51998IP0409(01)

A4-0409/98

Beslutning om meddelelse fra Kommissionen til Raadet og Europa-Parlamentet om »Den Europaeiske Union og de udenrigspolitiske aspekter af menneskerettighederne - fra Rom- til Maastricht-traktaten og i tiden fremover« (KOM(95)0567 - C4-0568/95)

Europa-Parlamentet,

* der henviser til meddelelse fra Kommissionen (KOM(95)0567 - C4-0568/95),

* der henviser til artikel 3, 6, 7 og 11 i den reviderede traktat om Den Europaeiske Union og artikel 177 og 300 i den reviderede traktat om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab,

* der henviser til sine tidligere beslutninger og isaer beslutningen af 12. december 1996 om menneskerettighederne i verden i 1995-1996 og Den Europaeiske Unions menneskerettighedspolitik ((EFT C 20 af 20.01.1997, s. 161.)),

* der henviser til sin beslutning af 3. december 1998 om forvaltning og finansiering af menneskerettigheds- og demokratiseringsprogrammer ((Protokollen af denne dato, del II, punkt 8.)),

* der henviser til betaenkningen fra Udvalget om Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarsanliggender og udtalelserne fra Udvalget om Eksterne OEkonomiske Forbindelser, Udvalget om Udvikling og Samarbejde, Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender, Udvalget om Institutionelle Spoergsmaal og Udvalget om Kvinders Rettigheder (A4-0409/98),

A. der henviser til, at principperne om demokrati, menneskerettigheder og grundlaeggende frihedsrettigheder er af universel vaerdi,

B. der henviser til, at de rettigheder, som er beskrevet i Verdenserklaeringen om Menneskerettigheder, er universelle og ikke produktet af en enkelt kultur, der soeger at oeve indflydelse paa resten af verden,

C. der henviser til, at de store FN-verdenskonferencer i de seneste aar - om menneskerettigheder (Wien 1993), om befolkning (Cairo 1994), om social udvikling (Koebenhavn 1995) og om kvinder (Beijing 1995) - er gaaet ind for faelles maalsaetninger,

1. mener, at den gradvise udvikling af en menneskerettighedspolitik fra Rom-traktaten til Maastricht-traktaten i store traek har vaeret positiv og har vaeret en reaktion paa offentlighedens forventninger og nu maa betragtes som en del af EU's regelvaerk;

2. glaeder sig over artikel 6 og 7 i Amsterdam-traktaten, hvorved de tidligere bestemmelser om menneskerettighederne styrkes, men understreger paa ny, at afgoerelser i Raadet om aktioner paa menneskerettighedsomraadet boer traeffes med kvalificeret flertal for at kunne gennemfoeres tidligere og mere effektivt;

3. mener, at et af de vigtigste punkter i udformningen af EU's menneskerettighedspolitik faldt sammen med verdenskonferencen om menneskerettigheder i Wien i 1993;

4. stoetter den betydning, som EU nu tillaegger de »positive foranstaltninger«, dialogen og stoetteprogrammerne til fremme af menneskerettighederne, god forvaltning og demokratisering, men understreger, at dette kun kan vaere et supplement til politikken med »konditionalitet«;

5. konstaterer, at begrebet »konditionalitet« stadig spiller en rolle i forbindelse med begrebet »partnerskab med gensidige forpligtelser« som foreslaaet i det nye Lomé-forhandlingsmandat;

6. glaeder sig over forslaget i ovennaevnte Lomé-forhandlingsmandat om at overveje et aktivt og organiseret borgerligt samfund og lighed og social udvikling som faste bestanddele af et sikkert og demokratisk politisk miljoe og saaledes en del af klausulen om et »vigtigt element«;

7. bemaerker i denne forbindelse, at der er sket en vaesentlig foroegelse af bevillingerne til menneskerettigheds- og demokratiprogrammerne siden 1993, men at det er vigtigt med en yderligere omfattende forhoejelse;

8. erkender, at EU er blevet inddraget i en raekke ambitioese foranstaltninger for at fremme menneskerettighederne i bred udstraekning;

9. bemaerker, at de nuvaerende politiske og administrative strukturer og ressourcer i Kommissionen til gennemfoerelse af disse foranstaltninger vanskeliggoer en konsekvent gennemfoerelse af alle disse ambitioese maalsaetninger;

10. mener, at tiden nu er moden til en fornyet droeftelse af den udvikling, der er sket i det seneste aarti, med henblik paa at indfoere et mere konsolideret system for stoette til de aarlige menneskerettighedsprogrammer paa vejen ind i det nye aartusinde;

11. mener, at det nuvaerende system med forvaltning af menneskerettighedsaktionerne, der omfatter en blanding af central forvaltning og anvendelse af visse »agenturer«, er utilfredsstillende og boer tages op til fornyet vurdering;

12. mener, at den forvaltningsreform, som Parlamentet har fremsat krav om, hidtil ikke er blevet gennemfoert paa tilfredsstillende vis, og at det er noedvendigt at organisere Kommissionens beslutnings- og forvaltningsstrukturer som en enhed for at skabe garanti for en sammenhaengende og vedvarende menneskerettighedspolitik;

13. opfordrer til oprettelse af et menneskerettighedsforum, der har bemyndigelse til at afgive henstillinger om menneskerettighedsdimensionerne af EU-politikkerne og til at evaluere EU's menneskerettighedsrelaterede aktiviteter; dette forum boer bestaa af eksperter fra internationale organisationer, ngo'er og den akademiske verden samt af repraesentanter for Parlamentet, Kommissionen og Raadet; gentager sit forslag om en sammenhaengende enhed paa hoejt niveau i Kommissionen;

14. gentager sit krav om, at en naestformand ved indsaettelsen af den nye Kommission faar ansvaret for samordningen af de eksterne forbindelser, og at en kommissaer faar ansvaret for menneskerettighedsanliggender;

15. gentager opfordringen til transparens og effektivitet i forbindelse med udvaelgelse, gennemfoerelse og overvaagning af projekter med sigte paa fremme af menneskerettighederne og anbefaler en gennemgang af de personaleressourcer, Kommissionen har til raadighed paa dette omraade;

16. bemaerker, at en fuldstaendig gennemfoerelse af menneskerettighederne er direkte afhaengig af de oekonomiske, sociale og kulturelle faktorer saavel som af de politiske og borgerlige rettigheder;

17. understreger, at Unionen primaert boer fokusere paa de politiske og borgerlige rettigheder; stoetter imidlertid ogsaa, at Kommissionen tager stoerre hensyn til programmer, der tager sigte paa de oekonomiske, sociale og kulturelle rettigheder for saaledes at goere det klart, at menneskerettighederne udgoer en samlet enhed;

18. vedtager at laegge stoerre vaegt paa oprettelsen af en enhed for politisk planlaegning og hurtig varsling som fastlagt i Amsterdam-traktaten, hvis arbejde boer styres af Unionens forpligtelse til at fremme menneskerettigheder og demokrati;

19. mener, at enheden boer arbejde taet sammen med nettet til bekaempelse af konflikter;

20. er af den opfattelse, at det som et led i bekaempelsen af konflikter er absolut noedvendigt at oprette et hensigtsmaessigt overvaagningsorgan i Den Europaeiske Union og at give denne enhed til opgave at overvaage menneskerettighederne i verden;

21. mener, at denne enheds mandat bl.a. boer vaere at varsle loebende om vigtige menneskerettighedsproblemer;

22. opfordrer til oprettelsen af en arbejdsgruppe om menneskerettigheder under Europa-Parlamentet og Kommissionen som fastlagt i budgettet for 1998 med henblik paa at forbedre det interinstitutionelle samarbejde om foranstaltninger til fordel for menneskerettighederne og demokratiet;

23. beklager, at den faelles udenrigs- og sikkerhedspolitik fortsat er en saerskilt soejle i Unionen, hvilket hindrer udformningen af en sammenhaengende og konsekvent menneskerettighedspolitik i Den Europaeiske Union;

24. mener endvidere, at »den hoeje repraesentant for den faelles udenrigs- og sikkerhedspolitik«, regelmaessigt boer deltage i moederne i Udvalget om Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarsanliggender og regelmaessigt boer aflaegge en detaljeret beretning for Parlamentet om sine aktiviteter;

25. henstiller, at den hoejtstaaende repraesentant deltager i Parlamentets spoergetid paa samme grundlag som raadsformanden og Kommissionens medlemmer;

26. kraever, at der som et led i artikel 300 og 310 i EF-traktaten (konsolideret udgave), som goer det muligt for Faellesskabet at indgaa aftaler med tredjelande, indfoejes standardklausuler vedroerende menneskerettighederne, ikke kun i praeamblen i alle aftaler, men ogsaa i aftalens artikler for at skabe et solidt og bindende retsgrundlag;

27. understreger, at der skal udformes klare og anvendelige kriterier for beslutningsproceduren i forbindelse med suspension af aftaler, ikke blot for Lomé-konventionens artikel 366a, men for alle internationale aftaler;

28. gentager sin opfattelse af, at Den Europaeiske Union hurtigst muligt boer tiltraede den europaeiske konvention om menneskerettigheder;

29. kraever endvidere, at der med henblik paa at udligne det demokratiske underskud boer indgaas interinstitutionelle aftaler for at sikre en bedre information og stoerre deltagelse af Parlamentet i enhver form for aftale med tredjelande, herunder aftaler paa grundlag af artikel 133 i EF-traktaten (konsolideret udgave);

30. opfordrer til, at der gennemfoeres en omfattende vurdering af og kontrol med menneskerettighedssituationen, hvor vurderingen boer gennemfoeres, foer der tages et initiativ; endvidere boer den tjene som grundlag for en efterfoelgende kontrol med menneskerettighedssituationen og vaere praeget af konsekvens, proportionalitet og samhoerighed; med henblik herpaa boer det europaeiske net for menneskerettigheder og demokrati, som der blev fremsat krav om i Parlamentets beslutning af 19. december 1997 ((EFT C 14 af 19.01.1998, s. 402.)), oprettes for at give adgang til aktuelle og fuldstaendige informationer;

31. opfordrer til, at denne vurdering omfatter foelgende:

* en generel analyse af menneskerettighedssituationen i det paagaeldende eller de paagaeldende lande;

* en vurdering af hvert enkelt tredjelands overholdelse af de internationalt vedtagne retsinstrumenter og de dertil knyttede gennemfoerelsesmekanismer, isaer inden for FN, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og Europaraadet;

* en vurdering af paastandene om vold fra trovaerdige kilders side, herunder stoerre ikke-statslige organisationer;

* en vurdering af effektiviteten i Unionens politikker med henblik paa at opnaa bedre beskyttelse af menneskerettighederne, herunder en analyse af foelgerne af Unionens overfoersler paa omraaderne militaer, sikkerhed og politi;

* en detaljeret analyse af konsekvenserne paa menneskerettighedsomraadet af de forskellige politiske valgmuligheder, der er under behandling;

32. forventer, at vurderingerne af menneskerettighedssituationen vil vaere styret af de fundamentale principper, som er vedtaget af Unionen i traktaterne via resolutioner eller erklaeringer og via dens rolle i det internationale samfund, hvis principper ikke kan tilsidesaettes af hensyn til Unionens eller dens medlemsstaters oekonomiske, strategiske eller politiske interesser;

33. opfordrer til, at disse vurderinger offentliggoeres, saaledes at de internationale, nationale og ikke-statslige organisationer faar mulighed for at udtale sig herom og undersoege disse;

34. beklager dybt afbrydelsen af menneskerettigheds- og demokratiprogrammerne som foelge af Domstolens dom af 12. maj 1998 (C-106/96);

35. bemaerker, at Kommissionens reaktion paa denne dom viste, at menneskerettigheds- og demokratiprojekterne fortsat er saarbare i tilfaelde af administrative og juridiske komplikationer;

36. glaeder sig over den interinstitutionelle aftale om stoette over budgettet som foelge af trepartsdialogen den 17. juli 1998 og opfordrer alle EU's institutioner til at finde frem til en langsigtet loesning inden udgangen af den nuvaerende valgperiode;

37. kraever, at den interinstitutionelle aftale af 17. juli 1998 foerer frem til dannelsen af et gyldigt retsgrundlag for Den Europaeiske Unions fremtidige menneskerettighedspolitik og tilsvarende programmer;

38. paalaegger sin formand at sende denne beslutning til Raadet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europaraadet og De Forenede Nationer.