51998IP0468

A4-0468/98

Beslutning om respekten for menneskerettighederne i Den Europaeiske Union (1997)

Europa-Parlamentet,

* der henviser til verdenserklaeringen om menneskerettighederne,

* der henviser til De Forenede Nationers pagter om borgerlige og politiske rettigheder og om oekonomiske, sociale og kulturelle rettigheder samt protokollerne hertil,

* der henviser til De Forenede Nationers konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination,

* der henviser til De Forenede Nationers konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder,

* der henviser til Genève-konventionen fra 1951 og protokollen fra 1967 vedroerende flygtninges retsstilling og til UNHCR's henstillinger,

* der henviser til konventionen om vandringer af arbejdstagere under utilboerlige forhold samt fremme af vandrende arbejdstageres lige muligheder og lige behandling (Genève, 1975),

* der henviser til De Forenede Nationers om barnets rettigheder (New York, 1989),

* der henviser til de grundlaeggende menneskerettigheder, der er sikret af medlemsstaternes forfatninger og af den europaeiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlaeggende frihedsrettigheder samt til protokollerne hertil,

* der henviser til den europaeiske konvention af 1987 til forebyggelse af tortur og umenneskelig eller vanaerende behandling eller straf,

* der henviser til menneskerettighedsprincipperne i folkeretten og i europaeisk ret,

* der henviser til Den Europaeiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis,

* der henviser til udtalelse nr. 2/94 af 28. marts 1996 fra De Europaeiske Faellesskabers Domstol om Faellesskabets tiltraedelse af den europaeiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlaeggende frihedsrettigheder,

* der henviser til faellesskabspagten om grundlaeggende sociale rettigheder,

* der henviser til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab,

* der henviser til traktaten om Den Europaeiske Union,

* der henviser til Amsterdam-traktaten,

* der henviser til sin beslutning af 12. april 1989 om vedtagelse af erklaeringen om de grundlaeggende frihedsrettigheder ((EFT C 120 af 16.05.1989, s. 51.)),

* der henviser til sin beslutning af 9. juli 1991 om menneskerettighederne ((EFT C 240 af 16.09.1991, s. 45.)),

* der henviser til sin beslutning af 12. marts 1992 om doedsstraf ((EFT C 94 af 13.04.1992, s. 277.)),

* der henviser sin beslutning af 18. juli 1992 om et europaeisk charter om barnets rettigheder ((EFT C 241 af 21.09.1992, s. 67.)),

* der henviser til sin beslutning af 11. marts 1993 om respekt for menneskerettighederne i EF ((EFT C 115 af 26.04.1993, s. 178.)),

* der henviser til sin beslutning af 19. januar 1994 om naegtelse af militaertjeneste af samvittighedsgrunde i EF-landene ((EFT C 44 af 14.02.1994, s. 103.)),

* der henviser til sin beslutning af 8. februar 1994 om ligeberettigelse for boesser og lesbiske i EF ((EFT C 61 af 28.02.1994, s. 40.)),

* der henviser til sin beslutning af 27. april 1995 om racisme, fremmedhad og antisemitisme ((EFT C 126 af 22.05.1995, s. 75.)),

* der henviser til sin beslutning af 18. januar 1996 om menneskehandel ((EFT C 32 af 05.02.1996, s. 88.)),

* der henviser til sin beslutning af 18. januar 1996 om daarlige faengselsforhold i Den Europaeiske Union ((EFT C 32 af 05.02.1996, s. 102.)),

* der henviser til sin beslutning af 29. februar 1996 om sekter i Europa ((EFT C 78 af 18.03.1996, s. 31.)),

* der henviser til sin beslutning af 9. maj 1996 om Kommissionens meddelelse om racisme, fremmedhad og antisemitisme ((EFT C 152 af 27.05.1996, s. 57. )),

* der henviser til sin udtalelse af 9. maj 1996 om forslag til Raadets afgoerelse om udpegning af 1997 som Det Europaeiske AAr mod Racisme ((EFT C 152 af 27.05.1996, s. 62.)),

* der henviser til sin beslutning af 17. september 1996 om respekt for menneskerettighederne i Den Europaeiske Union (1994) ((EFT C 320 af 28.10.1996, s. 36.)),

* der henviser til sin beslutning af 12. december 1996 om foranstaltninger til beskyttelse af mindreaarige i Den Europaeiske Union ((EFT C 20 af 20.01.1997, s. 170.)),

* der henviser til sin beslutning af 8. april 1997 om respekt for menneskerettighederne i Den Europaeiske Union (1995) ((EFT C 132 af 28.04.1997, s. 31.)),

* der henviser til sin beslutning af 16. september 1997 om behovet for en europaeisk kampagne til bekaempelse af accepten af vold mod kvinder ((EFT C 304 af 06.10.1997, s. 55.)),

* der henviser til sin beslutning af 6. november 1997 om bekaempelse af boernesex-turisme

og til oeget bekaempelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af boern ((EFT C 358 af 24.11.1997, s. 37.)),

* der henviser til sin beslutning af 17. februar 1998 om respekten for menneskerettighederne i Den Europaeiske Union (1996) ((EFT C 80 af 16.03.1998, s. 43.)),

* der henviser til andragender:

a) 0016/97 af »Le Groupe Amnesty International de Dampremy«, med 5 underskrifter, om situationen for militaernaegtere i Graekenland

b) 0048/97 af Marlies Mosiek-Urbahn, MEP, tysk statsborger, om indbygning af en »V-chip« i fjernsynsapparater mod udsendelser med pornografisk eller voldeligt indhold

c) 0067/97 af Heinrich Lenz, tysk statsborger, om inddragelse af hans handicapbevis

d) 0079/97 af Robert Maris, nederlandsk statsborger, om opholdstilladelse for EU-borgere

e) 0183/97 af Giovanni Campano, italiensk statsborger, om hans udvisning af Tyskland

f) 0266/97 af Hamza Yigit, tyrkisk statsborger, om politisk asyl i Tyskland

g) 0287/97 af John Simms, britisk statsborger, om valgret for EU-borgere, der er bosat i en anden medlemsstat end deres hjemland

h) 0430/97 af Jean Pierre Perrin-Martin, fransk statsborger, paa vegne af sammenslutningen FASTI om flygtninges situation i Europa

i) 0436/97 af V. Sorani for »Solidarité européenne«, fagforening for tjenestemaend ved Kommissionen i Luxembourg, med 1 178 underskrifter om kampen mod paedofili

j) 0506/97 af C. Verbraeken, belgisk statsborger, om indslusning af kvinder fra OEsteuropa i EU med henblik paa prostitution

k) 0680/97 af Judy Wall, britisk statsborger, om studiestoette i Det Forenede Kongerige

l) 0872/97 af Joesoe Maatrijk, nederlandsk statsborger, om indvandreres valgret ved kommunal- og byraadsvalg i Nederlandene

m) 0920/97 af Charles Payne, amerikansk statsborger, om racediskrimination mod hans soen i Danmark

n) 0963/97 af Adolfo Pablo Lapi, italiensk og argentinsk statsborger, om misligholdelsen af homoseksuelles menneskerettigheder i Italien,

* der henviser til forretningsordenens artikel 148,

* der henviser til betaenkning fra Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender (A4-00468/98)

A. der henviser til, at respekten for menneskerettighederne, som er en integreret del af det enkelte menneskes vaerdighed, er et grundlaeggende princip, som alle medlemsstater har tilsluttet sig, idet de har skabt de institutioner og redskaber, der er noedvendige for at sikre en effektiv beskyttelse af menneskerettighederne, og at den i Den Europaeiske Union er garanteret af demokratiske, politiske og pluralistiske systemer med effektive parlamentariske institutioner og et uafhaengigt retsvaesen,

B. der henviser til De Forenede Nationers, Europaraadets og de ikke-statslige organisationers relevante resolutioner om beskyttelsen af og respekten for menneskerettighederne,

C. der er foruroliget over, at der i 1997 i visse medlemsstater er opstaaet saerlige situationer, som er i modstrid med principperne vedroerende respekten for menneskerettighederne,

D. der henviser til, at Parlamentets rolle inden for Den Europaeiske Union og som led i en aktiv menneskerettighedsbeskyttelsespolitik boer bestaa i at kaste lys over og goere opmaerksom paa de tilfaelde af kraenkelser af menneskerettighederne, hvor der skal gribes ind,

Menneskerettigheder, Den Europaeiske Union og medlemsstaterne

1. henviser til, at menneskerettighederne er den enkeltes naturlige ret og saaledes ikke paa nogen maade er knyttet til forpligtelser eller ydelser;

2. understreger noedvendigheden af, at medlemsstaterne vedtager eller strammer de bestemmelser, der er noedvendige for at sikre en effektiv overholdelse af de grundlaeggende menneskerettigheder i Den Europaeiske Union, og fremhaever den betydning, som en saadan overholdelse har for trovaerdigheden af og sammenhaengen i Den Europaeiske Unions eksterne aktioner paa dette omraade;

3. anmoder indtraengende om, at Unionen udtrykker sin egen og medlemsstaternes forpligtelser til fordel for menneskerettighederne gennem staerke politiske handlinger,og

* at Kommissionen straks efter ikrafttraedelsen af Amsterdam-traktaten paalaegger et af sine medlemmer ansvaret for menneskerettighederne og omraadet vedroerende frihed, sikkerhed og retsvaesen,

* at Parlamentets kompetente udvalg paa omraadet borgerlige frihedsrettigheder og indre anliggender periodisk kontrollerer menneskerettighedssituationen i medlemsstaterne samt de fremskridt, der er opnaaet paa omraaderne frihed, sikkerhed og retsvaesen,

* at mandatet for Observatoriet for Racisme i Wien udvides til at omfatte kompetencen paa menneskerettighedsomraadet i Den Europaeiske Union som et priviligeret instrument for institutionerne, saaledes at de regelmaessigt informeres om situationen vedroerende racisme, fremmedhad og menneskerettigheder i medlemsstaterne;

4. mener, at det tilkommer Parlamentet som demokratisk valgt faellesskabsinstitution at tage vare paa forsvar og fremme af de grundlaeggende rettigheder og frihedsrettigheder i Unionen og beklager derfor, at elleve ud af Unionens femten medlemsstater naevnes i Amnesty Internationals aarsberetning for 1997;

5. glaeder sig over, at udkastet til Amsterdam-traktat i artikel 6, 11, 49 og 177 omhandler respekten for menneskerettighederne saavel i Unionen som uden for denne;

6. mener, at respekten for menneskerettighederne er en umistelig bestanddel af ethvert demokratisk samfund og boer vaere et af de baerende elementer i Den Europaeiske Unions interne og eksterne politik; understreger, at 50-aaret for verdenserklaeringen om menneskerettigheder er den bedst taenkelige lejlighed til at fremme en debat og en politisk aktion paa verdensplan med henblik paa at fremme respekten for disse rettigheder samt de noedvendige redskaber til deres beskyttelse;

7. bekraefter igen, at retten til livet, retten til ikke at blive udsat for umenneskelig og nedvaerdigende behandling er absolutte og ukraenkelige rettigheder, som det ikke paahviler staterne at vurdere og traeffe afgoerelse om;

8. bekraefter, at retten til livet og retten til sundhed omfatter retten til at leve i et miljoe, der er beskyttet mod forurening og indebaerer et ansvar over for de nuvaerende og fremtidige generationer; kraever navnlig med henblik herpaa idoemmelse af straf for overgreb mod miljoeet i overensstemmelse med princippet om at »forureneren betaler«;

9. opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at undertegne og/eller ratificere den anden protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder;

10. understreger, at det er umuligt at lade lande, som ikke overholder de grundlaeggende menneskerettigheder, faa adgang til Den Europaeiske Union, og anmoder Kommissionen og Raadet om under forhandlingerne at tillaegge minoritetsrettigheder stoerre betydning (etniske, sproglige, religioese, homoseksuelle og andre mindretal);

Adgang til pleje

11. mener, at retten til liv omfatter retten til pleje, som boer gives enhver person uafhaengig af den paagaeldendes situation, sundhedstilstand, alder, koen, race, etniske tilhoersforhold, religion eller meninger;

12. mener, at enhver har ret til i sine sidste dage at leve i vaerdighed, og kraever forbud mod enhver aktiv handling med det formaal at forkorte livet for nyfoedte, handicappede, aeldre personer og patienter i vedvarende koma og opfordrer medlemsstaterne til at prioritere indfoerelsen af enheder, der tilbyder lindrende behandling, herunder anvendelse af alle smertestillende midler, der vaerdigt kan ledsage den doeende i slutfasen uden kunstig forlaengelse af livet;

13. frygter udvikling af en ny form for racehygiejne og afviser alle forsoeg paa at tillade eksperimenter, som enten direkte eller indirekte kunne foere til aendringer af arvegenetiske traek (manipulation af kimcelleudviklingen) eller produktion af genetisk forbedrede menneskelige vaesener eller menneskelige forskningsmodeller gennem kloning eller lignende teknikker;

Ret til sikkerhed - Bekaempelse af terrorisme - Retsstaten

14. anser det for en vaesentlig noedvendighed, at alle med bopael i Unionen kan leve uden at frygte for deres personlige sikkerhed, for deres familie og deres ejendom;

15. fordoemmer terroristorganisationernes drab, bortfoerelser, afpresninger og volds- og torturhandlinger af saavel fysisk som psykisk art; mener ikke, at noget politisk motiv eller krav kan retfaerdiggoere terroristhandlinger, og understreger, at terrorisme skal bekaempes med fasthed; mener endvidere, at ingen stat eller repraesentant for en stat har ret til at anvende drab, tortur eller grusom, umenneskelig eller nedvaerdigende behandling som et middel til at undertrykke sin egen befolkning; opfordrer medlemsstaterne til fortsat at arbejde taet sammen med henblik paa at bekaempe terrorismen via et styrket retligt og politimaessigt samarbejde i Europa; mener, at enhver reaktion paa kraenkelser af menneskerettighederne, hvor beslutsom den end er, boer ske under en noeje overholdelse af retsstatens principper, og at saerlig principperne om formodet uskyld, krav om en retfaerdig rettergang og den tilbageholdtes rettigheder boer sikres;

Retssystemernes funktion

16. minder om, at Den Europaeiske Menneskerettighedsdomstol flere gange har doemt medlemsstater til at genindsaette borgere i deres rettigheder, navnlig under henvisning til retssystemernes langsomme sagsbehandling og kraenkelser af forsvarets rettigheder; opfordrer derfor de paagaeldende medlemsstater til at afhjaelpe fejl og mangler i deres retssystemer og til i deres retsorden at indfoere begrebet »rimelig frist«, saaledes som det er fastsat i den europaeiske menneskerettighedskonvention, samt til at undersoege mulighederne for at fremskynde sagsbehandlingen og i videst muligt omfang begraense anvendelsen af varetaegtsfaengsling, som fortsat boer vaere en undtagelse;

17. paapeger saaledes, at varetaegtsfaengsling ikke alene foregriber foelgerne af en eventuel domfaeldelse og unaegteligt er et overgreb paa enkeltindividet, men ogsaa er udtryk for en tilsidesaettelse af den grundlaeggende rettighed »formodet uskyld«; mener derfor, at varetaegtsfaengsling kun boer vaere lovlig, naar den er absolut noedvendig, er udsprunget af og tilpasset oensket om praeventiv beskyttelse af de interesser, rettigheder og vaerdier, der er omfattet af de overordnede strafferetlige normer;

18. henviser med fasthed til det generelle princip om frihed og den anklagedes rettigheder;

19. understreger betydningen af de generelle retsprincipper, der ligger til grund for medlemsstaternes retsorden, og som omfatter princippet om retlig uafhaengighed, princippet om »non bis in idem« samt om formodet uskyld og foelgeslutningen heraf, ifoelge hvilken det ikke er den anklagede, der maa bevise sin uskyld, men retssystemet, som maa bevise den anklagedes skyld;

20. opfordrer medlemsstaterne til at tage alle mulige initiativer til at skabe balance mellem anklage- og forsvarsmyndigheden under sagsbehandlingen og sikre begge parter aktionsmuligheder af samme kvalitet og kvantitet;

Borgerlige og politiske rettigheder

21. beklager, at ikke alle medlemsstater har gennemfoert Raadets direktiv 94/80/EF om fastsaettelse af de naermere regler for valgret og valgbarhed ved kommunale valg for unionsborgere, der har bopael i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere ((EFT L 368 af 31.12.1994, s. 38.)) i deres retsregler; understreger betydningen af denne politiske rettighed med henblik paa social integrering af unionsborgere, der har bopael i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, og tilskynder de medlemsstater, der endnu ikke har gjort dette, til hurtigst muligt at ivaerksaette de noedvendige foranstaltninger med henblik herpaa;

22. opfordrer derfor medlemsstaterne til snarest muligt at tilpasse deres lovgivning, saaledes at stemmeretten ved lokale valg udvides til at omfatte indvandrere fra lande uden for EU, som har vaeret boet legalt i EU i over fem aar;

Respekt for privatlivet

23. understreger, at retten til respekt for privat- og familielivet, respekt for bopael, korrespondance samt beskyttelse af data af personlig karakter udgoer grundlaeggende rettigheder, som landene er forpligtet til at beskytte, og at alle foranstaltninger vedroerende optisk, akustisk eller elektronisk overvaagning derfor skal traeffes under den strengeste overholdelse af disse rettigheder og altid vaere ledsaget af juridiske garantier;

24. understreger, at databanker saasom SIS, SIE, SID og Europols databank er forpligtede til at respektere retten til privatliv samt principperne om ligebehandling og ikke-diskriminerende behandling;

25. anmoder medlemsstaterne om at overveje fleksible og hurtige muligheder for ret til svar i tilfaelde af uberettiget udbredelse af personoplysninger eller aerekraenkende paastande i pressen;

26. mener, at retten til ikke at diskrimineres (med hensyn til sundhedspleje, forsikring, beskaeftigelse og andet) paa grund af en persons genetiske arveanlaeg er af stoerste betydning, og at en persons genetiske data kun boer viderebringes til tredjemand efter at den paagaeldende person eller hans lovlige repraesentant er blevet informeret herom og har givet sit skriftlige tilsagn;

Udtryksfrihed og andre friheder

27. bekraefter, at menings- og udtryksfrihed, tanke- og samvittighedsfrihed og individuel og kollektiv religionsfrihed samt forsamlingsfrihed udgoer fundamentale borgerrettigheder i Unionen;

28. minder imidlertid om, at udtryksfriheden er begraenset af overholdelsen af love og navnlig antiracistiske love;

29. understreger, at Den Europaeiske Menneskerettighedskommission mener, at benaegtelse af Holocaust underminerer konventionens grundlaeggende principper, navnlig principper vedroerende retfaerdighed og fred, og opretholder racebestemt og religioes forskelsbehandling; understreger derfor, at de restriktioner, som landene har indfoert mod fremsaettelse af teorier, der fornaegter Holocaust, er foranstaltninger, som er noedvendige af hensyn til den offentlige sikkerhed, beskyttelse af orden og tredjemands rettigheder og frihedsrettigheder;

30. fordoemmer med fasthed tendenserne til at begraense pressefriheden samt den pression eller de trusler, journalister undertiden udsaettes for;

Religionsfrihed

31. fordoemmer enhver kraenkelse af religionsfriheden og kraever, at ogsaa mindretalsreligioner skal kunne udoeves uden forskelsbehandling;

32. opfordrer medlemsstaterne til i overensstemmelse med retsstatens principper at traeffe foranstaltninger for at bekaempe de overgreb paa de personlige rettigheder, der foretages af visse sekter, som boer fratages status som religioes eller kulturel organisation, der sikrer dem skattemaessige fordele og en vis juridisk beskyttelse;

33. opfordrer alle medlemsstater til at overholde Europaraadets henstilling samt resolution 1993/84 fra De Forenede Nationers Menneskerettighedskommission ved fuldt ud at anerkende militaernaegtelse af samvittighedsgrunde og muligheden for alternativ civiltjeneste, der indebaerer krav af samme art som militaertjenesten;

34. glaeder sig over, at Graekenland har vedtaget en lovgivning, der anerkender militaernaegtelse af samvittighedsgrunde; forventer imidlertid, at alle de bestemmelser om den nye civiltjeneste, der er af straffende art, aendres, og at militaernaegtere i saerligt alvorlige tilfaelde fritages fra tjeneste, og kraever loesladelse af faengslede militaernaegtere; oensker, at samme holdning kan faa dette land til at fjerne henvisningen til religion paa identitetskort, da dette er en kraenkelse af privatlivet og kan medfoere forskelsbehandling;

OEkonomiske og sociale rettigheder

35. minder om retspraksis i Den Europaeiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, som anerkender oekonomiske og sociale rettigheder som grundlaeggende menneskerettigheder i henhold til den europaeiske menneskerettighedskonvention;

36. glaeder sig over, at Det Forenede Kongerige endelig har undertegnet charteret om de sociale rettigheder af 1989;

37. finder det noedvendigt at respektere de oekonomiske, sociale, fagforeningsmaessige og kulturelle rettigheder og anerkende dem som grundlaeggende rettigheder, navnlig retten til arbejde, bolig, uddannelse, social beskyttelse og kultur;

38. mener, at fattigdom og udelukkelse er uvaerdige for demokratiske udviklede samfund; finder det uacceptabelt, at over 50 millioner mennesker lever i fattigdom i Den Europaeiske Union, og at mange af dem ikke er daekket af en social sikringsordning;

39. opfordrer Raadet, Kommissionen og medlemsstaterne til politisk at prioritere bekaempelse af social udelukkelse og fattigdom;

40. beklager, at programmet for bekaempelse af fattigdom ikke er vedtaget og gentager kravet til Raadet om en hurtig vedtagelse;

41. opfordrer medlemsstaterne til at vedtage og i snaevert samarbejde med de humanitaere organisationer at gennemfoere love om forebyggelse og bekaempelse af udelukkelse, saerlig vedroerende adgang til arbejde, sundhed, sociale ydelser, bolig, uddannelse og retfaerdig behandling;

42. fremhaever som et af kendetegnene paa det europaeiske samfunds identitet princippet om beskyttelse af borgere i den tredje alder; stoetter den tredje alders ret til pension og vaerdig social sikring paa et tilfredsstillende niveau;

43. understreger, at forsamlingsfrihed, som fastsat i artikel 11 i den europaeiske menneskerettighedskonvention, omfatter borgernes ret til kollektivt at beskytte deres interesser ved at organisere sig i demokratisk valgte fagforeninger paa deres arbejdssted; fordoemmer kraenkelser af fagforeningsrettighederne og diskriminering over for fagforeningsrepraesentanter samt overgreb paa strejkeretten inden for den private og offentlige sektor; anmoder om, at der ydes tilstraekkelig beskyttelse mod enhver form for diskriminering af fagforeningsrepraesentanter;

44. er bekymret over den stigende vold paa arbejdspladsen i flere medlemsstater, som det fremgaar af en beretning fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), som anfoerer, at denne vold kan gaa fra slagsmaal til fysisk overgreb, til sexchikane og mobning; konstaterer, som det fremgaar af beretningen fra Den Europaeiske Fond til Forbedring af Arbejdsvilkaar, at denne vold paa arbejdspladsen navnlig beroerer daarligt stillede arbejdstagere; anmoder medlemsstaterne om paa dette omraade at efterkomme henstillingerne fra Europaraadets ministerkomité, navnlig med hensyn til forbud mod tvangsarbejde, forsamlingsfrihed, strejkeret og alle de spoergsmaal, der falder ind under den europaeiske socialpagt;

45. fordoemmer de naesten slaveriagtige forhold, som et ikke ubetydeligt antal ofte udenlandske arbejdstagere i private husholdninger udsaettes for af arbejdsgivere, der undertiden nyder godt af diplomatisk immunitet og som benytter sig af arbejdstagernes oekonomiske afhaengighed og sociale saarbarhed;

Kulturelle rettigheder

46. finder det noedvendigt at give kulturen en vigtigere rolle med hensyn til skabelse af arbejdspladser ved at medtage den i udviklingsstrategier og ikke begraense den til bevarelse af kulturarv, men tilknytte den til alle investeringer i kunstnerisk og audiovisuel skabelse;

47. opfordrer medlemsstaterne til at anerkende og fremme regionale sprog hovedsagelig inden for uddannelsessektoren og i medierne, navnlig gennem undertegnelsen og ratificeringen af det europaeiske charter om regionale sprog og mindretalssprog;

48. fordoemmer enhver form for kulturel censur og ethvert overgreb mod udtryks- og skabelsesfriheden;

49. mener, at princippet om aabenhed, som betyder adgang for borgerne til alle former for oplysninger, undtagen personlige data og oplysninger vedroerende den nationale sikkerhed, er et udmaerket redskab til at fremme demokrati og til at bekaempe svig, og mener, at dette princip boer anerkendes officielt i EU og i medlemsstaterne;

50. fordoemmer navnlig den direkte censur eller censur med penge, der udoeves mod kulturkredse og visse biblioteker af en raekke ledere af lokale og regionale samfundsgrupper;

Bekaempelse af diskrimination - Kvinders rettigheder - Boerns rettigheder - Beskyttelse af familien

51. glaeder sig over, at Amsterdam-traktaten indeholder bestemmelser (artikel 12 og 13), der goer det muligt at bekaempe enhver form for forskelsbehandling paa grundlag af koen, race, nationalitet, etnisk oprindelse, alder, religion eller tro eller seksuel orientering;

52. glaeder sig over, at der i flere medlemsstater ud over lovene om borgerlig eller kirkelig vielse er indfoert lovgivningsbestemmelser om fastlaeggelse af forholdet mellem personer, som oensker at indgaa en juridisk forbindelse;

53. anmoder de medlemsstater, som endnu ikke har gjort det, om at afskaffe enhver diskriminering over for homoseksuelle; anmoder isaer OEstrig, Graekenland, Portugal og Det Forenede Kongerige om at fjerne forskelle mellem homoseksuelle og heteroseksuelle, hvad angaar mindstealder for samtykke;

54. anmoder endnu en gang om, at enhver form for urimelig behandling af homoseksuelle og lesbiske afskaffes, navnlig med hensyn til den seksuelle lavalder for homoseksuelle forhold, borgerlige rettigheder, ret til arbejde, sociale og oekonomiske rettigheder osv.;

55. minder om, at det paa konferencerne i Wien i 1993 og i Peking i 1995 blev understreget, at kvinders rettigheder udgoer en uadskillelig, integral og udelelig del af menneskerettighederne, og beklager, at der endnu er lang vej at gaa i Den Europaeiske Union, foerend principperne om ikke-diskriminering paa grund af koen er gennemfoert fuldt ud;

56. konstaterer, at kvinder stadig er ofre for diskriminering, navnlig med hensyn til loen, og ikke altid nyder godt af en virkelig ligebehandling;

57. opfordrer medlemsstaterne til at bekaempe enhver form for koensdiskriminering og at give kvinderne et positivt billede at identificere sig med;

58. opfordrer medlemsstaterne til at traeffe hensigtsmaessige foranstaltninger for at forbedre ligebehandling af kvinder og sikre deres effektive deltagelse paa lige vilkaar i det offentlige liv og i beslutningsprocessen paa alle omraader og minder om sin overbevisning om, at positive foranstaltninger er noedvendige for at naa dette maal;

59. beklager, at visse medlemsstater forbyder og begraenser oplysning om frivillig afbrydelse af svangerskab; fordoemmer holdningen hos de anti-svangerskabsafbrydelsesgrupper, som haerger i visse lande, saasom Frankrig; anmoder om, at disse gruppers aktiviteter straffes haardt, at adgang til oplysninger om frivillig svangerskabsafbrydelse garanteres og at sammenslutningers rolle anerkendes;

60. anmoder paa ny Kommissionen og medlemsstaterne om at stoette forslaget om at goere 1999 til Det Europaeiske AAr mod Vold mod Kvinder;

61. fordoemmer fremgangsmaaden med seksuel lemlaestelse af kvinder; opfordrer faellesskabsinstitutionerne og medlemsstaterne til i samarbejde med de beroerte lande at stoette oplysningskampagner og uddannelsesfremstoed for at bringe denne praksis til ophoer;

62. finder det noedvendigt, at Den Europaeiske Union og medlemsstaterne indbyrdes forbyder indgaaelse og gennemfoerelse af bilaterale aftaler med de lande, som tillader overgreb mod navnlig kvinders og boerns grundlaeggende rettigheder; henviser i denne forbindelse til, at der i aftalerne med tredjelande er indfoejet en betingelsesklausul for overholdelse af menneskerettighederne, og kraever en faktisk gennemfoerelse heraf;

63. bekraefter, at barnets rettigheder udgoer en del af menneskerettighederne og anmoder medlemsstaterne om at goere en indsats for konkret at gennemfoere maalsaetningerne i De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder; opfordrer Kommissionen til at optage principperne i De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder i sit arbejde, bl.a. ved at vurdere alle forslag i Den Europaeiske Union vedroerende lovgivning, politik og programmer ud fra deres foelger for boern, med konventionen om barnets rettigheder som analyseinstrument;

64. beklager, at der trods vedtagelsen af et saerligt direktiv fortsat findes boernearbejde i visse medlemsstater og anmoder om, at forbudet mod boernearbejde oejeblikkeligt overholdes i hele Den Europaeiske Union;

65. glaeder sig over de foranstaltninger, der er truffet paa nationalt plan og faellesskabsplan for at bekaempe handel med boern, prostitution og boernepornografi, uanset om denne finder sted direkte eller via de nye teknologier;

66. opfordrer alle medlemsstaterne til at traeffe ekstraterritoriale lovgivningsmaessige foranstaltninger, for paa deres territorium at kunne retsforfoelge ophavsmaend til seksuelt misbrug af boern, der begaas i tredjelande;

67. opfordrer endnu en gang medlemsstaterne til at styrke de foranstaltninger, der kan forebygge og afskaffe alvorlige forsoemmelser mod boern, uanset om disse forsoemmelser foretages af private organer eller - i endnu hoejere grad - af institutioner, som staten eller de regionale myndigheder har det direkte eller indirekte ansvar for;

68. opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemfoere den faelles aktion, der blev vedtaget den 24. februar 1997 paa grundlag af EU-traktatens artikel K 3 om bekaempelse af menneskehandel og seksuel udnyttelse af boern ((EFT L 63 af 04.03.1997, s. 2.)),og i praksis gennemfoere de forpligtelser, der er indgaaet i henhold til erklaeringen efter ministerkonferencen den 24., 25. og 26. april 1997 i Haag om bekaempelse af handel med kvinder;

69. finder det uomgaengeligt noedvendigt at beskytte familien, der udgoer det bedste sted for barnets udvikling og harmoniske udfoldelse og mener, at barnet uanset dets nationalitet altid har ret til en familie, da denne udgoer det miljoe, der goer det muligt for barnet at udfolde sig fuldt ud, i overensstemmelse med FN's boernekonvention; anmoder medlemsstaterne om at soerge for, at barnet, naar der er tale om foraeldremyndighed i tilfaelde af skilsmisse, ikke laengere bliver genstand for indviklede juridiske stridigheder;

70. anmoder de medlemsstater, som endnu ikke har gjort det, om at give ugifte mulighed for at adoptere boern, som ikke har kunnet optages i nogen familie;

71. konstaterer, at handicappede fortsat udsaettes for forskelsbehandling i deres dagligdag og paa arbejdspladsen; opfordrer derfor medlemsstaterne til at vedtage foranstaltninger for at forbedre deres situation navnlig vedroerende beskaeftigelse og integration paa arbejdsmarkedet;

72. opfordrer medlemsstaterne til at anerkende nomademindretallenes saerlige situation, respektere deres kultur, varetage beskyttelsen af dem og afholde sig fra enhver forskelsbehandling samt bekaempe de fordomme, de goeres til genstand for; anmoder om, at den juridiske forpligtelse til at indrette modtagelsessteder, der er tilpasset til disse befolkninger, overholdes (eller indfoeres);

73. minder om, at intet menneske kan vaere offer for forskelsbehandling paa grund af tilhoersforhold til et nationalt, sprogligt, religioest eller etnisk mindretal, paa grund af koen eller politiske, religioese eller filosofiske meninger eller seksuel orientering, eftersom disse hverken kan medfoere eller fremme kraenkelser af menneskerettighederne, og, i saerdeleshed, af kvinders og boerns rettigheder;

Situationen for faengslede - rehabilitering

74. beklager, at der i Den Europaeiske Union kan forekomme tilfaelde, hvor ordensmagten eller faengselspersonalet er skyld i torturhandlinger, voldtaegt eller umenneskelig, grusom og nedvaerdigende behandling af personer, der er anholdt eller faengslede, navnlig under varetaegtsfaengslingen; understreger disse handlingers ofte racistiske karakter;

75. minder om og beklager, at forhold af denne art har bevirket, at flere af Den Europaeiske Unions lande figurerer i Amnesty Internationals aarsberetning;

76. konstaterer og protesterer mod, at medlemmer af ordensmagten, som er ansvarlige for disse handlinger, sjaeldent retsforfoelges eller kun idoemmes lave straffe; opfordrer medlemsstaterne til at udvise stoerre handlekraft paa omraadet, saaledes at ingen af disse handlinger forbliver ustraffede;

77. opfordrer medlemsstaterne til at indfoere en »hoejeste myndighed«, der er uafhaengig af de offentlige myndigheder, og som skulle faa paalagt at overvaage overholdelsen af de deontologiske regler over for borgerne fra hele sikkerhedssektorens side; borgerne skal kunne henvende sig direkte til denne myndighed;

78. minder om, at straf har en forbedrende og resocialiserende funktion, og at maalsaetningen for denne foranstaltning er menneskelig og social integrering af den faengslede; anmoder medlemsstaterne om at afskaffe »dobbeltstraf«, som er uretfaerdig og diskriminerende; understreger, at Den Europaeiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis afviser udvisning af personer, der har hele deres familietilhoersforhold i modtagerlandet og intet familietilhoersforhold i oprindelseslandet;

79. understreger, at det er vigtigt at respektere ofrenes rettigheder og noedvendigt at fremme udbedring af den uret, der er begaaet mod dem, og oensker, at medlemsstaterne ivaerksaetter lovgivningsmaessige aktioner i denne retning;

80. beklager og er foruroliget over forringelsen af leveforholdene i faengslerne i mange medlemsstater, hvilket fremgaar af rapporterne fra Det Internationale Faengselsobservatorium, og som saerlig skyldes de overfyldte faengsler, sammenblandingen af indsatte, der afventer en retsafgoerelse og allerede idoemte, samt hyppig mangel paa erhvervsaktiviteter og uddannelsesmaessige, kulturelle og sportslige strukturer i faengslerne, som er noedvendige for en virkelig og effektiv forberedelse af den indsatte til en tilbagevenden til samfundslivet;

81. opfordrer paa ny medlemsstaterne til at prioritere rehabilitering og uddannelse af mindreaarige lovovertraedere frem for strafafsoning, tilpasse denne til de mindreaariges behov, og i princippet ikke underkaste boern paa under 16 aar normal afsoning af straf;

82. oensker, at der tages hensyn til den saerlige situation for visse grupper af specielt saarbare indsatte saasom mindreaarige, kvinder, indvandrere, etniske mindretal, homoseksuelle og syge; opfordrer indtraengende medlemsstaterne til at traeffe de noedvendige foranstaltninger for at sikre personlig behandling af disse under hensyntagen til den enkeltes saerlige situation;

83. anmoder medlemsstaterne om i videst mulige udstraekning og under hensyntagen til noedvendigheden af at beskytte samfundet mod farlige kriminelle at goere brug af andre loesninger end korte straffe, herunder saerlig de loesninger, der allerede har vist sig effektive i visse af Unionens lande saasom samfundstjeneste eller elektronisk armbaand;

84. anmoder medlemsstaterne om at indfoere nye regler med henblik paa mere effektivt at bekaempe narkotikamisbrug, udbredelse af smitsomme sygdomme (AIDS, hepatitis osv.) og organiseret kriminalitet;

Bekaempelse af racisme og fremmedhad

85. gentager sin fordoemmelse af enhver form for racisme, fremmedhad og antisemitisme, racistiske voldshandlinger og forskelsbehandling af racistisk art, som desvaerre fortsat er alt for hyppige i visse medlemsstater, navnlig med hensyn til adgang til beskaeftigelse og boliger;

86. er foruroliget over, at der paa arbejdsmarkedet sker forskelsbehandling i tilknytning til arbejdstagernes oprindelse, og at den medfoerer diskriminering ved ansaettelse og fordeling af opgaver og skaber hindringer for karriereforloebet og loenudviklingen; er ligeledes foruroliget over visse offentlige serviceorganers uacceptable adfaerd i den modtagelse, de tilbyder udlaendinge paa grund af deres oprindelse;

87. anmoder de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, om at ratificere FN's konvention mod tortur og at anerkende kompetencen for De Forenede Nationers kommission mod tortur til at tage imod individuelle klager og undersoege disse;

88. er foruroliget over det stigende antal lovovertraedelser fra det yderste hoejre, navnlig i Tyskland, hvor stigningen ifoelge det tyske kriminalpoliti (BKA) har vaeret betydelig;

89. glaeder sig over indfoerelsen af antidiskriminerende bestemmelser i faellesskabsordningerne, navnlig i Amsterdam-traktaten, afgoerelsen om det europaeiske aar mod racisme 1997 og oprettelsen af Det Europaeiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad (Wien); mener imidlertid, at der endnu er meget at goere paa nationalt plan og faellesskabsplan for at forebygge og bekaempe racisme;

90. opfordrer de medlemsstater, som ikke har nogen saerlig antidiskriminerende lovgivning, til hurtigt at vedtage en saadan, og de medlemsstater, hvis nuvaerende lovgivning herom ikke er tilstraekkelig effektiv, til at aendre deres praksis;

91. opfordrer medlemsstaterne til at vedtage eller forbedre antiracistiske love og basere dem paa princippet om, at racisme er en forbrydelse, uanset om det drejer sig om handlinger, udtalelser eller udbredelse af budskaber;

92. fastholder, at der fortsat boer gennemfoeres informations- og uddannelseskampagner, navnlig inden for undervisning og i medierne, for at bekaempe racisme, fremmedhad og antiracisme og fremme tolerance samt skabe kendskab til udlaendingenes positive indvirkning paa den europaeiske oekonomi og kultur;

93. fordoemmer paa ny enhver politik, som ansporer til racisme og fremmedhad og forlanger af partierne, at de fjerner enhver form for racistisk propaganda fra deres programmer;

94. opfordrer med henblik paa europavalgene i 1999 medlemsstaternes politiske partier til at vedtage og overholde et »charter for de europaeiske politiske partier om et ikke-racistisk samfund«; opfordrer medlemsstaterne til at supplere deres anti-racistiske love med foranstaltninger, der goer de kandidater og politisk ansvarlige uvalgbare, som udbreder racistiske og anti-semitiske holdninger; paalaegger Udvalget for Forretningsordenen at fastsaette sanktioner for de medlemmer af Europa-Parlamentet, som fremsaetter racistiske udtalelser;

95. opfordrer medlemsstaterne til at gennemfoere uddannelsesprogrammer for ansatte inden for ordensmagten, retsvaesen, faengselsvaesen og socialarbejdere, saaledes at de laerer at forholde sig til de kulturelle saerpraeg hos personer fra andre lande eller etniske mindretal;

96. anerkender, at regulering af nationale tilhoersforhold hoerer under medlemsstaternes kompetenceomraade, og understreger, at udoevelse af borgerlige rettigheder boer vaere kaedet sammen med erhvervelse af statsborgerskab;

Immigration og asyl

97. anmoder Kommissionen og Raadet om at indlede proceduren for vedtagelse af en ensartet immigrationslovgivning i Den Europaeiske Union;

98. anmoder om, at alle medlemsstaterne noeje overholder Genève-konventionerne om flygtningestatus af 1951 og protokollen af 1957, de principper, der er udarbejdet af flygtningehoejkommissariatets eksekutivkomité samt den europaeiske menneskerettighedskonvention vedroerende asylret;

99. understreger, at Genève-konventionen ikke skelner mellem ofre for forfoelgelse, hvad enten den er foretaget af statslige institutioner eller af andre organer;

100. er foruroliget over, at der trods artikel 3 i den europaeiske menneskerettighedskonvention sker hjemsendelse af et stadigt stigende antal personer, der har faaet naegtet asylret, og for hvem tilbagevenden til oprindelseslandet, hvor deres sikkerhed ikke garanteres, ville vaere en aabenlys fare; anmoder Raadet om at indfoere et saerligt instrument, der kan yde dem en tilstraekkelig beskyttelse;

101. anmoder med henblik herpaa om vedtagelse af supplerende retsinstrumenter for supplerende former for beskyttelse saasom midlertidig beskyttelse ved modtagelse af flygtninge i forbindelse med masseflygtningestroemme;

102. er indigneret over de alt for ofte undertiden beklagelige forhold for asylansoegere i midlertidige opholds- og indslusningscentre; beklager, at disse centre ofte er retsloese steder, og kraever, at dette forhold bringes til ophoer;

103. kraever, at der sikres asylansoegeren selvstaendige rettigheder uafhaengigt af dennes status som aegtefaelle;

104. bemaerker et stigende antal asylansoegninger fra boern, hvis foraeldre er omkommet eller idoemt straffe i deres oprindelsesland; opfordrer paa ny medlemsstaterne til at undersoege disse mindreaarige asylansoegeres flugtgrunde gennem saerlige procedurer, der er tilpasset deres alder; opfordrer dem til at give boernene en sikker opholdsstatus, indrette passende modtagelsesstrukturer og tilvejebringe kvalificeret personale samt uafhaengigt af indroemmelsen af asylret sikre familiesammenfoering;

105. tager de foranstaltninger til efterretning, der er gennemfoert i flere medlemsstater for at bringe de »papirloese« indvandreres situation i orden;

106. goer indsigelse mod de kraenkelser af de personlige rettigheder, der er sket i forbindelse med udvisning af afviste asylansoegere eller ulovligt indrejste udlaendinge;

107. kraever, at de menneskeforagtende, kriminelle menneskesmuglingsorganisationer bekaempes radikalt, saaledes at personer ikke allerede i deres forsoeg paa at soege tilflugt paa Den Europaeiske Unions territorium mister livet paa grusom vis i taet stuvede lastvognscontainere eller paa ikke-soedygtige fartoejer;

108. anmoder medlemsstaterne om med stoerre effektivitet og fasthed at bekaempe internationale kriminelle organisationer, der indsluser illegale indvandrere samt netvaerkene for illegalt arbejde; minder om, at det er noedvendigt at respektere menneskerettighederne for de ulovligt indvandrede udlaendinge, som paa en afskyelig maade udplyndres og udnyttes af disse menneskesmuglere;

109. paalaegger sin formand at sende denne beslutning til Raadet, Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.