Sag anlagt den 21. december 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig

(Sag C-564/07)

(2008/C 79/22)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved E. Traversa og H. Krämer, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Østrig

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ifølge Domstolens faste praksis opstiller artikel 49 EF ikke kun krav om, at enhver forskelsbehandling af tjenesteydere, der er etableret i en anden medlemsstat, på grund af dennes statsborgerskab bringes til ophør, men også krav om ophævelse af alle begrænsninger — selv når de gælder uden forskel for indenlandske tjenesteydere og tjenesteydere fra andre medlemsstater — som er egnet til at afskære eller hindre tjenesteydere, der er etableret i en anden medlemsstat, hvor de lovligt udfører tilsvarende tjenesteydelser, fra at udøve virksomhed eller gør dette mindre attraktivt.

Efter Kommissionens opfattelse begrænser de østrigske bestemmelser om patentagenter den frie udveksling af tjenesteydelser som omhandlet i artikel 49 EF, idet de kræver, at patentagenter, der lovligt er etableret i en anden medlemsstat, som i en periode vil udføre tjenesteydelser i Østrig, tegner en agentansvarsforsikring, optages i det østrigske register, underkaster sig den østrigske patentagentmyndigheds disciplinærkontrol og, hvis de ønsker at repræsentere klienter, har en lokal advokat.

Ifølge Kommissionen er disse krav egnede til at hindre eller i hvert fald gøre det mindre attraktivt for en patentagent, der lovligt er etableret i en anden medlemsstat, midlertidigt at udføre tjenesteydelser i Østrig. Overholdelsen af bestemmelserne i såvel etableringsmedlemsstaten som i den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen udføres, indebærer nemlig en yderligere erhvervsmæssig byrde for tjenesteyderen, eftersom han skal holde sig underrettet om de gældende bestemmelser i den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen udføres, og dertil er underlagt en dobbeltregulering, uden at bestemmelserne i den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen udføres, tager hensyn til de bestemmelser, som han allerede er underlagt i oprindelsesmedlemsstaten. De foreliggende bestemmelser er også egnede til at afholde forbrugerne fra at overdrage opgaver til en tjenesteyder, der er etableret i en anden medlemsstat, da dette indebærer yderligere omkostninger i forhold til at anvende en østrigsk tjenesteyder.

Nationale bestemmelser, der afskærer eller hindrer udøvelsen af, eller gør det mindre attraktivt at udøve, de traktatsikrede grundlæggende frihedsrettigheder, er kun forenelige med traktaten, hvis de dels er begrundet i tvingende almene hensyn, dels anvendes uden forskelsbehandling, dels er egnede til at sikre virkeliggørelsen af det formål, de forfølger, dels ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå formålet. Som tvingende almene hensyn anerkendes i denne forbindelse kun sådanne interesser, som ikke allerede sikres gennem de bestemmelser, som tjenesteyderen er underlagt i den medlemsstat, hvor han er etableret.

Kommissionen er af den opfattelse, at de omtvistede begrænsninger hverken er tilladt i henhold til de i traktaten udtrykkeligt fastsatte undtagelsesbestemmelser, eller er begrundet i tvingende almene hensyn i henhold til Domstolens retspraksis. De omhandlede forpligtelser, som pålægges patentagenter, der er etableret i en anden medlemsstat, går nemlig ud over, hvad der er nødvendigt til virkeliggørelsen af de formål, som vedrører forbrugerbeskyttelse og god retspleje.