51998AP0457

A4-0457/98

Forslag til Raadets beslutning om et saerprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration inden for »udvikling af det menneskelige forskningspotentiale og den samfundsoekonomiske videnbase« (1998-2002) (KOM(98)0305 - C4-0439/98 - 98/0183(CNS))

Forslaget godkendt med foelgende aendringer:

(AEndring 1)

Betragtning 6a (ny)

>Originaltekst>

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

de overordnede maalsaetninger for FTU-politikken drejer sig om udvikling af den europaeiske industris konkurrenceevne og styrkelse af den oekonomiske og sociale samhoerighed i EU;

(AEndring 2)

Betragtning 7a (ny)

>Originaltekst>

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

den industrielle konkurrenceevne, beskaeftigelsen og livskvaliteten i EU er afhaengig af, at EU fortsat indtager en plads blandt de foerende inden for udvikling og anvendelse af informationsteknologi;

(AEndring 3)

Betragtning 8a (ny)

>Originaltekst>

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

ved gennemfoerelsen af dette program skal der tages hensyn til Faellesskabets politik til fremme af lige muligheder;

(AEndring 4)

Betragtning 8b (ny)

>Originaltekst>

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

skal den teknologiske faktor udgoere et noegleelement inden for innovation, maa de menneskelige ressourcer betragtes som en vaesentlig faktor heri; i den forbindelse spiller uddannelse og videreuddannelse, saaledes som det understreges i groenbogen om innovation, en afgoerende rolle;

(AEndring 5)

Betragtning 8c (ny)

>Originaltekst>

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

forbedring af undervisnings- og uddannelsessystemerne er af afgoerende betydning for innovationskapaciteten og foelgelig for konkurrenceevnen og beskaeftigelsen i EU;

(AEndring 6)

Artikel 2, stk. 1, 2 og 3

>Originaltekst>

1. I henhold til bilag III til femte rammeprogram beloeber de midler, der skoennes noedvendige til gennemfoerelsen af saerprogrammet (i det foelgende benaevnt »midler«), sig til 1.402 mio. ECU, hvoraf hoejst 6,35% til Kommissionens administrative udgifter.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

1.

I henhold til bilag III til femte rammeprogram beloeber de midler, der skoennes noedvendige til gennemfoerelsen af saerprogrammet (i det foelgende benaevnt »midler«), sig til 1.280 mio. ECU, hvoraf hoejst 6,35% til Kommissionens administrative udgifter.

>Originaltekst>

2. En vejledende fordeling af midlerne er anfoert i bilag I.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

2.

En vejledende fordeling af midlerne er anfoert i bilag I.

>Originaltekst>

3. Af disse midler er

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

3.

Af disse midler er

>Originaltekst>

- 288,5 mio. ECU bestemt til perioden 1998-1999,

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

- 293 mio. ECU bestemt til perioden 1998-1999,

>Originaltekst>

- 113,5 mio. ECU bestemt til perioden 2000-2002.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

- 987 mio. ECU bestemt til perioden 2000-2002.

>Originaltekst>

Sidstnaevnte beloeb skal i givet fald tilpasses paa de betingelser, der er fastsat i artikel 3, stk. 3, i femte rammeprogram.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

Sidstnaevnte beloeb skal i givet fald tilpasses paa de betingelser, der er fastsat i artikel 2 i femte rammeprogram.

(AEndring 7)

Artikel 2, stk. 4

>Originaltekst>

4. Budgetmyndigheden fastsaetter, under hensyntagen til de videnskabelige og teknologiske maal og prioriteter, der er fastlagt i denne beslutning, bevillingerne for hvert regnskabsaar under hensyn til de midler, der er til raadighed inden for de fleraarige finansielle overslag.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

4.

Budgetmyndigheden fastsaetter, under hensyntagen til de videnskabelige og teknologiske maal, der er fastlagt i denne beslutning, bevillingerne for hvert regnskabsaar.

(AEndring 8)

Artikel 5, stk.1, afsnit 2a (nyt)

>Originaltekst>

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

Kommissionen offentliggoer arbejdsprogrammet og alle ajourfoeringer heraf paa papir og i elektronisk form (Internet).

(AEndring 9)

Artikel 5, stk. 2a (nyt)

>Originaltekst>

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

2a. Alle indkaldelser af forslag til FTU-aktioner tager hensyn til EU's politikker for lige muligheder.

(AEndring 10)

Artikel 6, stk. 3, led 3

>Originaltekst>

* enhver justering af den vejledende fordeling af midlerne som angivet i bilag I.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

*

enhver justering af den vejledende fordeling af midlerne som angivet i bilag I, saafremt den er forenelig med de fordelinger, der aarligt fastsaettes af Budgetmyndigheden.

(AEndring 11)

Artikel 7, stk. 1

>Originaltekst>

1. Programudvalget afgiver udtalelse om de udkast til foranstaltninger, der er naevnt i artikel 6, stk. 3, inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyn til, hvor meget det paagaeldende spoergsmaal haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgoerelser, som Raadet skal traeffe paa forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i udvalget tillaegges de stemmer, der afgives af repraesentanterne for medlemsstaterne, den vaegt, der er fastlagt i naevnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

1.

Programudvalget afgiver udtalelse om de udkast til foranstaltninger, der er naevnt i artikel 6, stk. 3, inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyn til, hvor meget det paagaeldende spoergsmaal haster, i givet fald ved afstemning.

Udtalelsen optages i moedeprotokollen; derudover har hver medlemsstat ret til at anmode om, at dens holdning indfoeres i moedeprotokollen.

>Originaltekst>

Kommissionen vedtager de paataenkte foranstaltninger, naar de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

Kommissionen tager stoerst muligt hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvorledes den har taget hensyn til dets udtalelse.

>Originaltekst>

Er de paataenkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller er der ikke afgivet nogen udtalelse, forelaegger Kommissionen straks Raadet et forslag til de foranstaltninger, der skal traeffes.Raadet traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

Udvalget afholder principielt offentlige moeder, medmindre der traeffes saerlig begrundet afgoerelse om det modsatte, som offentliggoeres i god tid. Det offentliggoer sin dagsorden to uger inden moedets afholdelse (ogsaa paa Internettet). Det offentliggoer protokoller fra sine moeder (ogsaa paa Internettet). Det opretter et offentligt register indeholdende medlemmernes erklaeringer om deres oekonomiske interesser.

>Originaltekst>

Har Raadet ved udloebet af en frist paa seks uger regnet fra forslagets forelaeggelse for Raadet ikke truffet nogen afgoerelse, vedtages de foreslaaede foranstaltninger af Kommissionen.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

Disse bestemmelser vedtages i overensstemmelse med Parlamentets holdning til en ny retsakt om principperne for EU-udvalg under forsaede af Kommissionen og om Kommissionens gennemfoerelsesbefoejelser.

(AEndring 12)

Artikel 7, stk. 2

>Originaltekst>

2. Kommissionen underretter regelmaessigt programudvalget om udviklingen med hensyn til saerprogrammets gennemfoerelse, herunder navnlig om resultaterne fra bedoemmelsen og udvaelgelsen af indirekte FTU-aktioner.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

2. I henhold til artikel 5, stk. 4, i rammeprogrammet underretter Kommissionen regelmaessigt Raadet og Europa-Parlamentetsamt programudvalget om udviklingen med hensyn til saerprogrammets gennemfoerelse, herunder navnlig om resultaterne fra bedoemmelsen og udvaelgelsen af indirekte FTU-aktioner - inklusive smaa og mellemstore virksomheders deltagelse - og om forenklinger af de administrative procedurer.

(AEndring 13)

Artikel 7a (ny)

>Originaltekst>

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

Artikel 7a

Beskyttelsen af De Europaeiske Faellesskabers finansielle interesser sikres i overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95(1) om beskyttelse af De Europaeiske Faellesskabers finansielle interesser.

>Originaltekst>

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

(

1) EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.

(AEndring 14)

Bilag I, Skema

>Originaltekst>

Aktionens form I alt

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

Aktionens form I alt

>Originaltekst>

I alt 1 402 mio. ECU

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

I alt

1 280 mio. ECU

>Originaltekst>

Heraf noegleaktionen: Forbedring af

den samfundsoekonomiske videnbase 10,0%

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

Heraf noegleaktionen: Forbedring af

den samfundsoekonomiske videnbase 15.0%

(AEndring 15)

Bilag II, Indledning

Overordnede maal, led 3 og 4

>Originaltekst>

* at bidrage til, at Faellesskabet bliver et attraktivt sted for forskere, og at fremme europaeisk forskning paa den internationale scene og at fremme en europaeisk videnskabelig og teknologisk kultur

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

*

at bidrage til, at Faellesskabet bliver et attraktivt sted for forskere, og at fremme en international orienteret europaeisk videnskabelig og teknologisk kultur, navnlig gennem en systematisk sammenkobling og en omfattende offentlig forelaeggelse af forskningsresultaterne

>Originaltekst>

* at styrke den samfundsoekonomiske videnbase gennem en saerlig noegleaktion for at opnaa en bedre forstaaelse af de noegleproblemer, det europaeiske samfund staar over for, og

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

*

at styrke den samfundsoekonomiske videnbase gennem en saerlig noegleaktion for at opnaa en bedre forstaaelse af de noegleproblemer, det europaeiske samfund staar over for, og at formulere forslag med henblik paa raadgivning inden for dette omraade af politikken

(AEndring 16)

Bilag II, Del 1

Stoette til forskeruddannelse og -mobilitet, afsnit 2

>Originaltekst>

For at bidrage til at loese disse problemer maa aktionen »Stoette til forskeruddannelse og -mobilitet« koncentreres om at medvirke til at skabe et europaeisk forskermiljoe med foelgende maal: at tilskynde til at uddanne unge forskere gennem forskning, navnlig dem, der staar paa taersklen til deres karriere; at fremme lige muligheder for maend og kvinder inden for forskningen; at fremme tvaernationalt samarbejde mellem forskerhold, isaer ved netarbejde omkring et faelles forskningsprojekt; at fremme mobiliteten blandt forskere i Europa; at tilskynde til samarbejde, vekselvirkning og forskermobilitet mellem den akademiske forskning og industriforskningen samt at fremme den videnskabelige og teknologiske samhoerighed i Faellesskabet, navnlig under hensyntagen til behovene i de ugunstigt stillede regioner.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

For at bidrage til at loese disse problemer maa aktionen »Stoette til forskeruddannelse og -mobilitet« koncentreres om at medvirke til at skabe et europaeisk forskermiljoe med foelgende maal: at tilskynde til at uddanne unge forskere gennem forskning, navnlig dem, der staar paa taersklen til deres karriere; at fremme lige muligheder for maend og kvinder inden for forskningen; at fremme tvaernationalt samarbejde mellem forskerhold, isaer ved netarbejde omkring et faelles forskningsprojekt; at fremme mobiliteten blandt forskere i Europa; at til-skynde til samarbejde, vekselvirkning og forskermobilitet mellem den akademiske forskning og industriforskningen samt at fremme den videnskabelige og teknologiske samhoerighed i Faellesskabet navnlig

med henblik paa behovene i de ugunstigt stillede regioner under saerlig hensyntagen til forandringer i videnskaben i retning af tvaerfaglighed.

(AEndring 17)

Bilag II, Del 1

Stoette til forskeruddannelse og -mobilitet, afsnit 3

>Originaltekst>

Denne aktion under programmet skal gennemfoeres ved hjaelp af to aktionslinjer, der bestaar i, at der etableres forskningsuddannelsesnet og oprettes et sammenhaengende system af »Marie Curie«-stipendier. Disse aktionslinjer skal omfatte alle omraader inden for den videnskabelige forskning, der medvirker til at naa Faellesskabets maal inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration gennem projekter, som forskerne vaelger frit. Projekterne udvaelges udelukkende paa grundlag af den videnskabelige vaerdi og deres betydning i forhold til maalet for aktionerne, uden at der paa forhaand er fastlagt et videnskabsomraade eller emne (bottom up-metoden).

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

Denne aktion under programmet skal gennemfoeres ved hjaelp af to aktionslinjer, der bestaar i, at der etableres forskningsuddannelsesnet og oprettes et sammenhaengende system af »Marie Curie«-stipendier. Disse aktionslinjer skal omfatte alle omraader inden for den videnskabelige forskning, der medvirker til at naa Faellesskabets maal inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration gennem projekter, som forskerne vaelger frit. Projekterne udvaelges udelukkende paa grundlag af den videnskabelige vaerdi og deres betydning i forhold til maalet for aktionerne, uden at der paa forhaand er fastlagt et videnskabsomraade eller emne (bottom up-metoden).

Alligevel sker der en offentliggjort (ex-post) evaluering af projektfordelingen efter videnskabsomraade og deltagelse af mandlige og kvindelige forskere.

(AEndring 18)

Bilag II, Del 1

Stoette til forskeruddannelse og -mobilitet, afsnit 3a (nyt)

>Originaltekst>

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

Der goeres en saerlig indsats for den ligelige fordeling af kvinders og maends deltagelse i projektudvaelgelsesudvalg.

(AEndring 19)

Bilag II, Del 1

Stoette til forskeruddannelse og -mobilitet, Forskningsuddannelsesnet, afsnit 2

>Originaltekst>

For hvert net boer der fastlaegges et uddannelsesprogram med saerligt henblik paa de unge forskere, der deltager i det. Dette program skal drage fordel af nettets internationale karakter og, naar det er formaalstjenligt, af det kooperative projekts tvaerfaglige karakter, af de deltagende holds komplementaritet og af forbindelserne mellem nettet og erhvervslivet. Forskningsuddannelsesnettene skal isaer fremme uddannelse af forskere i et miljoe med tilknytning til erhvervslivet og tilskynde til vekselvirkning mellem den akademiske forsskning o industriforskningen. Alle net boer sikre lige muligheder for mandlige og kvindelige forskere.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

For hvert net boer der fastlaegges et uddannelsesprogram med saerligt henblik paa de unge forskere, der deltager i det. Dette program skal drage fordel af nettets internationale karakter og, naar det er formaalstjenligt, af det kooperative projekts tvaerfaglige karakter, af de deltagende holds komplementaritet og af forbindelserne mellem nettet og erhvervslivet. Forskningsuddannelsesnettene skal isaer fremme uddannelse af forskere i et miljoe med tilknytning til erhvervslivet og tilskynde til vekselvirkning mellem den akademiske forsskning o industriforskningen. Lige muligheder for mandlige og kvindelige forskere

sikres i alle net.

(AEndring 20)

Bilag II, Del 1

Stoette til forskeruddannelse og -mobilitet

Individuelle »Marie-Curie«-virksomheder, afsnit 1

>Originaltekst>

Disse stipendier vil give de bedste unge forskere i Europa, der senere skal danne eliten inden for europaeisk forskning, mulighed for uddannelse paa hoejt niveau gennem deltagelse i forskningsaktiviteter. Forskningsinstitutionerne bliver vaerter for saadanne unge forskere med den fornoedne forskningserfaring.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

Disse stipendier vil give de bedste unge forskere i Europa, der senere skal danne eliten inden for europaeisk forskning, mulighed for uddannelse paa hoejt niveau gennem deltagelse i forskningsaktiviteter. Forskningsinstitutionerne bliver vaerter for saadanne unge forskere med den fornoedne forskningserfaring.

Ved aldersbegraensninger tages der hensyn til boernepasningsperioder.

(AEndring 21)

Bilag II, Del 1

Stoette til forskeruddannelse og -mobilitet

Ophold paa »Marie Curie«-uddannelsessteder, afsnit 1

>Originaltekst>

Denne aktion giver unge ph.d.-studerende forskere mulighed for at gennemfoere en del af deres studier paa et Marie Curie-uddannelsessted og saaledes bedst muligt udnytte uddannelsessteder med ekspertise, hvorved der skabes en ekstra fordel ved en faellesskabsindsats.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

Denne aktion giver unge ph.d.-studerende forskere mulighed for at gennemfoere en del af

eller alle deres studier paa et Marie Curie- uddannelsessted og saaledes bedst muligt udnytte uddannelsessteder med ekspertise, hvorved der skabes en ekstra fordel ved en faellesskabsindsats.

(AEndring 22)

Bilag II, Del 1

Forbedret adgang til forskningsinfrastruktur, afsnit 4

>Originaltekst>

Situationen inden for forskningsinfrastrukturerne i Europa er ogsaa kendetegnet ved, at infrastrukturoperatoererne er meget lidt tilboejelige til at samarbejde tvaernationalt. Der ville kunne opnaas en ekstra fordel ved en faellesskabsindsats, hvis man kunne bringe infrastrukturoperatoererne til at udvise den samme samarbejdsaand som den, der begynder at vaere til stede blandt europaeiske forskere.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

Situationen inden for forskningsinfrastrukturerne i Europa er ogsaa kendetegnet ved, at infrastrukturoperatoererne er meget lidt tilboejelige til at samarbejde tvaernationalt. Der ville kunne opnaas en ekstra fordel ved en faellesskabsindsats, hvis man kunne bringe infrastrukturoperatoererne til at udvise den samme samarbejdsaand som den, der begynder at vaere til stede blandt europaeiske forskere.

En grundlaeggende forudsaetning herfor er, at Kommissionens liste vedroerende forskningsinstitutionerne goeres tilgaengelig for alle infrastrukturoperatoerer.

(AEndring 23)

Bilag II, Del 1

Fremme af videnskabelig og teknologisk ekspertise, afsnit 1

>Originaltekst>

For at kunne haevde sig i konkurrencen inden for det internationale miljoe for videnskabelig forskning og udvikling skal og maa Faellesskabet kunne stole paa, at dets forskere og forskningsinstitutioner har den hoejeste videnskabelige og teknologiske kompetence. Ved at befordre denne kompetence skulle det vaere muligt at tilskynde de bedste forskere og forskerhold til at engagere sig i forskningen i Europa og dermed oege kendskabet til de fremragende resultater, som de europaeiske forskere har opnaaet.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

For at kunne haevde sig i konkurrencen inden for det internationale miljoe for videnskabelig forskning og udvikling skal og maa Faellesskabet kunne stole paa, at dets forskere og forskningsinstitutioner har den hoejeste videnskabelige og teknologiske kompetence. Ved at befordre denne kompetence skulle det vaere muligt at tilskynde de bedste forskere og forskerhold til at engagere sig i forskningen i Europa og dermed oege kendskabet til de fremragende resultater, som de europaeiske forskere har opnaaet.

Det er oenskeligt at tilskynde til kvinders deltagelse i disse forskerhold for at valorisere deres bidrag til europaeisk forskning.

(AEndring 24)

Bilag II, Del 1

Fremme af videnskabelig og teknologisk ekspertise

Oplysning af offentligheden, afsnit 1

>Originaltekst>

Med denne aktionslinje vil man goere den almindelige befolkning mere bevidst om den videnskabelige forskning og teknologiske udvikling, som navnlig udfoeres under de europaeiske forskningsprogrammer og derved bidrage til at fjerne den kloeft, der skiller den almindelige befolkning fra videnskaben i dens europaeiske dimension. Dette skulle faa borgerne i Europa til bedre at forstaa, hvilke gavnlige virkninger videnskab og teknologi kan faa for dagliglivet, men ogsaa graenserne for og de potentielle konsekvenser af forskning og teknologisk udvikling. Denne aktion tager ogsaa sigte paa at goere forskerne mere bevidst om de spoergsmaal, som den brede offentlighed naerer bekymringer for.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

Med denne aktionslinje vil man goere den almindelige befolkning mere bevidst om den videnskabelige forskning og teknologiske udvikling, som navnlig udfoeres under de europaeiske forskningsprogrammer og derved bidrage til at fjerne den kloeft, der skiller den almindelige befolkning fra videnskaben i dens europaeiske dimension. Dette skulle faa borgerne i Europa til bedre at forstaa, hvilke gavnlige virkninger videnskab og teknologi kan faa for dagliglivet, men ogsaa graenserne for og de potentielle konsekvenser af forskning og teknologisk udvikling. Denne aktion tager ogsaa sigte paa at goere forskerne mere bevidst om de spoergsmaal, som den brede offentligthed naerer bekymringer for.

Dels spiller udbredelsen af informationer via Internet i denne forbindelse en saerlig vigtig rolle. Dels er det noedvendigt, at vigtige udbredelsesorganer, navnlig medierne, gaar ind for forskningens rolle i samfundet.

(AEndring 25)

Bilag II, Del 1

Noegleaktion: Forbedring af den samfundsoekonomiske videnbase, afsnit 2

>Originaltekst>

I en periode som denne, hvor udfordringerne bliver stoerre og stoerre paa grund af en uacceptabelt hoej arbejdsledighed, oeget oekonomisk og social ulighed og tilbagegang i dets andel i verdensoekonomien - skal Europa slaa ind paa vejen mod aendringer, som kan foere til en samfundsoekonomisk udvikling af varig karakter og en forbedring af livskvaliteten for samtlige borgere, uden at det saetter sin konkurrenceevne over for resten af verden over styr, men snarere styrker den. Derfor er det absolut noedvendigt, at samfundsvidenskaberne er i stand til finde loesninger paa disse udfordringer og frigoere sig af de nationale graensers spaendetroeje ved at styrke samarbejdet og skaerpe analysekapaciteten. I oevrigt leverer den europaeiske integrationsproces et nyt studieobjekt, nemlig det europaeiske samfund, som er mere end summen af dets bestanddele, ogsaa selv om det i hoej grad er betinget heraf.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

I en periode som denne, hvor udfordringerne bliver stoerre og stoerre paa grund af en uacceptabelt hoej arbejdsledighed,

en aldrende befolkning, oekonomiernes globalisering, oeget oekonomisk og social ulighed og tilbagegang i dets andel i verdensoekonomien - skal Europa slaa ind paa vejen mod aendringer, som kan foere til en samfundsoekonomisk udvikling af varig karakter og en forbedring af livskvaliteten for samtlige borgere, uden at det saetter sin konkurrenceevne over for resten af verden over styr, men snarere styrker den. Derfor er det absolut noedvendigt, at samfundsvidenskaberne er i stand til finde loesninger paa disse udfordringer og frigoere sig af de nationale graensers spaendetroeje ved at styrke samarbejdet og skaerpe analysekapaciteten. Videnskaben boer i hoejere grad udoeve sin raadgivnings- og stoettefunktion for politikken med henblik paa forslag til loesning af samfundsproblemer. I oevrigt leverer den europaeiske integrationsproces et nyt studieobjekt, nemlig det europaeiske samfund, som er mere end summen af dets bestanddele, ogsaa selv om det i hoej grad er betinget heraf.

(AEndring 26)

Bilag II, Del 1

Noegleaktion: Forbedring af den samfundsoekonomiske videnbase, afsnit 3

>Originaltekst>

Formaalet med denne noegleaktion er at forbedre vores forstaaelse af de strukturaendringer, der sker i det europaeisk samfund, for at klarlaegge, hvordan man kan styre disse aendringer, og hvordan man kan bringe borgerne i Europa til at tage aktivt del i udformningen af deres fremtid. Dette indebaerer, at der foretages en analyse af de vaesentlige tendenser, som disse aendringer fremkalder, en analyse af forholdet mellem teknologi, beskaeftigelse og samfund, en nyvurdering af mekanismerne for deltagelse i den kollektive indsats, og dette paa alle magtniveauer, samt at der fastlaegges nye strategier for udviklingen for at skabe vaekst, beskaeftigelse og oekonomisk og social samhoerighed.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

Formaalet med denne noegleaktion er at forbedre vores forstaaelse af de strukturaendringer, der sker i det europaeisk samfund, for at klarlaegge, hvordan man kan styre disse aendringer, og hvordan man kan bringe borgerne i Europa til at tage aktivt del i udformningen af deres fremtid. Dette indebaerer, at der foretages en analyse af de vaesentlige tendenser, som disse aendringer fremkalder, en analyse af forholdet mellem teknologi, beskaeftigelse og samfund,

virkningen af nye teknologier paa arbejdsvilkaarene og fremkomsten af nye farer for sundheden og sikkerheden paa arbejdspladsen, en nyvurdering af mekanismerne for deltagelse i den kollektive indsats, og dette paa alle magtniveauer, samt at der fastlaegges nye strategier for udviklingen for at skabe vaekst, beskaeftigelse og oekonomisk og social samhoerighed.

(AEndring 27)

Bilag II, Del 1

Noegleaktion: Forbedring af den samfundsoekonomiske videnbase, afsnit 4

>Originaltekst>

Denne noegleaktion omfatter en raekke emner, der har tilknytning til rammeprogrammets generelle maalsaetninger. Den skal fastlaegge, paa hvilke grundlag det er muligt at sikre en samfundsmaessig, oekonomisk og kulturel udvikling, som kan skabe beskaeftigelse, og tage sigte paa at opbygge videnssamfundet i Europa. Disse emner boer ikke behandles saerskilt, men som integrerende dele af et sammenhaengende hele.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

Denne noegleaktion omfatter en raekke emner, der har tilknytning til rammeprogrammets generelle maalsaetninger. Den skal fastlaegge, paa hvilke grundlag det er muligt at sikre en samfundsmaessig, oekonomisk og kulturel udvikling, som kan skabe beskaeftigelse, og tage sigte paa at opbygge videnssamfundet i Europa. Disse emner boer ikke behandles saerskilt, men som integrerende dele af et sammenhaengende hele.

Denne integration boer derfor faa saerlig prioritet inden for rammeprogrammets forskningsaktiviteter. Inddragelsen af maends og kvinders ligestilling i de til dette formaal mest hensigtsmaessige samfundsoekonomiske forskningsprojekter fremmes.

(AEndring 28)

Bilag II, Del 1

Noegleaktion: Forbedring af den samfundsoekonomiske videnbase

Udviklingstendenser i samfundet og strukturelle aendringer, afsnit 1

>Originaltekst>

I en situation praeget af dybtgaaende strukturelle, demografiske og sociale aendringer skal forskningsarbejder paa dette omraade gaa ud paa at belyse de komplekse sammenhaenge mellem de sociale udviklingstendenser, den enkeltes chancer, de oekonomiske aendringer, arbejdsmarkedets institutionelle opbygning og de kulturelle moenstre under hensyntagen til den regionale mangfoldighed i Europa. Analysen skal ogsaa inddrage faenomener som fremmedhad, racisme og migration. Indvirkningen paa den oekonomisk udvikling, den sociale integration og den sociale beskyttelse boer vies opmaerksomhed.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

I en situation praeget af dybtgaaende strukturelle, demografiske og sociale aendringer skal forskningsarbejder paa dette omraade gaa ud paa at belyse de komplekse sammenhaenge mellem de sociale udviklingstendenser, den enkeltes chancer, de oekonomiske aendringer, arbejdsmarkedets institutionelle opbygning og de kulturelle moenstre

samt aendringen i den sociale struktur, det sociale sammenhold og mentaliteten under hensyntagen til den regionale mangfoldighed i Europa. Netop aarsagerne til og omfanget af disse aendringer kraever en tilbundsgaaende analyse for at kunne droefte perspektiver og alternative udviklingsmuligheder. Lige muligheder for kvinder og maend integreres som et specifikt tema for forskning om kvinder, maend samt samfundstendenser og - aendringer. Analysen skal ogsaa inddrage faenomener som fremmedhad, racisme og migration. Der tages ligeledes hensyn til indvirkningen paa den oekonomisk udvikling, den sociale integration og den sociale beskyttelse samt borgernes initiativ m.h.t. bekaempelse af problemer som social desintegration og diskontinuitet.

(AEndring 29)

Bilag II, Del 1

Noegleaktion: Forbedring af den samfundsoekonomiske videnbase

Udviklingstendenser i samfundet og strukturelle aendringer, afsnit 2

>Originaltekst>

Et studium af disse sammenhaenge vil goere det muligt bedre at forstaa arbejdets aendrede organisation og tilrettelaeggelse, fremkomsten af nye atypiske beskaeftigelsesformer, delstidsarbejde og midlertidig ansaettelse, uddannelsessystemets evne til at forberede folk paa aendringer hele livet igennem samt at skabe en oeget viden om ligestillingsproblematiken i det europaeiske samfund. Forskningsarbejdet vil saaledes kunne skabe en solid videnbase og bidrage til udformning og udvikling af hensigtsmaessige europaeiske politikker.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

Et studium af disse sammenhaenge vil goere det muligt bedre at forstaa arbejdets aendrede organisation og tilrettelaeggelse, fremkomsten af nye atypiske beskaeftigelsesformer, delstidsarbejde og midlertidig ansaettelse

og egnede foranstaltninger inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse. Desuden skabes en oeget viden om ligestillingsproblematiken i det europaeiske samfund. Forskningsarbejdet vil saaledes kunne skabe en solid videnbase og bidrage til udformning og udvikling af hensigtsmaessige europaeiske politikker.

(AEndring 30)

Bilag II, Del 1

Noegleaktion: Forbedring af den samfundsoekonomiske videnbase

Teknologi, samfund og beskaeftigelse, afsnit 1

>Originaltekst>

Forskning inden for dette omraade boer tage sigte paa at skabe en bedre forstaaelse af teknologiens og samfundets indbyrdes afhaengighed og integration. Selv om det nu er accepteret, at der er behov for at integrere de sociale, institutionelle og miljoemaessige spoergsmaal i den teknologiske udviklingsproces, er der forskellige muligheder alt efter, hvilke teknologityper der er tale om, af graden af deres udvikling og udbredelse i samfundet. Der skal forskes i samspillet mellem de forskellige beroerte aktoerer: forskere, brugere, raadgivere, politiske beslutningstagere og offentlige myndigheder. Der boer ogsaa tilstraebes en bedre forstaaelse af teknologiens anvendelse og indvirkning inden for forskellige sociooekonomiske, geografiske, institutionelle, politiske og kulturelle sammenhaenge i EU gennem disse aktiviteter. Forskningen skal ogsaa beskaeftige sig med den offentlige sektors rolle i innovationsprocessen, og hvorledes samspillet mellem myndighederne og de oevrige parter forloeber.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

Forskning inden for dette omraade boer tage sigte paa at skabe en bedre forstaaelse af teknologiens og samfundets indbyrdes afhaengighed og integration. Selv om det nu er accepteret, at der er behov for at integrere de sociale, institutionelle og miljoemaessige spoergsmaal i den teknologiske udviklingsproces, er der forskellige muligheder alt efter, hvilke teknologityper der er tale om, af graden af deres udvikling og udbredelse i samfundet. Der skal forskes i samspillet mellem de forskellige beroerte aktoerer: forskere, brugere, raadgivere, politiske beslutningstagere og offentlige myndigheder.

Maalet er i stedet for en efterfoelgende evaluering af nye teknologiers virkning for samfundet at opnaa en integreret udformning og udvikling. Der boer ogsaa tilstraebes en bedre forstaaelse af teknologiens anvendelse og indvirkning inden for forskellige sociooekonomiske, geografiske, institutionelle, politiske og kulturelle sammenhaenge i EU gennem disse aktiviteter. Forskningen skal ogsaa beskaeftige sig med den offentlige sektors rolle i innovationsprocessen, og hvorledes samspillet mellem myndighederne og de oevrige parter forloeber.

(AEndring 31)

Bilag II, Del 1

Noegleaktion: Forbedring af den samfundsoekonomiske videnbase,

Teknologi, samfund og beskaeftigelse, afsnit 2

>Originaltekst>

Der skal faestes opmaerksomhed paa forbindelserne mellem teknologi og beskaeftigelse, navnlig de nye informations- og kommunikationsteknologier og de nye maader at tilrettelaegge produktionen- og arbejdet paa, herunder de nye erhverv, der er ved dukke op, arbejdspladsernes geografiske lokalisering, aendringerne i arbejdsforholdene og arbejdsstyrkens kvalifikationer. Forskningen skal ogsaa undersoege, hvilken rolle innovation spiller i undervisning og uddannelse, hvad begrebet livslang uddannelse indebaerer, samt hvorledes undervisning og uddannelse kan virke stimulerede paa innovation, beskaeftigelse, social integration og lige muligheder.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

Der skal faestes opmaerksomhed paa forbindelserne mellem teknologi og beskaeftigelse, navnlig de nye informations- og kommunikationsteknologier og de nye maader at tilrettelaegge produktionen- og arbejdet paa, herunder de nye erhverv, der er ved dukke op, arbejdspladsernes geografiske lokalisering,

de nye farer for sundheden og sikkerheden paa arbejdspladsen, aendringerne i arbejdsforholdene og arbejdsstyrkens kvalifikationer. Forskningen skal ogsaa undersoege, hvilken rolle innovation spiller i undervisning og uddannelse, hvad begrebet livslang uddannelse indebaerer, samt hvorledes undervisning og uddannelse kan virke stimulerede paa innovation, beskaeftigelse, social integration og lige muligheder.

(AEndring 32)

Bilag II, Del 1

Noegleaktion: Forbedring af den samfundsoekonomiske videnbase

Regeringssystemer og statsborgerskab, afsnit 2

>Originaltekst>

Forskningen skal gaa ud paa at forklare, i hvilket omfang de forskellige typer af oekonomisk og samfundsmaessig regulering, der eksisterer i Europa, er konsekvenserne af en specifik socio-institutionel og kulturel opbygning for at goere det muligt at definere bedre strategier til at gennemfoere den europaeiske integration. Den skal dreje sig om offentlige myndigheders regulerende indgreb og private initiativer saavel som om forskellige strukturer, saa som politiske partier, offentlige interessegrupper og arbejdsmarkedets parter. Undersoegelsen af de offentlige myndigheder skal ogsaa omfatte en nyvurdering af deres opgaver og maal samt en undersoegelse af, hvad der forstaas ved begreberne »offentlig service« og »almenhedens interesse«. I denne forbindelse vil der blive lagt saerlig vaegt paa studier i udviklingen af velfaerdsmodellerne.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

Forskningen skal gaa ud paa at forklare, i hvilket omfang de forskellige typer af oekonomisk og samfundsmaessig regulering, der eksisterer i Europa, er konsekvenserne af en specifik socio-institutionel og kulturel opbygning for at goere det muligt at definere bedre strategier til at gennemfoere den europaeiske integration. Den skal dreje sig om offentlige myndigheders regulerende indgreb og private initiativer saavel som om forskellige strukturer, saa som politiske partier, offentlige interessegrupper

, frivillige organisationer samt velfaerdsorganisationer, og arbejdsmarkedets parter. Undersoegelsen af de offentlige myndigheder skal ogsaa omfatte en nyvurdering af deres opgaver og maal samt en undersoegelse af, hvad der forstaas ved begreberne »offentlig service« og »almenhedens interesse«. I denne forbindelse vil der blive lagt saerlig vaegt paa studier i udviklingen af velfaerdsmodellerne.

(AEndring 33)

Bilag II, Del 1

Noegleaktion: Forbedring af den samfundsoekonomiske videnbase

Regeringssystemer og statsborgerskab, afsnit 3

>Originaltekst>

Dette arbejde skal ledsages af en undersoegelse af begrebet statsborgerskab i Europa og om de forskellige bestemmelser, der er knyttet til dette begreb. Man oensker ogsaa analyseret, hvilken indflydelse de forskellige kulturtraek (traditioner, sprog, historie, religion og migrationer) og uddannelsestraditioner har for udviklingen af vaerdinormer i et samfund. Forskningen kan, hvor det viser sig noedvendigt, suppleres med individuelle analyser. Den kan ogsaa undersoege, hvilken rolle medierne spiller i en verdensoekonomi, hvor internationale audiovisuelle kulturprodukter optraeder i stigende grad.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

Dette arbejde skal ledsages af en undersoegelse af begrebet statsborgerskab i Europa og om de forskellige bestemmelser, der er knyttet til dette begreb. Man oensker ogsaa analyseret, hvilken indflydelse de forskellige kulturtraek (traditioner, sprog, historie, religion og migrationer

og forholdene mellem koennene) og uddannelsestraditioner har for udviklingen af vaerdinormer, mentalitet og politisk indstilling i et samfund. Forskningen kan, hvor det viser sig noedvendigt, suppleres med individuelle analyser og analyser af samfundsaktiviteter paa kommunalt plan. Den kan ogsaa undersoege, hvilken rolle medierne spiller i en verdensoekonomi, hvor internationale audiovisuelle kulturprodukter optraeder i stigende grad.

(AEndring 34)

Bilag II, Del 1

Noegleaktion: Forbedring af den samfundsoekonomiske videnbase

Nye udviklingsmodeller, der skaber vaekst og beskaeftigelse, afsnit 2

>Originaltekst>

Forskningen skal bl.a. koncentreres om undersoegelse af emner saa som organisatoriske innovationer, nye arbejds- og beskaeftigelsesformer, hvilke loesninger der kan findes for at opfylde det stigende behov for tjenesteydelser, hvordan man kan udvikle frivilligt arbejde til gensidig fordel, og nye former for samarbejde mellem de sociooekonomiske aktoerer. Forskningen skal omfatte analyse af de oekonomiske og demografiske forskelle i Europa og udviklingsmodellernes indvirkning paa den oekonomiske og sociale samhoerighed.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

Forskningen skal bl.a. koncentreres om undersoegelse af emner saa som organisatoriske innovationer, nye arbejds- og beskaeftigelsesformer, hvilke loesninger der kan findes for at opfylde det stigende behov for tjenesteydelser, hvordan man kan udvikle frivilligt arbejde til gensidig fordel

(det tredje system), og nye former for samarbejde mellem de sociooekonomiske aktoerer. Forskningen skal omfatte analyse af de oekonomiske og demografiske forskelle i Europa og udviklingsmodellernes indvirkning paa den oekonomiske og sociale samhoerighed. Herved tages der hensyn til evalueringen af virkningerne og resultaterne af strukturpolitikken i EU.

(AEndring 35)

Bilag II, Del 1

Aktiviteter til stoette for udviklingen af videnskabs- og teknologipolitikken i Europa

Strategisk analyse af specifikke spoergsmaal, afsnit 1, indledende afsnit

>Originaltekst>

Denne aktivitet vedroerer stoette til analyse og samordning af et begraenset antal specifikke emner inden for videnskabs- og teknologipolitikken. Dette arbejde skal udfoeres af ekspertgrupper fra nationale og internationale specialinstitutioner og ved hjaelp af studier, seminarer og konferencer. De spoergsmaal, der skal behandles, fastlaegges af beslutningstagere og andre beroerte aktoerer inden for videnskabs- og teknologipolitikken og skal omfatte foelgende omraader:

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

Denne aktivitet vedroerer stoette til analyse og samordning af et begraenset antal specifikke emner inden for videnskabs- og teknologipolitikken. Dette arbejde skal udfoeres af ekspertgrupper fra nationale og internationale specialinstitutioner og ved hjaelp af studier, seminarer og konferencer.

Det tjener nemlig ogsaa politikerne som vigtig videnskabelig inspirationskilde for den politiske virksomhed. De spoergsmaal, der skal behandles, fastlaegges af beslutningstagere og andre beroerte aktoerer inden for videnskabs- og teknologipolitikken og skal omfatte foelgende omraader:

(AEndring 36)

Bilag II, Del 1

Aktiviteter til stoette for udviklingen af videnskabs- og teknologipolitikken i Europa

Faelles base for videnskabs-, teknologi- og innovationsindikatorer, eneste afsnit

>Originaltekst>

Ved udformningen, samordningen og evalueringen af FTU-strategier og -politikker i Europa er der behov for at raade over relevante og sammenlignelige indikatorer paa forskellige niveauer (nationalt, regionalt, europaeisk og internationalt) herunder indikatorer, som maaler fremskridtet mod en baeredygtig udvikling. Denne anden type aktiviteter, der udfoeres af Det Statistiske Kontor og de beroerte tjenestegrene i Kommissionen i samarbejde med specialinstitutter i Europa vil goere det muligt gradvis at opbygge en faelles europaeisk base for videnskabs-, teknologi- og innovationsindikatorer. Det drejer sig om at samordne og finansiere det arbejde, der er noedvendigt, for at der kan udarbejdes relevante statistikker og nye indikatorer for hele unionen og de vigtigste tredjelande; det vil derved blive muligt at stille et sammenhaengende datasaet til raadighed for de beroerte myndigheder i medlemsstaterne, de nationale parlamenters og Europa-Parlamentets evalueringsorganer, Kommissionens tjenestegrene og alle interesserede ad elektronisk vej og ledsaget af den service, der er noedvendig til behandle, analysere og anvende dem til deres formaal.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

Ved udformningen, samordningen og evalueringen af FTU-strategier og -politikker i Europa er der behov for at raade over relevante og sammenlignelige indikatorer paa forskellige niveauer (nationalt, regionalt, europaeisk og internationalt) herunder indikatorer, som maaler fremskridtet mod en baeredygtig udvikling. Denne anden type aktiviteter, der udfoeres af Det Statistiske Kontor og de beroerte tjenestegrene i Kommissionen i samarbejde med specialinstitutter i Europa vil goere det muligt gradvis at opbygge en faelles europaeisk base for videnskabs-, teknologi- og innovationsindikatorer. Det drejer sig om at samordne og finansiere det arbejde, der er noedvendigt, for at der kan udarbejdes relevante statistikker og nye indikatorer for hele unionen og de vigtigste tredjelande; det vil derved blive muligt at stille et sammenhaengende datasaet til raadighed for de beroerte myndigheder i medlemsstaterne, de nationale parlamenters og Europa-Parlamentets evalueringsorganer, Kommissionens tjenestegrene og alle interesserede ad elektronisk vej og ledsaget af den service, der er noedvendig til behandle, analysere og anvende dem til deres formaal

, dvs. de med europaeiske forskningsmidler registrerede data skal goeres tilgaengelige for alle interesserede parter.

(AEndring 37)

Bilag II, Del 2, indledende afsnit

>Originaltekst>

Et af dette programs vigtigste funktioner vil blive at koordinere og stoette lignende aktiviteter under rammeprogrammet, som navnlig vedroerer forskeruddannelse, stoette til forskningsinfrastrukturer og faellesskabsforskningens globale samfundsoekonomiske dimension:

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

Et af dette programs vigtigste funktioner vil blive at koordinere og stoette lignende aktiviteter under rammeprogrammet, som navnlig vedroerer forskeruddannelse, stoette til forskningsinfrastrukturer og faellesskabsforskningens globale samfundsoekonomiske dimension

. Netop forsoeget paa horisontal samfundsoekonomisk forskning inden for de vertikale tematiske programmer under rammeprogrammet goer koordinering til en absolut forudsaetning, hvis dette forsoeg skal lykkes. Det er en udfordring for den europaeiske forskning, der ikke maa undervurderes:

(AEndring 38)

Bilag II, Del 2, led 3

>Originaltekst>

* den samfundsoekonomiske forskning: samordningen vil blive opnaaet ved deltagelse i udarbejdelse af arbejdsprogrammer, ved stoette til oprettelse af relevante evalueringsmetoder og ved indsamling og udbredelse af relevante oplysninger for at sikre, at der konsekvent tages hensyn til den samfundsoekonomiske dimension i saerprogrammerne,

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

*

den samfundsoekonomiske forskning: samordningen vil blive opnaaet ved deltagelse i udarbejdelse af arbejdsprogrammer, ved stoette til oprettelse af relevante evalueringsmetoder og ved indsamling og udbredelse af relevante oplysninger for at sikre, at der konsekvent tages hensyn til den samfundsoekonomiske dimension i saerprogrammerne.Under udviklingen af evalueringsmekanismerne tilstraebes et minimum af samfundsoekonomiske kriterier for bevilling af de enkelte forskningsprojekter inden for alle forskningsomraader. Med henblik herpaa er det noedvendigt, at forskere inden for samfunds- og aandsvidenskaber deltager i evalueringsholdene,

(AEndring 39)

Bilag III, nr. 1

Forbedret adgang til forskningsinfrastruktur

Samarbejdsnet mellem infrastrukturer

>Originaltekst>

Der vil blive etableret samarbejdsnet mellem infrastrukturerne paa tematisk basis. Et net skal mindst omfatte tre af hinanden uafhaengige retlige enheder, der driver forskningsinfrastrukturer, og som hidroerer fra mindst tre medlemsstater eller associerede stater. Nettet samordnes af en retlig enhed, der driver forskningsinfrastrukturer.

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

Der vil blive etableret samarbejdsnet mellem infrastrukturerne paa tematisk basis.

Alligevel er tvaerfaglige net mulige og oenskelige. Et net skal mindst omfatte tre af hinanden uafhaengige retlige enheder, der driver forskningsinfrastrukturer, og som hidroerer fra mindst tre medlemsstater eller associerede stater. Nettet samordnes af en retlig enhed, der driver forskningsinfrastrukturer.

(AEndring 40)

Bilag III, nr. 2, led 4 og led 4a (nyt)

>Originaltekst>

* formidling, oplysning og kommunikation, herunder videnskabelige publikationer, udnyttelse af resultater og teknologioverfoersel

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

*

formidling, oplysning og kommunikation, herunder videnskabelige publikationer, udnyttelse af resultater og teknologioverfoersel, der ogsaa omfatter midler til overvindelse af sprogbarriererne,

>Originaltekst>

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

* foranstaltninger til etablering af forskningsnet

(AEndring 41)

Bilag III,, nr. 2, led 7a (nyt)

>Originaltekst>

>Tekst efter afstemning i Europa-Parlamentet>

* aarlig evaluering af foroegelsen af kvinders deltagelse i FTU paa alle niveauer.

Lovgivningsmaessig beslutning med Europa-Parlamentets udtalelse om forslag til Raadets afgoerelse om et saerprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration inden for »udvikling af det menneskelige forskningspotentiale og den samfundsoekonomiske videnbase« (1998-2002) (KOM(98)0305 - C4-0439/98 - 98/0183(CNS))(Hoeringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

* der henviser til Kommissionens forslag til Raadet KOM(98)0305 - 98/0183(CNS) ((EFT C 260 af 18.08.1998, s. 87.)),

* hoert af Raadet, jf. EF-traktatens artikel 130, stk. 4 (C4-0439/98),

* der henviser til forretningsordenens artikel 58,

* der henviser til betaenkning fra Udvalget om Forskning, Teknologisk Udvikling og Energi og udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Eksterne OEkonomiske Forbindelser, Udvalget om Beskaeftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse og Medier, Fiskeriudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder (A4-0457/98),

1. godkender med forbehold af sine aendringer Kommissionens forslag;

2. opfordrer Kommissionen til at aendre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 189 A, stk. 2;

3. kraever fornyet hoering, hvis Raadet agter at aendre Kommissionens forslag i vaesentlig grad;

4. paalaegger sin formand at sende denne udtalelse til Raadet og Kommissionen.