EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62021CN0284

Sag C-284/21 P: Appel iværksat den 3. maj 2021 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Udvidede Afdeling) den 24. februar 2021 i sag T-161/18, Braesch m.fl. mod Kommissionen

EUT C 252 af 28.6.2021, p. 18–18 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

28.6.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/18


Appel iværksat den 3. maj 2021 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Udvidede Afdeling) den 24. februar 2021 i sag T-161/18, Braesch m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-284/21 P)

(2021/C 252/24)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved A. Bouchagiar og K. Blanck, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Anthony Braesch, Trinity Investments DAC, Bybrook Capital Master Fund LP, Bybrook Capital Hazelton Master Fund LP og Bybrook Capital Badminton Fund LP

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom ophæves.

Domstolen træffer selv afgørelse i første instans, og søgsmålet afvises.

Sagens øvrige parter tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har fremsat et enkelt appelanbringende.

Appellanten har gjort gældende, at Retten har tilsidesat artikel 108, stk. 2, TEUF, og statsstøtteprocedureforordningens (1) artikel 1, litra h), ved fejlagtigt at kvalificere sagsøgerne i første instans som »berørte parter« eller »interesserede parter«.

På dette grundlag konkluderede Retten fejlagtigt, at sagsøgerne i første instans havde søgsmålskompetence i henhold til artikel 263, stk. 4, TEUF til at få prøvet Kommissionens afgørelse C(2017) 4690 final af 4. juli 2017 om statsstøtte SA.47677 (2017/N) om godkendelse af forenelig statsstøtte ydet af Italien til Banca Monte dei Paschi di Siena.


(1)  Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13.7.2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT 2015, L 248, s. 9).


Top