EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62021TN0161

Sag T-161/21: Sag anlagt den 25. marts 2021 — McCord mod Kommissionen

EUT C 252 af 28.6.2021, p. 26–27 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

28.6.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/26


Sag anlagt den 25. marts 2021 — McCord mod Kommissionen

(Sag T-161/21)

(2021/C 252/36)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Raymond Irvine McCord (Belfast, Det Forenede Kongerige) (ved solicitor C. O’Hare)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Europa-Kommissionens afgørelse og/eller udkast til forordning af 29. januar 2021 om at udløse artikel 16 i protokollen om Nordirland til aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT 2019, C 384 I, s. 1) (»udtrædelsesaftalen«) annulleres, jf. artikel 263 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Europa-Kommissionens afgørelse om ikke at have en offentliggjort politik eller instruktioner om, at Europa-Kommissionen udvikler og offentliggør en politik om de omstændigheder, hvorunder Kommissionen vil udløse artikel 16 i protokollen om Nordirland, annulleres, jf. artikel 263 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Det fastslås, at Europa-Kommissionen har undladt at handle med henblik på at have en offentliggjort politik eller instruktioner om, at Europa-Kommissionen udvikler og offentliggør en politik om de omstændigheder, hvorunder Kommissionen vil udløse artikel 16 i protokollen om Nordirland, jf. artikel 265 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger i forbindelse med sagen, herunder alle omkostninger til forberedelse af sagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført, at Europa-Kommissionens afgørelse og/eller udkast til forordning om at påberåbe sig artikel 16 i protokollen om Nordirland til aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (1) var uforholdsmæssig og ulovlig. Han har endvidere gjort gældende, at Kommissionen skal offentliggøre sin politik med hensyn til udløsningen af artikel 16 i protokollen om Nordirland til aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab i fremtiden.


(1)  Aftale om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT 2019, C 384 I, s. 1).


Top