(1)

Den 25. september 2015 vedtog FN's generalforsamling en ny global ramme for bæredygtig udvikling, nemlig 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling (»2030-dagsordenen«), hvis kerne er målene for bæredygtig udvikling. I Kommissionens meddelelse af 22. november 2016 om de næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid knyttes målene for bæredygtig udvikling til Unionens politiske ramme for at sikre, at der fra starten tages hensyn til målene for bæredygtig udvikling i alle Unionens foranstaltninger og politiske initiativer både i Unionen og globalt. I sine konklusioner af 20. juni 2017 bekræftede Rådet, at Unionen og medlemsstaterne er stærkt engageret i gennemførelsen af 2030-dagsordenen på en fuldstændig, sammenhængende, omfattende, integreret og effektiv måde og i tæt samarbejde med partnere og andre interessenter.

(2)

Parisaftalen, som blev vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (»Parisaftalen«), og som blev godkendt af Unionen den 5. oktober 2016 (3) og trådte i kraft den 4. november 2016, har til formål at styrke indsatsen mod klimaændringer ved bl.a. at sikre, at de finansielle strømme fremmer lave drivhusgasemissioner og en klimarobust udvikling.

(3)

For at nå målene i Parisaftalen og i betydelig grad mindske risiciene og virkningerne af klimaændringer er det overordnede mål at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og bestræbe sig på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau.

(4)

Den 8. oktober 2018 offentliggjorde Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) en særberetning om en global opvarmning på 1,5 °C, hvori det blev anført, at en begrænsning af den globale opvarmning til 1,5 °C ville kræve hurtige, vidtrækkende og hidtil usete ændringer i alle aspekter af samfundet, og at en begrænsning af den globale opvarmning til 1,5 °C sammenlignet med 2 °C kunne gå hånd i hånd med at sikre et mere bæredygtigt og retfærdigt samfund.

(5)

Bæredygtighed og overgangen til en kulstoffattig, klimaresistent og mere ressourceeffektiv og cirkulær økonomi er afgørende for at sikre Unionens økonomiske konkurrenceevne på lang sigt. Bæredygtighed har længe været centralt i EU-projektet, og traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) afspejler de sociale og miljømæssige aspekter heraf. Der er en begrænset mulighed for at ændre kulturen i finanssektoren i retning af bæredygtighed for at sikre, at den globale gennemsnitlige temperaturstigning forbliver et godt stykke under 2 °C. Det er derfor afgørende, at nye investeringer i infrastruktur er bæredygtige på lang sigt.

(6)

I sin meddelelse af 8. marts 2018 offentliggjorde Kommissionen sin handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst, der lancerede en ambitiøs og sammenhængende strategi for bæredygtig finansiering. Et af målene i denne handlingsplan er at omlægge kapitalstrømme i retning af bæredygtige investeringer for at opnå en bæredygtig og inklusiv vækst. Det er af helt afgørende betydning at have større fokus på at begrænse virkningerne af klimaændringer, da antallet af katastrofer udløst af uforudsigelige vejrforhold er vokset dramatisk.

(7)

I Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU (4) blev der opfordret til en forøgelse af den private sektors finansiering af miljø- og klimarelaterede udgifter, navnlig gennem skabelsen af incitamenter og metoder, der tilskynder virksomheder til at måle de miljømæssige omkostninger ved deres virksomhed og det overskud, der opnås ved at anvende miljøtjenesteydelser.

(8)

Hvis Unionens mål for bæredygtig udvikling skal nås, skal kapitalstrømme kanaliseres i retning af bæredygtige investeringer. Det er vigtigt at udnytte potentialet på det indre marked fuldt ud for at nå disse mål. I denne forbindelse er det afgørende at fjerne hindringer for en effektiv flytning af kapital til bæredygtige investeringer i det indre marked og at undgå, at nye hindringer opstår.

(9)

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 (5) fastsættes ensartede regler for benchmarks i Unionen, og den omfatter forskellige typer af benchmarks. Et stigende antal investorer forfølger lavemissionsinvesteringer og bruger benchmarks for lille CO2-effekt til at måle resultaterne af investeringsporteføljer. Fastsættelsen af EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks, som understøttes af en metodologi, der er knyttet til forpligtelserne fastsat i Parisaftalen vedrørende CO2-emissioner, vil bidrage til større gennemsigtighed og til at forebygge grønvaskning.

(10)

En bred vifte af indekser er i øjeblikket kategoriseret som lavemissionsindekser. Disse lavemissionsindekser anvendes som benchmarks for investeringsporteføljer og produkter, der sælges på tværs af grænserne. Kvaliteten og integriteten af benchmarks for lille CO2-effekt har indvirkning på den effektive funktion af det indre marked for en bred vifte af individuelle og kollektive investeringsporteføljer. Mange lavemissionsindekser, der anvendes til måling af resultater for investeringsporteføljer, navnlig for separat forvaltede investeringskonti og kollektive investeringsordninger, er udarbejdet i en medlemsstat, men anvendes af portefølje- og kapitalforvaltere i andre medlemsstater. Portefølje- og kapitalforvaltere afdækker desuden ofte deres CO2-eksponeringsrisici ved brug af benchmarks, der er udarbejdet i andre medlemsstater.

(11)

Forskellige kategorier af lavemissionsindekser med forskellige ambitionsniveauer er dukket op på markedet. Nogle benchmarks sigter mod at nedbringe en standardinvesteringsporteføljes CO2-fodaftryk, og andre benchmarks er udelukkende baseret på komponenter, der bidrager til at nå 2 °C-målet i Parisaftalen. På trods af de forskellige mål og strategier markedsføres mange af disse benchmarks ofte som benchmarks for lille CO2-effekt.

(12)

Forskellige tilgange til benchmarkmetodologier fører til fragmentering af det indre marked, da det ikke er klart for brugerne af benchmarks, hvorvidt et bestemt lavemissionsindeks er et benchmark, der er tilpasset målene i Parisaftalen, eller blot et benchmark, der tager sigte på at mindske en standardinvesteringsporteføljes CO2-fodaftryk. For at imødegå administratorernes potentielt uberettigede påstande om, at deres benchmarks er benchmarks for lille CO2-effekt, vil medlemsstaterne sandsynligvis vedtage deres egne regler for at beskytte investorer mod forvirring og tvetydighed omkring de mål og det ambitionsniveau, der ligger til grund for forskellige kategorier af såkaldte lavemissionsindekser, der anvendes som benchmarks for lavemissionsinvesteringsporteføljer.

(13)

I mangel af en harmoniseret ramme for at sikre nøjagtigheden og integriteten af hovedkategorierne af benchmarks for lille CO2-effekt, der bruges i individuelle eller kollektive investeringsporteføljer, er det sandsynligt, at de forskellige tilgange i medlemsstaterne vil skabe hindringer for et velfungerende indre marked.

(14)

Med henblik på at sikre, at det indre marked fungerer effektivt til gavn for investorerne, for at forbedre det indre markeds funktion yderligere og for at sikre et højt niveau af forbruger- og investorbeskyttelse er det hensigtsmæssigt at ændre forordning (EU) 2016/1011 ved at indføre en reguleringsmæssig ramme, som fastlægger minimumskrav for EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks på EU-plan. I den forbindelse er det særlig vigtigt, at sådanne benchmarks ikke i væsentlig grad bør skade andre miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) mål.

(15)

Indførelse af en klar sondring mellem EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks og udvikling af minimumsstandarder for hver af disse benchmarks ville bidrage til konsekvens på tværs af disse benchmarks. De Paristilpassede EU-benchmarks bør være i overensstemmelse med målene i Parisaftalen på indeksniveau.

(16)

Med henblik på at sikre, at mærkerne »EU-benchmark for klimaovergangen« og »Paristilpasset EU-benchmark« er pålidelige og let kan genkendes af investorer i hele Unionen, bør kun administratorer, der overholder kravene i denne forordning, være berettigede til at anvende disse mærker i forbindelse med markedsføring af EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks i Unionen.

(17)

Med henblik på at tilskynde virksomheder til at fremlægge troværdige mål for nedbringelse af CO2-emissioner bør administratoren af et EU-benchmark for klimaovergangen ved udvælgelse eller vægtning af underliggende aktiver tage hensyn til virksomheder, der har som mål at reducere deres CO2-emissioner i retning af tilpasning til målene i Parisaftalen. Sådanne mål bør være offentliggjorte og være troværdige i den forstand, at de indebærer en reel forpligtelse til dekarbonisering, og i den forstand at de er tilstrækkeligt detaljerede og teknisk levedygtige.

(18)

Brugere af benchmarks har ikke altid de nødvendige oplysninger om, i hvilket omfang der i benchmarkadministratorers metodologi tages højde for ESG-faktorer. Sådanne oplysninger er ofte spredte eller ikkeeksisterende og gør det ikke muligt at foretage en effektiv sammenligning på tværs af grænserne i investeringsøjemed. For at gøre det muligt for markedsdeltagerne at foretage velinformerede valg bør alle benchmarkadministratorer med undtagelse af administratorer af rente- og valutabenchmarks i deres benchmarkerklæring være forpligtet til at redegøre for, hvorvidt deres benchmarks eller benchmarkfamilier forfølger ESG-mål eller ej, og hvorvidt benchmarkadministratoren tilbyder sådanne benchmarks eller ej.

(19)

Med henblik på at informere investorerne om, i hvilken grad væsentlige egenkapital- og obligationsbenchmarks samt EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks bidrager til at nå målene i Parisaftalen, bør benchmarkadministratorer offentliggøre detaljerede oplysninger om, hvorvidt eller ej og i hvilket omfang der sikres en grad af overordnet tilpasning med målet om at reducere CO2-emissioner eller om at nå målene i Parisaftalen.

(20)

Administratorer af EU-benchmarks for klimaovergangen og administratorer af Paristilpassede EU-benchmarks bør også offentliggøre den metodologi, de anvender til beregningen af disse benchmarks. Disse oplysninger bør beskrive, hvordan de underliggende aktiver blev udvalgt og vægtet, hvilke aktiver, der blev udelukket, og hvorfor. Med henblik på at vurdere, hvordan benchmarket bidrager til miljømål, bør benchmarkadministratoren redegøre for, hvordan de underliggende aktivers CO2-emissioner blev målt, for deres respektive værdier, herunder benchmarkets samlede CO2-fodaftryk, og for den anvendte datatype og -kilde. Med henblik på at gøre det muligt for kapitalforvaltere at vælge det mest hensigtsmæssige benchmark for deres investeringsstrategi bør benchmarkadministratorer redegøre for baggrunden for parametrene for deres metodologi og forklare, hvordan benchmarket bidrager til miljømål. De offentliggjorte oplysninger bør også omfatte nærmere oplysninger om hyppigheden af gennemgangen og den anvendte procedure.

(21)

De metodologier, der anvendes i forbindelse med EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks, bør bygge på videnskabeligt baserede dekarboniseringsforløb eller på en generel tilpasning til målene i Parisaftalen.

(22)

Med henblik på at sikre, at det fastlagte mål om modvirkning af klimaændringer fortsat forfølges, bør administratorer af EU-benchmarks for klimaovergangen og administratorer af Paristilpassede EU-benchmarks regelmæssigt gennemgå deres metodologier og oplyse brugerne om de gældende procedurer for indførelse af eventuelle væsentlige ændringer af disse metodologier. Ved indførelse af en væsentlig ændring bør benchmarkadministratorerne oplyse om årsagerne til denne ændring og redegøre for, hvordan den pågældende ændring er i overensstemmelse med benchmarkets oprindelige mål.

(23)

Benchmarks, som ikke har underliggende aktiver, der har en indvirkning på klimaændringer, som det er tilfældet f.eks. for rente- og valutabenchmarks, bør være fritaget fra kravet om i deres benchmarkerklæring at oplyse, hvorvidt eller ej og i hvilket omfang der sikres en grad af overordnet tilpasning med deres mål om at reducere CO2-emissioner eller om at nå målene i Parisaftalen. Desuden bør det være tilstrækkeligt, at hvert benchmark eller, hvor det er relevant, hver benchmarkfamilie, som ikke forfølger CO2-emissionsmål, klart angiver i benchmarkerklæringen, at de ikke forfølger sådanne mål.

(24)

For at øge gennemsigtigheden og sikre en tilstrækkelig grad af harmonisering bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår fastlæggelse af mindsteindholdet af de oplysningsforpligtelser, som administratorer af EU-benchmarks for klimaovergangen og administratorer af Paristilpassede EU-benchmarks bør være underlagt, og for så vidt angår fastlæggelse af minimumsstandarder for harmonisering af metodologien for EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks, herunder metoden til beregning af de CO2-emissioner, der er forbundet med de underliggende aktiver, under hensyntagen til metoderne vedrørende produkters miljøaftryk og organisationers miljøaftryk (Product and Organisation Environmental Footprint Method) som defineret i punkt 2, litra a) og b), i Kommissionens henstilling 2013/179/EU (6) og arbejdet i den tekniske ekspertgruppe om bæredygtig finansiering (TEG). Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante åbne og offentlige høringer under sit forberedende arbejde om hver af disse delegerede retsakter, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (7). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter, og de modtager referaterne fra alle møder i TEG.

(25)

Forordning (EU) 2016/1011 indførte en overgangsperiode, i hvilken en indeksproducent, som leverer et benchmark den 30. juni 2016, skal ansøge om godkendelse senest den 1. januar 2020. Ophør af et kritisk benchmark kunne have konsekvenser for markedernes integritet, den finansielle stabilitet, forbrugerne, realøkonomien og finansieringen af husholdninger og virksomheder i medlemsstaterne. Ophør af et kritisk benchmark kunne også berøre gyldigheden af finansielle kontrakter eller finansielle instrumenter, og det kunne skabe forstyrrelser for både investorer og forbrugere med potentielt alvorlige konsekvenser for den finansielle stabilitet. Såfremt inputdata for kritiske benchmarks ikke længere er tilgængelige, kunne det desuden undergrave de pågældende benchmarks repræsentative karakter, og det kunne have negative konsekvenser for et sådant benchmarks evne til at afspejle den underliggende markedsmæssige eller økonomiske realitet. Derfor bør den maksimale varighed af obligatorisk administration af kritiske benchmarks og den maksimale varighed af obligatoriske bidrag til sådanne benchmarks forlænges til fem år. Kritiske benchmarks er for tiden i en reformproces. At skifte fra et eksisterende kritisk benchmark til en hensigtsmæssig efterfølgende sats kræver en overgangsperiode, således at alle retlige og tekniske ordninger, der er nødvendige for et sådant skifte, kan gennemføres uden afbrydelse. I denne overgangsperiode bør det eksisterende kritiske benchmark offentliggøres sammen med den efterfølgende sats. Det er derfor nødvendigt at forlænge den periode, hvori et eksisterende kritisk benchmark kan offentliggøres og anvendes, uden at dets administrator har ansøgt om tilladelse.

(26)

Forordning (EU) 2016/1011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —