51998IP1086

B4-1086, 1088, 1102, 1119, 1139, 1152 og 1159/98

Beslutning om presserende foranstaltninger mod doping inden for sporten

Europa-Parlamentet,

* der henviser til Europaraadets konvention af 16. november 1989 mod doping, der har som maal at afskaffe doping inden for sporten paa alle niveauer gennem fastsaetttelse af bindende regler for harmonisering af de nationale bestemmelser mod doping, samt til de foranstaltninger, som konventionens foelgegruppe foreslog den 5. november 1998 i Strasbourg,

* der henviser til Europaraadets charter om sport af 24. september 1992 og dets henstilling R(92)14 om en etisk kodeks for sporten med henblik paa i vidt omfang at sikre udoevelsen af en moralsk, sikker og sund sport, der er tilgaengelig for alle,

* der henviser til de europaeiske sportsministres moede den 14.-15. maj 1998 i Nicosia, som understregede noedvendigheden af at vedtage nye love og finde etiske loesninger paa de specifikke problemer inden for moderne sport, navnlig hvad angaar vold, doping, den stadig stoerre kommercialisering og de nye informationsteknikkers indvirkning,

* der henviser til resolution vedtaget af Raadet og repraesentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Raadet, om en adfaerdskodeks med hensyn til doping inden for sporten ((EFT C 44 af 19.02.1992, s. 1.)),

* der henviser til sin beslutning af 6. maj 1994 om Faellesskabet og sporten ((EFT C 205 af 25.07.1994. s. 486.)),

* der henviser til sin beslutning om Den Europaeiske Unions rolle paa sportsomraadet af 13. juni 1997 ((EFT C 200 af 30.06.1997, s. 252.)),

* der henviser til EF-traktatens artikel 129, stk. 1,

* der henviser til erklaering nr. 29 om sport, der er knyttet som bilag til Amsterdam-traktaten, og som isaer understreger sportens »samfundsmaessige betydning«, navnlig dens identitetsskabende rolle og evne til at bringe mennesker sammen, og opfordrer »Den Europaeiske Unions institutioner til at lytte til sportssammenslutningerne, naar vaesentlige spoergsmaal af betydning for sporten er til behandling«,

* der henviser til Kommissionens meddelelse, der blev offentliggjort den 25. november 1998 om udviklingen og mulighederne for en EF-indsats inden for sporten,

A. henviser til sin beslutning samt Det Europaeiske Raads konklusioner om Den Europaeiske Union og sporten, som fremhaever sportens rolle som en socialt og kulturelt integrerende faktor, der boer indgaa i fastlaeggelsen af EF-politikkerne paa uddannelses-, ungdoms- og folkesundhedsomraadet,

B. der henviser til, at doping-faenomenet inden for sporten, som de seneste begivenheder har afsloeret, er blevet yderst foruroligende inden for alle sportsomraader og paa alle niveauer for konkurrence- og amatoersport, og at den bringer sportsudoevernes sundhed i fare, forvansker konkurrencerne, oedelaegger sportens anseelse, navnlig blandt de unge, og undergraver sportens etiske dimension,

C. der henviser til, at denne forvaerring fremmes af en daarlig koordinering af doping-bekaempelsespolitikken i det internationale sportssamfunds forskellige medlemsstater, og navnlig i Den Europaeiske Unions,

D. der henviser til, at det derfor er vigtigt at sikre bedre koordination og komplementaritet med sigte paa harmonisering af de foranstaltninger og aktioner, der vedtages nationalt, i Den Europaeiske Unions organer, i Europaraadet og i de europaeiske og internationale sportsorganisationer,

E. der konstaterer, at sport paa hoejt plan i aartier har vaeret underlagt en oekonomisk logik, der saetter spoergsmaalstegn ved sportens formaal og dens trovaerdighed,

1. henstiller til Kommissionen i overensstemmelse med mandatet fra Det Europaeiske Raad i Wien at forelaegge forslag med henblik paa at ivaerksaette en harmoniseret folkesundhedspolitik for doping-bekaempelse og et samarbejde inden for forskning, forebyggelse, information, laegeundersoegelser for sportsudoevere, kontrol med distribution og omsaetning af dopingmidler og forfoelgelse af produktions- og distributionsleddene for forbudte dopingmidler;

2. er overrasket over, at Kommissionen i sin ovennaevnte meddelelse ikke tager hensyn til doping-problemets reelle omfang;

3. beklager, at den saaledes risikerer at se medlemsstaterne vedtage ikke-harmoniserede lovbestemmelser, og beklager dybt, at det ikke har udarbejdet forslag med henblik paa Den Internationale Olympiske Komités verdenskonference i Lausanne i februar 1999;

4. stoetter det forslag om oprettelse af et internationalt antidoping-agentur, som vil blive fremsat paa Den Internationale Olympiske Komités verdenskonference i februar 1999 i Lausanne, og glaeder sig over, at Kommissionen deltager heri;

5. mener, at dette internationale agentur, der boer fungere som et uafhaengigt, gennemskueligt og ikke-kommercielt organ, boer faa til opgave at styrke effektiviteten af doping-bekaempelsen ved en koordinering af de foranstaltninger, som de internationale sportsforbund og -organisationer gennemfoerer paa dette omraade;

6. opfordrer Den Internationale Olympiske Komité til med bistand fra internationale eksperter og i samarbejde med Kommissionen, Europaraadet og repraesentanter for de beroerte sportskredse

* at foretage en regelmaessig ajourfoering af listen over forbudte stoffer og metoder og at indfoere et internationalt kvalitets- og standardsystem for de godkendte kontrollaboratorier,

* at affatte regler vedroerende bekaempelse af doping, som tager hensyn til de saerlige forhold inden for hver sportsdisciplin og at faa samtlige internationale sportsforbund til at acceptere disse regler;

7. opfordrer Kommissionen til at foere en aktiv forebyggelsespolitik gennem oplysnings- og undervisningskampagner med vaegt paa sundhedsfarerne ved doping og undergravelsen af de etiske vaerdier i skoler, blandt ungdommen, i sportsklubber og -organisationer for saavel amatoerer som professionelle; tilskynder til initiativer som f.eks. udarbejdelse i samarbejde med Europaraadet af en haandbog for »ren« sport;

8. opfordrer Den Europaeiske Unions organer til at udvikle et snaevert samarbejde mellem retsvaesen, politi, toldvaesen og andre relevante myndigheder for at kontrollere og reducere adgangen til forbudte dopingmidler i sportskredse;

9. opfordrer ligeledes medlemsstaterne til at traeffe koordinerede foranstaltninger med henblik paa at oege antallet af kontroller uden for konkurrencerne og at paase, at de nationale forbund lever op til deres ansvar og paalaegger sportsudoevere med positive kontrolresultater sanktioner;

10. stoetter ligeledes ethvert forslag om bindende regler for anvendelse af sanktioner i tilfaelde af overtraedelser, om overvaagning af sportsudoeveres og sportsholds medicinske miljoe samt om beskyttelse af sportsudoeveres rettigheder;

11. mener, at professionelle sportsudoevere har ret til arbejdsvilkaar, der respekterer grundlaeggende regler for beskyttelse af deres helbred og fysiske integritet;

12. henstiller til, at Den Europaeiske Unions sportsministre hurtigst muligt moedes for at definere en faelles strategi med henblik paa moedet i Lausanne og dermed give politisk impuls til de bestraebelser, der udfoldes af de internationale institutioner og organisationer, som er involveret i bekaempelsen af denne svoebe for sporten;

13. henstiller, at Raadet efter Amsterdam-traktatens ikrafttraedelse forelaegger en henstilling paa dette omraade;

14. paalaegger sin formand at sende denne beslutning til Raadet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, Europaraadet samt til de nationale og internationale sportsforbund og Den Internationale Olympiske Komité.