EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62008CN0020

Sag C-20/08 P: Appel iværksat den 15. november 2007 af Enercon GmbH til prøvelse af dom afsagt af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) den 15. november 2007 i sag T-71/06 — Enercon GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

EUT C 79 af 29.3.2008, p. 19–20 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

29.3.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 79/19


Appel iværksat den 15. november 2007 af Enercon GmbH til prøvelse af dom afsagt af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) den 15. november 2007 i sag T-71/06 — Enercon GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag C-20/08 P)

(2008/C 79/33)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Enercon GmbH (ved Rechtsanwälte R. Böhm und U. Sander)

Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Ophævelse af dom afsagt den 15. november 2007 af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) (sag T-71/06).

Der gives medhold i de i første instans nedlagte påstande.

Subsidiært hjemvises sagen til Retten i Første Instans.

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) betaler sagens omkostninger ved de to instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Med sit første appelanbringende gør appellanten gældende, at der er sket en tilsidesættelse af begrundelsespligten i EF-varemærkeforordningens artikel 73, stk. 1. Ifølge appellanten er det hverken i appelkammerets afgørelse eller i den appellerede dom fra Retten i Første Instans fastslået eller oplyst, hvilke vareformer Harmoniseringskontoret eller Retten i Første Instans anså for sædvanlige på markedet, eller hvilke træk ved den ansøgte vareform, der kunne anses for afvigelser i forhold til de sædvanlige vareformer. Da noget sådant ikke er fastslået eller oplyst, kan måden, hvorpå Harmoniseringskontoret eller Retten i Første Instans kunne nå frem til, at den ansøgte vareform ikke havde fornødent særpræg, ikke efterprøves.

Med sit andet appelanbringende har appellanten gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af EF-varemærkeforordningens artikel 7, stk. 1, litra b), idet man i mangel på oplysninger om det faktiske grundlag kun kan være nået frem til bedømmelsen af det fornødne særpræg — som Domstolen kan efterprøve — ved at fordreje de for Retten forelagte faktiske omstændigheder. I modsætning til opfattelsen i den anfægtede afgørelse har den ansøgte vareform fornødent særpræg, da den i væsentligt omfang afviger fra den på markedet normale eller sædvanlige form og ikke kun udgør en variant af de sædvanlige former. Det ansøgte figurmærke kan og vil blandt de her relevante fagfolk opfattes som en angivelse af oprindelse også uafhængig af dets brug og uden nærmere undersøgelser eller overvejelser.


Top