51998IP0485

A4-0485/98

Beslutning om meddelelse fra Kommissionen om informationsstrategien for euroen(KOM(98)0039 - C4-0125/98)

Europa-Parlamentet,

* der henviser til meddelelse fra Kommissionen (KOM(98)0039 - C4-0125/98),

* der henviser til meddelelse fra Kommissionen om opdatering af de praktiske aspekter af indfoerelsen af euroen (KOM(98)0061 - C4-0142/98),

* der henviser til Kommissionens henstilling om bankgebyrer for omregning til euroen ((EFT L 130 af 01.05.1998, s. 22.)),

* der henviser til Kommissionens henstilling om dobbelt angivelse af priser og andre monetaere beloeb ((EFT L 130 af 01.05.1998, s. 26.)),

* der henviser til Kommissionens henstilling om dialog, opfoelgning og oplysning med henblik paa at lette overgangen til euroen ((EFT L 130 af 01.05.1998, s. 29.)),

* der henviser til sin tidligere beslutning af 13. januar 1998 om euroen og forbrugerne ((EFT C 34 af 02.02.1998, s. 38.)),

* der henviser til sin tidligere beslutning af 10. marts 1998 om de praktiske aspekter af indfoerelsen af euroen og om Kommissionens arbejdsdokument om forberedelsen af de offentlige administrationer til omstillingen til euroen ((EFT C 104 af 06.04.1998, s. 69.)),

* der henviser til aftalememorandaene vedroerende information om indfoerelsen af euroen, som er indgaaet af 11 medlemsstater, Kommissionen og Parlamentet,

* der henviser til hoeringen af Underudvalget om Monetaer Politik vedroerende euro-informationskampagnen den 21. september 1998,

* der henviser til betaenkning fra Udvalget om OEkonomi, Valutaspoergsmaal og Industripolitik og udtalelse fra Budgetudvalget og Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse og Medier (A4-0485/98),

A. der henviser til, at indfoerelsen af den faelles europaeiske moentenhed, euroen, vil paavirke alle indbyggerne i Den Europaeiske Union mere end nogen anden aktion i EU,

B. der henviser til, at euroen, ud over dens oekonomiske, geo-oekonomiske og geo-politiske fordele, vil udgoere en vigtig faktor med henblik paa skabelsen af en faelles europaeisk identitet,

C. der henviser til, at information og kommunikation om euroen er et afgoerende skridt til at sikre, at Den OEkonomiske og Monetaere Union bliver en succes;

D. der henviser til, at OEMU'ens succes og borgernes accept af den vil vaere afgoerende for Europas videre opbygning,

E. der henviser til, at en stor del af EU's befolkning foeler sig daarligt oplyst om euroen,

F. der henviser til, at ca. 30-40% af den europaeiske befolkning ifoelge OECD har svaert ved at forstaa skriftlig information,

G. der henviser til, at daarligt stillede samfundsgrupper som f.eks. blinde og personer med nedsat syn eller de fattigste grupper har saerlige kommunikationsbehov,

H. der henviser til, at en stor del af befolkningen (ca. 30%) maaske ikke kan naas ved hjaelp af de saedvanlige kommunikationsmidler som foelge af: analfabetisme, daarlige oekonomiske og sociale forhold, alder, handicap (blinde og doeve), politisk eller filosofisk holdning,

I. der henviser til, at en informationskampagne kan faa negative virkninger, hvis budskabet og instrumenterne ikke er tilpasset de specifikke maalgruppers behov,

J. der henviser til, at penge ikke blot er et teknisk instrument til at lette transaktioner, men ogsaa har psykologiske, sociale, politiske, emotionelle og nationale dimensioner,

K. der henviser til, at de europaeiske borgeres accept af euroen forudsaetter, at de faar tillid til euroen og de institutioner, der skaber, kontrollerer og overvaager den,

L. der henviser til, at overgangen til euroen vil aendre alle eksisterende kriterier for materiel vaerdimaaling og alle i borgernes bevidsthed forankrede priser og prisvaner, og at det kan tage flere aar at genopbygge vaerdibegreber og tilpasse sig de nye priser og skabe tillid til euroen hos en stor del af befolkningen,

M. der henviser til, at borgerne fra den 1. januar 1999 vil kunne foretage betalinger i euroen med alle pengeinstrumenter bortset fra kontanter (sedler og moenter), og at mange professionelle operatoerer vil fastsaette priserne paa deres varer og tjenesteydelser og foreslaa dem betalt i euro fra 1999 og fremover,

N. der henviser til, at information, som ikke foelges op i praksis, kan skabe negativ adfaerd eller vise sig at vaere nytteloes,

O. der henviser til, at indfoerelsen af euroen kan medfoere bedrageri og misbrug i de foerste aar, og at bl.a. nyttig information vil medvirke til at undgaa dette misbrug,

P. der henviser til, at information dog ikke er tilstraekkelig til at vaekke den tillid hos borgeren til euroen og de europaeiske institutioner, som er afgoerende for dens succes,

Q. der henviser til, at borgerne vil bedoemme alle de oekonomiske, politiske og sociale aktoerers adfaerd ud fra den maade, hvorpaa de haandterer overgangen til euroen, og at de foelgelig boer opfordres til at foelge god praksis og deltage i informationsaktiviteter om euroen,

R. der henviser til, at banker og finansielle tjenesteydelser er de aktoerer paa markedet, som vil faa det stoerste ansvar for at oege forbrugernes tillid, og som endvidere henviser til, at borgerne bruger flest penge inden for distributions- og turistsektorerne, som derfor vil spille en afgoerende rolle for tilvaenningen af forbrugerne til nye priser og vaerdier og brugen af euro-

pengeinstrumenterne,

S. der henviser til, at budgettet for programmet for orientering af borgerne (Prince) 1998 udgoer 30 mio. ecu, og at de foreslaaede aarlige bevillinger falder fra 38 mio. ecu i 1999 til 32 mio. ecu i 2000 og 30 mio. ecu i 2001,

T. der henviser til, at euro-informationskampagnen fortsat maa styrkes og videreudvikles fra 1999 og fremover,

1. ser positivt paa Kommissionens meddelelse om informationsstrategien for euroen;

2. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overvaage og soerge for en regelmaessig og specifik evaluering af kampagnen;

3. anmoder om en vaesentlig foroegelse af budgettet til euro-informationskampagnen fra og med 1999 og en saerlig indsats i aaret inden indfoerelsen af eurosedler og -moenter;

4. kraever, at budgettet for Prince-programmet fortsat bevarer niveauet paa 38 mio. ecu baade i 2000 og 2001;

5. kraever, at euro-informationskampagnen fortsaettes indtil slutningen af 2002;

6. henstiller, at informationsbevillingerne for 2002 paa 30 mio. euro fastholdes;

7. kraever, at Faellesskabets informationsstrategi for euroen finansieres over EU-budgettet under et specifikt program;

8. henstiller, at de nye retningslinjer om indholdet af Prince-programmet, der er koncentreret om en enkelt kampagne med henblik paa den faelles valuta, forelaegges for arbejdsgruppen for de prioriterede aktioner;

9. foreslaar, at Prince-programmet (B3-306) forbliver en separat budgetpost under afsnit B3-3; bevillingen hertil fastlaegges af budgetmyndigheden paa aarligt grundlag inden for de finansielle overslag; disse aktioner fastsaettes af arbejdsgruppen, og bevillingen vedtages paa aarligt grundlag af budgetmyndigheden;

10. henstiller, at en del af bevillingen stilles til raadighed for aktioner i lande, der ikke er med i OEMU'en;

11. mener, at Kommissionens afgoerelse anses for at vaere tilstraekkeligt retsgrundlag;

12. foreslaar, at samfinansiering paa partnerskabsbasis med medlemsstaterne ikke overskrider 50% af de samlede omkostninger ved aktionen;

13. stoetter oprettelsen af observationsorganer for overgangen til og udviklingen i brugen af euroen paa lokalt plan, da saadanne organer bidrager til at oege borgernes tillid til den maade, indfoerelsen af euroen foregaar paa, og kan spille en vigtig rolle i overvaagningen af informationskampagnernes virkning og i hoej grad fremme en bedre tilpasning af euroen til alle borgernes behov og krav;

14. erindrer om, at alle medlemmerne af de nationale trepartsudvalg boer oeve samme indflydelse paa gennemfoerelsen af nationale kommunikationsplaner;

15. erindrer Kommissionen og alle de offentlige myndigheder i medlemsstaterne om den saerlige rolle, som medlemmerne af Parlamentet kan og skal spille i euro-informationskampagnen i kraft af deres repraesentative status og europaeiske demokratiske legitimitet, og mener, at de derfor maa inddrages i informationsformidlingen;

16. henstiller, at der for de daarligst stillede grupper indfoeres en ordning med »euro-formidlere«, som uddannes til dette formaal;

17. henstiller, at den brede befolkning bliver den vigtigste maalgruppe for euro-informationskampagnen, og at der navnlig fokuseres paa samfundsgrupper som f.eks. aeldre, oekonomisk og socialt daarligt stillede borgere, syns- eller hoerehaemmede, mentalt eller fysisk handicappede og personer, som ikke kan laese og skrive;

18. kraever navnlig, at mindst 10% af midlerne til informationskampagnen stilles til raadighed for saerlige former for kommunikation med ugunstigt stillede personer i det 21. aarhundredes informationssamfund for ogsaa og isaer at naa ud til mennesker i fjerntliggende regioner;

19. understreger de unges og navnlig de yngstes rolle som informationsmultiplikatorer og noedvendigheden af, at de som kommende europaeiske borgere faar stoerst mulig information om europaeisk kultur og historie, om EU's opbygning og institutioner, saaledes at euroen placeres i sin historiske og politiske kontekst, samt om tekniske aspekter;

20. henstiller, at der udformes specifikke redskaber og midler til at informere daarligt stillede samfundsgrupper og isolerede personer;

21. henstiller, at de ikke-erhvervsaktive kvinder, hvis forvaltning af hjemmets budget og indflydelse paa familiesituationen ikke maa undervurderes, goeres til en saerlig maalgruppe;

22. fremhaever den rolle, som regionerne og de lokale myndigheder maa spille i informationskampagnen i kraft af deres placering taet paa borgerne, navnlig over for de (af oekonomiske, sociale og aldersmaessige aarsager eller paa grund af handicap) daarligt stillede samfundsgrupper;

23. henstiller, at alle eksisterende kommunikationsmidler mobiliseres (trykte og audiovisuelle medier, foldere, brochurer, gratis telefonsvarere, hotline, Internet og cd-rommer);

24. henstiller imidlertid, at der primaert satses paa skoler (grundskoler og overbygninger), universiteter og udbredte medier som f.eks. radio, tv og den lokale presse;

25. understreger ligeledes vigtigheden af at benytte andre medier, som er rettet mod specifikke befolkningsgrupper, f.eks. foreningsblade (forbrugerorganisationer, aeldre, foraeldreforeninger, fagforeninger, kvindeorganisationer);

26. goer opmaerksom paa, at information ikke kun kan gaa den ene vej; der maa ogsaa skabes villighed til at modtage informationerne; aktoererne (firmaer, organisationer, borgere) maa derfor som led i informationskampagnerne anspores til deltagelse (f.eks. gennem spil, konkurrencer, stilekonkurrencer i skolerne osv.);

27. henstiller, at smaa og mellemstore virksomheder, isaer inden for detail- og distributionssektoren, med henblik paa at indhente det forsoemte snarest muligt informeres mere om euroen, navnlig gennem deres faglige organisationer;

28. henstiller, at der goeres det samme for distributions- og turistsektorerne, og at de forsynes med visuel information om euroen, navnlig om sedler og moenter, i god tid inden 2001;

29. paapeger, at alle aktoerer inden for turisme og salg, som har internationale forbindelser, forventes at have en saerlig stor maengde information og viden; disse personer kan saaledes paavirke accepten af euroen positivt eller negativt og skal af den grund informeres og uddannes med det samme;

30. har den opfattelse, at en dobbelt angivelse af priser og vaerdier boer vaere valgfri i overgangsperioden for at give markederne stoerre mulighed for at finde de bedste loesninger, saa der skabes balance mellem forbrugernes krav og forretningsindehavernes behov i forbindelse med tilpasningen til brugen af euroen;

31. finder ikke desto mindre, at nationale, regionale og lokale myndigheder samt faglige organisationer boer opfordre distributoerer, detailhandlere og turistsektoren til at foelge de regler for god praksis, som er vedtaget paa europaeisk plan af blindeforeninger og forbrugerorganisationer og europaeiske faglige organisationer inden for disse sektorer samt distribuere og overvaage brugen af det europaeiske logo, som er knyttet til denne aftale;

32. mener dog, at hvis en dobbelt angivelse af priser og vaerdier ikke slaar ordentligt igennem, fordi den er frivillig, maa de offentlige myndigheder traeffe foranstaltninger med henblik paa at fremme den inden for detailhandelen;

33. anser det for noedvendigt, at princippet om gratis omregninger, enten i kontopenge eller kontanter (fra 2002), mellem den paagaeldende nationale valuta og euroen (eller omvendt) sikres fra og med 1999, og at fastsaettelsen af gebyrer for andre bank- eller finanstransaktioner goeres fuldstaendig gennemskuelig og ikke diskriminerer brugen af euroen;

34. paalaegger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Raadet.