EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014TN0774

Sag T-774/14: Sag anlagt den 17. november 2014 — Ica Foods mod KHIM — San Lucio (GROK)

EUT C 26 af 26.1.2015, p. 40–41 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

26.1.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 26/40


Sag anlagt den 17. november 2014 — Ica Foods mod KHIM — San Lucio (GROK)

(Sag T-774/14)

(2015/C 026/51)

Stævningen affattet på italiensk

Parter

Sagsøger: Ica Foods SpA (Pomezia, Italien) (ved advokat A. Nespega)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: San Lucio Srl (San Gervasio Bresciano, Italien)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Indehaver af det omtvistede varemærke: San Lucio Srl

Det omtvistede varemærke: Ordmærket »GROK« — EF-varemærke nr. 4 4 39  956

Sagen for Harmoniseringskontoret: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 9. september 2014 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 1815/2013-2)

Påstande

Den anfægtede afgørelse, der vedrører ugyldighedssag nr. 6374C mod registreringen af EF-varemærket GROK nr. 4439956, annulleres, idet der er sket en tilsidesættelse af EF-varemærkeforordningens artikel 62 og 63 og/eller af artikel 8 i forordning nr. 40/94 og/eller som følge af manglende begrundelse af de grunde, der allerede er anført ovenfor.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender

Tilsidesættelse af EF-varemærkeforordningens artikel 62 og 63, idet Harmoniseringskontoret ikke oplyste sagsøgeren om fristen for at fremkomme med bemærkninger til klagen, og følgelig tilsidesatte retten til kontradiktion.

Tilsidesættelse af artikel 8 i forordning nr. 40/94 og manglende begrundelse for så vidt angår ligheden mellem San Lucio’s mælkeprodukter og de varer, der er omhandlet i ICA’s varemærkeregistreringer.

Tilsidesættelse af artikel 8 i forordning nr. 40/94 og manglende begrundelse for så vidt ligheden mellem San Lucio’s varemærke GROK og ICA’s varemærke CRIK CROK.

Tilsidesættelse af artikel 8 i forordning nr. 40/94 og manglende begrundelse for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt ICA’s varemærke CRIK CROK er velkendt.


Top