EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 12003TN08/07

Akt vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union - Bilag VIII: Liste omhandlet i artikel 24 i tiltrædelsesakten: Letland - 7. Fiskale bestemmelser

EUT L 236 af 23.9.2003, p. 830–831 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

12003TN08/07

Akt vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union - Bilag VIII: Liste omhandlet i artikel 24 i tiltrædelsesakten: Letland - 7. Fiskale bestemmelser

EU-Tidende nr. L 236 af 23/09/2003 s. 0830 - 0831


7. BESKATNING

1. 31977 L 0388: Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1), senest ændret ved:

- 32002 L 0038: Rådets direktiv 2002/38/EØF af 7.5.2002 (EFT L 128 af 15.5.2002, s. 41).

a) Uanset artikel 12, stk. 3, litra a), i direktiv 77/388/EØF kan Letland opretholde en fritagelse for merværdiafgift på varme solgt til husholdninger indtil den 31. december 2004.

b) Med forbehold af proceduren i artikel 27 i direktiv 77/388/EØF kan Letland fortsat anvende en forenklet procedure for merværdiafgift på transaktioner med tømmer indtil et år efter tiltrædelsesdatoen.

Ved anvendelse af artikel 28, stk. 3, litra b), i direktiv 77/388/EØF, kan Letland opretholde momsfritagelse for tjenesteydelser leveret af forfattere, kunstnere og udøvende kunstnere omhandlet i punkt 2 i bilag F til direktivet, indtil betingelsen i direktivets artikel 28, stk. 4, er opfyldt eller så længe en af de nuværende medlemsstater er omfattet af samme fritagelse, alt efter hvilken dato der indtræffer først.

Ved anvendelse af artikel 28, stk. 3, litra b) i direktiv 77/388/EØF, kan Letland også opretholde momsfritagelse for international personbefordring omhandlet i punkt 17 i bilag F til direktivet, indtil betingelsen i direktivets artikel 28, stk. 4, er opfyldt, eller så længe en af de nuværende medlemsstater er omfattet af samme fritagelse, alt efter hvilken dato der indtræffer først.

2. 31992 L 0079: Rådets direktiv 92/79/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af cigaretafgifterne (EFT L 316 af 31.10.1992, s. 8) senest ændret ved:

- 32002 L 0010: Rådets direktiv 2002/10/EF af 12.2.2002 (EFT L 46 af 16.2.2002, s. 26).

Uanset artikel 2, stk. 1, i direktiv 92/79/EØF kan Letland udsætte anvendelsen af den samlede minimumspunktafgift for detailsalgsprisen (inkl. alle afgifter) på cigaretter i den mest efterspurgte prisklasse indtil den 31. december 2009 under forudsætning af, at Letland gradvist tilpasser sine punktafgiftssatser til den samlede minimumspunktafgift, der er fastsat i direktivet.

Med forbehold af artikel 8 i Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed [4] og efter at have underrettet Kommissionen, kan medlemsstaterne, så længe ovennævnte undtagelse gælder, opretholde samme begrænsninger for mængden af cigaretter, som kan indføres i deres område fra Letland, uden betaling af yderligere punktafgifter end dem, der anvendes på import fra tredjelande. De medlemsstater, der gør brug af denne mulighed, kan foretage den nødvendige kontrol, forudsat at det ikke berører det indre marked.

[4] EFT L 76 af 23.3.1992, s. 1. Senest ændret ved Rådets direktiv 2000/47/EF (EFT L 193 af 29.7.2000, s. 73).

--------------------------------------------------

Top