3.10.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 260/20

(1)

I overensstemmelse med traktatens artikel 154 bør Fællesskabet — for at bidrage til virkeliggørelsen af målene i traktatens artikel 14 og 158 og give unionsborgerne, de erhvervsdrivende og de regionale og lokale administrative enheder mulighed for fuldt ud at udnytte de fordele, som etableringen af et område uden indre grænser medfører — bidrage til oprettelse og udvikling af transeuropæiske net ved hjælp af aktioner til fremme af disse nets sammenkobling, interoperabilitet og tilgængelighed.

(2)

Rådet understregede i sine konklusioner af 1. december 2005 vedrørende Kommissionens meddelelse med titlen »i2010 — Et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse«, at mere fokuserede, effektive og integrerede politikker for informations- og kommunikationsteknologier (ikt) på både europæisk og nationalt plan er af afgørende betydning for at nå målene for økonomisk vækst og produktivitet. Kommissionen blev opfordret til at fremme effektiv anvendelse af ikt i forbindelse med offentlige tjenester gennem udveksling af erfaringer og til at udvikle fælles fremgangsmåder på nøgleområder som f.eks. interoperabilitet og effektiv anvendelse af åbne standarder.

(3)

I sin beslutning af 14. marts 2006 om et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse (4) opfordrede Europa-Parlamentet til, at der skulle lægges vægt på spørgsmålene om interoperabilitet og bedste praksis for så vidt angår elektroniske tjenester i den offentlige sektor for borgere og virksomheder med det overordnede formål at fremme fri og uhindret bevægelighed, etablering og beskæftigelse for borgere i medlemsstaterne. Europa-Parlamentet opfordrede ligeledes indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre i2010-initiativerne og -programmerne i reformen af deres offentlige administrationer for at sikre såvel deres små og mellemstore virksomheder (SMV'er) som deres borgere bedre, mere effektive og lettilgængelige tjenesteydelser.

(4)

I deres erklæring fra Manchester af 24. november 2005 nåede ministrene med ansvar for ikt-politik bl.a. til enighed om at samarbejde indbyrdes og med Kommissionen om en mere effektiv udveksling af eksisterende værktøjer, fælles specifikationer, standarder og løsninger og om at fremme samarbejdet om fælles udvikling af løsninger, hvor dette er nødvendigt.

(5)

I deres erklæring fra Lissabon af 19. september 2007 opfordrede ministrene Kommissionen til bl.a. at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem disse og Kommissionen med henblik på at definere, udvikle, implementere og overvåge interoperabilitet på tværs af grænser og sektorer, og de erklærede, at man i forbindelse med fremtidig fællesskabslovgivning bl.a. burde tage højde for og vurdere konsekvenserne af denne lovgivning for ikt-infrastrukturer og omdannelse af tjenester.

(6)

Med den hurtige udvikling af ikt er der en risiko for, at medlemsstaterne vælger at satse på forskellige eller inkompatible løsninger, og at der kan opstå e-barrierer, der ville forhindre det indre marked og dermed den frie bevægelighed i at fungere tilfredsstillende. Dette kunne have en negativ virkning på markedernes åbenhed og konkurrenceevne og få betydning for leveringen af visse tjenester af almen interesse for borgere og virksomheder, hvad enten disse tjenester er af økonomisk eller ikke-økonomisk art. Medlemsstaterne og Kommissionen bør øge deres bestræbelser på at undgå markedsopsplitning, opnå interoperabilitet og fremme ikt-løsninger, der er vedtaget i fællesskab, samtidig med at der sikres passende styring.

(7)

Borgere og virksomheder vil også drage fordel af fælles, genanvendelige og interoperable løsninger og interoperable bagvedliggende administrative systemer, idet disse løsninger og systemer vil fremme effektiv levering af offentlige tjenester til borgere og virksomheder på tværs af grænser og sektorer.

(8)

Der er behov for en vedvarende indsats for at sikre interoperabilitet på tværs af grænser og sektorer, at udveksle erfaringer, etablere og vedligeholde fælles fremgangsmåder, specifikationer, standarder og løsninger samt at vurdere fællesskabslovgivningens ikt-mæssige konsekvenser med henblik på at fremme effektiv kommunikation på tværs af grænserne, bl.a. i forbindelse med gennemførelsen af denne lovgivning, samtidig med at der opnås en reduktion af de administrative byrder og omkostninger.

(9)

For at tage disse udfordringer op bør denne indsats foregå i tæt samarbejde, koordination og dialog mellem Kommissionen og medlemsstaterne og i tæt samspil med de sektorer, der har ansvaret for gennemførelsen af Den Europæiske Unions politikker, og, hvor dette er relevant, med andre interessenter under behørig hensyntagen til Den Europæiske Unions prioriteter og sproglige mangfoldighed og til udvikling af fælles fremgangsmåder på nøgleområder, som f.eks. interoperabilitet og effektiv anvendelse og definition af åbne standarder.

(10)

Infrastrukturtjenester bør vedligeholdes og drives på en bæredygtig måde i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2004/387/EF af 21. april 2004 om interoperabel levering af paneuropæiske e-forvaltningstjenester til offentlige myndigheder, virksomheder og borgere (IDABC) (5), der pålægger Kommissionen at definere mekanismer, der sikrer infrastrukturtjenesters finansielle og operationelle bæredygtighed. Der er opnået enighed med medlemsstaterne om sådanne infrastrukturtjenester under gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1719/1999/EF af 12. juli 1999 om en række retningslinjer, herunder fastlæggelse af projekter af fælles interesse, for transeuropæiske net til elektronisk dataudveksling mellem administrationerne (IDA) (6) og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1720/1999/EF af 12. juli 1999 om fastlæggelse af en række aktioner og foranstaltninger med henblik på at sikre interoperabilitet mellem og adgang til transeuropæiske net til elektronisk dataudveksling mellem administrationerne (IDA) (7) og under gennemførelsen af IDABC-programmet og andre relevante programmer.

(11)

IDABC-programmet udløber den 31. december 2009 og bør efterfølges af et fællesskabsprogram om interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder (ISA-programmet), der tager ovennævnte udfordringer op.

(12)

ISA-programmet bør baseres på erfaringerne fra IDA- og IDABC-programmerne. De konklusioner, der er udledt af midtvejsevalueringen af gennemførelsen af IDABC-programmet, som behandler dette programs relevans, effektivitet, nytteværdi og sammenhæng, bør også tages i betragtning. Der bør navnlig lægges vægt på de behov, som dette programs brugere har givet udtryk for. Det er blevet påvist, at en koordineret fremgangsmåde kan medvirke til at give hurtigere og bedre resultater, der opfylder administrative krav, ved hjælp af fælles løsninger, der etableres og drives i samarbejde med medlemsstaterne. Aktiviteterne under IDA- og IDABC-programmerne har allerede ydet væsentlige bidrag til sikring af interoperabilitet til støtte for elektronisk dataudveksling mellem europæiske offentlige myndigheder, med positive afsmittende virkninger på det indre marked, og gør det stadig.

(13)

For at undgå opsplitning og for at anlægge en helhedsbetragtning bør der tages behørigt hensyn til den europæiske interoperabilitetsstrategi og den europæiske interoperabilitetsramme, når der fastlægges prioriteter for ISA-programmet.

(14)

Løsninger, der etableres eller drives som led i ISA-programmet, bør være efterspørgselsbaserede og så vidt muligt indgå som del af et sammenhængende »økosystem« af tjenester, der letter kommunikationen mellem europæiske offentlige myndigheder, og som sikrer, letter eller muliggør interoperabilitet på tværs af grænser og sektorer.

(15)

ISA-programmet bør sikre, at der er fælles referencerammer, fælles tjenester og generelle værktøjer til rådighed til støtte for kommunikationen på tværs af grænser og sektorer mellem europæiske offentlige myndigheder, og det bør støtte de enkelte sektorer, når disse skal vurdere de ikt-mæssige konsekvenser af fællesskabslovgivningen, og når de skal planlægge implementeringen af relevante løsninger.

(16)

Fælles referencerammer bør bl.a. omfatte fælles specifikationer, vejledninger og metoder samt fælles strategier. Sådanne referencerammer bør opfylde kravene i den eksisterende fællesskabslovgivning.

(17)

Foruden at sikre drift og forbedring af eksisterende fælles tjenester etableret under IDA- og IDABC-programmerne og andre lignende initiativer bør ISA-programmet støtte etablering, industrialisering, drift og forbedring af nye fælles tjenester som svar på nye behov og krav.

(18)

I betragtning af de lokale og regionale myndigheders opgave med at sikre, at europæiske offentlige myndigheder fungerer effektivt, og at der er interoperabilitet mellem dem, er det vigtigt, at løsninger tager hensyn til lokale og regionale myndigheders behov.

(19)

Foruden at sikre forbedring af eksisterende genanvendelige generelle værktøjer etableret under IDA- og IDABC-programmerne og andre lignende initiativer bør ISA-programmet støtte etablering, levering og forbedring af nye genanvendelige generelle værktøjer som svar på nye behov eller krav, der bl.a. er etableret gennem vurderingen af de ikt-mæssige konsekvenser af fællesskabslovgivning.

(20)

Ved etablering, forbedring eller drift af fælles løsninger bør ISA-programmet, hvor dette er relevant, være baseret på eller ledsaget af udveksling af erfaringer og løsninger og udveksling og fremme af god praksis. I denne forbindelse bør overensstemmelse med den europæiske interoperabilitetsramme og åbenhed i standarder og specifikationer fremmes.

(21)

Løsninger, der etableres eller drives som led i ISA-programmet, bør være baseret på princippet om teknologisk neutralitet og tilpasningsevne, også med henblik på at sikre, at borgere, virksomheder og myndigheder frit kan vælge den teknologi, der skal anvendes.

(22)

Ved alle aktiviteter som led i ISA-programmet bør principperne om sikkerhed, privatlivets fred og beskyttelse af persondata anvendes.

(23)

Der bør tilskyndes til, at alle medlemsstaterne deltager i aktionerne under ISA-programmet, men aktioner, hvori kun nogle af medlemsstaterne deltager, bør også være mulige. Medlemsstater, der ikke deltager i sådanne aktioner, bør opfordres til at tilslutte sig på et senere tidspunkt.

(24)

ISA-programmet bør bidrage til gennemførelsen af ethvert initiativ til opfølgning af i2010, og bør, for at undgå dobbeltarbejde, tage hensyn til andre fællesskabsprogrammer på ikt-området, navnlig til støtteprogrammet for ikt-politik under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (2007 til 2013) således som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/EF (8).

(25)

Kommunikation med den private sektor og andre enheder har allerede vist sig at være effektiv og give merværdi. Der bør derfor tilstræbes synergier i forhold til disse interessenter for således, hvor dette er relevant, at prioritere løsninger, der findes på og støttes af markedet. I denne forbindelse bør den eksisterende praksis med at tilrettelægge konferencer, workshopper og andre møder for at kommunikere med disse interessenter fortsættes. Fortsat brug af elektroniske platforme bør også fremmes yderligere. Alle andre hensigtsmæssige midler til at holde kontakt til disse interessenter bør ligeledes anvendes.

(26)

ISA-programmet bør gennemføres i overensstemmelse med fællesskabsreglerne for offentlige indkøb.

(27)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen af denne afgørelse bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (9).

(28)

ISA-programmet bør regelmæssigt overvåges og evalueres for at muliggøre justeringer.

(29)

Der bør tilskyndes til internationalt samarbejde, og med henblik herpå bør ISA-programmet også være åbent for deltagelse af lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og for kandidatlande. Der bør også tilskyndes til samarbejde med andre tredjelande og internationale organisationer eller organer, det være sig inden for rammerne af Euro-Middelhavs-partnerskabet og det østlige partnerskab eller i forhold til nabolande, navnlig landene på Vestbalkan og landene i Sortehavsregionen.

(30)

Muligheden for at anvende førtiltrædelsesmidler til at lette kandidatlandes deltagelse i ISA-programmet og for medfinansiering fra strukturfondene og brugerne af anvendelse af fælles referencerammer og generelle redskaber, der er etableret eller forbedret af ISA-programmet, bør undersøges yderligere.

(31)

For at sikre en forsvarlig forvaltning af Fællesskabets finansielle midler og undgå unødig spredning af udstyr, gentagne undersøgelser og divergerende fremgangsmåder bør der være mulighed for, at løsninger, der etableres eller drives som led i ISA-programmet, også anvendes i forbindelse med ikke-fællesskabsinitiativer, forudsat at dette ikke påfører Den Europæiske Unions almindelige budget omkostninger, og at Fællesskabets hovedformål med løsningen ikke derved sættes over styr.

(32)

I denne afgørelse fastlægges der for det flerårige program en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (10). Denne finansieringsramme bør også dække udgifter til foranstaltninger vedrørende forberedelse, overvågning, kontrol, revision og evaluering, som der direkte er behov for til forvaltning af programmet og for at kunne nå de herfor opstillede mål, bl.a. undersøgelser, ekspertmøder, informations- og publikationstiltag, udgifter til ikt-systemer og netværk for udveksling og behandling af information samt alle andre udgifter til teknisk og administrativ bistand, som Kommissionen måtte afholde i forbindelse med forvaltning af programmet.

(33)

Målet for denne afgørelse, nemlig at fremme en effektiv elektronisk kommunikation mellem europæiske offentlige myndigheder på tværs af grænser og sektorer for at muliggøre levering af elektroniske offentlige tjenester til støtte for gennemførelsen af Fællesskabets politikker og aktiviteter, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af afgørelsens omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

a)

etablering og forbedring af fælles referencerammer til støtte for interoperabiliteten på tværs af grænser og sektorer

b)

vurdering af de ikt-mæssige konsekvenser af foreslået eller vedtaget fællesskabslovgivning og planlægning af implementeringen af ikt-systemer til støtte for gennemførelsen af sådan lovgivning

c)

drift og forbedring af eksisterende fælles tjenester og etablering, industrialisering, drift og forbedring af nye fælles tjenester, herunder interoperabiliteten mellem offentlige nøgleinfrastrukturer (PKI)

d)

forbedring af eksisterende genanvendelige generelle værktøjer og etablering, levering og forbedring af nye genanvendelige generelle værktøjer.

a)

teknologisk neutralitet og tilpasningsevne

b)

åbenhed

c)

genanvendelighed

d)

privatlivets fred og beskyttelse af persondata, og

e)

sikkerhed.

a)

den indledende fase, der skal føre til etablering af projektgrundlaget

b)

gennemførelsesfasen, hvis afslutning markeres af gennemførelsesrapporten, og

c)

den operationelle fase, der begynder på det tidspunkt, hvor en løsning stilles til rådighed for brugerne.

a)

omfang, mål og problem eller mulighed, herunder angivelse af, hvem der forventes at ville anvende løsningen, og hvilke fordele der forventes opnået, og kvantitative og kvalitative indikatorer til måling af sådanne fordele

b)

fremgangsmåden, herunder projektets organisatoriske aspekter, f.eks. faser, resultater og milepæle og foranstaltninger til fremme af flersproglig kommunikation

c)

interessenter og brugere og den dertil knyttede ledelsesstruktur

d)

oplysninger om løsningen, herunder dens sammenhæng med og afhængighed af andre løsninger, en oversigt over forventede omkostninger, tidsplan og krav samt et overslag over de samlede ejerskabsomkostninger, herunder eventuelt de årlige driftsomkostninger

e)

løsningens karakteristika, og

f)

begrænsninger, herunder krav til sikkerhed og beskyttelse af data.

a)

omfang, mål og problem eller mulighed målt i forhold til projektgrundlaget

b)

projektets effektivitet, herunder en måling af opnåede resultater, afholdte udgifter, faktisk tidsplan og krav i forhold til projektgrundlaget, en analyse af det forventede investeringsafkast samt de samlede ejerskabsomkostninger, herunder de årlige driftsomkostninger

c)

organisatoriske aspekter, herunder spørgsmålet om, hvorvidt den anvendte ledelsesstruktur er velegnet, og, hvor dette er relevant, anbefalinger vedrørende ledelsesstrukturen efter gennemførelsesfasen

d)

hvor dette er relevant, den foreslåede plan for, hvorledes løsningen skal udbredes i den operationelle fase, samt indikatorer for tjenesteniveau, og

e)

slutbrugeren og det tilgængelige tekniske støttemateriale.

a)

en beskrivelse af omfang, mål, problem eller mulighed, forventede brugere og fordele og af den organisatoriske og tekniske fremgangsmåde

b)

en oversigt over de forventede omkostninger og, hvor dette er relevant, de milepæle, der skal nås.

a)

for lancering af en undersøgelse, en ledsageforanstaltning eller et projekts indledende fase: optagelsen af aktionen i det rullende arbejdsprogram

b)

for lancering af et projekts gennemførelsesfase: projektgrundlaget

c)

for den efterfølgende operationelle fase af et projekt: gennemførelsesrapporten.