5.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 170/61

1.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) er enigt i, at partnerskaber giver en lang række muligheder for at udbrede innovation, og at deres potentiale kunne udnyttes bedre.

1.2

Det er vigtigt nærmere at specificere de 10 foreslåede initiativer, der skal støttes med midler fra Horisont 2020, og sikre synergien mellem dem, da de for så vidt angår instrumenter, former og indhold adskiller sig fra andre typer partnerskaber.

1.3

EØSU anmoder om, at der gives sikkerhed for den langsigtede finansiering af initiativerne og skabes stabile lovrammer for at minimere de elementer af høj risiko, som kendetegner dem, og bidrage til gennemførelsen af EU's overordnede mål om bæredygtig udvikling, beskæftigelse og udvikling af nye erhvervsmæssige kvalifikationer.

1.4

EØSU mener, at disse instrumenter er vigtige for at sikre flere midler til investering i forskning og innovation, forudsat at de er fleksible, enkle og ikke-bureaukratiske, åbne og transparente og i stand til at tiltrække yderligere finansiering og få stadig flere små virksomheder, især i ugunstigt stillede regioner, til at deltage.

1.5

Efter EØSU's mening bør målene være kvantificerbare og have innovation og omdannelse til industrielle mål og nye arbejdspladser som sigte. Disse mål skal være forankret i en fælles mellemlang til langsigtet vision inden for en afbalanceret og transparent styringsramme med klare teknisk-videnskabelige og økonomiske og sociale resultatindikatorer.

1.6

For de institutionelle offentlig-private partnerskabers vedkommende anbefaler EØSU, at man er mere opmærksom på følgende: mekanismer, som skal forhindre insiderhandel; større satsning på løftestangseffekten og større hensyntagen i programmerne og projekterne til alle former for små virksomheder, herunder den sociale økonomi; en effektiv kommunikationspolitik, hvor stakeholderforummet spiller en proaktiv rolle i alle fællesforetagender.

1.7

For de offentlig-offentlige partnerskabers vedkommende ser EØSU gerne, at budgettet for europæisk F&I bidrager til en mere ligelig fordeling af EU-midlerne med større fokus på meget teknologiintensive SMV'er såvel som kliniske, medicinske og teknologiske innovationer, der er til gavn for alle borgeres velfærd, især med henblik på et aktivt liv for alle og ældreplejen.

1.8

EØSU opfordrer til en proaktiv kommunikationspolitik om gennemførelsen af de 10 initiativer og anbefaler, at der afholdes årlige konferencer med alle berørte parter i det organiserede civilsamfund, hvor der fremlægges årsberetninger om de opnåede resultater og fremtidige strategier samt praktiske vejledninger på flere sprog med henblik på en intelligent deltagelse i de forskellige partnerskabsformer, der findes i EU.

1.9

EØSU anbefaler, at Kommissionen — bl.a. med lancering af EØSU-priser for økonomisk og social innovation — ser til, at udviklingen af en sådan proaktiv politik rettes mod tre målgrupper: forskermiljøer og erhvervslivet; brugerne af innovative markedsløsninger; alle EU-borgere for at imødekomme samfundets behov, især mht. beskæftigelse og uddannelse. Udvalget foreslår, at der indføres en »Europæisk Innovationspris«, som skal belønne innovative applikationer på det industrielle, økonomiske eller sociale område og gøre den europæiske merværdi meget synlig.

2.1

Horisont 2020 lægger op til etablering af offentlig-private partnerskaber i centrale sektorer, hvor forskning og innovation kan bidrage til at:

2.2

Det skal slås fast, at der findes forskellige former for forsknings- og innovationspartnerskaber:

2.3

Erfaringerne med de institutionelle OPP'er som EU-strukturer i henhold til artikel 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 har vist, at der bør tilføjes flere kategorier for at give de private partnere flere, mere fleksible og mere tilgængelige instrumenter at vælge imellem end EU-institutionerne.

2.4

OPP'erne under Horisont 2020 kan betragtes som innovative finansielle instrumenter, der på åben og transparent vis defineres og oprettes på grundlag af en uafhængig ekspertvurdering og karakteriseres ved:

2.5

De fælles teknologiinitiativer er en gennemprøvet form for offentlig-privat samarbejde inden for F&U.

2.6

Teknologiinitiativerne udspringer for det meste af de europæiske teknologiplatforme (ETP), som EØSU tidligere har afgivet udtalelse (1) om, og især af de ETP'er, hvor det ikke er muligt at opfylde målene i de strategiske dagsordener ved hjælp af de sædvanlige eksisterende støtteinstrumenter for F&U-aktiviteter.

2.7

EØSU er enigt i, at partnerskaber giver en lang række muligheder, og at deres potentiale kunne udnyttes bedre. Derfor bifaldt udvalget »Kommissionens initiativ til at grundlægge og fremme europæiske innovationspartnerskaber (EIP), inden for rammerne af flagskibsinitiativet 'Innovation i EU'«.

2.8

Endvidere har EØSU »fremhævet innovations afgørende betydning for Europa 2020-strategien« og flere gange anført, at »innovationer ikke nødvendigvis er resultatet af en lineær proces […], men udspringer af en kompleks proces […]« (2).

2.9

Hvis der er en tæt forbindelse mellem forskning og innovation, skal innovation »ikke underlægges forskning ligesom forskning heller ikke må underlægges innovation. Dette ville udgøre en kulturel forringelse af grundlæggende europæiske værdier.« (3).

2.10

EØSU bekræfter sin støtte til fremme af social innovation, især inden for rammerne af EU's finansieringsprogrammer såsom strukturfondene eller programmet for sociale forandringer og innovation som et middel til at yde ekstra støtte til de sociale virksomheders finansieringskapacitet (4).

2.11

EØSU har fremhævet betydningen af partnerskaber for at gøre Europa mere attraktiv som en global partner inden for F&I.

2.12

EØSU har bakket op om partnerskabets rolle i at bringe europæiske og nationale offentlige aktører sammen i offentlig-offentlige partnerskaber (P2P) og offentlig-private partnerskaber (OPP) (5) med det formål at tackle store samfundsmæssige udfordringer og styrke Europas konkurrenceevne. Af analyser af:

har det været muligt at drage nogle meget positive konklusioner på området (6).

2.13

EØSU bifalder den metode, hvorefter de 10 forslag i Innovationsinvesteringspakken er udviklet af Kommissionen på grundlag af resultaterne af offentlige høringer, konsekvensanalyser og forskellige køreplaner.

2.14

Den 31. oktober 2013 afholdt EØSU selv en høring om pakken af foreslåede initiativer, hvori repræsentanter for en lang række berørte civilsamfundsgrupper, ledere af nogle af de eksisterende fællesforetagender og Kommissionen deltog.

3.1

EØSU giver sin fulde opbakning til Kommissionens pakke af initiativer og mener, at såvel forslagene om offentlig-private partnerskaber som defineret i artikel 187 i TEUF som de foreslåede offentlig-offentlige partnerskaber i henhold til artikel 185 i TEUF er instrumenter, der med stor effekt vil kunne tackle de store udfordringer, der har betydning for Europas konkurrenceevne og den bæredygtige økonomiske og sociale udvikling.

3.2

Det er vigtigt, at de ti initiativer, der støttes med midler fra Horisont 2020, specificeres nærmere, da de for så vidt angår instrumenter, former og indhold adskiller sig fra andre typer partnerskaber, trods det at de undertiden kan have helt eller delvist sammenfaldende målsætninger, således at man undgår dobbeltarbejde, overlapninger og potentielle konflikter og i stedet opnår synergi og komplementaritet med andre initiativer. Under alle omstændigheder fritages medlemsstaterne ikke for deres ansvar på områder, der er omfattet af disse partnerskabsinitiativer.

3.3

Udvalget betoner vigtigheden af, at der fra EU's side sikres finansiering til F&I og en stabil og forenklet lovramme og fra virksomhedernes side skabes initiativer, der kan minimere de elementer af høj risiko, som kendetegner dem. Det mener endvidere, at der bør være en bedre balance i fordelingen af den finansielle støtte mellem initiativerne med større vægt på teknologi i hjemmet for at fremme et aktivt liv og programmet for højteknologiske SMV'er.

3.4

Instrumenterne er i sig selv vigtige for at sikre flere penge til investeringer i F&I, forudsat at de er fleksible, enkle, ikke-bureaukratiske, åbne og transparente, og at der findes løsninger på problemerne med balance i fordelingen og/eller den potentielle konflikt mellem konkurrencereglerne og innovationsfremme, beskyttelse af intellektuel ejendom, udbredelse af og fri adgang til resultaterne med den målsætning, at den ydelse, der leveres til skatteyderne og forbrugerne, i sidste ende bliver bedre.

3.5

EØSU gør især opmærksom på, at det er vigtigt, at "forskernes eller deres organisationers status som ophavsmænd og intellektuelle ejendomsrettigheder fortsat sikres [...]», og at det«[...] især hvis der er global symmetri mellem Europa og de ikke-europæiske lande — [kan] være formålstjenligt med fri adgang til et skønsomt udvalg af de informationer [...] (7).

3.6

Efter EØSU's mening bør målene være kvantificerbare og sættes i sammenhæng med både den sektorspecifikke industrielle strategi og især løsningen af problemerne i samfundet og med at skabe bæredygtig økonomisk og social udvikling, særligt med hensyn til beskæftigelsen. De bør endvidere være forankret i en fælles mellemlang til langsigtet vision inden for en afbalanceret og transparent styringsramme med klare og præcise teknisk-videnskabelige og økonomiske og sociale resultatindikatorer.

3.7

Erfaringerne med offentlig-private partnerskaber som et middel til at kombinere forskellige former for finansiering har ifølge EØSU været positive, men det mener alligevel, at modellen for finansiering af omkostningerne bør forenkles radikalt, så den bliver mere pålidelig, risikoen for uregelmæssigheder i modtagernes omkostningsanmeldelser mindskes, projektregnskaberne bliver mindre komplekse, og nogle af de elementer af kontrol, der ikke er strengt nødvendige, fjernes, hvorved ansøgningsprocessen bliver mindre omstændelig og hurtigere.

3.8

For at sikre lige vilkår for alle erhvervsdrivende i det indre marked mener EØSU derfor, at midlerne til offentlig-private og offentlig-offentlige partnerskaber under Horisont 2020 må ydes på en måde, der er i overensstemmelse med statsstøttereglerne og sikrer, at offentlige midler bruges effektivt, markedsfordrejninger afværges, og alle etiske krav overholdes.

3.9

Især bør etableringen af offentlig-private partnerskaber efter EØSU's mening være underlagt betingelser, der sikrer reel konkurrence og garanterer, at nye aktører til enhver tid kan komme ind på markedet, og at grupper af slutbrugere systematisk inddrages under programmerne og projekterne.

3.10

Det er nødvendigt at anerkende vigtigheden af intellektuelle ejendomsrettigheder. Der bør nærmere bestemt skabes incitamenter for at indgå aftaler om fælles udnyttelse af patenter for at gøre det muligt at dele videnskabelige data og optrappe samarbejdet og forskningen på bestemte teknologiske områder og hindre, at der opstår overlappende patentrettigheder (såkaldte patent thickets) (8).

3.11

EØSU anbefaler, at der udarbejdes en »vejledning« for slutbrugerne omfattende de mange EU-instrumenter vedrørende innovation og de forskellige former for partnerskaber, fælles initiativer, flagskibsinitiativer, vidensfællesskaber, platforme og andre lignende EU-tiltag inden for F&I. Ved at anlægge tværgående tilgange får investeringerne (f.eks. i nanoteknologier og hjælp til ældre) desuden større virkning, og alle former for virksomheder får i højere grad mulighed for at deltage.

3.12

Det er absolut nødvendigt, at hele det komplekse system af foranstaltninger, synergier og EU-politikker på området — fra politikken for forskning og innovation over regional- og samhørighedspolitikken til industripolitikken — gøres mere brugervenligt og transparent, ikke mindst for SMV'er, mindre organisationer og aktører i socialøkonomien.

3.13

Ligeledes anser EØSU det for vigtigt, at hele pakken og de dertil knyttede initiativer og instrumenter synliggøres, sikres omtale (på flere sprog) og er til at gennemskue ved hjælp af en proaktiv kommunikationspolitik og årlige konferencer med deltagelse af alle interesserede parter fra det organiserede civilsamfund, hvor periodiske beretninger om de opnåede resultater og fremtidige strategier kunne fremlægges.

3.14

I betragtning af de store beløb, der er tale om, og at situationen og de reelle behov i medlemsstaterne er forskellige, anbefaler EØSU, at kommunikationspolitikken udformes med fire forskellige målgrupper for øje:

3.15

EØSU mener, at der kunne lanceres en EØSU-pris for økonomisk og social innovation med henblik på at udnytte de resultater, som de ti foreslåede partnerskaber har realiseret, i de 28 medlemsstater med inddragelse af de stakeholderfora, som fællesforetagenders vedtægter indeholder bestemmelser om. EØSU opfordrer Kommissionen til at gøre en betydelig indsats for at udbrede kendskabet til og oplyse om offentlig-private partnerskaber.

4.1

EØSU glæder sig over, at der er en klar tendens til, at offentlig-private partnerskaber bruges mere og mere på områderne folkesundhed, Clean Sky, forvaltning af luftrummet, elektronik og IT samt brændselsceller og brint. Dog advarer det om, at der er behov for synergier med andre eksisterende partnerskaber og initiativer og med andre EU-politikker.

4.2

Angående initiativet om innovative lægemidler henstiller EØSU, at der skabes flere muligheder for at udvikle medicin til langtidsbehandling og sjældne sygdomme, der er overkommelig i pris for de fattigste befolkningsgrupper. Endvidere ser EØSU gerne, at det prioriteres at markedsføre produkter i EU, som er resultatet af europæisk forskning, og at der fastsættes regler for prissætningen pr. gram af virksomme stoffer, som tager hensyn til, at de offentlige budgetter og de sociale systemer i medlemsstaterne er hårdt spændt for.

4.3

Angående BCB2-initiativet — brændselsceller og brint — anser EØSU det for vigtigt, at især udvikling af CO2-fri teknologier til udvinding af brint gøres til en prioritet.

4.4

Under Clean Sky-initiativet bør virkningen af resultaterne af demonstrationsprojekterne, herunder de igangværende, tillægges større betydning, ligesom der bør lægges mere vægt på forvaltningen af sikkerheds- og miljørisiciene i det offentlig-private partnerskab om Clean Sky.

4.5

Under initiativet om udviklingen af biobaserede industrier ved hjælp af biologisk materiale, økologiske landbrugsmaterialer og biomaterialer skal det sikres, at disse teknologier fuldt ud respekterer naturen, miljøet og bæredygtigheden af fødevareproduktionen i overensstemmelse med forsigtighedsprincipperne. EØSU forventer, at dette initiativ vil give konkrete og synlige positive resultater.

4.6

Den store satsning, herunder også finansielt, på ECSEL-initiativet om digitale teknologier og nanoelektronik, som allerede fremgår af de tematiske afsnit i Horisont 2020, bør modsvares af konkrete fordele for skatteyderne i form af mere brugervenlig og gratis adgang til disse teknologier (9).

4.7

EØSU giver endvidere sin fulde opbakning til de fire offentlig-offentlige partnerskabsinitiativer, men gør dog opmærksom på, at de to nedenstående er meget vigtige og bør styrkes, bl.a. med tildeling af flere ressourcer:

4.8

Især i forhold til programmet længst muligt i eget hjem henstiller EØSU, at der tages hensyn til, at forholdene er forskellige i medlemslandene, ikke mindst hvad angår sandsynligheden for, at disse problemstillinger skærpes som følge af den demografiske udvikling frem til 2024 og derefter. EU-finansieringen bør forøges betydeligt i forhold til det 7. rammeprogram, og i den forbindelse bør der nedsættes et ad hoc-udvalg, hvor der lyttes til de forskellige repræsentative civilsamfundsgruppers synspunkter.

4.9

For at fremskynde udviklingen og øge mulighederne for at skabe arbejdspladser og flere erhvervskvalifikationer anbefaler EØSU, at disse institutionelle partnerskaber udvikles i tæt synergi og koordinering med andre lignende tiltag under flagskibsinitiativerne om industripolitikken og intelligent specialisering, samhørighedspolitikken og de regionale innovationsstrategier.

4.10

Med hensyn til deltagelsen i metrologiprogrammet henviser EØSU til sin udtalelse om emnet (10) og anbefaler en forhøjelse af bl.a. den økonomiske støtte til mindre virksomheders og brugergruppers deltagelse. Vedrørende partnerskabet mellem Europa og udviklingslande henvises til udtalelsen om EU/Afrika (11), der indeholder en specifik henstilling om ikke at ignorere tegnene på, at sygdomme, som der forskes i, vender tilbage til Europa, og at holde nøje øje med, at de etiske principper i protokollerne overholdes.