30.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 83/13

(1)

I overensstemmelse med artikel 126, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal medlemsstaterne undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud.

(2)

Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og en holdbar og stærk vækst, som fører til øget beskæftigelse.

(3)

I 2005 blev stabilitets- og vækstpagten ændret for at gøre den mere virkningsfuld og for at styrke dens økonomiske fundament samt sikre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. Ændringen tjente især til at sikre, at der blev taget hensyn til hele den økonomiske og budgetmæssige situation i alle faser af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. På den måde bliver stabilitets- og vækstpagten en ramme, der kan benyttes som støtte for politiske initiativer, med henblik på en hurtig tilbagevenden til sunde budgetstillinger, under hensyntagen til den økonomiske situation.

(4)

Den 27. april 2009 besluttede Rådet i overensstemmelse med artikel 104, stk. 6, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten), at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Grækenland, og rettede henstillinger med henblik på at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2010 i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 104, stk. 7, og artikel 3, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (1). Rådet fastsatte ligeledes, at der skulle træffes virkningsfulde foranstaltninger senest den 27. oktober 2009.

(5)

Det faktiske og forventede offentlige underskud og de data vedrørende gæld, som Grækenland indberettede i april 2009, blev væsentligt opjusteret i indberetningen af oktober 2009. Underskuddet i 2008 steg til 7¾ % af BNP (fra de 5 % af BNP, som blev indberettet i april), og den indberettede gældskvote nåede 99 % af BNP ved udløbet af 2008 (sammenlignet med de 97,6 %, der blev indberettet i april 2009). I overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 af 25. maj 2009 af om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (kodificeret udgave) (2) tog Kommissionen (Eurostat) et generelt forbehold for kvaliteten af de faktiske data, Grækenland indberettede, idet de indberettede tal var forbundet med »væsentlig usikkerhed«. Kommissionens (Eurostats) forbehold for de græske statistikker over de offentlige finanser er endnu ikke trukket tilbage, hvorfor de græske statistikker over de offentlige finanser endnu ikke er blevet godkendt, og er genstand for en yderligere revision. Ifølge Kommissionens tjenestegrenes efterårsprognose fra 2009 og det græske opdaterede stabilitetsprogram fra januar 2010 (i det følgende benævnt »opdateringen fra januar 2010«) nåede det offentlige underskud op på 12¾ % af BNP i 2009 sammenlignet med målsætningen om 3,7 % af BNP i opdatereringen fra januar 2009. På grundlag af den officielt fremskrevne reale BNP-vækstrate på – ¼ % i 2010 er budgetmålet for 2010 på 8,7 % af BNP, hvilket er langt over referenceværdien på 3 % af BNP.

(6)

Den 2. december 2009 fastslog Rådet i overensstemmelse med artikel 126, stk. 8, i TEUF at Grækenland ikke havde truffet virkningsfulde foranstaltninger som reaktion på Rådets henstilling i henhold til EF-traktatens artikel 104, stk. 1, 27. april 2009 (i det følgende benævnt »Rådets henstilling af 27. april 2009«).

(7)

Den 11. februar 2010 drøftede Det Europæiske Råd den finansielle situation i Grækenland, støttede den græske regerings bestræbelser på og tilsagn om at gøre, hvad der er nødvendigt, herunder vedtage yderligere foranstaltninger, for at sikre at de ambitiøse mål i stabilitetsprogrammet nås, og opfordrede Grækenland til stringent og beslutsomt at gennemføre alle foranstaltninger for effektivt at reducere budgetunderskudskvotienten med 4 procentpoint af BNP i 2010.

(8)

Artikel 126, stk. 9, i TEUF bestemmer, at hvis en medlemsstat fortsat undlader at efterkomme Rådets henstillinger, kan Rådet træffe afgørelse om at pålægge medlemsstaten inden for en bestemt tidsfrist at træffe foranstaltninger til nedbringelse af underskuddet. Det er ikke første gang, Rådet beslutter at rette et pålæg til Grækenland i henhold til artikel 126, stk. 9 i TEUF. Den 17. februar 2005 besluttede Rådet at rette et pålæg til Grækenland i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 104, stk. 9, med henblik på at træffe foranstaltninger til den nedbringelse af underskuddet, der blev skønnet nødvendig for at rette op på situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud.

(9)

De følgende faktorer bør tages i betragtning med henblik på at fastlægge indholdet af afgørelsen om et pålæg i henhold til artikel 126, stk. 9 i TEUF, herunder en frist for at rette op på det uforholdsmæssigt store underskud. For det første var det anslåede underskud i 2009 væsentligt større end forventet, da Rådets henstilling af 27. april 2009 blev vedtaget, og udgiftsskreddet samt de manglende indtægter har mere end udlignet virkningen af de foranstaltninger til budgetkonsolidering, der blev gennemført i løbet af 2009. Den samlede justering, som er nødvendig for at rette op på det uforholdsmæssigt store underskud, er større end 9¾ procentpoint af BNP. For det andet er den nominelle budgetjustering, der blev fastlagt i opdateringen fra januar 2010, på 4 procentpoint af BNP, og ifølge de græske myndigheder stammer to tredjedele heraf fra permanente foranstaltninger.

(10)

I lyset af disse faktorer forekommer det nødvendigt at forlænge den frist, der var fastsat i Rådets henstilling af 27. april 2009 til korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i Grækenland, i betragtning af den krævede konsoliderings størrelse i de næste to år indtil 2012 som omhandlet i opdateringen fra januar 2010.

(11)

Den 16. februar 2010 vedtog Rådet henstilling til Grækenland nr. … (3) med henblik på at bringe den manglende overensstemmelse mellem den økonomiske politik i Grækenland og de overordnede retningslinjer til ophør og fjerne risikoen for, at Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde bringes i fare (i det følgende benævnt »Rådets henstilling af 16. februar 2010«).

(12)

På grundlag af de reale BNP-vækstrater på – ¼ % og ¾ %, der var forudset i Kommissionens efterårsprognoser fra 2009 for 2010 og 2011, og i lyset af risiciene for de budgetmæssige udsigter vil en nøje gennemførelse af 2010-budgettet være afgørende for at lede de offentlige finanser mod en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2012. Vedtagelsen af konkrete, permanente foranstaltninger i 2011 og 2012 vil være nødvendig for at opnå et offentligt underskud, der ikke overskrider 5,6 % i 2011 og 2,8 % af BNP i 2012. Den finanspolitiske strukturelle indsats, der skal til for at opnå en sådan nedbringelse af underskuddet, bør være på mindst 3½ % af BNP i 2010 og 2011, og 2½ % af BNP i 2012.

(13)

Korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud kræver et antal specifikke nedskæringer i de offentlige udgifter (herunder særligt nedskæringer i lønninger, sociale overførsler samt i antallet af offentligt ansatte) og indtægtsforøgelser (herunder særligt ved hjælp af en skattereform, højere punktafgifter og skat på fast ejendom) samt et antal forbedringer af de græske finanspolitiske rammer (såsom mellemsigtet budgetplanlægning, vedtagelsen af finanspolitiske bestemmelser og en række institutionelle ændringer). De fleste af disse foranstaltninger har de græske myndigheder selv opregnet i opdateringen fra januar 2010. Den fulde gennemførelse af alle de nødvendige foranstaltninger inden for de fastsatte frister bør kræves udtrykkeligt, da det forekommer strengt nødvendigt at rette op på situationen for de offentlige finanser i Grækenland på en troværdig og holdbar måde. På grund af de risici, der er forbundet med den planlagte finanspolitiske konsolideringsstrategi, skal Grækenland som anført i stabilitetsprogrammet være rede til at vedtage supplerende foranstaltninger og gennemføre dem for at sikre, at tilpasningsplanerne følges.

(14)

Det er på grund af de alvorlige og gentagne mangler konstateret ved udarbejdelsen af de græske finansstatistikker og for at kunne foretage en passende overvågning af de offentlige finanser i Grækenland nødvendigt at arbejde yderligere på at forbedre indsamlingen og behandlingen af de offentlige data, som kræves i henhold til gældende ret, især ved at styrke de mekanismer, der sikrer, at disse data indgives hurtigt og korrekt. Dette omfatter en kvartalsmæssig og årlig udarbejdelse af statistikker over de offentlige finanser i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2223/96 (4), (EF) nr. 264/2000 (5), (EF) nr. 1221/2002 (6), (EF) nr. 501/2004 (7), (EF) nr. 1222/2004 (8), (EF) nr. 1161/2005 (9) og (EF) nr. 479/2009 samt en månedlig offentliggørelse af data vedrørende gennemførelsen af statsbudgettet og hurtig tilvejebringelse af finansielle data vedrørende social sikring, lokal forvaltning og midler uden for budgettet. Når der imidlertid henses til, at de administrative ændringer, der kræves for at udarbejde troværdige finanspolitiske statistikker, kan tage tid, er det vigtigt, at forandringer i størrelsen af det offentlige underskud overvåges regelmæssigt, og at politiske mål for både underskuddet og forandringerne i gældsniveauet fastlægges.

(15)

Den offentlige bruttogæld ved udløbet af 2009 vurderes til at have overskredet 113 % af BNP. Dette er blandt de højeste gældskvoter i Unionen, og det ligger væsentligt over referenceværdien på 60 % af BNP fastsat i TEUF. Sammenholdt med udviklingen på markedet og den deraf følgende nyvurdering af risici gør dette ikke alene finansieringen af alle yderligere udstedelser dyrere, men forøger også omkostningerne i forbindelse med en genfinansiering af den eksisterende statsgæld. Desuden er der også andre faktorer end nettolåntagning, der i høj grad har bidraget til det ændrede gældsniveau. Det er nødvendigt, at Grækenland iværksætter yderligere tiltag for at kontrollere sådanne faktorer for at mindske gældskvoten i et tilfredsstillende tempo i overensstemmelse med fremskrivningerne for den offentlige saldo og den nominelle BNP-vækst. Den årlige ændring i niveauet for den nominelle offentlige gæld i 2010-2012 bør være i overensstemmelse med målsætningerne for underskud og med en samlet stock-flowjustering på ¼ % af BNP årligt i 2010, 2011 og 2012.

(16)

Grækenland skal senest den 16. marts 2010 fremlægge en rapport, der indeholder de foranstaltninger og den tidsplan for gennemførelsen, der skal til for at nå budgetmålene for 2010. Grækenland skal også regelmæssigt fremlægge rapporter til Rådet og Kommissionen, der angiver, hvordan de foranstaltninger, der er specificeret i nærværende afgørelse, gennemføres. I betragtning af den alvorlige finansielle situation i Grækenland skal disse rapporter fremlægges regelmæssigt fra og med den 15. maj 2010 og bør offentliggøres. Rapporterne skal navnlig indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, der er gennemført, og af dem som skal gennemføres i 2010 for at konsolidere de offentlige finanser og forbedre deres langsigtede holdbarhed. I betragtning af samspillet mellem den finanspolitiske konsolidering og behovet for at gennemføre strukturelle reformer og forbedre konkurrenceevnen bør Grækenland også i disse rapporter angive de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på Rådets henstilling af 16. februar 2010. Endvidere bør rapporterne også indeholde oplysninger om den månedlige gennemførelse af statsbudgettet, den sociale sikrings og lokalforvaltningens budgetgennemførelse, udstedelser af gældsbeviser, udviklingen af beskæftigelsen i den offentlige sektor, ikke-afholdte udgifter samt mindst en gang årligt den finansielle situation for offentlige virksomheder. I betragtning af samspillet mellem den finanspolitiske konsolidering og behovet for at gennemføre strukturelle reformer og forbedre konkurrenceevnen har Rådet opfordret Grækenland til at indberette de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på Rådets henstilling af 16. februar 2010 i forbindelse med de kvartalsrapporter, der er nævnt i denne afgørelse. Kommissionen og Rådet vil gennemgå rapporterne med henblik på at vurdere de fremskridt, der er gjort for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud.

(17)

Den Europæiske Unions stats- og regeringschefers erklæring af 11. februar 2010 opfordrede Kommissionen til i samarbejde med ECB at overvåge gennemførelsen af nærværende afgørelse tæt og foreslå nødvendige yderligere foranstaltninger.

(18)

Efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud skal Grækenland træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den mellemfristede målsætning om en strukturel budgetsaldo i balance nås hurtigst muligt. Til dette formål skal de græske myndigheder fortsat sikre, at gennemførelsen af permanente foranstaltninger til overvågning af de løbende primære udgifter, herunder navnlig lønninger, sociale overførsler, støtte og andre overførsler. Endvidere skal Grækenland sikre, at den finanspolitiske konsolidering også fremmer kvaliteten af de offentlige finanser og bidrager til at genskabe økonomiens konkurrenceevne inden for rammerne af et omfattende reformprogram, samtidig med at der hurtigt gennemføres politikker med henblik på yderligere at reformere af skatteforvaltningen. På baggrund af det stigende gældsniveau og den forventede forøgelse af aldersrelaterede udgifter bør de græske myndigheder fortsætte med at forbedre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt —

a)

flytte 10 % af ministeriernes budgetbevillinger (bortset fra løn og pensioner) i budgettet for 2010 til en reserve til uforudsete udgifter under afventning af en omfordeling af bevillinger blandt departementerne og identificere de udgiftsprogrammer, der skal rationaliseres, hvilket medfører en væsentlig permanent udgiftsbegrænsning

b)

reducere lønninger, herunder ved indefrysning af den nominelle løn i den centrale administration, lokalforvaltningen, statsagenturer og øvrige offentlige institutioner, og skære ned i antallet af ansatte. Der skal stoppes for nyansættelser i 2010, og ledige stillinger i den offentlige forvaltning, herunder midlertidige stillinger, skal fjernes, bl.a. ved ikke at erstatte fastansatte tjenestemænd, der pensioneres

c)

reducere særlige tillæg til tjenestemænd (herunder fra konti uden for budgettet), hvilket vil føre til en beskæring i den samlede løn i den offentlige forvaltning, som et første skridt mod et forbedret offentligt lønsystem og en ensretning af den offentlige lønramme

d)

vedtage nominelle begrænsninger af overførsler fra den sociale sikring, herunder ved at gennemføre foranstaltninger, der begrænser pristalsreguleringen af ydelser og krav

e)

gennemføre en progressiv beskatningsskala for alle indtægtskilder og en horisontalt ensrettet behandling af indtægter fra arbejds- og kapitalaktiver

f)

ophæve alle fravigelser og selvstændige beskatningsbestemmelser i skattesystemet, herunder indtægter af særlige tillæg til tjenestemænd

g)

indføre skønsmæssig skatteansættelse (presumptive taxation) af selvstændige erhvervsdrivende

h)

opkræve permanente skatter af bygninger og øge satserne for skat på fast ejendom i forhold til satserne pr. 31. december 2009

i)

hæve punktafgifterne på tobak, alkohol og brændstof i forhold til satserne pr. 31. december 2009

j)

gøre nøje rede for og gennemføre den aktuelle planlagte reform af skattesystemet inden udgangen af marts 2010 og anvende den potentielle effektivitetsgevinst herfra til yderligere at begrænse underskuddet

a)

I det omfang en række af de risici, der er knyttet til lofterne for underskud og gæld i henhold til artikel 1, stk. 3 og 4, bliver til virkelighed, skal Grækenland, i den rapport, der skal fremlægges senest den 16. marts 2010, bebude yderligere foranstaltninger end dem, der fremgår af artikel 2, afdeling A, for at sikre, at budgetmålene for 2010 nås. Yderligere foranstaltninger bør fokusere på udgiftsbegrænsninger (f.eks. yderligere nedskæringer af de løbende udgifter og af kapitaludgifterne, herunder ved at ophæve budgetbevillinger i reserven til uforudsete udgifter), men omfatter også indtægtsforøgende foranstaltninger (f.eks. forøgelse af momsprovenuet, indførelse af punktafgifter på luksusvarer, herunder privatbiler, og yderlige forøgelse af punktafgifterne på energiprodukter). Den første vurdering i denne forbindelse foretages ved den første rapportering den 16. marts 2010.

a)

vedtage de nødvendige reformer, så den aldersrelaterede indvirkning på budgettet begrænses væsentligt ved hjælp af en reform af sundheds- og pensionssystemerne, som skal godkendes efter peer review-proceduren i Udvalget for Økonomisk Politik. Der skal navnlig vedtages en parametrisk reform af pensionssystemet, som bør sikre, at pensionssystemet er finansielt holdbart i lyset af den aldrende befolkning, og til dette formål bør reformen omfatte en nedsættelse af den øvre grænse for pensioner, en progressiv forhøjelse af den lovpligtige pensionsalder for både kvinder og mænd, en ændring af betingelserne for tildeling af pension, som bedre afspejler de bidrag, der er indbetalt i gennem en persons arbejdsliv, en større lighed mellem generationerne og en rationalisering af ordningen med særlige tilskud til lave pensioner

b)

begrænse beskæftigelsen i den offentlige sektor ved yderligere at reducere antallet af midlertidige kontrakter og ved at gennemføre reglen om én ansættelse for hver femte pensionering

c)

reformere lønsystemet for personer, der er direkte ansat i den offentlige forvaltning, således at der etableres ensartede principper for fastsættelsen og planlægningen af lønninger. Lønrammerne skal ensrettes med henblik på at reducere lønudgifterne. Der skal også på lokalt niveau spares på lønudgifterne og den nye, ensrettede lønramme for den offentlige sektor skal udvides og omdefineres, så den finder anvendelse på den lokale forvaltning og forskellige andre agenturer. Det skal samtidig sikres, at de ansatte med de bedste præstationer beholdes i den offentlige sektor

d)

beslutsomt fremme bekæmpelsen af skatteunddragelse og svig (navnlig med hensyn til moms, selskabsskat og beskatning af selvstændiges indtægter), bl.a. ved at styrke håndhævelsen af skattepligten, og anvende de potentielle indtægter herfra til yderligere at begrænse underskuddet

e)

fortsat modernisere skatteforvaltningen, bl.a. ved at indføre et skatteopkrævningsorgan under fuldt ansvar, som skal fastlægge årlige målsætninger og operere inden for rammerne af ordninger om overvågning og evaluering af skatteforvaltningens arbejde, og tildele de nødvendige ressourcer såsom personale på højt niveau, støtte til infrastruktur og udstyr, ledelsesorganisering og informationsdeling, som skal have tilstrækkelige foranstaltninger til beskyttelse mod politisk indflydelse

f)

gøre nøje rede for de foranstaltninger, der skal gennemføres i 2011 og 2012, så de overholder målsætningerne i opdateringen fra januar 2010

g)

styrke finansministeriets stilling overfor ressortministerierne under forberedelsen af den årlige finanslov og styrke dets kontrolmekanismer i løbet af gennemførelsen af budgettet og endvidere sikre en effektiv gennemførelse af en programbaseret budgetplanlægning

h)

videreføre reformen af General Accounting Office, bl.a. ved at indføre et skatteopkrævningsorgan under fuldt ansvar, som skal fastlægge årlige målsætninger og operere inden for rammerne af ordninger om overvågning og evaluering af arbejdet, og tildele alle de nødvendige ressourcer såsom personale på højt niveau, støtte til infrastruktur og udstyr, indføre ordninger om ledelsesorganisering og informationsdelingssystemer, som skal have tilstrækkelige foranstaltninger til beskyttelse mod politisk indflydelse

i)

vedtage en mellemsigtet budgetramme, herunder bindende udgiftslofter baseret på en flerårig udgiftsregel og etablere et uafhængigt finanspolitisk agentur, der rettidigt og offentligt rapporterer om budgetplanerne og -gennemførelsen i alle enheder af den offentlige forvaltning

j)

inden for den i litra i) nævnte mellemsigtet budgetramme straks indberette yderligere permanente udgiftsbegrænsende foranstaltninger på mellemlang sigt

k)

beslutsomt fremme bekæmpelsen af korruption i den offentlige administration, navnlig i forbindelse med offentlige lønninger og tillæg, offentligt udbud, skatteansættelse og opkrævning

l)

tage de nødvendige skridt for at undgå en reduktion af den gennemsnitlige forfaldstid for offentlig gæld

m)

fortsætte indsatsen for at kontrollere andre faktorer end nettolåntagningen, der bidrager til forandringerne i gældsniveauet

a)

i 2011 og 2012 gennemføre permanente justeringsforanstaltninger, der navnlig vedrører de løbende udgifter. Der skal nærmere bestemt vedtages nedskæringer i udgifterne, som tilsigter varige besparelser i de offentlige forbrugsudgifter, herunder lønninger, sociale overførsler og nedskæringer i antallet af de offentligt ansatte

b)

inden for en mellemsigtet budgetramme fortsat stringent gennemføre reformen af skatteforvaltningen og anvende de potentielle indtægter til at nedbringe underskuddet

c)

styrke de institutionelle mekanismer for at skabe pålidelige og troværdige officielle budgetprognoser under hensyn til de tilgængelige oplysninger om den seneste udvikling og tendens i gennemførelsen. Til dette formål skal de officielle makroøkonomiske prognoser gennemgås af eksterne eksperter. Kommissionens tjenestegrenes prognoser skal anvendes som benchmark

d)

undlade at inkludere enkeltstående underskudsbegrænsende engangsforanstaltninger i budgetmålsætningerne

e)

inden for den mellemsigtede budgetramme vedtage supplerende, permanente udgiftsbegrænsende foranstaltninger, der tilsigter at nå en mellemfristet målsætning om en budgetsaldo tæt på balance eller i overskud.

a)

inden den 15. maj 2010 vedtage lovgivning, der gør det lovpligtigt at fremlægge offentlige, månedlige rapporter om budgetgennemførelsen inden for en frist på ti dage efter månedens udløb

b)

håndhæve de aktuelle retlige forpligtelser for socialsikringsfonde og hospitaler om at offentliggøre årlige officielle årsregnskaber og balancer

c)

fortsætte indsatsen for at forbedre indsamlingen og behandlingen af offentlige data, bl.a. ved at styrke kontrolmekanismerne hos de statistiske myndigheder og i General Accounting Office og ved at sikre effektivt personligt ansvar i tilfælde af fejlmeldinger, således at det sikres, at der sker en hurtig levering af offentlige data af høj kvalitet som krævet i forordning (EF) nr. 2223/96, (EF) nr. 264/2000, (EF) nr. 1221/2002, (EF) nr. 501/2004, (EF) nr. 1222/2004, (EF) nr. 1161/2005, (EF) nr. 223/2009 (10) og (EF) nr. 479/2009

d)

samarbejde med Kommissionen (Eurostat), så der hurtigt kan indgås aftale om en handlingsplan, der skal iværksættes for at udbedre statistiske, institutionelle og forvaltningsmæssige mangler

e)

samarbejde med Kommissionen (Eurostat) og modtage en passende, permanent tekniske assistance til indsamling af finanspolitiske og andre makroøkonomiske statistikker.

a)

de konkrete foranstaltninger, der er gennemført inden fremlæggelsen af rapporten, med henblik på at efterkomme denne afgørelse, herunder om foranstaltningernes kvantificerede konsekvenser for budgettet

b)

de konkrete foranstaltninger, der er planer om at gennemføre efter fremlæggelsen af rapporten, med henblik på at efterkomme denne afgørelse samt tidsplanen for gennemførelsen heraf og et skøn over foranstaltningernes budgetmæssige konsekvenser

c)

den månedlige gennemførelse af statsbudgettet

d)

socialsikringens og de lokale myndigheders budgetgennemførelse og anvendelsen af midler uden for budgettet vedrørende kortere perioder end et år

e)

regeringens udstedelse af gældspapirer og tilbagebetaling

f)

den permanente og midlertidige udvikling i beskæftigelsen i den offentlige sektor

g)

ikke-afholdte udgifter (kumulerede restancer), og

h)

den finansielle situation i offentlige virksomheder og øvrige offentlige enheder (sådanne oplysninger bør fremlægges på årligbasis).