51998IP0410

A4-0410/98

Beslutning om menneskerettighederne i verden 1997-1998 og Den Europaeiske Unions menneskerettighedspolitik

Europa-Parlamentet,

* der henviser til sine tidligere beslutninger om menneskerettighederne i verden vedtaget den 12. december 1996, den 26. april 1995, den 12. marts 1993, den 12. september 1991, den 18. januar 1989, den 12. marts 1987, den 22. oktober 1985, den 22. maj 1984 og den 17. maj 1983 ((EFT C 20 af 20.01.1997, s. 94; EFT C 126 af 22.05.1995, s. 15; EFT C 115 af 26.04.1993, s. 214; EFT C 267 af 14.10.1991, s. 165; EFT C 47 af 27.02.1989, s. 61; EFT C 99 af 13.04.1987, s. 157; EFT C 343 af 31.12.1985, s. 29; EFT C 172 af 02.07.1984, s. 36 og EFT C 161 af 10.06.1983, s. 58.)),

* der henviser til sin beslutning om Kommissionens beretning om gennemfoerelsen af foranstaltninger til fremme af menneskerettigheder og demokratisering (KOM(96)0672 - C4-0095/97) ((EFT C 14 af 19.01.1998, s. 399.)),

* der henviser til sin beslutning om Kommissionens meddelelse, om hvorledes overholdelsen af de demokratiske principper og menneskerettighederne indgaar i aftalerne mellem Faellesskabet og tredjelande (KOM(95)0216 - C4-0917/95) ((EFT C 320 af 28.10.1996, s. 261.)),

* der henviser til sin beslutning om oprettelse af en faelles koordineringsstruktur i Kommissionen med henblik paa en faelles koordinering i spoergsmaal vedroerende menneskerettigheder og demokratisering ((EFT C 14 af 19.01.1998, s. 402.)),

* der henviser til sin beslutning om oprettelse af et EU-analysecenter for aktiv forebyggelse af kriser ((EFT C 166 af 03.07.1995, s. 59.)),

* der henviser til sin beslutning om indfoerelse af sociale bestemmelser i det unilaterale og det multilaterale system for samhandelen ((EFT C 61 af 28.02.1994, s. 89.)),

* der henviser til Raadets memorandum til Europa-Parlamentet om Den Europaeiske Unions aktiviteter med hensyn til menneskerettighederne (C4-0080/98),

* der henviser til forretningsordenens artikel 148,

* der henviser til den aarlige betaenkning fra Udvalget om Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarsanliggender (A4-0410/98),

A. der henviser til, at i medlemsstaternes interesse og af hensyn til menneskeheden generelt maa beskyttelse og fremme af menneskerettighederne udgoere et af de vigtigste elementer i saavel udformningen som gennemfoerelsen af den faelles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt i EU's uafhaengighed,

B. der henviser til, at globaliseringen begraenser den praktiske udoevelse af demokrati og menneskerettigheder, hvilket goer det paakraevet at skabe instrumenter for politisk beslutningstagning og aktion paa internationalt plan ligesom i EU, hvor der dog stadig er behov for en styrkelse af den politiske integration,

C. der henviser til, at globalisering, dvs. den oegede indbyrdes afhaengighed mellem oekonomierne i verden, har konsekvenser for de oekonomiske politikker og kraever en forbedring af reglerne for overvaagning af finanssektoren,

D. der henviser til, at menneskerettighedspolitikker nu, hvor den kolde krig er ovre, endelig kan holdes adskilt fra ideologiske konflikter og derfor sigte mod effektiv fremme af universelle vaerdier, navnlig naar de konfronteres med enhver form for religioes fanatisme,

E. der henviser til, at 1998 er 50-aaret for verdenserklaeringen om menneskerettigheder, og til, at FN har erklaeret 1998 for menneskerettighedsaar,

F. der henviser til, at 1998 er 10-aaret for indfoerelsen af Europa-Parlamentets Sakharov-pris for aandsfrihed,

G. der henviser til, at oekonomiske, sociale og kulturelle rettigheder ikke er saa kodificerede som borgerlige og politiske rettigheder og derfor kraever oeget opmaerksomhed; understreger imidlertid, at en styrkelse af oekonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, f.eks. gennem en hoejnelse af levestandarden, aldrig boer ske i stedet for eller paa bekostning af borgerlige og politiske rettigheder,

H. der henviser til, at global fremme af menneskerettighederne er et saerdeles vigtigt bidrag til international fred, stabilitet og velstand,

I. der henviser til, at historien viser, at folkets velfaerd bedst fremmes ved at give hver enkelt borger en politisk stemme og sikre ham/hende mulighed for og midler til at blive hoert,

J. der henviser til, at det isaer er deltagelse i borgerkomitéer, ngo'er og kirkelige organisationer der giver mulighed for at give den brede offentlighed indsigt i menneskerettighedsproblemer, som den ofte ikke har kendskab til;

K. der henviser til, at de fleste af verdens lande har forpligtet sig til at overholde de i den internationale konvention om oekonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder kodificerede forpligtelser,

L. der henviser til, at respekt for menneskerettighederne og de demokratiske principper har grundlaeggende betydning for Den Europaeiske Union, hvis medlemsstater var blandt de foerste til at kodificere og gennemfoere de internationale menneskerettighedsbestemmelser,

M. der henviser til, at menneskerettighedsspoergsmaal fortsat er genstand for offentlighedens interesse, hvilket fremgaar af det store antal mennesker, der er involveret i borgersammenslutninger, der virker til fremme for menneskerettighederne overalt paa kloden,

N. der henviser til, at der fortsat sker omfattende kraenkelser af de mest grundlaeggende menneskerettigheder i over halvdelen af verdens lande, isaer i form af udenretlige henrettelser, forsvindinger, tortur, vilkaarlig tilbageholdelse og politisk forfoelgelse,

O. der henviser til, at de internationale mekanismer til imoedegaaelse af alvorlige menneskerettighedskraenkelser maa styrkes, da de forpligtelser, som staterne har paataget sig under de internationale konventioner, ofte tilsidesaettes uden frygt for retlige sanktioner,

P. bekraefter i den forbindelse sin overbevisning om, at etableringen af en uafhaengig, retfaerdig og effektiv international straffedomstol vil vaere et grundlaeggende instrument til at sikre, at de ansvarlige for folkemord, forbrydelser mod menneskerheden og krigsforbrydelser ikke forbliver ustraffede,

Q. der henviser til, at Kommissionen boer goere isaer EU's partnerlande opmaerksomme paa, at tiltraedelsen af en international aftale ikke er ensbetydende med overholdelse af menneskerettighederne,

R. der henviser til, at EU's moralske befoejelse til at udoeve pres med henblik paa indfoerelsen af strengere bestemmelser i tredjelande er direkte afhaengig af overholdelsen af strengere bestemmelser inden for Unionens egne graenser, isaer i forholdet til tredjelandsstatsborgere,

S. der henviser til, at det glaeder sig over de skaerpede menneskerettighedsbestemmelser i traktaten om Den Europaeiske Union som revideret i Amsterdam, da disse bl.a. vil goere det muligt at traeffe foranstaltninger mod en medlemsstat i tilfaelde af grov og vedvarende overtraedelse af principperne om frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlaeggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet,

T. der henviser til, at det med held har soegt at faa indarbejdet menneskerettighedsbestemmelser i EU's internationale aftaler med det resultat, at saadanne bestemmelser er blevet et normalt element i aftaler med tredjelande eller grupper af tredjelande,

U. der henviser til, at det ikke vil toeve med at undlade at afgive samstemmende udtalelse til internationale aftaler, som ikke indeholder passende menneskerettighedsbestemmelser,

V. der henviser til, at indgriben fra parlamentsmedlemmernes side i sager vedroerende enkeltpersoner ofte har givet gode resultater og forbliver et vigtigt aspekt af Parlamentets bidrag paa menneskerettighedsomraadet,

W. der henviser til, at det i sine forhandlinger og beslutninger fortsat vil henlede opmaerksomheden paa menneskerettighedskraenkelser,

X. der henviser til, at det har taget mange initiativer til stoette for menneskerettighederne, f.eks. for saa vidt angaar hindring af tortur, afskaffelse af doedsstraf og fremme af kvinders rettigheder,

Y. der henviser til, at det aktivt har fremmet begrebet konfliktforebyggelse, hvis betydning atter er blevet understreget af de seneste begivenheder i Kosovo og andetsteds,

Z. der henviser til, at det i erkendelse af, at fremme af menneskerettighederne og demokratiet kraever finansielle ressourcer, har engageret sig i tilvejebringelsen af tilstraekkelige oekonomiske midler til dette formaal, og at det i de senere aar har opnaaet en vaesentlig forhoejelse af EU's stoette til dette formaal,

1. bekraefter paa ny hoejtideligt, at det er fast besluttet paa forsat at kaempe for fuld respekt for alle menneskerettighederne for alle verdens borgere, og at det vil fremme de universelle vaerdier, som verdenserklaeringen om menneskerettigheder tager udgangspunkt i;

2. opfordrer alle de lande, der ikke har ratificeret de to FN-konventioner og de andre vigtige internationale konventioner om menneskerettighederne, f.eks. konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder, konventionen om barnets rettigheder, konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination og konventionen mod tortur, til straks at goere dette; opfordrer ligeledes alle Europaraadets medlemsstater til ikke blot at ratificere, men ogsaa gennemfoere konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlaeggende frihedsrettigheder;

3. paapeger, at ratificering af disse internationale instrumenter ikke er nok i sig selv, de maa ogsaa overholdes og haandhaeves, hvilket kraever gennemfoerelse af de deri fastsatte kontrolmekanismer og om noedvendigt anvendelse af passende sanktioner;

4. glaeder sig over vedtagelsen i aar af statutten for Den Internationale Krigsforbryderdomstol, selv om det beklager de begraensninger, der er naaet til enighed om, og opfordrer alle lande til hurtigt at ratificere statutten uden at benytte sig af bestemmelsen om en syvaarig opt-out-periode;

5. opfordrer Raadet, Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre kohaerens paa menneskerettighedsomraadet mellem EU's interne og eksterne politikker, navnlig hvad angaar frihed, sikkerhed og retfaerdighed;

6. opfordrer til en international aktion med sigte paa en »nyt-aartusinde-amnesti« for alle uretfaerdigt faengslede, navnlig ikke-voldelige politiske fanger;

Medier og menneskerettigheder

7. beklager, at det i mange lande, herunder i en raekke af Europaraadets og OSCE's medlemsstater forholder sig saadan, at ytringsfriheden og journalisterhvervet trues af restriktive presselove, militaerdomstole, vilkaarlig arrest, og retsforfoelgning for bagvaskelse (uden nogen mulighed for forsvar), hvilket ofte skaber en atmosfaere af frygt og selvcensur;

8. henleder opmaerksomheden paa, at respekt for ytringsfriheden er en integreret del af respekten for menneskerettighederne, som nu er et centralt element i aftaler med tredjelande, og henstiller, at Kommissionen opstiller en detaljeret liste over de rettigheder, den betragter som vaerende omfattet af menneskerettighedsklausulen i saadanne aftaler;

9. insisterer paa, at der fastlaegges klare operationelle kriterier for afgoerelser om at suspendere aftaler, ikke kun som i Lomé-konventionens artikel 366 a), men i alle internationale aftaler;

Doedsstraf

10. bekraefter paa ny sit engagement i fuldstaendig afskaffelse af doedsstraf overalt i verden;

11. fordoemmer det forhold, at der sidste aar fandt henrettelser sted i mindst 40 lande, og at der var afsagt doedsdom mod mennesker i mindst 70 lande, samt at der i 1996 henrettedes 4.272 fanger i 39 lande, selv om det er velkendt, at doedsstraf ikke har nogen praeventiv virkning i forhold til kriminalitet;

12. beklager, at Jamaica har trukket sig ud af den foerste optionelle protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, at Trinidad og Tobago har trukket sig ud af den amerikanske konvention om menneskerettigheder, og at der i aar er sket fornyet anvendelse af doedsstraf i en raekke lande; beklager endvidere, at mange amerikanske stater har genindfoert og hyppigt goer brug af doedsstraf, en praksis der underminerer den moralske foererstilling, som det store demokrati, som USA er, hidtil har indtaget;

13. glaeder sig over, at EU's medlemsstater har taget initiativ til at foreslaa et internationalt moratorium for doedsstraf som et foerste skridt i retning af afskaffelse;

14. bekraefter paa ny, at det er dets opfattelse, at lande, der holder fast ved doedsstraffen, ikke kan blive medlem af EU, og henviser til den erklaering om doedsstraf, der er vedfoejet Amsterdam-traktaten som bilag;

Flygtninge

15. tager FN's Flygtningehoejkommissariats aarsberetning for 1997-1998 til efterretning og maerker sig dens oplysninger om, at der er over 13 mio flygtninge i verden, naesten 5 mio internt hjemstavnsfordrevne mennesker og over 3 mio hjemvendte flygtninge, og at FN's Flygtningehoejkommissariat paa verdensplan tager sig af over 23 mio menneskers velfaerd;

16. kraever, at der paa internationalt plan goeres oegede bestraebelser paa at fastlaegge flygtningenes rettigheder og paa at bidrage til, at de i sidste ende kan reintegreres i deres hjemlande og i de lande, hvor de har opnaaet asylret;

17. udtrykker alvorlig bekymring over den kontinuerlige stroem af rapporter om mishandling af flygtninge og asylansoegere i Den Europaeiske Unions medlemsstater;

18. glaeder sig over Raadets afgoerelse om at nedsaette en arbejdsgruppe om asyl og migration og kraever en retfaerdig og menneskelig asylansoeger- og flygtningepolitik i hele Den Europaeiske Union, som overholder og supplerer Genève-flygtningekonventionen;

19. opfordrer medlemsstaterne til at begraense perioden mellem asylansoegningen og afgoerelsen herom i hvert enkelt tilfaelde, til at forbedre tilbageholdelsesvilkaarene og til at skabe mere humane udvisningsbetingelser;

Mindretal

20. konstaterer, at mange af de voldsomste konflikter i verden i de senere aar har involveret problemer i tilknytning til mindretal;

21. anser det for paakraevet, at det selv forelaegger en definition af mindretalsrettigheder for at give sin politik stoerre vaegt;

22. anmoder om en oeget international indsats for en bremsning af omfattende diskriminering af religioese, nationale, sproglige og etniske mindretal og for at bidrage til loesningen af interetniske konflikter;

23. anmoder om oeget anerkendelse og beskyttelse af lokalsamfunds rettigheder, isaer af oprindelige folks rettigheder;

24. anmoder om langsigtede programmer og aktiviteter til fremme af tolerance og forsoning gennem uddannelse og dialog;

25. anmoder om internationale mekanismer til overvaagning af mindretals rettigheder styrkes;

26. understreger betydningen af EU-stoette til retfaerdig behandling af mindretal i Central- og OEsteuropa under noeje overholdelse af de grundlaeggende rettigheder og frihedsrettigheder og principperne om lighed og statsborgerskab uden svaekkelse af mindretallenes identitet, isaer i ansoegerlandene;

Overholdelse af boerns rettigheder

27. glaeder sig over den betydning, som det oestrigske formandskab har tillagt boerns rettigheder, og opfordrer til en samlet aktion med henblik paa bekaempelse af sexturisme og retsforfoelgning af personer, der er involveret i seksuel udnyttelse af boern;

28. stoetter den internationale kampagne, der foeres for at saette en stopper for brugen af boernesoldater, for at beskytte boern mod foelgerne af krig og for at fastsaette en minimumsalder paa 18 aar for rekruttering til vaebnede styrker og deltagelse i vaebnede konflikter;

29. stoetter ILO's og andre organisationers indsats for at saette en stopper for udbytningen af boern som arbejdskraft;

30. understreger ligeledes, at det stoetter kampagner mod boernearbejde og til fordel for gadeboern, og insisterer desuden paa, at der maa ske fremme af foranstaltninger til sikring af, at disse boern faar en skoleuddannelse;

Foranstaltninger for at bringe vold mod kvinder til ophoer

31. gentager sit krav om, at voldtaegt i krig behandles som en krigsforbrydelse, ikke mindst i betragtning af det store antal voldtaegter, der blev begaaet under folkedrabet i Rwanda i 1994 og under konflikterne i det tidligere Jugoslavien;

32. fordoemmer vold mod kvinder, hvad enten denne sker i eller uden for hjemmet, som et foragteligt levn fra mere barbariske tider;

33. kraever, at der goeres samlede bestraebelser paa at bringe den afskyelige praksis med skamfering af kvindelige koensorganer til ophoer;

34. fordoemmer uforbeholdent de drakoniske restriktioner, som Taliban-regimet i Afghanistan har paalagt kvinder og piger;

35. opfordrer Raadet og Kommissionen til aktivt at fremme ikke-diskriminatoriske retlige reformer for saa vidt angaar formue- og arveret i alle landene;

Handel med mennesker

36. kraever, at der traeffes skrappe foranstaltninger mod handel med mennesker og seksuel udnyttelse af boern;

37. opfordrer Kommissionen, Raadet og medlemsstaterne til at oege deres bestraebelser paa at udrydde faenomenet handel med kvinder med henblik paa seksuel udnyttelse, en forbrydelse som mange kvinder fra tredjelande er ofre for;

Internationale finansinstitutter

38. beklager dybt de katastrofale sociale foelger af den tredje verdens gaeld;

39. insisterer paa, at den senere tids udvikling i Asien og Rusland har vist, at demokrati, retsstatsprincipper og overholdelse af menneskerettighederne er centrale elementer for udviklingen af et solidt oekonomisk grundlag;

40. opfordrer Raadet og Kommissionen til aktivt at fremme en reform af de internationale finansinstitutter for at naa frem til oeget transparens i markedsbevaegelser og skrappere overvaagning af finansmarkeder;

41. opfordrer de internationale finansinstitutter til at integrere respekten for de grundlaeggende sociale og kulturelle, oekonomiske, borgerlige og politiske rettigheder i deres virke, isaer i deres strukturtilpasningspolitikker;

Den sociale klausul

42. gentager, at det kraftigt stoetter fastlaeggelsen af retfaerdige sociale standarder inden for oekonomisk virksomhed, og at det er fast besluttet paa at bekaempe udnyttelsen af arbejdskraft i hele verden;

43. henstiller indtraengende til Kommissionen at intensivere sine bestraebelser paa inden for ILO's rammer at naa til enighed om minimumssocialstandarder og at traeffe effektive foranstaltninger til bekaempelse af boernearbejde;

44. opfordrer Raadet og Kommissionen til at stoette etableringen af effektive og i oekonomisk henseende tilstraekkeligt velfunderede overvaagningsmekanismer for f.eks. tvangsarbejde, boernearbejde og andre former for udnyttelse for at give det internationale samfund mulighed for at forebygge eller reagere effektivt og hurtigt paa alvorlige og systematiske kraenkelser;

45. stoetter de under ILO's auspicier igangvaerende bestraebelser paa at etablere mekanismer, der kan sikre de baade i verdenserklaeringen om menneskerettigheder og i en raekke ILO-konventioner kodificerede rettigheder, isaer bestraebelserne paa at forbyde »frizoner«, hvor minimumssocialstandarderne og de grundlaeggende rettigheder ikke overholdes;

46. glaeder sig over Kommissionens forslag om at kaede praeferencebehandling under den generelle praeferenceordning sammen med overholdelsen af visse standarder;

47. henleder opmaerksomheden paa, at en beslutning som f.eks. beslutningen om at suspendere den generelle praeferenceordning for visse burmesiske produkters vedkommende har en vaesentlig moralsk virkning, som maaske er stoerre end den materielle virkning;

Adfaerdskodekser for virksomheder

48. afviser paastanden om, at indfoerelsen af en adfaerdskodeks, der forpligter EU-baserede virksomheder til at overholde menneskerettighedsbestemmelserne i forbindelse med deres virksomhed i tredjelande, er en umulighed inden for rammerne af gaeldende faellesskabslovgivning, eftersom Raadet saa langt tilbage som i 1977 vedtog en adfaerdskodeks for virksomheder, der drev forretning i Sydafrika under apartheidstyret;

49. henstiller, at der indfoeres en obligatorisk adfaerdskodeks for europaeiske virksomheder, som skal omfatte eksisterende gaeldende internationale minimumsstandarder:

* ILO's tresidige erklaering om principper for multinationale virksomheder og OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder;

* med hensyn til arbejdstagerrettigheder: de vigtigste ILO-konventioner;

* med hensyn til menneskerettigheder: FN-erklaeringen om menneskerettigheder og FN's konventioner paa dette omraade;

* med hensyn til mindretals og oprindelige folks rettigheder: ILO-konvention nr. 169, kapitel 26 i Agenda 21, 1997-udkastet til erklaering om oprindelige folks rettigheder og FN-erklaeringen om rettigheder for personer, der tilhoerer nationale, etniske, religioese eller sproglige mindretal;

* med hensyn til miljoestandarder: FN-konventionen om biologisk mangfoldighed, Rio-erklaeringen og Kommissionens forslag om fastlaeggelse af en adfaerdskodeks for europaeiske skovningsvirksomheder (KOM(89)0410);

* med hensyn til sikkerhedstjenester: Genève-konventionernes og protokol II's faelles artikel 3 og FN's kodekser for lovens haandhaevere og brug af vaaben;

* med hensyn til korruption: OECD's konvention om bekaempelse af praksis med bestikkelse og Kommissionens meddelelse om lovgivningsforanstaltninger mod korruption;

50. opfordrer virksomhederne til at gaa et skridt videre og vedtage endnu strengere regler paa frivillig basis og tilskynder offentligheden til at vise sin interesse for sagen gennem sin forbrugeradfaerd;

51. udtrykker tilfredshed med den den 18. juni 1998 vedtagne ILO-erklaering om grundlaeggende principper og rettigheder paa arbejdspladsen og opfoelgningen heraf og henstiller indtraengende, at den indgaar automatisk i alle fremtidige aftaler med tredjelande;

52. gentager, at det gaar ind for tanken om indfoerelse af et »socialt maerke«;

53. glaeder sig over, at mange private virksomheder har vedtaget frivillige kodekser eller forretningsprincipper, og navnlig over aftalerne inden for EU's fodtoejs-, tekstil- og beklaedningsindustrier vedroerende spoergsmaal som f.eks. tvangsarbejde, boernearbejde og foreningsfrihed;

54. opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig undersoegelse af eksisterende adfaerdskodekser for virksomheder for saa vidt angaar menneskerettigheder og til at forelaegge et udkast til kodeks for EU-baserede virksomheder i loebet af Parlamentets naeste valgperiode;

55. opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de erfaringer, der er gjort med eksisterende frivillige adfaerdskodekser for saa vidt angaar menneskerettigheder, og til sammen med erhvervslivet at overveje at udvide disse kodekser til ogsaa at omfatte andre sektorer;

56. opfordrer Raadet til at vedtage en faelles holdning til frivillige adfaerdskodekser i traad med adfaerdskodeksen for vaabeneksportoerer under behoerig hensyntagen til det forhold, at selvjustits ikke altid er svaret;

57. henstiller, at regeringerne og den private sektor i faellesskab tager initiativ til at fastlaegge og gennemfoere adfaerdskodekser, og glaeder sig over den rolle, Den Europaeiske Union har spillet for saa vidt angaar fremme af aftaler om standarder mellem arbejdstagere og virksomhedsledelser;

58. understreger, at der paa lang sigt vil vaere fordele forbundet med at foelge bedste praksis (i modsaetning til simpel overholdelse af eksisterende retlige normer, som i visse lande kan vaere rudimentaere) for saa vidt angaar miljoe- og sundhedsstandarder og sociale standarder;

59. henleder opmaerksomheden paa, at informationsfrihed, uafhaengige domstole, et retfaerdigt retssystem og en effektiv og ubestikkelig offentlig forvaltning fremmer udefra kommende investeringer;

60. henstiller indtraengende til den private sektor at indtage en mere proaktiv holdning til arbejdstagernes ret til ytrings- og foreningsfrihed;

61. henstiller indtraengende til Kommissionen og Raadet baade at soege at faa FN og andre relevante organisationer som f.eks. OECD til at vedtage faelles principper for forretningspraksis og aktivt at fremme saavel sektorkodekser som kodekser for store virksomheder;

62. opfordrer Raadet og Kommissionen til at bidrage til at styrke den internationale kapacitet med hensyn til ekstern overvaagning af saadanne kodekser;

63. opfordrer Kommissionen til at aflaegge rapport om de proceduremaessige og juridiske aspekter af sanktioner mod virksomheder, der har vaeret involveret i menneskerettighedskraenkelser i tredjelande, og om muligheden for at goere respekt for menneskerettighederne i tredjelande til en betingelse for en virksomheds berettigelse til at modtage offentlig stoette og til at deltage i offentlige kontrakter;

Interinstitutionelt samarbejde

64. henleder opmaerksomheden paa, at en raekke af dets forslag om en aktiv og kohaerent EU-menneskerettighedspolitik er blevet foert ud i livet gennem aarene;

65. slaar til lyd for en hurtig vedtagelse af Raadets forordning om retsgrundlaget for Den Europaeiske Unions fremme af menneskerettigheder og demokrati;

66. kraever fuld gennemfoerelse af henstillingerne i sine tidligere beslutninger om menneskerettighederne i verden;

67. konstaterer, at de stoerste fremskridt paa EU-plan er sket, hvor der har vaeret enighed mellem Parlamentet og de oevrige institutioner, idet ét eksempel herpaa er opfoerelsen af budgetmidler til demokratiseringsprogrammer;

68. opfordrer Raadet til at tage behoerigt hensyn til traktatens bestemmelser om fremme af menneskerettighederne, naar det deltager i associeringsraadsmoeder, i moeder med regionale grupperinger som f.eks. San José-gruppen, Golfsamarbejdsraadet, ASEAN, MERCOSUR og AVS-staterne og i multilaterale fora som f.eks. FN, WTO, OSCE og Europaraadet;

69. henstiller, at der traeffes foranstaltninger for at oege deltagelsen af repraesentanter for civilsamfundet i arbejdet i regeringssamarbejdsstrukturer som f.eks. ministerraad og i interparlamentariske strukturer som f.eks. blandede parlamentariske udvalg, Den Paritetiske Forsamling AVS-EU og andre interparlamentariske moeder;

70. kraever, at der nedsaettes et forum for menneskerettigheder, som skal have befoejelse til at fremsaette henstillinger vedroerende menneskerettighedsdimensionen i EU's politikker og til at evaluere EU's menneskerettighedsrelaterede aktiviteter; forummet boer bestaa af eksperter fra internationale organisationer, ngo'er og akademiske kredse samt af repraesentanter for Parlamentet, Kommissionen og Raadet;

71. mener, at det af Parlamentet foreslaaede europaeiske netvaerk for menneskerettigheder og demokratisering boer oprettes saa hurtigt som muligt og udstyres med tilstraekkelige oekonomiske midler og tilstraekkeligt personale;

Det aarlige memorandum om aktiviteter paa menneskerettighedsomraadet

72. glaeder sig over Raadets memorandum til Parlamentet om aktiviteter paa menneskerettighedsomraadet som et vigtigt element i den interinstitutionelle dialog;

73. kraever, at fremtidige memorandummer forelaegges paa et bestemt tidspunkt tidligt paa aaret, og at de kommer til at indeholde flere detaljer og omfatte en analyse af indvirkningen af Raadets aktiviteter;

74. henstiller, at den aarlige forelaeggelse af Raadets memorandum og Kommissionens rapport om menneskerettighedssituationen i verden ledsages af en debat om menneskerettighedsituationen, og af forelaeggelsen af en betaenkning herom;

75. glaeder sig over den eksplicitte omtale af sager vedroerende enkeltpersoner og kraever, at fremtidige memorandummer kommer til at indeholde kommentarer vedroerende situationen for de personer, der har vaeret naevnt i de beslutninger om uopsaettelige spoergsmaal, Parlamentet har vedtaget i det paagaeldende aar;

76. glaeder sig over offentliggoerelsen i maj 1998 af et resumé af den rapport, der inden for rammerne af den faelles udenrigs- og sikkerhedspolitik er udarbejdet om menneskerettighedssituationen i de besatte omraader, og kraever, at alle saadanne rapporter stilles til raadighed for Parlamentet;

Informationsstroemmen fra Kommissionen

77. gentager sit krav om en regelmaessig og rettidig forelaeggelse af klare og omfattende oplysninger om alle menneskerettigheds- og demokratiseringsprojekter;

78. henstiller, at Kommissionen hvert aar fremsender en altomfattende liste til Parlamentet i den aarlige budgetprocedures indledende fase;

79. henstiller, at Kommissionen regelmaessigt underretter Parlamentet om situationen for de personer, der har vaeret naevnt i dets beslutninger;

80. henstiller, at der indgaas en interinstitutionel aftale, der som et foerste skridt hen imod etableringen af mekanismer for systematisk rapportering vedroerende menneskerettighederne anerkender Parlamentets ret til at indhente specifikke oplysninger om menneskerettighederne hos Kommissionen og Raadet;

81. gentager sit krav til Kommissionen og Raadet om, at disse som et foerste skridt hen imod bedre koordinering af aktiviteterne i Unionen forelaegger oplysninger om medlemsstaternes aktiviteter paa menneskerettigheds- og demokratiseringsomraadet;

82. opfordrer Kommissionen til at udvikle og udnytte »world wide webs« potentiel med hensyn til fremme af menneskerettighederne og demokratiet overalt i verden;

En aarlig rapport om menneskerettighederne i verden

83. gentager sit krav om, at Kommissionen aarligt udgiver en omfattende og detaljeret rapport om menneskerettighedssituationen i alle verdens lande, og om, at der stilles det noedvendige personale til raadighed for, at denne opgave kan gennemfoeres effektivt;

84. henstiller, at rapporten ogsaa kommer til at omfatte en gennemgang af menneskerettighedssituationen i EU's medlemsstater som et udtryk for den universale karakter af EU's engagement i menneskerettigheder og demokrati og i betragtning af Amsterdam-traktatens bestemmelse om modforanstaltninger mod grove og vedvarende menneskerettighedskraenkelser;

85. kraever, at den globale rapport kommer til at indeholde kommentarer vedroerende den forfatningsmaessige situation i hvert enkelt land og en vurdering af, hvorvidt denne situation har forbedret sig, er forblevet uaendret eller har forvaerret sig i loebet af de foregaaende 12 maaneder, og at den specificerer, hvorvidt de enkelte lande har ratificeret internationale retlige instrumenter paa menneskerettighedsomraadet og opfyldt de forpligtelser til at aflaegge beretning, der foelger heraf;

86. kraever, at den globale rapport kommer til at indeholde beviser for eller vidnesbyrd om alvorlige kraenkelser af de grundlaeggende rettigheder som f.eks. retten til fysisk integritet, retfaerdig rettergang, ytringsfrihed, foreningsfrihed og religionsfrihed og til frit at vaelge en regering, og at den i givet fald behandler situationen for saarbare grupper som f.eks. kvinder, boern og religioese, nationale, sproglige eller etniske mindretal;

Stoette til demokratisering

87. gentager, at det gaar ind for at yde EU-bistand til forbedring af den offentlige forvaltning, retsvaesenet og domstolene;

88. gentager, at det gaar ind for at yde politisk, moralsk, oplysningsmaessig og oekonomisk stoette til ngo-virksomhed til fordel for menneskerettigheder og demokratisering, navnlig i de lande, hvor problemerne er stoerst, eftersom udviklingen af civilsamfundet er et afgoerende element for demokratisering;

89. opfordrer Kommissionen til at overvinde visse regeringers modstand mod EU-stoette til menneskerettighedsorganisationer og til generelt at oege profileringen af stoette til disse organisationer i de beroerte lande;

90. kraever, at der i ansoegerlandene goeres en saerlig indsats til fordel for menneskerettigheder, demokratisering og mindretallenes rettigheder;

91. opfordrer Raadet og Kommissionen til at fastlaegge klare kriterier for sondringen mellem regulaere valg og valgsvindel;

92. opfordrer Raadet og Kommissionen til at sikre, at militaerkup vil blive moedt med en automatisk reevaluering af politiske forbindelser, herunder overvejelser vedroerende suspendering af stoetteprogrammer;

93. understreger betydningen af EU-foranstaltninger til stoette for valgprocesser og for en omfattende og effektiv overvaagning af valg og glaeder sig over, at Raadet for nylig har forelagt et dokument indeholdende retningslinjer for overvaagning af valg;

94. kraever, at der paa budgettet opfoeres tilstraekkelige oekonomiske midler til stoette for valgprocesser;

95. understreger i denne sammenhaeng betydningen af retfaerdig adgang til medierne og af skrupuloes overholdelse af retten til ytringsfrihed;

96. kraever en klar definition af, hvornaar en stat kan siges at have overskredet det legitime behov for offentlig orden og forsvar, og opfordrer Raadet, Kommissionen og medlemsstaterne til at suspendere stoette til regimer, der bruger for mange ressourcer paa vaaben;

97. henstiller indtraengende, at der traeffes foranstaltninger for at sikre, at udviklingen af informationssamfundet ikke hverken paa internationalt eller nationalt plan forstaerker ulighederne mellem rig og fattig for saa vidt angaar oekonomisk og politisk magt og menneskerettigheder og demokrati;

98. glaeder sig over, at Raadet i aar har vedtaget en adfaerdskodeks for vaabeneksport, og kraever, at denne kodeks skaerpes og goeres retligt bindende;

99. glaeder sig over, at Raadet den 7. maj 1998 fastlagde en faelles holdning med bestemmelse om, at Forbundsrepublikken Jugoslaviens og den serbiske regerings udenlandske konti skulle spaerres, og kraever, at der fremover traeffes lignende foranstaltninger mod stater, der goer sig skyldige i grove menneskerettighedskraenkelser;

100. paalaegger sin formand at sende denne beslutning til Raadet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europaraadets generalsekretaer, De Forenede Nationers generalsekretaer og regeringerne i de i beslutningen naevnte medlemsstater.