EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31997D0511

97/511/EF: Rådets beslutning af 24. juli 1997 om bemyndigelse af Forbundsrepublikken Tyskland til at indgå en overenskomst med Den Tjekkiske Republik indeholdende en række bestemmelser, der fraviger artikel 2 og 3 i sjette direktiv 77/388/EØF om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter

EFT L 214 af 6.8.1997, p. 39–40 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1997/511/oj

31997D0511

97/511/EF: Rådets beslutning af 24. juli 1997 om bemyndigelse af Forbundsrepublikken Tyskland til at indgå en overenskomst med Den Tjekkiske Republik indeholdende en række bestemmelser, der fraviger artikel 2 og 3 i sjette direktiv 77/388/EØF om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter

EF-Tidende nr. L 214 af 06/08/1997 s. 0039 - 0040


RÅDETS BESLUTNING af 24. juli 1997 om bemyndigelse af Forbundsrepublikken Tyskland til at indgå en overenskomst med Den Tjekkiske Republik indeholdende en række bestemmelser, der fraviger artikel 2 og 3 i sjette direktiv 77/388/EØF om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter (97/511/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (1), særlig artikel 30,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

I henhold til sjette direktivs artikel 30 kan Rådet med enstemmighed efter forslag fra Kommissionen give en medlemsstat tilladelse til med et tredjeland eller en international organisation at indgå aftaler, som kan indeholde afvigelser fra dette direktiv;

den tyske regering har ved skrivelse indgået til Kommissionens generalsekretariat den 5. februar 1997 anmodet om bemyndigelse til at indgå en overenskomst med Den Tjekkiske Republik om bygning af en grænsebro mellem de to kontraherende parter;

overenskomsten indeholder bestemmelser vedrørende merværdiafgift, der afviger fra bestemmelserne i artikel 2 og 3 i sjette direktiv med hensyn til vareleverancer og tjenesteydelser, der er bestemt til brug ved bygningen af grænsebroen og dennes vedligeholdelse, samt med hensyn til indførsel af varer bestemt til bygningen og vedligeholdelsen af denne bro;

de øvrige medlemsstater blev ved skrivelse af 3. marts 1997 underrettet om Tysklands anmodning;

uden de påtænkte undtagelsesbestemmelser ville der skulle opkræves tysk moms af de anlægs-, istandsættelses- og vedligeholdelsesarbejder, der udføres på tysk område, mens de anlægsarbejder, der udføres på tjekkisk område, ikke ville være omfattet af sjette direktiv, og desuden skulle der opkræves tysk moms af alle varer, der indføres i Tyskland fra Den Tjekkiske Republik til brug for opførelsen af grænsebroen;

formålet med undtagelsesbestemmelserne i overenskomsten er at forenkle afgiftsreglerne for de virksomheder, der skal udføre de pågældende arbejder;

de pågældende undtagelsesbestemmelser vil kun få ubetydelig indvirkning på De Europæiske Fællesskabers egne momsindtægter -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Forbundsrepublikken Tyskland bemyndiges hermed til at indgå en overenskomst med Den Tjekkiske Republik om anlæg af en grænsebro ved Spitzberg mellem Forbundsrepublikken Tyskland og Den Tjekkiske Republik, som forbinder den tyske motorvej A17 i østgående retning og den tjekkiske motorvej D8 i vestgående retning. Overenskomsten indeholder bestemmelser, der fraviger sjette direktiv 77/388/EØF.

Disse undtagelser er fastlagt i artikel 2 og 3 i nærværende beslutning.

Artikel 2

Uanset sjette direktivs artikel 3 betragtes byggepladsen for den i artikel 1 i denne beslutning omhandlede grænsebro, og, efter grænsebroens færdiggørelse, grænsebroen selv, selv om den ligger på Forbundsrepublikken Tysklands område, som en del af Den Tjekkiske Republiks område, når der er tale om levering af varer og ydelser til brug for anlæg, istandsættelse og vedligeholdelse af denne grænsebro.

Artikel 3

Uanset sjette direktivs artikel 2, stk. 2, opkræves der ikke moms af varer, der indføres i Tyskland fra Den Tjekkiske Republik til brug ved anlæg, istandsættelse og vedligeholdelse af den bro, der er omhandlet i artikel 1 i denne beslutning. Denne undtagelsesbestemmelse gælder dog ikke ved en offentlig forvaltnings indførelse af varer til samme formål.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juli 1997.

På Rådets vegne

M. FISCHBACH

Formand

(1) EFT nr. L 145 af 13. 6. 1977, s. 1. Direktivet er senest ændret ved direktiv 96/95/EF (EFT nr. L 338 af 28. 12. 1996, s. 89).

Top