EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62005TA0437

Sag T-437/05: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 9. september 2009 — Brink’s Security Luxembourg mod Kommissionen (Offentlige tjenesteydelseskontrakter — udbudsprocedure iværksat af Fællesskabet — overvågning af og opsyn med Kommissionens bygninger i Luxembourg — afvisning af tilbud fra en tilbudsgiver — ligebehandling — aktindsigt — effektiv retsbeskyttelse — begrundelsespligt — overførsel af virksomheder — erstatningssøgsmål)

EUT C 256 af 24.10.2009, p. 22–23 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

24.10.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 256/22


Dom afsagt af Retten i Første Instans den 9. september 2009 — Brink’s Security Luxembourg mod Kommissionen

(Sag T-437/05) (1)

(Offentlige tjenesteydelseskontrakter - udbudsprocedure iværksat af Fællesskabet - overvågning af og opsyn med Kommissionens bygninger i Luxembourg - afvisning af tilbud fra en tilbudsgiver - ligebehandling - aktindsigt - effektiv retsbeskyttelse - begrundelsespligt - overførsel af virksomheder — erstatningssøgsmål)

2009/C 256/39

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Brink’s Security Luxembourg SA (Luxembourg, Luxembourg) (ved avocats C. Point og G. Dauphin)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved E. Manhaeve, M. Šimerdová og K. Mojzesowicz, som befuldmægtigede, bistået af avocat J. Stuyck)

Intervenient til støtte for sagsøgte: G4S Seucirty Services SA, tidligere Group 4 Falck — Société de surveillance et de securité SA (Luxembourg, Luxembourg) (ved avocats M. Molitor, P. Lopes Da Silva, N. Cambonie og N. Bogelmann)

Sagens genstand

Dels en påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 30. november 2005 om afvisning af det bud, der var afgivet af sagsøgeren inden for rammerne af udbud nr. 16/2005/0IL (bygningernes sikkerhed), af Kommissionens beslutning af 30. november 2005 om tildeling af kontrakten til en anden tilbudsgiver, af Kommissionens påståede stiltiende beslutning om afvisning af at trække de to ovennævnte beslutninger tilbage, samt af Kommissionens to skrivelser af 7. og 14. december 2005, som besvarer sagsøgerens anmodninger om oplysninger, dels en påstand om erstatning for det tab, som sagsøgeren angiveligt har lidt.

Konklusion

1)

Kommissionen for De Europæiske fællesskabers beslutning af 14. december 2005 om afslag på anmodning om underretning vedrørende sammensætningen af vurderingsudvalget for så vidt angår udbud nr. 16/2005/0IL annulleres.

2)

I øvrigt frifindes Kommissionen i annullationsøgssmålet.

3)

Kommissionen frifindes i erstatningssøgsmålet.

4)

Brink’s Security Luxembourg SA bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af Kommissionen for De Europæiske fællesskabers og G4S Security Services omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

5)

Kommissionen bærer halvdelen af sine egne omkostninger.

6)

G4S Security Services bærer halvdelen af sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 48 af 25.2.2006.


Top