EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62010TN0511

Sag T-511/10: Sag anlagt den 22. oktober 2010 — Evropaïki Dynamiki mod Kommissionen

EUT C 13 af 15.1.2011, p. 29–29 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

15.1.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/29


Sag anlagt den 22. oktober 2010 — Evropaïki Dynamiki mod Kommissionen

(Sag T-511/10)

()

2011/C 13/56

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE (Athen, Grækenland) (ved advokaterne N. Korogiannakis og M. Dermitzakis)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 12. august 2010 af Kommissionens generalsekretariat (sag SG.E.3/FM/MIP/mbp/psi — Ares(2010) 508190 — 12/08/2010) vedrørende afslag på en anmodning om fornyet undersøgelse indgivet af sagsøgeren ved skrivelse af 31. december 2009, registreret den 5. januar 2010 (sag GESTDEM 2009/4890, annulleres, og

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerens sagsomkostninger og udgifter i forbindelse med dette søgsmål, også hvis sagsøgeren ikke får medhold.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I den foreliggende sag har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 12. august 2010 (sag SG.E.3/FM/MIP/mbp/psi — Ares(2010) 508190 — 12/08/2010) vedrørende afslag på en anmodning om fornyet undersøgelse indgivet af sagsøgeren ved skrivelse af 31. december 2009, registreret den 5. januar 2010 (sag GESTDEM 2009/4890), hvori sagsøgeren i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 (1) har anmodet om en fornyet undersøgelse af de holdninger, Den Europæiske Unions Publikationskontor indtog i dennes skrivelse af 11. december 2009 til besvarelse af sagsøgerens første anmodning af 9. oktober 2009 om aktindsigt i alle indkaldelserne af tilbud vedrørende alle dele af Publikationskontorets rammekontrakter nr. 6011, 6102, 6103, 6020, 6121, 6031 (bortset fra del 4) og 10030.

Til støtte for påstanden har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen ikke foretog en individuel vurdering af de anmodede dokumenter. Endvidere har sagsøgeren anført, at Kommissionens begrundelse om beskyttelse af Den Europæiske Unions økonomiske politik, beskyttelse af de forretningsmæssige interesser og hensynet til den offentlige sikkerhed skal forkastes som ugrundede.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).


Top