe afgørelse om fortolkningen af denne konvention efter bestemmelserne i den protokol, som er udarbejdet ved retsakt vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union den 28. maj 1998.

AFSNIT VII AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 46 Erklæringer og forbehold

1. Der kan ikke tages forbehold med hensyn til denne konvention, jf. dog artikel 38, stk. 2, og artikel 42.

2. Uanset stk. 1 gælder denne konvention med forbehold af erklæringerne fra Irland og Italien, som er knyttet som bilag til denne konvention.

3. En medlemsstat kan på ethvert tidspunkt trække en afgivet erklæring helt eller delvis tilbage. Erklæringens gyldighed ophører halvfems dage, efter at depositaren har fået meddelelse om tilbagetrækningen.

Artikel 47 Vedtagelse og ikrafttræden

1. Denne konvention vedtages af medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

2. Medlemsstaterne giver depositaren notifikation om afslutningen af de procedurer, der efter deres forfatningsmæssige bestemmelser kræves for at vedtage denne konvention.

3. Denne konvention samt eventuelle ændringer heri som omhandlet i artikel 49, stk. 2, træder i kraft halvfems dage efter den dato, hvor den sidste stat, der er medlem af Den Europæiske Union på tidspunktet for vedtagelsen af Rådets retsakt om udarbejdelse af denne konvention, har foretaget notifikation, jf. stk. 2.

4. Indtil denne konvention træder i kraft, kan en medlemsstat, samtidig med afgivelsen af den i stk. 2 omhandlede notifikation eller på et senere tidspunkt erklære, at konventionen med undtagelse af artikel 45 finder anvendelse for så vidt angår dens forbindelser med medlemsstater, der har fremsat samme erklæring. Sådanne erklæringer gælder halvfems dage efter datoen for deponeringen.

Artikel 48 Tiltrædelse

1. Denne konvention er åben for tiltrædelse af stater, der bliver medlem af Den Europæiske Union.

2. Teksten til konventionen på den tiltrædende medlemsstats sprog, som udformet af Rådet, er autentisk.

3. Tiltrædelsesinstrumenterne deponeres hos depositaren.

4. Denne konvention træder i kraft for den tiltrædende medlemsstat halvfems dage efter deponeringen af den pågældende stats tiltrædelsesinstrument eller på datoen for konventionens ikrafttræden, hvis den endnu ikke er trådt i kraft ved udløbet af perioden på halvfems dage.

5. Artikel 47, stk. 4, finder anvendelse på en tiltrædende medlemsstat, hvis denne konvention endnu ikke er trådt i kraft, når den deponerer sit tiltrædelsesinstrument.

Artikel 49 Ændringer

1. Enhver medlemsstat samt Kommissionen kan foreslå ændringer til denne konvention. Alle ændringsforslag sendes til depositaren, der underretter Rådet herom.

2. Ændringer fastlægges af Rådet, der anbefaler medlemsstaterne at vedtage dem i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser. De således vedtagne ændringer træder i kraft efter bestemmelserne i artikel 47, stk. 3.

3. Listen over de retter og retsmidler, der er omhandlet i artikel 21, stk. 1, artikel 26, stk. 1 og 2, artikel 28, stk. 1, og artikel 29, kan dog på anmodning af den berørte medlemsstat ændres ved en afgørelse truffet af Rådet.

Artikel 50 Depositar og offentliggørelse

1. Generalsekretæren for Rådet er depositar for denne konvention.

2. Depositaren offentliggør i De Europæiske Fællesskaber Tidende:

a) vedtagelser og tiltrædelser

b) datoen for konventionens ikrafttræden

c) erklæringer som omhandlet i artikel 2, stk. 2, artikel 38, stk. 2, artikel 46, artikel 47, stk. 4, og artikel 48, stk. 5, samt ændringer i eller tilbagetrækning af sådanne erklæringer

d) ændringer i denne konvention som omhandlet i artikel 49, stk. 2 og 3.

En fe de lo cual los plenipotenciarios abajo firmantes suscriben el presente Convenio.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne konvention.

Zu Urkund dessen haben die unterzeichneten Bevollmächtigten ihre Unterschrift unter dieses Übereinkommen gesetzt.

Óå ðßóôùóç ôùí áíùôÝñù, ïé õðïãñÜöïíôåò ðëçñåîïýóéïé Ýèåóáí ôçí õðïãñáöÞ ôïõò êÜôù áðü ôçí ðáñïýóá óýìâáóç.

In witness whereof, the undersigned Plenipotentiaries have signed this Convention.

En foi de quoi, les plénipotentiaires soussignés ont apposé leurs signatures au bas de la présente convention.

Dá fhianú sin, chuir na Lánchumhachtaigh thíos-sínithe a lámh leis an gCoinbhinsiún seo.

In fede di che i plenipotenziari sottoscritti hanno apposto le loro firme in calce alla presente convenzione.

Ten blijke waarvan de ondergetekende gevolmachtigden hun handtekening onder dit verdrag hebben gesteld.

Em fé do que, os plenipotenciários abaixo-assinados apuseram as suas assinaturas no final da presente convenção.

Tämän vakuudeksi alla mainitut täysivaltaiset edustajat ovat allekirjoittaneet tämän yleissopimuksen.

Till bekräftelse härav har undertecknade befullmäktigade ombud undertecknat denna konvention.

Hecho en Bruselas, el veintiocho de mayo de mil novecientos noventa y ocho, en un ejemplar único en lenguas alemana, danesa, española, finesa, francesa, griega, inglesa, irlandesa, italiana, neerlandesa, portuguesa y sueca, siendo cada uno de estos textos igualmente auténtico, que se depositará en los archivos de la Secretaría General del Consejo de la Unión Europea.

Udfærdiget i Bruxelles, den otteogtyvende maj nitten hundrede og otteoghalvfems, i ét eksemplar på dansk, engelsk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk, svensk og tysk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed; de deponeres i arkiverne i Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union.

Geschehen zu Brüssel am achtundzwanzigsten Mai neunzehnhundertachtundneunzig in einer Urschrift in dänischer, deutscher, englischer, finnischer, französischer, griechischer, irischer, italienischer, niederländischer, portugiesischer, schwedischer und spanischer Sprache, wobei jeder Wortlaut gleichermaßen verbindlich ist; die Urschrift wird im Archiv des Generalsekretariats des Rates der Europäischen Union hinterlegt.

¸ãéíå óôéò ÂñõîÝëëåò, óôéò åßêïóé ïêôþ ÌáÀïõ ÷ßëéá åííéáêüóéá åíåíÞíôá ïêôþ, óå Ýíá ìüíï áíôßôõðï óôçí áããëéêÞ, ãáëëéêÞ, ãåñìáíéêÞ, äáíéêÞ, åëëçíéêÞ, éñëáíäéêÞ, éóðáíéêÞ, éôáëéêÞ, ïëëáíäéêÞ, ðïñôïãáëéêÞ, óïõçäéêÞ êáé öéíëáíäéêÞ ãëþóóá. ¸êáóôï êåßìåíï åßíáé åîßóïõ áõèåíôéêü, ôï äå ðñùôüôõðï áõôü êáôáôßèåôáé óôá áñ÷åßá ôçò ÃåíéêÞò Ãñáììáôåßáò ôïõ Óõìâïõëßïõ ôçò ÅõñùðáúêÞò ¸íùóçò.

Done at Brussels on the twenty-eighth day of May in the year one thousand nine hundred and ninety-eight, in a single original, in the Danish, Dutch, English, Finnish, French, German, Greek, Irish, Italian, Portuguese, Spanish and Swedish languages, each text being equally authentic, such original being deposited in the archives of the General Secretariat of the Council of the European Union.

Fait à Bruxelles, le vingt-huit mai mil neuf cent quatre-vingt-dix-huit, en un exemplaire unique, en langues allemande, anglaise, danoise, espagnole, finnoise, française, grecque, irlandaise, italienne, néerlandaise, portugaise et suédoise, les textes établis dans chacune de ces langues faisant également foi, exemplaire qui est déposé dans les archives du secrétariat général du Conseil de l'Union européenne.

Arna dhéanamh sa Bhruiséil, ar an ochtú lá is fiche de Bhealtaine sa bhliain míle naoi gcéad nócha a hocht, i scríbhinn bhunaidh amháin sa Bhéarla, sa Danmhairgis, san Fhionlainnis, sa Fhraincis, sa Ghaeilge, sa Ghearmáinis, sa Ghréigis, san Iodáilis, san Ollainnis, sa Phortaingéilis, sa Spáinnis agus sa tSualainnis, agus comhúdarás ag gach ceann de na téacsanna sin; déanfar an scríbhinn bhunaidh sin a thaisceadh i gcartlann Ardrúnaíocht Chomhairle an Aontais Eorpaigh.

Fatto a Bruxelles, addì ventotto maggio millenovecentonovantotto, in unico esemplare in lingua danese, finlandese, francese, greca, inglese, irlandese, italiana, olandese, portoghese, spagnola, svedese e tedesca, ciascun testo facente ugualmente fede; l'esemplare è depositato negli archivi del Segretariato generale del Consiglio dell'Unione europea.

Gedaan te Brussel, de achtentwintigste mei negentienhonderd achtennegentig, in één exemplaar in de Deense, de Duitse, de Engelse, de Finse, de Franse, de Griekse, de Ierse, de Italiaanse, de Nederlandse, de Portugese, de Spaanse en de Zweedse taal, zijnde alle teksten gelijkelijk authentiek, dat wordt nedergelegd in het archief van het Secretariaat-generaal van de Raad van de Europese Unie.

Feito em Bruxelas, em vinte e oito de Maio de mil novecentos e noventa e oito, em exemplar único, nas línguas alemã, dinamarquesa, espanhola, finlandesa, francesa, grega, inglesa, irlandesa, italiana, neerlandesa, portuguesa e sueca, fazendo igualmente fé cada um dos textos, ficando esse exemplar depositado nos arquivos do Secretariado-Geral do Conselho da União Europeia.

Tehty Brysselissä kahdentenakymmenentenäkahdeksantena päivänä toukokuuta vuonna tuhatyhdeksänsataayhdeksänkymmentäkahdeksan englannin, espanjan, hollannin, iirin, italian, kreikan, portugalin, ranskan, ruotsin, saksan, suomen ja tanskan kielellä yhtenä kappaleena, jonka jokainen teksti on yhtä todistusvoimainen ja joka talletetaan Euroopan unionin neuvoston pääsihteeristön arkistoon.

Som skedde i Bryssel den tjugoåttonde maj nittonhundranittioåtta i ett enda exemplar på danska, engelska, finska, franska, grekiska, iriska, italienska, nederländska, portugisiska, spanska, svenska och tyska språken, varvid varje text äger samma giltighet, och detta exemplar skall deponeras i arkiven hos generalsekretariatet för Europeiska unionens råd.

Pour le gouvernement du Royaume de Belgique

Voor de regering van het Koninkrijk België

Für die Regierung des Königreichs Belgien

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

For regeringen for Kongeriget Danmark

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Für die Regierung der Bundesrepublik Deutschland

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Ãéá ôçí êõâÝñíçóç ôçò ÅëëçíéêÞò Äçìïêñáôßáò

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Por el Gobierno del Reino de España

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Pour le gouvernement de la République française

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Thar ceann Rialtas na hÉireann

For the Government of Ireland

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Per il governo della Repubblica italiana

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Pour le gouvernement du Grand-Duché de Luxembourg

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Voor de regering van het Koninkrijk der Nederlanden

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Für die Regierung der Republik Österreich

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Pelo Governo da República Portuguesa

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Suomen hallituksen puolesta

På finska regeringens vägnar

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

På svenska regeringens vägnar

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

For the Government of the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

ERKLÆRING FRA IRLAND, DER SKAL KNYTTES SOM BILAG TIL KONVENTIONEN

Uanset denne konventions bestemmelser kan Irland opretholde sin ret til at nægte at anerkende en skilsmisse, der er bevilget i en anden medlemsstat, hvis skilsmissen er opnået ved, at en af parterne eller parterne forsætligt har vildledt en ret i den pågældende medlemsstat angående betingelserne for dens kompetence, således at anerkendelsen af skilsmissen ikke er forenelig med Irlands forfatning.

Denne erklæring er gyldig i fem år. Den kan fornyes hvert femte år.

ERKLÆRING, DER SKAL KNYTTES SOM BILAG TIL KONVENTIONEN, FRA ENHVER AF DE NORDISKE MEDLEMSSTATER, SOM KAN FREMSÆTTE EN ERKLÆRING I HENHOLD TIL ARTIKEL 38, STK. 2

Anvendelsen af konventionen af 6. februar 1931 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige indeholdende international-privatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål, med tilhørende slutprotokol, er i overensstemmelse med traktatens artikel K.7; nærværende konvention er nemlig ikke til hinder for, at der etableres et snævrere samarbejde mellem to eller flere medlemsstater, for så vidt dette samarbejde hverken er i modstrid med eller hæmmer det samarbejde, der er omhandlet i nærværende konvention.

De forpligter sig til i deres indbyrdes forbindelser ikke længere at anvende artikel 7, stk. 2, i 1931-konventionen samt til i nær fremtid at tage de kompetenceregler, der gælder inden for rammerne i nævnte konvention, op til revision på baggrund af princippet i artikel 38, stk. 2, litra b), i nærværende konvention.

De grunde til afslag, der anvendes i de ensartede lovgivninger, anvendes i praksis på en måde, som stemmer overens med den, der er fastsat i afsnit III i nærværende konvention.

ERKLÆRING FRA DEN ITALIENSKE DELEGATION, DER SKAL KNYTTES SOM BILAG TIL KONVENTIONEN

Med hensyn til konventionens artikel 42 forbeholder Italien sig ret til i henseende til afgørelser truffet af portugisiske kirkeretter at følge de procedurer og foretage den kontrol, der på grundlag af aftaler med Pavestolen er fastsat i Italiens egen retsorden for så vidt angår tilsvarende afgørelser truffet af italienske kirkeretter.

Erklæring, der er knyttet som bilag til protokollen for RIA-Rådets samling den 28. og 29. maj 1998, og som blev vedtaget i forbindelse med udarbejdelsen af konvention om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager (98/C 221/02)

Rådet er klar over den negative virkning, som den langtrukne procedure for anmodninger indgivet til De Europæiske Fællesskabers Domstol kan have med hensyn til familieret, og understreger, at der snarest muligt skal foretages en undersøgelse af, hvorledes denne procedure kan afkortes; Rådet foreslår, at undersøgelsen gennemføres af det kompetente organ i Rådet i samarbejde med Domstolen.