EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62009TN0400
Case T-400/09: Action brought on 6 October 2009 — ECKA Granulate and non ferrum Metallpulver v Commission
Sag T-400/09: Sag anlagt den 6. oktober 2009 — ECKA Granulate og non ferrum Metallpulver mod Kommissionen
Sag T-400/09: Sag anlagt den 6. oktober 2009 — ECKA Granulate og non ferrum Metallpulver mod Kommissionen
EUT C 297 af 5.12.2009, p. 29–30
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
5.12.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 297/29 |
Sag anlagt den 6. oktober 2009 — ECKA Granulate og non ferrum Metallpulver mod Kommissionen
(Sag T-400/09)
2009/C 297/43
Processprog: tysk
Parter
Sagsøgere: ECKA Granulate GmbH & Co. KG (Fürth, Tyskland) og non ferrum Metallpulver GmbH & Co. KG (St. Georgen bei Salzburg, Østrig) (ved Rechtsanwälte H. Janssen og M. Franz)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgernes påstande
— |
Den anfægtede beslutning annulleres for så vidt som den berører sagsøgerne. |
— |
Subsidiært nedsættes den bøde, som sagsøgerne pålægges i den anfægtede beslutning, i passende omfang. |
— |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgerne har anfægtet Kommissionens beslutning K(2009) 5791 endelig af 22. juli 2009 i sag COMP/39.396 — Magnesium-baseret calciumcarbid og reagenser til stål- og gasindustrien. Sagsøgerne blev i den anfægtede beslutning sammen med andre virksomheder pålagt en bøde for en tilsidesættelse af artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53. Ifølge Kommissionen deltog sagsøgerne i en samlet og vedvarende overtrædelse i sektoren for calciumcarbid og magnesium i EØS med undtagelse af Spanien, Portugal, Irland og Det Forenede Kongerige, der bestod i markedsopdeling, kvoteaftaler, kundeopdeling, prisfastsættelse og udveksling af fortrolige forretningsoplysninger om priser, kunder og salgsvolumen.
Sagsøgerne har gjort følgende anbringender gældende til støtte for søgsmålet:
— |
artikel 23 i forordning (EF) nr. 1/2003 (1) strider mod legalitetsprincippet, eftersom Kommissionen har en nærmest ubegrænset skønsbeføjelse ved fastsættelsen af bøder |
— |
fastsættelsen af bøden er retsstridig, eftersom retningslinjerne for bødeberegning (2) indrømmer Kommissionen en nærmest ubegrænset skønsbeføjelse ved fastsættelsen af størrelsen på bøder |
— |
bøden er uforholdsmæssig, eftersom Kommissionen ikke har taget sagsøgernes effektive samarbejde i betragtning |
— |
bøden er uforholdsmæssig, eftersom Kommissionen ikke har anset det for en formildende omstændighed, at sagsøgerne havde indledt »Compliance-foranstaltninger«, og at der også af personlige årsager ikke forligger nogen gentagelsesfare |
— |
bøden er uforholdsmæssig, eftersom Kommissionen ikke har anset det for en formildende omstændighed, at sagsøgerne ikke har skabt knaphed på magnesium |
— |
bøden er uforholdsmæssig, eftersom der ikke er taget hensyn til sagsøgernes manglende betalingsevne. |
(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003 L 1, s. 1).
(2) Retningslinjer for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a) i forordning nr. 1/2003 (EUT C 210 af 1.9.2006, s. 2).