EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62008CA0137
Case C-137/08: Judgment of the Court (Grand Chamber) of 9 November 2010 (reference for a preliminary ruling from the Budapesti II. és III. Kerületi Bíróság — Republic of Hungary) — VB Pénzügyi Lízing Zrt. v Ferenc Schneider (Directive 93/13/EEC — Unfair terms in consumer contracts — Criteria for assessment — Examination by the national court of its own motion of the unfairness of a term conferring jurisdiction — Article 23 of the Statute of the Court of Justice)
Sag C-137/08: Domstolens dom (Store Afdeling) af 9. november 2010 — VB Pénzügyi Lízing Zrt. mod Ferenc Schneider (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Budapesti II. és III. Kerületi Bíróság (Republikken Ungarn)) (Direktiv 93/13/EØF — urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler — bedømmelseskriterier — den nationale dommers undersøgelse ex officio af en værnetingsklausuls urimelige karakter — artikel 23 i statutten for Domstolen)
Sag C-137/08: Domstolens dom (Store Afdeling) af 9. november 2010 — VB Pénzügyi Lízing Zrt. mod Ferenc Schneider (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Budapesti II. és III. Kerületi Bíróság (Republikken Ungarn)) (Direktiv 93/13/EØF — urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler — bedømmelseskriterier — den nationale dommers undersøgelse ex officio af en værnetingsklausuls urimelige karakter — artikel 23 i statutten for Domstolen)
EUT C 13 af 15.1.2011, p. 2–2
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
15.1.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 13/2 |
Domstolens dom (Store Afdeling) af 9. november 2010 — VB Pénzügyi Lízing Zrt. mod Ferenc Schneider (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Budapesti II. és III. Kerületi Bíróság (Republikken Ungarn))
(Sag C-137/08) (1)
(Direktiv 93/13/EØF - urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler - bedømmelseskriterier - den nationale dommers undersøgelse ex officio af en værnetingsklausuls urimelige karakter - artikel 23 i statutten for Domstolen)
2011/C 13/02
Processprog: ungarsk
Den forelæggende ret
Budapesti II. és III. Kerületi Bíróság
Parter i hovedsagen
Sagsøger: VB Pénzügyi Lízing Zrt.
Sagsøgt: Ferenc Schneider
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Budapesti II. és III. Kerületi Bíróság — fortolkning af artikel 23, stk. 1, i protokollen vedrørende statutten for Domstolen og Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95, s. 29) — værnetingsklausul, hvorefter værnetinget er nærmere den erhvervsdrivendes hjemsted end forbrugerens bopæl — den nationale dommers beføjelse til ex officio at prøve, hvorvidt en værnetingsklausul er urimelig, i forbindelse med kontrollen af sin egen kompetence — kriterier for bedømmelsen af, hvorvidt klausulen er urimelig
Konklusion
|
1) |
Artikel 23, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol er ikke til hinder for en national bestemmelse, hvorefter den dommer, som indleder en præjudiciel forelæggelsesprocedure, samtidigt ex officio underretter justitsministeriet i den pågældende medlemsstat herom. |
|
2) |
Artikel 267 TEUF skal fortolkes således, at Den Europæiske Unions Domstols kompetence omfatter fortolkning af begrebet »urimeligt kontraktvilkår« i artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler og i direktivets bilag samt af de kriterier, som den nationale retsinstans kan eller skal anvende ved undersøgelsen af et kontraktvilkår i lyset af direktivets bestemmelser, idet det tilkommer den pågældende retsinstans under hensyn til disse kriterier at træffe afgørelse om et særligt kontraktvilkårs konkrete kvalifikation i lyset af de faktiske omstændigheder i det konkrete tilfælde. |
|
3) |
Den nationale retsinstans skal ex officio indlede en undersøgelse med henblik på at konstatere, om en værnetingsklausul om stedlig enekompetence i den kontrakt, som er genstand for den sag, der er indbragt for den, og som er indgået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, falder inden for direktivets anvendelsesområde, og i bekræftende fald ex officio undersøge, om klausulen eventuelt er urimelig. |