51998IP0460

A4-0460/98

Beslutning om Kommissionens aarsrapport til Det Europaeiske Raad - »Bedre lovgivning 1997" (KOM(97)0626 - C4-0656/97)

Europa-Parlamentet,

* der henviser til Kommissionens aarsrapport (KOM(97)0626 - C4-0656/97),

* der henviser til artikel 3 B i traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab,

* der henviser til Amsterdam-traktaten, saerlig protokol nr. 7 om anvendelse af naerhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

* der henviser til konklusionerne fra Det Europaeiske Raads moede i Edinburgh den 11. - 12. december 1992 og i Cardiff den 15. - 16. juni 1998,

* der henviser til den interinstitutionelle aftale af 25. oktober 1993 mellem Europa-Parlamentet, Raadet og Kommissionen om procedurerne til ivaerksaettelse af naerhedsprincippet ((EFT C 329 af 06.12.1993, s. 135.)),

* der henviser til sin beslutning om anvendelsen af naerhedsprincippet af 13. maj 1997 ((EFT C 167 af 02.06.1997, s. 34.)),

* der henviser til betaenkning fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder og udtalelse fra Udvalget om Institutionelle Spoergsmaal (A4-0460/98),

A. der henviser til, at naerhedsprincippet er et politisk princip med forfatningsmaessig vaerdi, og at dets indfoejelse i traktaten opfordrer de paagaeldende aktoerer til at bestraebe sig paa den stoerst mulige effektivitet ved valget af det relevante beslutningsniveau,

B. der henviser til, at naerhedsprincippet ikke kan anvendes paa omraader, hvor Faellesskabet har enekompetence,

C. der henviser til, at anvendelsen af naerhedsprincippet skal ske under overholdelse af kravet om at opretholde gaeldende faellesskabsret fuldt ud, og at et tilbageskridt i Faellesskabets integration derfor er i modstrid med traktaten,

D. der henviser til, at naerhedsprincippet er et blandt mange principper i traktaten, og at det ikke maa vaere til hindring for anvendelsen af andre principper, navnlig solidaritetsprincippet, der er et resultat af maalet oekonomisk og social samhoerighed,

E. der henviser til, at proportionalitetsprincippet paalaegger Faellesskabet at noejes med at traeffe de foranstaltninger, der er noedvendige for at naa de maal, der er fastsat i traktaten,

F. der henviser til, at anvendelsen af proportionalitetsprincippet ikke maa foregaa paa bekostning af vedtagelse af direktiver, hvori der fastsaettes praecise maal og skabes retlige forpligtelser for medlemsstaterne,

G. der henviser til de problemer, der opstaar som foelge af det manglende normhierarki ved inddelingen af Faellesskabets retsakter,

1. minder om, at noedvendigheden af at skabe en bedre lovgivning baade vedroerer teksternes formelle kvalitet og deres indhold, og at udarbejdelsen af en enklere og klarere lovgivning, i overensstemmelse med naerheds- og proportionalitetsprincippet, er en betingelse for, at den accepteres og anvendes rigtigt af borgerne;

2. beklager imidlertid, at Kommissionen i et enkelt dokument behandler dels gennemfoerelsen af naerhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, dels spoergsmaal, der vedroerer teksternes formelle kvalitet, og konstaterer, at denne fremgangsmaade benyttes paa bekostning af en dybere analyse af de forskellige spoergsmaal;

3. minder om, at naerhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er bindende retsnormer med forfatningsmaessig karakter, der forbinder institutionerne og medlemslandene, og at naerhedsprincippet ikke anvendes paa omraader, hvor Faellesskabets har enekompetence;

4. glaeder sig over, at protokol nr. 7 til Amsterdam-traktaten fastsaetter foelgende: »ved anvendelsen af naerhedsprincippet og proportionalitetsprincippet skal traktatens generelle bestemmelser og maal overholdes, herunder navnlig kravet om at opretholde gaeldende faellesskabsret fuldt ud og bevare ligevaegten mellem institutionerne«, og »de principper for forholdet mellem national lovgivning og faellesskabslovgivning, som Domstolen har udviklet, beroeres ikke« (artikel 2);

5. bemaerker med tilfredshed, at ovennaevnte protokol ikke opfatter naerhedsprincippet som et envejsprincip, der systematisk anvendes paa bekostning af Faellesskabet, men som et »dynamisk begreb«, der aabner mulighed for, »at Faellesskabets handling inden for rammerne af dets befoejelser kan udvides, naar omstaendighederne kraever det, og omvendt indskraenkes eller indstilles, naar den ikke laengere er berettiget« (artikel 3);

6. beklager, at Kommissionen, paa trods af at Parlamentet anmodede om det i sin beslutning af 13. maj 1997, ikke har foretaget en udfoerlig analyse for at paavise, at naerhedsprincippet ikke er blevet anvendt paa bekostning af faellesskabsretten;

7. opfordrer Raadet til at traeffe afgoerelse om de lovforslag fra Kommissionen, der endnu ikke er faerdigbehandlet, vedroerende selskabsret, fri bevaegelighed for personer samt skatter og afgifter;

8. glaeder sig over, at Kommissionen har vedtaget en konkret strategi vedroerende naerhedsprincippet og foretager en systematisk evaluering fra sag til sag, hver gang en handling overvejes, og at den saaledes dokumenterer handlingens legitimitet ved at paavise spoergsmaalets faellesskabsdimension og den mervaerdi, der ligger i, at en EF-indsats er mere effektiv;

9. mener, at visse problemer saasom den stadig mere begraensede handlefrihed for de politiske beslutningstagere paa nationalt og regionalt plan boer soeges loest uden at begraense Faellesskabets aktiviteter, men snarere ved at udvikle dem paa en konstruktiv maade;

10. konstaterer, at Kommissionen har trukket »ca. 30" lovgivningsforslag tilbage i 1997, der ansaas for at vaere foraeldede, og anmoder om, at Kommissionen for fremtiden informerer Europa-Parlamentet paa forhaand i saadanne tilfaelde;

11. gentager sin bekymring over tendensen til at forelaegge forslag til »rammedirektiver« (f.eks. vedroerende vandpolitikken, moms paa teletjenester og transport af farligt gods ad vandveje, afgifter paa energiprodukter eller lufthavnsafgifter) efter de forgaeves forsoeg paa at stille mere ambitioese forslag, og fremhaever risikoen for saaledes at skabe en ret med usikker status, der er mindre bindende (»soft law«) og mindre sikker, og som resulterer i en fiktiv harmonisering og usikker gennemfoerelse i de nationale retssystemer; goer i oevrigt opmaerksom paa risikoen for en sammenblanding af direktiv og henstilling som defineret i EF-traktatens artikel 189;

12. hilser det i princippet velkommen, at Kommissionen gennemfoerer naerheds- og proportionalitetsprincippet samt et omfattende forberedelses- og hoeringsarbejde forud for lovgivningsinitiativer; finder dog, at Kommissionen boer sikre, at de med Parlamentets aftalte forslag i det aarlige lovgivningsprogram ogsaa bliver forelagt inden for det fastlagte tidsrum;

13. er samtidig bekymret over Kommissionens omfattende produktion af ikke-lovgivningsmaessige dokumenter (groen- og hvidboeger, meddelelser, forklarende noter) og den voksende ubalance mellem denne aktivitet og lovgivningsaktiviteten, hvor Kommissionen har eksklusiv initiativret;

14. anmoder Det Europaeiske Raad om, med henblik paa de kommende institutionelle reformer, at goere sig overvejelser om spoergsmaalet om aendring af opdelingen af Faellesskabets retsakter og indfoerelse af et normhierarki;.

15. anmoder Kommissionen om at forelaegge en oversigt om udviklingen i antallet af andre retsakter end direktiver, saasom gennemfoerelsesbestemmelser mm.;

16. minder om, at naerhedsprincippet er et blandt mange politiske principper, og at det ikke maa anvendes til at begraense Faellesskabets indsats for at sikre solidariteten mellem regionerne i overensstemmelse med maalet oekonomisk og social samhoerighed;

17. opfordrer Raadet til at soerge for, at forsoeget paa at finde kompromisloesninger ikke medfoerer, at de lovforslag, der forelaegges det, svaekkes eller bliver tvetydige;

18. opfordrer desuden Raadet til at afstaa fra at vedfoeje lovgivningen erklaeringer og minder i denne forbindelse om, at Domstolen kategorisk afviser at tage hensyn til disse erklaeringer ved fortolkningen af lovgivningen, naar bestemmelserne i den paagaeldende retsakt ikke specifikt henviser hertil;

19. opfordrer Kommissionen og Raadet til at soerge for, at beskyttelsesniveauerne vedroerende miljoe, produktkvalitet og arbejdstagernes sikkerhed og sundhed ikke forringes under paaskud af forenkling af lovgivningen;.

20. anmoder Kommissionen om at fortsaette bestraebelserne paa at forenkle, kodificere og konsolidere Faellesskabets retsforskrifter samt paa at forbedre adgangen hertil, men opfordrer den til ikke at forelaegge ledsagende og saerskilte forslag om kodificering eller andre grundlaeggende aendringer af samme tekst;

21. finder det oenskeligt, at de nationale parlamenter i tide kan disponere over de lovgivningsmaessige forslag og forberedende dokumenter, saaledes at de eventuelt kan tage stilling til visse spoergsmaal og paa denne maade styrke forbindelserne og samarbejdet med Europa-Parlamentet; glaeder sig over, at protokollen til Amsterdam-traktaten om de nationale parlamenters rolle i Den Europaeiske Union fastsaetter bestemmelser, der peger i denne retning;

22. opfordrer de nationale parlamenter til, at baade dets egne befoejelser og den regering, de foerer kontrol med, bidrager til at sikre, at Faellesskabets direktiver gennemfoeres korrekt og rettidigt i den nationale lovgivning;

23. paalaegger sin formand at sende denne beslutning til Raadet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter og Regionsudvalget.