41968A0927(01)

Bruxelles-konventionen af 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager /* Konsolideret udgave CF 498Y0126(01) */

PRAEAMBEL

DE HOEJE KONTRAHERENDE PARTER I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPAEISKE OEKONOMISKE FAELLESSKAB HAR -

i oensket om at gennemfoere bestemmelserne i artikel 220 i naevnte traktat, hvorefter de har forpligter sig til at tilvejebringe en forenkling af formaliteterne vedroerende gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgoerelser,

i bestraebelserne for inden for Faellesskabet at styrke retsbeskyttelsen for de der bosiddende personer, og

ud fra den betragtning, at det med henblik herpaa er noedvendigt at fastlaegge deres retters internationale kompetence, at lette anerkendelsen af retsafgoerelser og at indfoere en hurtig procedure for at sikre fuldbyrdelsen af saadanne afgoerelser samt af officielt bekraeftede dokumenter og retsforlig -

vedtaget at indgaa denne konvention og har med dette maal for oeje udpeget som befuldmaegtigede:

HANS MAJESTAET BELGIERNES KONGE:

Pierre HARMEL,udenrigsminister;

PRAESIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND:

Willy BRANDT, vicekansler, udenrigsminister;

PRAESIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK:

Michel DEBRÉ, udenrigsminister;

PRAESIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK:

Giuseppe MEDICI, udenrigsminister;

HANS KONGELIGE HOEJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG:

Pierre GREGOIRE, udenrigsminister;

HENDES MAJESTAET DRONNINGEN AF NEDERLANDENE:

J.M.A.H. LUNS, udenrigsminister;

SOM, FORSAMLET I RAADET, efter at have udvekslet deres fuldmagter og fundet dem i god og behoerig form,

ER BLEVET ENIGE OM FOELGENDE BESTEMMELSER:

AFSNIT I

ANVENDELSESOMRAADE

Artikel 1

Denne konvention finder anvendelse paa borgerlige sager, herunder handelssager, uanset domsmyndighedens art.

Den finder ikke anvendelse paa:

1. fysiske personers retlige status samt deres rets- og handleevne, formueforholdet mellem aegtefaeller samt arv efter loven eller testamente;

2. konkurs, akkord og andre lignende ordninger;

3. social sikring;

4. voldgift.

AFSNIT II

KOMPETENCE

Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 2

Med forbehold af bestemmelserne i denne konvention skal personer, der har bopael paa en kontraherende stats omraade, uanset deres nationalitet, sagsoeges ved retterne i denne stat.

Personer, som ikke er statsborgere i den stat, hvor de har bopael, er undergivet de kompetenceregler, der gaelder for landets egne statsborgere.

Artikel 3

Personer, der har bopael paa en kontraherende stats omraade, kan kun sagsoeges ved retterne i en anden kontraherende stat i medfoer af de regler, der er fastsat i afdeling 2-6 i dette afsnit.

I saerdeleshed kan foelgende bestemmelser ikke goeres gaeldende imod dem:

- i Belgien: artikel 15 i Borgerlig Lovbog (Code civil) og bestemmelserne i artikel 52, 52 bis og 53 i vaernetingsloven af 25. marts 1976 (loi sur la compétence)

- Forbundsrepublikken Tyskland: artikel 23 i civilprocesloven (Zivilprozessordnung)

- i Frankrig: artikel 14 og 15 i Borgerlig Lovbog (Code civil)

- i Italien: artikel 2 og artikel 4, nr. 1 og 2, i civilprocesloven (Codice di procedura civile)

- i Luxembourg: artikel 14 og 15 i Borgerlig Lovbog (Code civil)

- i Nederlandene: artikel 126, stk. 3, og artikel 127 i civilprocesloven (Wetboek van Burgerlijke Rechtsvordering).

Artikel 4

Saafremt sagsoegte ikke har bopael paa en kontraherende stats omraade, afgoeres retternes kompetence i hver enkelt kontraherende stat efter statens egen lovgivning, dog med forbehold af bestemmelserne i artikel 16.

Over for en sagsoegt, der ikke har bopael paa en kontraherende stats omraade, kan enhver, der har bopael paa en kontraherende stats omraade, uanset sin nationalitet, i lighed med landets egne statsborgere paaberaabe sig de kompetenceregler, som gaelder der, herunder navnlig de regler, der er naevnt i artikel 3, stk. 2.

Afdeling 2

Specielle kompetenceregler

Artikel 5

En person, der har bopael paa en kontraherende stats omraade, kan sagsoeges i en anden kontraherende stat:

1. i sager om kontraktforhold, ved retten paa det sted, hvor den forpligtelse, der ligger til grund for sagen, er opfyldt eller skal opfyldes;

2. i sager om underholdspligt, ved retten paa det sted, hvor den berettigede har sin bopael eller sit saedvanlige opholdssted;

3. i sager om erstatning uden for kontrakt, ved retten paa det sted, hvor skadetilfoejelsen er foregaaet;

4. i sager, i hvilke der paastaas erstatning eller genoprettelse af en tidligere tilstand i anledning af en strafbar handling, ved den ret, hvor straffesagen er anlagt, saafremt denne ret i henhold til den nationale lovgivning kan paakende borgerlige krav;

5. i sager vedroerende driften af en filial, et agentur eller en lignende virksomhed, ved retten paa det sted, hvor virksomheden er beliggende.

Artikel 6

En person, der har bopael paa en kontraherende stats omraade, kan endvidere sagsoeges:

1. saafremt der er flere sagsoegte, ved retten i den retskreds, hvor en af de sagsoegte har bopael;

2. som tredjemand i sager om opfyldelse af en forpligtelse eller ved intervention, ved den ret, hvor den oprindelige sag er anlagt, medmindre denne kun er anlagt for at unddrage sagsoegte hans almindelige vaerneting;

3. i sager om modfordringer, der udspringer af den samme kontrakt eller det samme forhold, som hovedfordringen stoettes paa, ved den ret hvor sagen om hovedfordringen er indbragt.

Afdeling 3

Kompetence i forsikringssager

Artikel 7

I forsikringssager afgoeres kompetencen efter bestemmelserne i denne afdeling, dog med forbehold af artikel 4 og artikel 5, nr. 5.

Artikel 8

En forsikringsgiver, der har bopael paa en kontraherende stats omraade, kan sagsoeges enten ved retterne i denne stat eller i en anden kontraherende stat ved retten paa det sted, hvor forsikringstageren har bopael, eller i tilfaelde, hvor flere forsikringsgivere er sagsoegt, ved retterne i en kontraherende stat, hvor en af de sagsoegte har bopael.

Saafremt den lovgivning, der gaelder for vedkommende ret, indeholder bestemmelser om en saadan kompetence, kan forsikringsgiveren endvidere i en anden kontraherende stat end den, hvor han har bopael, sagsoeges ved retten i den kreds, hvor den person, som har formidlet afslutningen af forsikringsaftalen, har bopael, naar denne bopael er anfoert i forsikringspolicen eller forsikringsbegaeringen.

En forsikringsgiver, som uden at have bopael paa en kontraherende stats omraade, har en filial eller et agentur i en af disse stater, anses for at have bopael paa denne stats omraade i sager vedroerende driften af den paagaeldende filial eller det paagaeldende agentur.

Artikel 9

I sager om ansvarsforsikring eller forsikring af fast ejendom kan forsikringsgiveren endvidere sagsoeges ved retten paa det sted, hvor skadetilfoejelsen er foregaaet. Det samme gaelder, naar fast ejendom og loesoere er omfattet af samme forsikringsaftale og genstand for samme skadestilfaelde.

Artikel 10

I sager om ansvarsforsikring kan forsikringsgiveren endvidere sagsoeges ved den ret, hvor skadelidte har anlagt sag mod den sikrede, saafremt den lovgivning, der gaelder for denne ret, indeholder hjemmel dertil.

Bestemmelserne i artikel 7, 8 og 9 finder anvendelse i tilfaelde, hvor skadelidte anlaegger sag direkte mod forsikringsgiveren, saafremt der er hjemmel for et direkte sagsanlaeg.

Saafremt lovgivningen om et saadant direkte sagsanlaeg indeholder hjemmel til at inddrage forsikringstageren eller den sikrede i sagen, er den samme ret ogsaa kompetent i forhold til disse personer.

Artikel 11

Med forbehold af bestemmelserne i artikel 10, stk. 3, kan forsikringsgiveren kun anlaegge sag ved retterne i den kontraherende stat, paa hvis omraade sagsoegte har bopael, hvad enten sagsoegte er forsikringstager, sikret eller begunstiget.

Bestemmelserne i denne afdeling beroerer ikke retten til at fremsaette modfordringer ved den ret, der behandler det oprindelige krav i overensstemmelse med bestemmelserne i denne afdeling.

Artikel 12

Bestemmelserne i denne afdeling kan kun fraviges ved aftale:

1. saafremt denne er indgaaet, efter at tvisten er opstaaet, eller

2. saafremt aftalen giver forsikringstageren, den sikrede eller den begunstigede ret til at anlaegge sag ved andre retter end dem, der er naevnt i denne afdeling, eller

3. saafremt aftalen er indgaaet mellem en forsikringstager og en forsikringsgiver, der har bopael i samme kontraherende stat, med det formaal, at retterne i denne stat skal vaere kompetente ogsaa i tilfaelde af, at skadetilfoejelsen er foregaaet i udlandet, medmindre en saadan aftale ikke er tilladt efter lovgivningen i den paagaeldende stat.

Afdeling 4

Kompetence ved visse former for kreditkoeb og laan

Artikel 13

I sager om koeb om loesoeregenstande, hvor koebesummen skal betales i rater, eller om laan, der skal tilbagebetales i rater og er direkte bestemt til finansiering af koeb af saadanne genstande, afgoeres kompetencen efter bestemmelserne i denne afdeling, dog med forbehold af artikel 4 og artikel 5, nr. 5.

Artikel 14

En saelger eller en laangiver, der har bopael paa en kontraherende stats omraade, kan sagsoeges enten ved retterne i den paagaeldende stat, eller ved retterne i den kontraherende stat, paa hvis omraade koeberen eller laantageren har bopael.

Saelgeren kan kun anlaegge sag mod koeberen, og laangiveren kan kun anlaegge sag mod laantageren, ved retterne i den stat, paa hvis omraade sagsoegte har bopael.

Disse bestemmelser beroerer ikke retten til at fremsaette modfordringer ved den ret, der behandler det oprindelige krav i overensstemmelse med bestemmelserne i denne afdeling.

Artikel 15

Bestemmelserne i denne afdeling kan kun fraviges ved aftale:

1. saafremt denne er indgaaet efter at tvisten er opstaaet, eller

2. saafremt aftalen giver koeberen eller laantageren ret til at anlaegge sag ved andre retter end dem, der er naevnt i denne afdeling, eller

3. saafremt aftalen er indgaaet mellem en koeber og en saelger eller mellem en laantager og en laangiver, der har bopael eller saedvanligt opholdssted i samme kontraherende stat, og aftalen tillaegger retterne i denne stat kompetence, medmindre en saadan aftale ikke er tilladt efter lovgivningen i den paagaeldende stat.

Afdeling 5

Enekompetence

Artikel 16

Enekompetente, uden hensyn til bopael, er:

1. i sager om rettigheder over fast ejendom samt om leje eller forpagtning af fast, ejendom, retterne i den kontraherende stat, hvor ejendommen er beliggende;

2. i sager om gyldighed, ugyldighed eller oploesning af selskaber eller juridiske personer, der har deres hjemsted paa en kontraherende stats omraade, eller om beslutninger truffet af disses organer, retterne i den paagaeldende stat;

3. i sager om gyldigheden af indfoerelse i offentlige registre, retterne i den kontraherende stat, paa hvis omraade registrene foeres;

4. i sager om registrering eller gyldighed af patenter, varemaerker, moenstre og modeller samt andre lignende rettigheder, der medfoerer deponering eller registrering, retterne i den kontraherende stat, paa hvis omraade der er ansoegt om deponering eller registering, eller hvor deponering eller registering er foretaget eller ifoelge bestemmelserne i en international konvention anses for at vaere foretaget;

5. i sager om fuldbyrdelse af retsafgoerelser, retterne i den kontraherende stat, hvor fuldbyrdelsesstedet er beliggende.

Afdeling 6

Aftaler om kompetence

Artikel 17

Saafremt parterne i tilfaelde, hvor mindst én af dem har bopael paa en kontraherende stats omraade, ved en skriftlig aftale eller ved en mundtlig aftale, der er skriftligt bekraeftet, har vedtaget, at en ret eller retterne i en kontraherende stat skal vaere kompetente til at paakende allerede opstaaede tvister eller fremtidige tvister i anledning af et bestemt retsforhold, er alene denne ret eller retterne i den paagaeldende stat kompetente.

Aftaler om retternes kompetence er ugyldige, saafremt de strider mod bestemmelserne i artikel 12 og 15, eller saafremt de udelukker kompetencen for de retter, som i medfoer af artikel 16 er enekompetente.

Saafremt aftalen om retternes kompetence kun er indgaaet til fordel for én af parterne, bevarer denne retten til at anlaegge sag ved enhver anden ret, der er kompetent efter denne konvention.

Artikel 18

For saa vidt retten i en kontraherende stat ikke allerede er kompetent i medfoer af andre bestemmelser i denne konvention, bliver den kompetent, naar sagsoegte giver moede for den. Denne regel finder ikke anvendelse, saafremt sagsoegte kun giver moede for at bestride rettens kompetence, eller saafremt en anden ret i medfoer af artikel 16 er enekompetent.

Afdeling 7

Proevelse af kompetencen og af sagens antagelse til paakendelse

Artikel 19

En ret i en kontraherende stat, for hvilken der som det vaesentligste indbringes en retsvist, der i medfoer af artikel 16 henhoerer under en i en anden kontraherende stat beliggende rets enekompetence, skal paa embeds vegne erklaere sig inkompetent.

Artikel 20

Saafremt en sagsoegt, der har bopael paa en kontraherende stats omraade, er sagsoegt ved en ret i en anden kontraherende stat, men ikke giver moede, skal den paagaeldende ret paa embeds vegne erklaere sig inkompetent, saafremt den ikke er kompetent efter reglerne i denne konvention.

Retten skal udsaette paakendelsen, indtil det er fastslaaet, at sagsoegte har haft mulighed for at modtage sagens indledende processkrift i saa god tid, at han har kunnet varetage sine interesser under sagen, eller at alle hertil fornoedne foranstaltninger har vaeret truffet.

Bestemmelserne i artikel 15 i Haager-konventionen af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spoergsmaal traeder i stedet for bestemmelserne i foregaaende stykke, saafremt det indledende processkrift i sagen skal fremsendes i medfoer af naevnte konvention.

Afdeling 8

Litispendens og indbyrdes sammenhaengende krav

Artikel 21

Saafremt krav, der har samme genstand og hviler paa samme grundlag, fremsaettes mellem de samme parter for retter i forskellige kontraherende stater, skal enhver anden ret end den, ved hvilken sagen foerst er anlagt, paa embeds vegne erklaere sig inkompetent til fordel for denne ret.

Den ret, som herefter skulle erklaere sig inkompetent, kan udsaette afgoerelsen, saafremt den anden rets kompetence bestrides.

Artikel 22

Saafremt krav, som er indbyrdes sammenhaengende, fremsaettes for retter i forskellige kontraherende stater, og sagerne verserer for disse retter i foerste instans, kan enhver anden ret end den, ved hvilken sagen foerst er anlagt, udsaette afgoerelsen.

Denne ret kan ligeledes paa begaering af en af parterne erklaere sig inkompetent, forudsat at dens lovgivning tillader forening af indbyrdes sammenhaengende krav, og at den ret, ved hvilken sagen foerst er anlagt, er kompetent til at paakende begge krav.

Ved indbyrdes sammenhaengende krav forstaas i denne artikel krav, der er saa snaevert forbundne, at det er oenskeligt at behandle og paakende dem samtidigt for at undgaa uforenelige afgoerelser i tilfaelde af, at kravene blev paakendt hver for sig.

Artikel 23

Saafremt kravene henhoerer under flere retters enekompetence, skal enhver anden ret, end den ved hvilken sagen foerst er anlagt, erklaere sig inkompetent til fordel for denne ret.

Afdeling 9

Foreloebige, herunder sikrende retsmidler

Artikel 24

De foreloebige, herunder sikrende retsmidler, der er fastsat i en kontraherende stats lovgivning, kan kraeves anvendt af den paagaeldende stats retslige myndigheder, selv om en ret i en anden kontraherende stat i medfoer af denne konvention er kompetent til at paakende sagens realitet.

AFSNIT III

ANERKENDELSE OG FULDBYRDELSE

Artikel 25

I denne konvention forstaas ved »retsafgoerelse« enhver afgoerelse truffet af en ret i en kontraherende stat, uanset hvorledes den betegnes, saasom dorn, kendelse eller fuldbyrdelsesordre, herunder justitssekretaerens fastsaettelse af sagsomkostninger.

Afdeling 1

Anerkendelse

Artikel 26

Retsafgoerelser, der er truffet i en kontraherende stat, skal anerkendes i de oevrige kontraherende stater, uden at der stilles krav om anvendelse af en saerlig fremgangsmaade.

Bestrides et krav, kan en berettiget part, der som det vaesentligste paaberaaber sig anerkendelsen, efter fremgangsmaaden i afdeling 2 og 3 i dette afsnit faa fastslaaet, at retsafgoerelsen skal anerkendes.

Goeres anerkendelsen gaeldende under en verserende sag ved en ret i en kontraherende stat, og har anerkendelsen betydning for afgoerelsen, er denne ret kompetent til at afgoere spoergsmaalet om anerkendelse.

Artikel 27

En retsafgoerelse kan ikke anerkendes:

1. saafremt en anerkendelse vil stride mod grundlaeggende retsprincipper i den stat, som begaeringen rettes til;

2. saafremt det indledende processkrift i sagen ikke forskriftsmaessigt er blevet forkyndt for eller meddelt den udeblevne sagsoegte i saa god tid, at han har kunnet varetage sine interesser under sagen;

3. saafremt afgoerelsen er uforenelig med en afgoerelse mellem de samme parter truffet i den stat, som begaeringen rettes til;

4. saafremt retten i domsstaten ved sin afgoerelse har afgjort et praejudicielt spoergsmaal om fysiske personers retlige status eller deres rets- og handleevne, om formueforholdet mellem aegtefaeller eller om arv efter loven eller testamente i modstrid med en bestemmelse i den internationale privatret i den stat, som begaeringen rettes til, medmindre afgoerelsen foerer til samme resultat som i det tilfaelde, hvor bestemmelserne i sidstnaevnte stats internationale privatret havde vaeret anvendt.

Artikel 28

En retsafgoerelse kan endvidere ikke anerkendes, saafremt bestemmelserne i afsnit II, afdeling 3, 4 og 5, er tilsidesat, eller der foreligger tilfaelde, som omfattes af artikel 59.

Ved proevelsen af de i foranstaaende stykke naevnte kompetenceregler er den myndighed, som begaeringen rettes til, bundet af de faktiske omstaendigheder, paa hvilke retten i domsstaten har stoettet sin kompetence.

Med forbehold af bestemmelserne i stk. 1 kan kompetencen for retterne i domsstaten ikke efterproeves; kompetencereglerne er ikke omfattet af de i artikel 27, nr. 1, omhandlede grundlaeggende retsprincipper.

Artikel 29

Den udenlandske retsafgoerelse kan i intet tilfaelde efterproeves med hensyn til sagens realitet.

Artikel 30

Goeres anerkendelse af en afgoerelse, der er truffet i en kontraherende stat, gaeldende ved en ret i en anden kontraherende stat, kan denne udsaette sagen, saafremt afgoerelsen er blevet anfaegtet ved ordinaer appel eller genoptagelse.

Afdeling 2

Fuldbyrdelse

Artikel 31

De i en kontraherende stat trufne retsafgoerelser, som er eksigible i den paagaeldende stat, kan fuldbyrdes i en anden kontraherende stat, naar de paa begaering af en berettiget part er forsynet med fuldbyrdelsespaategning i sidstnaevnte stat.

Artikel 32

Begaeringen skal fremsaettes:

- i Belgien, over for »tribunal de premiere instance« eller »rechtbank van eerste aanleg«;

- i Forbundsrepublikken Tyskland, over for formanden for et »Kammer des Landgerichts«;

- i Frankrig, over for praesidenten for »tribunal de grande instance«;

- i Italien, over for »corte d'appello«;

- i Luxembourg, over for praesidenten for »tribunal d'arrondissement«;

- i Nederlandene, over for praesidenten for »arrondissementsrechtbank«.

Rettens stedlige kompetence afgoeres efter den parts bopael, mod hvem fuldbyrdelsen begaeres. Saafremt denne part ikke har bopael paa den stats omraade, som begaeringen rettes til, er stedet for fuldbyrdelsen afgoerende for kompetencen.

Artikel 33

Fremgangsmaaden ved fremsaettelse af begaeringen afgoeres efter lovgivningen i den stat, som begaeringen rettes til.

Den, som fremsaetter begaeringen, skal vaelge en processuel bopael i retskredsen for den ret, som begaeringen er indgivet til. Saafremt lovgivningen i den stat, som begaeringen rettes til, ikke har regler om et saadant valg af bopael, skal den, som fremsaetter begaeringen, udpege en procesfuldmaegtig.

De dokumenter, som er naevnt i artikel 46 og 47, skal vedlaegges begaeringen.

Artikel 34

Den ret, som behandler begaeringen, skal traeffe sin afgoerelse snarest muligt, uden at den part, mod hvem fuldbyrdelsen begaeres, -paa dette tidspunkt af sagens behandling kan fremsaette bemaerkninger over for retten.

Begaeringen kan kun afslaas af en af de i artikel 27 og 28 anfoerte grunde.

Den udenlandske afgoerelse kan i intet tilfaelde efterproeves med hensyn til sagens realitet.

Artikel 35

Justitssekretaeren drager omsorg for, at den, der har fremsat begaeringen, straks og paa den maade, der er foreskrevet i lovgivningen i den stat, begaeringen er rettet til, faar underretning om den afgoerelse, der er truffet vedroerende begaeringen.

Artikel 36

Saafremt fuldbyrdelse tillades, kan den part, mod hvem fuldbyrdelsen begaeres, anfaegte afgoerelsen ved appel eller genoptagelse inden en maaned efter, at afgoerelsen er forkyndt.

Saafremt den paagaeldende part har bopael i en anden kontraherende stat end den, hvor afgoerelsen, der tillader fuldbyrdelse, er truffet, er fristen for appel eller genoptagelse to maaneder og loeber fra den dag, hvor afgoerelsen er blevet forkyndt for ham personligt eller paa hans bopael. Denne frist kan ikke forlaenges paa grund af afstanden.

Artikel 37

Appel skal ske, og begaering om genoptagelse skal indgives i overensstemmelse med reglerne om kontradiktorisk procedure:

- i Belgien, til »tribunal de première instance« eller » rechtbank van eerste aanleg«;

- i Forbundsrepublikken Tyskland, til »Oberlandesgericht«;

- i Frankrig, til »cour d'appel«;

- i Italien, til »corte d'appello«;

- i Luxembourg, til »Cour supérieure de Justice« som appelinstans i borgerlige sager;

- i Nederlandene, til »arrondissementsrechtbank«.

Afgoerelsen i appeleller genoptagelsessagen kan kun anfaegtes ved en kassationsappel og i Forbundsrepublikken Tyskland ved en »Rechtsbeschwerde«.

Artikel 38

Den ret, der behandler appeleller genoptagelsessagen, kan efter begaering fra den part, som har indbragt sagen, udsaette sin afgoerelse, saafremt den udenlandske afgoerelse i domsstaten er anfaegtet ved ordinaer appel eller genoptagelse, eller saafremt fristen herfor endnu ikke er udloebet; i sidstnaevnte tilfaelde kan retten fastsaette en frist for ivaerksaettelse af appel eller indgivelse af begaering om genoptagelse.

Den paagaeldende ret kan endvidere goere fuldbyrdelsen betinget af, at der stilles en sikkerhed, som fastsaettes af retten.

Artikel 39

Saa laenge den i artikel 36 fastsatte frist for appel eller genoptagelse ikke er udloebet, og saa laenge der ikke er truffet afgoerelse i appel- eller genoptagelsessagen, kan der kun anvendes sikrende retsmidler vedroerende den parts formuegoder, mod hvem fuldbyrdelsen begaeres.

Den afgoerelse, der tillader fuldbyrdelse, giver ogsaa hjemmel til at anvende saadanne retsmidler.

Artikel 40

Saafremt begaeringen afslaas, kan ansoegeren appellere eller indgive begaering om genoptagelse:

- i Belgien, til »cour d'appel« eller »hof van beroep«;

- i Forbundsrepublikken Tyskland, til »Oberlandesgericht«;

- i Frankrig, til »cour d'appel«;

- i Italien, til »corte d'appello«;

- i Luxembourg, til »Cour supérieure de Justice« som appelinstans i borgerlige sager;

- i Nederlandene, til » gerechtshof«.

Den part, mod hvem fuldbyrdelsen begaeres, skal tilsiges til at give moede ved den ret, for hvilken appel- eller genoptagelsessagen er indbragt. Saafremt han ikke giver moede, finder bestemmelserne i artikel 20, stk. 2 og 3, anvendelse, selv om den paagaeldende part ikke har bopael paa en kontraherende stats omraade.

Artikel 41

Den afgoerelse, der traeffes i den i artikel 40 naevnte appel- eller genoptagelsessag, kan kun anfaegtes ved en kassationsappel og i Forbundsrepublikken Tyskland ved en »Rechtsbeschwerde«.

Artikel 42

Saafremt der ved den udenlandske afgoerelse er taget stilling til flere krav, og fuldbyrdelse ikke kan tillades for saa vidt angaar dem alle, skal retten tillade fuldbyrdelse af et eller flere af dem.

Den, som fremsaetter begaeringen, kan begaere delvis fuldbyrdelse.

Artikel 43

Udenlandske retsafgoerelser, hvorved der fastsaettes en tvangsboede, er kun eksigible i den stat, som begaeringen rettes til, saafremt boedens stoerrelse er endeligt fastsat af retterne i domsstaten.

Artikel 44

Har den, som fremsaetter begaeringen, haft fri proces i den stat, hvor afgoerelsen er truffet, er han uden videre berettiget til fri proces i forbindelse med den i artikel 32-35 omhandlede fremgangsmaade.

Artikel 45

Det kan ikke paalaegges den part, som i en kontraherende stat begaerer fuldbyrdelse af en retsafgoerelse, der er truffet i en anden kontraherende stat, at stille sikkerhed eller depositum af nogen art med den begrundelse, at han er udlaending eller ikke har bopael eller ophold i det paagaeldende land.

Afdeling 3

Faelles bestemmelser

Artikel 46

Den part, der soeger anerkendelse af en retsafgoerelse eller begaerer fuldbyrdelse af en saadan, skal fremlaegge:

1 en genpart af afgoerelsen, der opfylder de noedvendige betingelser med hensyn til godtgoerelse af dens aegthed;

2. hvor det drejer sig om en udeblivelsesdom, det originale dokument eller en bekraeftet genpart, hvoraf det fremgaar, at det indledende processkrift i sagen er blevet forkyndt for eller meddelt den udeblevne part.

Artikel 47

Den part, der begaerer fuldbyrdelse, skal endvidere fremlaegge:

1. et dokument, hvoraf det fremgaar, at retsafgoerelsen efter domsstatens lovgivning er eksigibel og er forkyndt;

2. i givet fald et dokument, der godtgoer, at der er meddelt ansoegeren fri proces i domsstaten.

Artikel 48

Saafremt de i artikel 46, nr. 2, og artikel 47, nr. 2, naevnte dokumenter ikke fremlaegges, kan retten fastsaette en frist for deres tilvejebringelse eller anerkende tilsvarende dokumenter eller, saafremt den anser sagen for tilstraekkeligt oplyst, fritage for kravet om en saadan fremlaeggelse.

Saafremt retten kraever det, skal der foretages en oversaettelse af dokumenterne; oversaettelsen skal bekraeftes af en person, der er bemyndiget hertil i en af de kontraherende stater.

Artikel 49

Der kraeves ingen legalisering eller opfyldelse af tilsvarende formalitet med hensyn til de i artikel 46, 47 og artikel 48, andet afsnit, naevnte dokumenter eller eventuelle procesfuldmagter.

AFSNIT IV

OFFICIELT BEKRAEFTEDE DOKUMENTER OG RETSFORLIG

Artikel 50

Officielt bekraeftede dokumenter, der er udstedt og eksigible i en kontraherende stat, skal efter begaering forsynes med fuldbyrdelsespaategning i en anden kontraherende stat i overensstemmelse med den i artikel 31 og foelgende fastsatte fremgangsmaade. Begaeringen kan kun afslaas, saafremt en fuldbyrdelse af det officielt bekraeftede dokument vil stride mod grundlaeggende retsprincipper i den stat, som begaeringen rettes til.

Det fremlagte dokument skal med hensyn til godtgoerelse af dets aegthed opfylde de betingelser, der stilles i den stat, hvor dokumentet er udstedt.

Bestemmelserne i afsnit III, afdeling 3, finder anvendelse i givet fald.

Artikel 51

Forlig, der er indgaaet for retten under en retssag, og som er eksigible i den stat, hvor de er indgaaet, kan fuldbyrdes i den stat, som begaeringen rettes til, paa samme betingelser som officielt bekraeftede dokumenter.

AFSNIT V

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 52

Ved afgoerelsen af, om en part har en bopael i den kontraherende stat, for hvis domstole sagen er indbragt, skal retten anvende denne stats interne lovgivning.

Har en part ikke bopael i den stat, ved hvis retter sagen er anlagt, skal retten ved afgoerelsen af, om parten har bopael i en anden kontraherende stat, anvende sidstnaevnte stats lovgivning.

Saafremt en parts bopael efter lovgivningen i det land, hvor han er statsborger, afhaenger af en anden persons bopael eller en myndigheds hjemsted, skal denne stats lovgivning dog anvendes ved afgoerelsen af, hvor parten har bopael.

Artikel 53

Selskabers og juridiske personers hjemsted skal ved anvendelsen af denne konvention ligestilles med fysiske personers bopael. Ved afgoerelsen af, hvor dette hjemsted er beliggende, skal retten dog anvende de internationale privatretlige regler, som gaelder for den.

AFSNIT VI

OVERGANGSBESTEMMELSER

Artikel 54

Bestemmelserne i denne konvention finder kun anvendelse paa retssager, der er anlagt, og paa officielt bekraeftede dokumenter, der er udstedt efter konventionens ikrafttraeden.

Retsafgoerelser, som er truffet efter denne konventions ikrafttraedelsesdato i sager, der er anlagt foer dette tidspunkt, skal dog anerkendes og fuldbyrdes efter bestemmelserne i afsnit III, saafremt de anvendte kompetenceregler er i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i afsnit II eller i en konvention, der, da sagen blev anlagt, var gaeldende mellem domsstaten og den stat, som begaeringen er rettet til.

AFSNIT VII

FORHOLDET TIL ANDRE KONVENTIONER

Artikel 55

Med forbehold af bestemmelserne i artikel 54, stk. 2, og artikel 56 traeder denne konvention, for saa vidt angaar de stater, der er parter i den, i stedet for foelgende konventioner, der er indgaaet mellem to eller flere af disse stater:

- konventionen mellem Belgien og Frankrig om retternes kompetence samt gyldighed og fuldbyrdelse af retsafgoerelser, voldgiftskendelser og officielt bekraeftede dokumenter, undertegnet i Paris den 8. juli 1899;

- konventionen mellem Belgien og Nederlandene om retternes stedlige kompetence, om konkurs samt om gyldighed og fuldbyrdelse af retsafgoerelser, voldgiftskendelser og officielt bekraeftede dokumenter, undertegnet i Bruxelles den 28. marts 1925;

- konventionen mellem Frankrig og Italien om fuldbyrdelse af domme i civile og kommercielle sager, undertegnet i Rom den 3. juni 1930;

- konventionen mellem Tyskland og Italien om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgoerelser i civile og kommercielle sager, undertegnet i Rom den 9. marts 1936;

- konventionen mellem Forbundsrepublikken Tyskland og kongeriget Belgien om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse i civile og kommercielle sager af retsafgoerelser, voldgiftskendelser og officielt bekraeftede dokumenter, undertegnet i Bonn den 30. juni 1958;

- konventionen mellem kongeriget Nederlandene og Den italienske Republik om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgoerelser i civile og kommercielle sager, undertegnet i Rom den 17. april 1959;

- konventionen mellem kongeriget Belgien og Den italienske Republik om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgoerelser og andre eksigible dokumenter i civile og kommercielle sager, undertegnet i Rom den 6. april 1962;

- konventionen mellem kongeriget Nederlandene og Forbundsrepublikken Tyskland om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgoerelser og andre eksigible dokumenter i civile og kommercielle sager, undertegnet i Haag den 30. august 1962,

og for saa vidt den er i kraft:

- traktaten mellem Belgien, Nederlandene og Luxembourg om retternes kompetence, om konkurs samt om gyldighed og fuldbyrdelse af retsafgoerelser, voldgiftskendelser og officielt bekraeftede dokumenter, undertegnet i Bruxelles den 24. november 1961.

Artikel 56

Den traktat og de konventioner, der er naevnt i artikel 55, bevarer deres gyldighed paa de sagsomraader, hvor denne konvention ikke finder anvendelse.

De bevarer ligeledes deres gyldighed for saa vidt angaar retsafgoerelser, der er truffet, og officielt bekraeftede dokumenter, der er udstedt foer denne konventions ikrafttraeden.

Artikel 57

Denne konvention beroerer ikke konventioner, som de kontraherende stater har tiltraadt eller vil tiltraede, og som paa saerlige omraader fastsaetter regler for retternes kompetence samt for anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgoerelser.

Artikel 58

Bestemmelserne i denne konvention beroerer ikke rettigheder, der er indroemmet schweiziske statsborgere ved den mellem Frankrig og Det schweiziske Edsforbund den 15. juli 1869 indgaaede konvention om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af domme i borgerlige sager.

Artikel 59

Denne konvention er ikke til hinder for, at en kontraherende stat inden for rammerne af en konvention om anerkendelse og fuldbyrdelse af domme over for en tredjestat forpligter sig til ikke at anerkende en retsafgoerelse, som i en anden kontraherende stat er truffet mod en sagsoegt, der har sin bopael eller sit saedvanlige opholdssted paa denne tredjestats omraade, saafremt afgoerelsen i et af de i artikel 4 naevnte tilfaelde kun har kunnet stoettes paa en af de kompetenceregler, som er naevnt i artikel 3, andet afsnit.

AFSNIT VIII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 60

Denne konvention gaelder for de kontraherende staters europaeiske omraader, for de franske oversoeiske departementer og for de franske oversoeiske territorier.

Kongeriget Nederlandene kan i forbindelse med undertegnelsen eller ratifikationen af denne konvention eller paa ethvert senere tidspunkt ved en meddelelse til generalsekretaeren for Raadet for De europaeiske Faellesskaber erklaere, at denne konvention skal gaelde for Surinam og De nederlandske Antiller. Saafremt der ikke afgives en saadan erklaering med hensyn til De nederlandske Antiller, anses retssager, der verserer inden for kongerigets europaeiske omraade som foelge af en kassationsappel vedroerende afgoerelser truffet af retterne paa De nederlandske Antiller, som sager, der verserer for disse retter.

Artikel 61

Denne konvention skal ratificeres af signatarstaterne. Ratifikationsdokumenterne skal deponeres hos generalsekretaeren for Raadet for De europaeiske Faellesskaber.

Artikel 62

Denne konvention traeder i kraft den foerste dag i den tredje maaned, der foelger efter deponeringen af det sidste ratifikationsdokument.

Artikel 63

De kontraherende stater anerkender, at enhver stat, som bliver medlem af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab, skal erklaere sig indforstaaet med, at denne konvention anvendes som grundlag for de forhandlinger, der er noedvendige for, mellem de kontraherende stater og den paagaeldende stat, at sikre gennemfoerelsen af artikel 220, sidste stykke, i traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab.

De noedvendige tilpasninger kan fastsaettes i en saerlig konvention mellem de kontraherende stater paa den ene side og den paagaeldende stat paa den anden side.

Artikel 64

Generalsekretaeren for Raadet for De europaeiske Faellesskaber giver signatarstaterne meddelelse om:

a) deponeringen af ethvert ratiflkationsdokument;

b) datoen for denne konventions ikrafttraeden;

c) erklaeringer modtaget i henhold til artikel 60, andet afsnit;

d) erklaeringer modtaget i henhold til artikel IV i protokollen;

e) meddelelser i henhold til' artikel VI i protokollen.

Artikel 65

Den protokol, der efter faelles aftale mellem de kontraherende stater er knyttet som bilag til denne konvention, udgoer en integrerende del af konventionen.

Artikel 66

Denne konvention er indgaaet for ubegraenset tid.

Artikel 67

Enhver kontraherende stat kan fremsaette anmodning om aendring af denne konvention. I saa fald indkalder formanden for Raadet for De europaeiske Faellesskaber til en konference med henblik paa aendring af konventionen.

Artikel 68

Denne konvention, udfaerdiget i ét eksemplar paa fransk, italiensk, nederlandsk og tysk, hvilke fire tekster har samme gyldighed, deponeres i arkiverne i sekretariat for Raadet for De europaeiske Faellesskabet. Generalsekretaeren frem sender en bekraeftet genpart til hver af signatarstaternes regeringer.

Til bekraeftelse heraf har undertegnede befuldmaegtigede underskrevet denne konvention.

Udfaerdiget i Bruxelles, den syvogtyvende september nitten hundrede og otteogtres.

For Hans Majestaet belgiernes konge,

Pierre HARMEL

For praesidenten for Forbundsrepublikken Tyskland,

Willy BRANDT

For praesidenten for Den franske Republik,

Michel DEBRÉ

For praesidenten for Den italienske Republik,

Giuseppe MEDICI

For Hans kongelige Hoejhed storhertugen af Luxembourg,

Pierre GRÉGOIRE

For Hendes Majestaet dronningen af Nederlandene,

J.M.A.H. LUNS