EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62006CA0319

Sag C-319/06: Domstolens dom (Første Afdeling) af 19. juni 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg (Traktatbrud — udstationering af arbejdstagere — fri udveksling af tjenesteydelser — direktiv 96/71/EF — bestemmelser af hensyn til den offentlige orden (ordre public) — ugentlig hviletid — forpligtelse til at fremlægge dokumenter om en udstationering alene på de nationale myndigheders opfordring hertil — forpligtelse til at udpege en ad hoc-befuldmægtiget, som opbevarer alle de dokumenter, der er nødvendige for kontrollen)

EUT C 209 af 15.8.2008, p. 4–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

15.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/4


Domstolens dom (Første Afdeling) af 19. juni 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-319/06) (1)

(Traktatbrud - udstationering af arbejdstagere - fri udveksling af tjenesteydelser - direktiv 96/71/EF - bestemmelser af hensyn til den offentlige orden (ordre public) - ugentlig hviletid - forpligtelse til at fremlægge dokumenter om en udstationering alene på de nationale myndigheders opfordring hertil - forpligtelse til at udpege en ad hoc-befuldmægtiget, som opbevarer alle de dokumenter, der er nødvendige for kontrollen)

(2008/C 209/06)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Enegren og G. Rozet, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg (ved C. Schiltz, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 49 EF og 50 EF og mangelfuld gennemførelse af artikel 3, stk. 1, og artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EFT 1997 L 18, s. 1) — forpligtelse til at have en ad hoc-befuldmægtiget person, der er bosiddende i Luxembourg, og som opbevarer alle de dokumenter, der er nødvendige med henblik på at føre kontrol — anvendelse af nationale bestemmelser om arbejds- og ansættelsesvilkår, som i visse henseender går ud over kravene i direktivet og i andre henseender ikke opfylder dem

Konklusion

1)

Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser, sammenholdt med direktivets artikel 3, stk. 10, samt artikel 49 EF og 50 EF,

ved at have erklæret, at bestemmelserne i artikel 1, stk. 1, nr. 1, 2, 8 og 11, i lov af 20. december 2002 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71 udgør ufravigelige bestemmelser vedrørende den offentlige orden (ordre public)

ved at have foretaget en ufuldstændig gennemførelse af bestemmelserne i artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser

ved i artikel 7, stk. 1, i nævnte lov af 20. december 2002 at have fastsat betingelser vedrørende forpligtelsen til at afgive de oplysninger, som er nødvendige for, at de kompetente nationale myndigheder kan føre kontrol, som ikke er tilstrækkeligt klare til at garantere retssikkerheden for de virksomheder, som ønsker at udstationere arbejdstagere i Luxembourg

ved at bestemme i denne lovs artikel 8, at de dokumenter, som er nødvendige for kontrollen, skal opbevares i Luxembourg af en ad hoc-befuldmægtiget person, som er bosiddende dér.

2)

Storhertugdømmet Luxembourg betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 224 af 16.9.2006.


Top