Kompetence og lovvalg i arvesager og europæisk arvebevis

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) nr. 650/2012 vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?

• Den yder retssikkerhed til arveberettigede i internationale arvesager, undgår modstridende afgørelser og forenkler arvesager. Den gør det således nemmere for arveberettigede i et andet EU-land at nyde de rettigheder, som er opstået, eller som de har fået overdraget ved arv.
• Den fastlægger regler, der gælder i hele EU, om kompetence og lovvalg i forbindelse med arvesager i EU samt regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser truffet i et EU-land samt accept og fuldbyrdelse af formelle juridiske dokumenter udstedt i et EU-land.
• Den indfører også et europæisk arvebevis, der kan bruges af arvinger, legatarer, testamentsindsatte bobestyrere eller bobestyrere til at dokumentere deres status og/eller udøve deres rettigheder eller beføjelser i et andet EU-land.
• Den finder anvendelse i alle EU-lande, undtagen Danmark, Irland og Storbritannien (1), der fortsat anvender deres nationale lovgivninger på internationale arvesager. De andre EU-lande vil anvende deres nationale regler på anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser udstedt i disse tre lande.
• Den gælder for dødsfald på eller efter den 17. august 2015.

HOVEDPUNKTER

Anvendelsesområde

Forordningen finder anvendelse på alle civilretlige aspekter vedrørende arv.

Den finder ikke anvendelse på:

• skattemæssige spørgsmål
• told
• administrative anliggender.

Andre civilretlige spørgsmål bortset fra arv, såsom formueforholdet mellem ægtefæller, gaver og pensionsordninger, er ikke dækket af forordningen.

Kompetence og lovvalg

• Domstolene i det EU-land, hvor den afdøde havde sin sædvanlige bopæl på dødstidspunktet, har kompetence til at træffe afgørelse om hele arven.
• Som hovedregel er den lov, der finder anvendelse på arven, loven i det land, hvor afdøde havde sin sædvanlige bopæl på dødstidspunktet. Det kan være loven enten i et EU-land eller i et ikke-EU-land.
• En person kan dog før sin død vælge, at den lov, der finder anvendelse, skal være lovgivningen i det land, hvor personen er statsborger. Hvis personen er statsborger i et EU-land, kan de parter, der er berørt af arvesagen, aftale, at domstolene i det pågældende EU-land skal behandle arvesagen og ikke domstolene i det land, hvor afdøde havde sin sædvanlige bopæl.
• Det er samme lovgivning, der skal anvendes på hele arvesagen, uanset såvel typen af aktiver (løsøre eller fast ejendom), der er berørt, eller det land, hvor de er placeret.

Den lov, der skal anvendes, vil for eksempel finde anvendelse på:

• fastlæggelsen af de arveberettigede og deres respektive andele
• retten til at arve
• arvingers, testamentsindsatte bobestyreres og andre bobestyreres beføjelser
• hæftelse for boets gæld
• fordeling af arv.

Anerkendelse og fuldbyrdelse

Anvendelsen af en enkelt lovgivning af en enkelt myndighed på en international arvesag undgår parallelle sager med risiko for modstridende retsafgørelser. Det sikrer også, at afgørelser truffet i et EU-land bliver anerkendt over hele EU uden behov for nogen særlig procedure. Afgørelser, der er eksigible i det EU-land, hvor de er truffet, er eksigible i et andet EU-land, når de efter anmodning fra en berettiget part er blevet erklæret for eksigible i det pågældende land af en lokal domstol.

Europæisk arvebevis

• Det europæiske arvebevis er et frivilligt dokument udstedt af den myndighed, der behandler arven.
• Det kan bruges af arvinger, legatarer, testamentsindsatte bobestyrere eller bobestyrere, der i et andet EU-land har brug for at dokumentere deres status og/eller udøve deres rettigheder som arvinger eller legatarer eller deres beføjelser som testamentsindsatte bobestyrere eller bobestyrere.
• Når det er udstedt, vil det europæiske arvebevis blive anerkendt i alle EU-landene, uden at der stilles krav om anvendelse af en særlig procedure.
• I modsætning til nationale arvebeviser, der har forskellige retsvirkninger afhængigt af det udstedende EU-land, har det europæiske arvebevis samme retsvirkninger, der fremgår af forordningen, i alle EU-landene.
• Forordning (EU) nr. 1329/2014 fastlægger de formularer, der skal benyttes til at ledsage denne forordning, især det europæiske arvebevis.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 5. juli 2012.

BAGGRUND

Se e-justice-portalen for yderligere oplysninger.

Europæisk arvebevis (Den europæiske e-justice-portal)

DOKUMENT

Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012 af 4. juli 2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 107-134)

Efterfølgende ændringer af forordning (EU) nr. 650/2012 er blevet integreret i den originale tekst. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1329/2014 af 9. december 2014 om de formularer, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis (EUT L 359 af 16.12.2014, s. 30-84). Se den konsoliderede version.

seneste ajourføring 25.01.2016

---

(1) Storbritannien forlader EU og bliver dermed et tredjeland (ikke-EU-land) fra og med den 1. februar 2020.