16.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 145/32

(1)

I bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 er der fastlagt en EU-liste over fødevaretilsætningsstoffer, der er godkendt til anvendelse i fødevarer, og deres anvendelsesbetingelser.

(2)

Denne liste kan ændres i overensstemmelse med den fælles procedure, jf. artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 (2), enten på Kommissionens initiativ eller som følge af en ansøgning.

(3)

Karamelfarver er fødevarefarvestoffer, der for øjeblikket er godkendt til anvendelse og opført i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008. Denne godkendelse tager hensyn til det acceptable daglige indtag (ADI), der blev fastsat af Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler i 1987, 1990 og 1996.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) afgav den 3. februar 2011 en udtalelse vedrørende revurdering af sikkerheden ved karamelfarver som fødevaretilsætningsstoffer (3). I udtalelsen fastsatte autoriteten en gruppe-ADI på 300 mg/kg legemsvægt pr. dag. Inden for denne gruppe-ADI blev der fastsat en individuel ADI på 100 mg/kg legemsvægt pr. dag for E 150c, dvs. ammonieret karamel. Autoriteten konkluderede, at den forventede eksponering af børn og voksne via kosten kan overstige ADI for karamel (E 150a), ammonieret karamel (E 150c) og ammonieret sulfiteret karamel (E 150d).

(5)

Den 3. december 2012 afgav autoriteten en erklæring med en mere indgående vurdering af eksponeringen for karamelfarverne E 150a, E 150c og E 150d, hvori autoriteten konkluderede, at den forventede eksponering via kosten var betydeligt lavere end anslået i den tidligere udtalelse (4). Autoriteten konkluderede dog, at ADI stadig ville kunne overskrides hos småbørn og voksne for ammonieret karamel (E 150c). Mens ADI i én medlemsstat kun var overskredet en smule (6 %) ved høje eksponeringsniveauer hos småbørn, var ADI overskredet med 5-51 % hos voksne i fem medlemsstater. Efter at have gennemgået mere detaljerede nationale oplysninger om anvendelsen af ammonieret karamel (E 150c) i praksis påviste de pågældende medlemsstater, at det faktiske indtag er betydeligt lavere. I betragtning af at øl er hovedkilden til eksponeringen hos voksne, bør anvendelsesbetingelserne dog ændres, og der bør fastsættes grænseværdier for anvendelsen af ammonieret karamel (E 150c) i fødevarekategori 14.2.1, »Øl og maltbaserede drikkevarer«, med henblik på at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed.

(6)

I henhold til artikel 11, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1333/2008 gælder grænseværdierne for farvestoffer for mængden af aktivt farvende princip i farvepræparatet, medmindre andet er anført. Karamelfarvers komplekse kemiske sammensætning og den begrænsede viden herom gør det imidlertid til en udfordring at identificere dem i fødevarer. De kompetente myndigheder kunne derfor i forbindelse med udførelsen af offentlig kontrol overveje også at kontrollere indholdet af 2-acetyl-4-tetrahydroxybutylimidazol, dvs. urenheden, der kan bestemmes analytisk, og som der blev taget hensyn til ved fastsættelsen af en individuel ADI for ammonieret karamel (E 150c).

(7)

Den 4. juni 2013 blev der indgivet en ansøgning om tilladelse til at anvende karamelfarver (E 150a-d) i maltbaserede drikkevarer, og medlemsstaterne fik adgang til ansøgningen i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 1331/2008.

(8)

Øl er ikke defineret i EU-lovgivningen, og de nationale definitioner varierer fra medlemsstat til medlemsstat. Et produkt, der er klassificeret som øl i én medlemsstat, vil derfor kunne være klassificeret som en maltbaseret drikkevare i en anden. Da der er et teknologisk behov for karamelfarver (E 150a-d) i maltbaserede drikkevarer, og anvendelse af karamelfarver kun er tilladt i øl, har den nuværende situation en negativ indvirkning på det indre marked og hindrer den frie bevægelighed for disse produkter. Der bør derfor rettes op på denne situation.

(9)

Maltbaserede drikkevarer har det til fælles, at det færdige produkt ikke indeholder malt som sådan, og at der er ligheder mellem disse produkter og øl med hensyn til den anvendte teknologi og behovet for fødevaretilsætningsstoffer. Der er behov for karamelfarver for at kunne genoprette en ensartet farve, der er blevet påvirket af fremstillingsprocessen, og/eller gøre maltbaserede drikkevarer fremstillet af lys malt visuelt mere tiltrækkende. Ristet malt kan ikke bruges til at bibringe den mørke farve, da de giver en kraftig aroma, som ikke passer til disse produkter.

(10)

Maltbaserede drikkevarer er nicheprodukter, der udgør et alternativ til produkter, som det i dag er tilladt at anvende karamelfarver i (dvs. aromatiserede drikkevarer og øl). Det kan derfor ikke forventes, at tilladelsen til at anvende karamelfarver i maltbaserede drikkevarer ville have væsentlig indvirkning på den samlede eksponering for karamelfarver.

(11)

I henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1331/2008 skal Kommissionen indhente en udtalelse fra autoriteten, inden den opdaterer EU-listen over fødevaretilsætningsstoffer i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008, undtagen hvis den pågældende opdatering ikke kan få virkninger for menneskers sundhed. Eftersom tilladelsen til at anvende karamelfarver (E 150a-d) til maltbaserede drikkevarer udgør en opdatering af nævnte liste, som ikke kan få virkninger for menneskers sundhed, er det ikke nødvendigt at anmode om en udtalelse fra autoriteten.

(12)

Bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(13)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —