EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017R1413

Kommissionens forordning (EU) 2017/1413 af 3. august 2017 om ændring af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 om kosmetiske produkter (EØS-relevant tekst. )

C/2017/5338

EUT L 203 af 4.8.2017, p. 1–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2017/1413/oj

4.8.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 203/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2017/1413

af 3. august 2017

om ændring af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 om kosmetiske produkter

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter (1), særlig artikel 31, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Zinkoxid er godkendt som et farvestof i kosmetiske produkter under løbenummer 144 i bilag IV til forordning (EF) nr. 1223/2009.

(2)

Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed fandt i sin udtalelse af 18. september 2012 (2), som blev revideret den 23. september 2014 (3), at det er sikkert at anvende zinkoxid som farvestof på ikke-nanoform uden overfladebehandling i kosmetiske produkter til påføring på huden. Da indånding af zinkoxidpartikler kan forårsage lungeinflammation efter indånding, fandt komitéen imidlertid også, at anvendelsen af zinkoxid i kosmetiske produkter, hvor forbrugerens lunger kan blive eksponeret for zinkoxid ved indånding, gav anledning til bekymring.

(3)

På baggrund af komitéens udtalelser bør anvendelsen af zinkoxid som farvestof, på ikke-nanoform uden overfladebehandling, i kosmetiske produkter begrænses til de anvendelser, der ikke medfører eksponering af slutbrugerens lunger ved indånding.

(4)

Bilag IV til forordning (EF) nr. 1223/2009 bør derfor ændres.

(5)

Branchen bør have tilstrækkelig tid til at foretage de nødvendige tilpasninger af produktformuleringerne med henblik på at bringe dem i omsætning og til at trække produkter, der ikke opfylder kravene, tilbage fra markedet.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Kosmetiske Produkter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag IV til forordning (EF) nr. 1223/2009 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Fra den 24. februar 2018 bringes kun kosmetiske produkter, der overholder denne forordning, i omsætning på EU-markedet.

Fra den 24. maj 2018 gøres kun kosmetiske produkter, der overholder denne forordning, tilgængelige på EU-markedet.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. august 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 342 af 22.12.2009, s. 59.

(2)  SCCS/1489/12, revision af 11. december 2012, http://ec.europa.eu/health/scientific_committees/consumer_safety/docs/sccs_o_103.pdf.

(3)  SCCS/1539/14, revision af 25. juni 2015, http://ec.europa.eu/health/scientific_committees/consumer_safety/docs/sccs_o_163.pdf.


BILAG

Række 144 i bilag IV til forordning (EF) nr. 1223/2009 affattes således:

Løbenummer

Stofidentifikation

Betingelser

Advarsler og anvisninger vedr. anvendelse

Kemisk navn

Farveindeksnummer/Glossar med fælles betegnelser for bestanddele

CAS-nr.

EF-nr.

Farve

Produkttype, kropsdele

Højeste koncentration i det brugsklare produkt

Andre

a

b

c

d

e

f

g

h

i

j

»144

Zinkoxid (*1)

77947

1314-13-2

215-222-5

Hvid

 

 

Må ikke anvendes i applikationer, der kan medføre eksponering af slutbrugerens lunger via indånding.

 


(*1)  Som UV-filter, jf. bilag VI, nr. 30 og 30a.«


Top